Optakt til søndagens etaper i Oman, Andalusien, Algarve og Haut Var

Søndag gælder det 6. etape i Tour of Oman, 5. etape af Vuelta a Andalucia og Volta ao Algarve samt 2. etape af Tour du Haut Var.

Du kan læse overordnede optakter til Tour of Oman, Vuelta a Andalucia, Volta ao Algarve og Tour du Haut Var.

Husk, at du fra onsdag til søndag fra klokken 15.30 kan følge ført Vuelta a Andalucia og derefter Volta ao Algarve på www.feltet.dk/live samt undervejs stille spørgsmål til vores ekspert, Emil Axelgaard.

Læs også

Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet

Tour of Oman - 6. etape

Ruten

Som de fleste andre nationale rundture er Tour of Oman som regel sluttet med en flad etape til landets hovedstad, og den tradition ændres ikke i 2019. Rundstrækningen på Matrah Corniche i det centrale Muscat er imidlertid ikke som nem, som man ser det i mange andre etapeløb, og da etapen endda indeholder et par stigninger tidligt på ruten, skal sprinterne ofte grave relativt dybt for at være sikre på stadig at være i spil til etapesejren.

I år skal der tilbagelægges beskedne 135,5 km på en etape, der er en næsten tro kopi af den etape, der blev benyttet i 2016 og 2017, og den bringer rytterne fra Al Mouj Muscat vest for storbyen til afslutningen på Matrah Corniche i centrum. Efter starten bevæger rytterne sig mod nordvest langs kysten i et par kilometer, indtil de når byen Al Seeb, hvorfra de bevæger sig langs flade veje ind i landet. Her rammer de den store Muscat Express Road, som de følger mod sydøst og nordøst hele vejen ind til hovedstaden. Også den er helt flad.

I stedet for at køre helt til centrum tager rytterne en lille afstikker på en rundstrækning i det kuperede område i den østlige udkant af byen. Fra nordvest rammer de Al Hamriyah-stigningen (0,8 km, 9%) efter 83,5 km, inden de følger en lang nedkørsel mod sydøst til Al Jissah, hvor de dyster om point i dagens første indlagte spurt efter 97 km. Herefter vender de rundt og bevæger sig tilbage mod byen fra sydøst, mens de undervejs bestiger Al Jissah-stigningen (1,4 km, 9%). Det var disse to stigninger, der udgjorde finalen af 2. etape. Denne gang kommer de imidlertid længere fra mål, idet rytterne fortsat har 35 km igen fra toppen af sidstnævnte.

Fra toppen køres mod nordvest ned mod kystvejen, som feltet følger hele vejen til Matrah Corniche, hvor de krydser målstregen for første gang. Herfra mangler 22 km, som består af tre omgange på den lidt over 7,5 km lange rundstrækning. Den følger hovedsageligt kystvejen, men foretager en lille afstikker ind i landet, inden man vender tilbage til havnefronten. Rundstrækningen er næsten helt flad, men har en lille stigning med 3,5 km til mål, som ofte har været benyttet som affyringsrampe for et sent angreb. Man når kystvejen igen lige før 2 km-mærket, og derefter følger man en flad, let snoet 8 m bred vej hele vejen til mål. Målstregen kommer til syne, når man tager den sidste bløde kurve med 210 m til mål. Den sidste pointspurt kommer efter første omgang.

Den første udgave sluttede med en enkeltstart, men de næste fire år var det en massespurt, der afsluttede løbet. Mark Cavendish, Marcel Kittel, Nacer Bouhanni og André Greipel tog alle en stor sejr på Matrah Corniche, men de hurtige folk blev snydt i 2015. Her reagerede sprinterholdene for sent, efter at nogle af de hurtige afsluttere var blevet sat på stigningerne, og det gav Matthias Brändle mulighed for at tage en udbrudssejr efter at have angrebet sine følgesvende på den lille bakke på rundstrækningen. I 2016 havde sprinterne styr på tingene, og Alexander Kristoff spurtede sig til sin anden etapesejr i løbet. Den bedrift gentog han sidste år, hvor han henviste Eduard Grosu og Sacha Modolo til de sekundære podieplaceringer.

Vejret

Løbet afsluttes med den hidtil varmeste dag. Søndag byder på høj solskin og en temperatur på 27 grader. Der vil være en let vind fra øst, hvilket efter en start med med- og sidevind giver modvind det meste af dagen. Der vil være sidemedvind på den sidste stigning og stykket frem til rundstrækningen, hvor der vil være medvind på første del, modvind på anden del og sidemedvind og medvind på de sidste ca. 2200 m.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Favoritterne

Favoritterne

For et år siden oplevede Astana sin sværeste tid længe. Man skulle helt frem til april, inden holdet vandt sit første cykelløb, Fabio Aru måtte melde afbud til Giroen, og kort efter mistede man på tragisk vis Michele Scarponi. Nu er situationen helt anderledes. Luis Leon Sanchez og Moreno Moser har allerede vundet cykelløb, og samme Sanchez og Jakob Fuglsang kører med om sejren i Andalusien. Allerbedst går det dog i Oman, hvor holdet var totalt dominerende og klart det stærkeste siden starten, og i går gik deres første sejr med Magnus Cort.

I dag blev dominansen så total, da holdet knuste rivalerne på kongeetapen. En brølstærk Jan Hirt satte så hårdt et tempo, at kun Miguel Angel Lopez, en nærmeste chokerende stærk Alexey Lutsenko samt Gorka Izagirre kunne hænge på. Da Hirt slog ud, måtte Izagirre give fortabt, og det endte med en suveræn dobbeltsejr til holdet, der kunne give etapen til kaptajn Lopez, som ikke havde problemer med at sikre holdets kasakhiske stjerne den samlede triumf. Lutsenko har overgået alle forventninger i et løb, der burde være alt for hårdt for ham og står måske på tærsklen til et gennembrud i klassikerne, når han har hjemtaget sin første store etapeløbssejr uden for hjemlandet.

Først skal han dog sikkert igennem den sidste etape, men med mindre der sker uheld, burde det ikke være noget problem. Heller ikke søndag vil der være nævneværdig vind, og der burde derfor ikke være fare på færde. Alt tyder derfor på, at Lutsenko vinder samlet efter det, der ligner en klassisk sprinteretape.

For et par år siden vandt Matthias Brändle fra et udbrud, og det vil sikkert anspore flere ryttere til lidt mere aggressiv kørsel. Derfor kan der gå lidt tid, inden et udbrud etableres, og Astana vil næppe gøre noget for at køre dem ind. Der er imidlertid mange sultne sprintere i et ret jævnbyrdigt sprinterfelt, og man må forvente, at Vital Concept, Dimension Data, Trek, Cofidis og UAE alle ser en interesse i at jagte. Derfor har udbruddet ikke en reel chance

For et par år siden blev der virkelig lagt pres på på stigningerne, og det kan meget vel tænkes, at det vil ske igen. Specielt UAE og Astana kan med fordel gøre løbet hårdt, og det vil de måske forsøge. Derfor kan de tungeste sprintere falde fra, som de gjorde det i 2015, og det er derfor ikke sikkert, at vi får et fuldt felt til sidst. Der kan også komme angreb på bakken på rundstrækningen, der ikke er helt nem, og selvom vi bør få en massespurt i Muscat, vil det være et lidt mere mærket felt end på 1. etape. Selve spurten er imidlertid helt enkel uden tekniske udfordringer og helt perfekt for klassiske powersprintere og ryttere med høj topfart.

Sprinterfeltet er som sagt temmelig jævnbyrdigt, men der er dog ikke tvivl om, at Mark Cavendish er hurtigste mand, og briten er da også vores favorit. Det viste han også på 1. etape, hvor han desværre fik startet sin spurt for sent og derfor ikke nåede forbi Bryan Coquard. Han har dog haft en glimrende sæsonstart, ikke mindst med sejren i det meget stærkt besatte løb i Dubai, og hans form er helt klart ikke dårlig. Hans store problem er, at Dimension Data er her uden et sprintertog, og han skal derfor navigere på egen hånd i finalen. Det er han imidlertid ikke dårlig til, hvilket han viste på 1. etape. Spurten er ikke specielt kompliceret, og derfor handler det mere om topfart, hvilket burde være til britens fordel. Derfor tror vi på sejr til Cavendish.

Hans værste rival er i vores øjne Nacer Bouhanni. Franskmanden var allerede meget tæt på at slå Cavendish på 3. etape i Dubai og har generelt haft en bedre sæsonstart end vanligt. Han har også klatret fint i dette løb og er klart bedre forberedt end tidligere. En powerspurt som denne er ganske vist ikke helt ideel for ham, men han har før vist sig i stand til at vinde også i denne type finaler. Han har et ret stærkt tog med først og fremmest Bert Van Lerberghe og er kendt for sin gode positioneringsevne og fremragende timing. I en spurt, der godt kan blive ret kaotisk, har Bouhanni gode chancer for at vinde.

Hidtil har det været et mildt sagt temmelig skidt løb for Sunweb, der tidligt mistede Søren Kragh og kun var med fremme på 1. etape. Nu har de imidlertid atter en stor chance med Max Walscheid , der på papiret sammen med Cavendish formentlig har den højeste topfart. Samtidig har han med Roy Curvers og Edward Theuns et fint tog, der endda dominerede på 1. etape. Her tøvede tyskeren dog for længe og blev lukket inde, hvormed han ikke kunne gøre brug af sin forrygende fart. Kan de gentage det gode lead-out, bliver Walscheid ikke nem at slå i en powerspurt som denne - men det kan blive et problem for den tunge tysker at overleve bakkerne undervejs.

Det problem har Giacomo Nizzolo ikke. Italieneren er for alvor tilbage og har vist god form både her og i Dubai. Specielt så han stærk ud på 3. etape, og han synes gradvist at have genfundet selvtilliden. Han blev nr. 3 på 1. etape, hvor han dog startede sin spurt for tidligt, og har allerede vundet i San Juan. Han er ikke helt så hurtig som før sit rædselsår, men han nærmer sig og har farten til at vinde her, ikke mindst forid han er kendt som en af de bedste til at positionere sig.

Læs også

Italiensk stjerne annoncerer comeback og Grand Tour-double

Bryan Coquard tog en forløsende sejr på 1. etape, og han drømmer om at gentage succesen her. Hidtil har han egentlig spurtet ganske skuffende i år, men til gengæld har hans tog været helt forrygende. Det var også nøglen til sejren i tirsdags, og der er næppe tvivl om, at ingen har så stærk støtte som den lille franskmand. Man kan dog frygte, at mange af lead-out-folkene ikke kommer med over bakkerne, og en powerspurt som denne er ikke ideel for Coquard, der som sagt ikke har spurtet på tidligere tiders niveau hidtil.

Resultatmæssigt har løbet været en katastrofe for Alexander Kristoff, men nordmandens form synes faktisk at være fremragende. Han har klatret helt forrygende, og det er kun i spurterne, at det har knebet. Her har han til gengæld manglet en del, og desværre er det jo netop topfarten, han skal bruge her. Powerspurten og den temmelig hårde rute taler dog til hans fordel, og det samme gør tilstedeværelsen af Roberto Ferrari og hans øvrige tog, der er langt, langt bedre end i Dubai. Kristoff vil være mere frisk end rivalerne, men han skal time tingene rigtigt, hvis han skal vinde på baggrund af de, han tidligere har vist.

En af de opløftende oplevelser i år har været at se Adam Blythe. Briten har kørt nogle fremragende spurter både her og i Dubai, hvor han synes at være blevet både hurtigere og bedre til at positionere sig. Med lidt held kunne han faktisk have vundet sidste etape i Dubai, og her er han endda endnu bedre stillet med støtte fra sin ny lead-out man Shane Archbold. Med den gode form og de forbedringer, han hidtil har vist, kan Blythe godt vinde i dette skrappe selskab.

End anden meget formstærk rytter er selvfølgelig Magnus Cort. Danskeren har klatret fremragende, men han får det nok desværre lidt svært her. En powerspurt som denne er ikke helt ideel for ham, og samtidig vil han formentlig være temmelig alene, da Astana primært skal holde Lopez og Lutsenko ude af problemer. Det har hidtil kostet i de fleste af de spurter, han har kørt, og da han er oppe mod hurtigere folk, skal han være heldig for at vinde. Til gengæld taler den halvhårde rute til hans fordel.

Endelig vil vi pege på Fabio Jakobsen. Den unge hollænder er et af sportens allerstørste sprintertalenter, og i dette løb får han for første gang chancen på højeste niveau. Det gik desværre helt galt på 1. etape, men i teorien burde han have gode forudsætninger med det gode tog, han har til sin rådighed. Kan han overleve bakkerne og stadig bevare lidt friskhed, burde han have både farten og lead-outet til at opnå et topresultat.

Feltet.dks vinderbud: Mark Cavendish

Øvrige vinderkandidater: Nacer Bouhanni, Max Walscheid

Outsidere: Giacomo Nizzolo, Bryan Coquard, Alexander KristofF

Jokers: Adam Blythe, Magnus Cort, Fabio Jakobsen

Tidligere udgaver af etapen

Du kan se Alexander Kristoffs sejre fra 2017 og 2016, Matthias Brändles sejr fra 2015, André Greipels sejr fra 2014, Nacer Bouhannis sejr fra 2013, Marcel Kittels sejr fra 2012 og Mark Cavendishs sejr fra 2011.

Vuelta a Andalucia - 5. etape

Ruten

I 2016 var løbet en rigtig lækkerbisken for enkeltstartsrytterne, der i en 21 km lang kamp mod urent havde mulighed for at åbne helt afgørende tidsforskelle. Sidste år skar man imidlertid voldsomt ned på tidskørslens længde, der var på beskedne 11,9 km. Heller ikke i år har temporytterne meget terræn at gøre godt med, ikke mindst hvis man tænker på de voldsomme bjergudfordringer, der har været undervejs. Løbet afsluttes dog med 14,2 km ensom kamp mod uret i fladt terræn skabt til sande specialister, og derfor vil der være mulighed for at vende op og ned på det hele helt frem til afslutningen på Spaniens vigtigste februarløb.

Læs også

Van der Poel tvivler ikke, men foretog sen ændring efter skuffelse

I alt skal der som sagt tilbagelægges 14,2 km med start og mål i Barbate. Fra starten kører man mod nord ud af byen gennem enkelte sving, inden man kører mod vest ad en lang vej uden væsentlige tekniske udfordringer. Denne del er let stigende, indtil man drejer mod syd for at køre forbi mellemtiden, der tages efter 7 km. Kort efter drejer man mod øst for at køre tilbage mod Barbate via en vej, der har lidt flere sving end den foregående. Hurtigt begynder det at falde ganske let frem, inden det atter flader ud mod slutningen. Der er ingen skarpe sving på de sidste 3 km.

Barbate har ikke været været for et stort cykelløb tidligere i dette årtusinde.

Vejret

Desværre er der en risiko for, at resultatet af enkeltstarten kan blive påvirket af vejret. Egentlig vil der være solskin og kun enkelte skyer samt en behagelig temperatur på 17 grader, men fra ca. kl. 15 meldes der om en risiko for byger. Der vil bare være en let vind fra syd. Det giver sidevind på stort set hele etapen.

Favoritterne

Nogle gange er cykelløb ikke til at blive klog på. Forud for løbet pegede alt på, at det var kongeetapen, der med den meget stejle Alto Allanadas sammen med enkeltstarten skulle gøre de store forskelle. Ganske overraskende endte de fem bedste imidlertid næsten i samme tid på den stejle stigning, der slet ikke gav de ventede udskilning.

Til gengæld skulle der ikke mere end en kort brostensrampe til for at åbne langt større forskelle mellem de bedste, først og fremmest som følge af et stærkt angreb fra Mikel Landa. Baskeren viste efter en lidt skuffende præstation torsdag, at det ikke er uden grund, at han er blevet meldt i storform, og han var ganske tæt på undervejs at knække Tim Wellens. Det lykkedes dog belgieren at hænge på og til sidste gøre brug af sit punch til at sikre sig sejren i en finale, der passede ham fremragende.

Læs også

Evenepoel giver opdatering på skader: Touren er ikke i fare

Den store overraskelse var, at Luis Leon Sanchez mistede megen tid i en finale, der burde passe ham glimrende. Dermed fik løbet helt nyt liv, og efter at det tidligere så ud til at være næsten givet, at spanieren ville vinde samlet, er der igen spænding. Både Wout Poels og Tim Wellens har nemlig tidligere kørt gode enkeltstarter, og kan de gøre det igen, bliver det ikke let for Sanchez at vinde den nødvendige tid over den relativt beskedne distance, han har til sin rådighed på søndagens enkeltstart.

Tidligere har enkeltstarter i Ruta del Sol været ganske kuperede og tekniske, men det er ikke tilfældet denne gang. Her er der tale om en klassisk tidskørsel, der hverken byder på mange terrænmæssige eller tekniske udfordringer. Det ligner derfor en perfekt chance for de ægte specialister, selvom det vil ligne arrangørerne dårligt, hvis der alligevel ikke gemmer sig dårlige og smalle veje, der kan stille lidt uventede krav til rytterne og gøre, at det hele ikke kun handler om power.

Lidt overraskende er det at se, at der næsten ingen specialister er til start. Løbet er ellers en oplagt chance for at få en relativt ”let” sejr i en tidskørsel, men alle de store motorer synes at være draget til Algarve. Det gør det til et relativt åbent slag, hvor mange ryttere med rette kan have visse forhåbninger om at gøre det godt.

Ét navn skiller sig dog ud. Luis Leon Sanchez er en af de få specialister i løbet, og han har trods dagens skuffelse vist sig at være i den bedste form i mange år. Det kan godt være, at han ikke har vundet mange internationale enkeltstarter, men han har ganske mange topplacinger på tidskørsler i grand tours, herunder en andenplads på en lang enkeltstart i Giroen for få år siden. Han foretrækker længere ruter, men har både poweren og de tekniske egenskaber til at køre stærkt på en rute som denne. Vigtigst af alt er dog, at hans form er så fabelagtig, at det er svært at se, hvem der skal kunne hamle op med den stærke Astana-rytter. Derfor er han vores favorit.

På papiret er Chris Froome feltets bedste temporytter, men det er samtidig klart, at briten ikke er i sin bedste form. Desværre betød hans punktering i dag, at vi ikke fik mulighed for at udmåle hans styrke på dagens rampe, og derfor henstår det fortsat i det uvisse, om et par løbsdage har givet anledning til en vis forbedring. Desværre er han bedst over længere distancer, og han har kun sjældent godt det godt på så korte ruter. Havde feltet været meget stærkt, havde vi ikke tilskrevet ham mange chancer, men i lyset af det relativt svage felt, er der en ganske god mulighed for, at Froome alligevel kan være med i kampen om sejren.

Tim Wellens er bestemt ikke specialist, og som det altid er tilfældet for belgieren, er han helt umulig at blive klog på også på tidskørsler. Som regel kan han ikke blande sig med de bedste, men sidste år blev han faktisk nr. 7 i dette løb, selvom han undervejs var meget tæt på at styrte. Meget afhænger af form og motivation for Wellens, og begge dele synes at være helt i top. Havde det alene handlet om power, havde han ikke haft en chance, men på en rute, der helt sikkert er mere krøllet end angivet, vil vi ikke blive overraskede, hvis han kører med om etapesejren.

Astana har flere kort at spille. Det gælder ikke mindst Moreno Moser, der synes at være tilbage ved fordums styrke. Han har tilbragt det meste af sin karriere bagerst i feltet, men når han en sjælden gang har været kørende, har han kørt fremragende enkeltstarter, specielt på korte ruter, hvor han kan bruge sin eksplosivitet. Man skal ikke glemme, at han vandt bronze ved EM i 2016, og han har været på podiet ved de italienske mesterskaber samt i top 10 på WorldTour-enkeltstarter. Sejren i Laigueglia vidner om suveræn form, og efter et par dage som hjælper kan han nu køre sin egen chance.

Også Wout Poels har al mulig grund til at være motiveret. Hollænderen kører med om sejren, men også han er temmelig svingende i kampen mod uret. Han er ikke specialist, men på sine gode dage kører han stærkt. Sidste år kørte han en fremragende enkeltstart i Vueltaen, og han har sågar vundet en enkeltstart i Valencia, hvor der dog var en stigning på programmet. Måske er ruten en anelse for kort og flad for ham, men med de fremskridt, han har gjort, burde han være med helt fremme.

Andrey Amador har altid været kendt som en langsom starter, men i år er det anderledes. Han kørte godt på kongeetapen, der ellers var til den svære side for den store costaricaner, og i dag var han brølstærk og tæt på at snyde alt og alle. Han er meget svingende på enkeltstarterne, men når han er i form, er han ganske god i kampen mod uret. Eneste bekymring er hans stor kraftudfoldelse i dag samt det forhold, at ruten er lidt for kort for hans dieselmotor.

Læs også

Optakt: Presidential Tour of Türkiye

Sidste år blev Jan Tratnik pludselig enkeltstartsekspert. Det blev til en 11. og en 9. plads i Giroen, samt ikke mindst en fremragende 10. plads ved VM, og det vidner om, at han nu skal regnes som en af de bedste. Samtidig blev resultaterne opnået i forskelligt terræn og over forskellige distancer, og han synes at kunne magte det meste. Hans flotte angreb i Valencia viser, at formen er god, og derfor burde han også være en af de bedste på denne etape.

Sky vil formentlig have mange mand helt fremme. Også Dylan Van Baarle er en solid temporytter. Hidtil har han ikke kunnet leve op til præstationerne fra U23-tiden, men nu er han kommet til et hold, hvor alle altid forbedrer sig markant på tidskørsler. Derfor skulle det ikke undre, om han er med helt fremme. Også David De La Cruz har før kørt gode enkeltstarter, men formen synes ikke at være helt i top, ligesom ruten nok er en anelse for flad.

Det er den til gengæld ikke for de tre maskiner Alexis Gougeard, Silvan Dillier og Damien Gaudin . Alle er de kendt som gode enkeltstartsryttere, der dog ikke kan blande sig med de bedste på højeste niveau. I dette felt burde de imidlertid i teorien være blandt de stærkeste, og specielt de to førstnævnte har vist god form. Terrænet burde passe dem, og de kan derfor køre med om de sjove placeringer.

Hvad kan vi forvente af Mikel Landa? Baskeren gjorde forrygende fremskridt sidste år, hvor han blev nr. 2 ved de spanske mesterskaber og var lige ved at sikre sig en podieplads i Touren med en flot enkeltstart. Det skal blive spændende at se, om han har fortsat fremskridtene. Formen er god, men ruten er nok desværre lidt kort og lidt for flad.

LottoNL-Jumbo har to gode navne i Koen Bouwman og Stef Clement. Selvom han er kendt som klatrer, kører Bouwman overraskende gode enkeltstarter og har før været i top 20 på WorldTour-niveau. Trods et styrt på 1. etape har han vist god form med en god præstation på kongeetapen. Clement var tidligere specialist, men i de senere år har han slet ikke været på samme niveau. Der var dog tegn på fremgang i 2017, og man kan håbe, at det kan fortsætte her, selvom formen fortsat lader en del tilbage at ønske.

Endelig vil vi pege på Javier Moreno og Sep Vanmarcke. Moreno har faktisk tidligere vundet enkeltstarten i dette løb og er ganske god på korte enkeltstarter som denne, også selvom den er flad. Han har med sejren i Sharjah Tour vist god form, men han er dog ikke længere så stærk som for et par år siden. Vanmarcke har aldrig været specialist, men han bliver faktisk bedre og bedre i kampen mod uret. Med den form han har vist kan han sagtens overraske.

I et åbent løb som dette er der mange outsidere. Også Imanol Erviti, Marc Soler, Philip Deignan, Salvatore Puccio, Maxime Monfort, Michael Valgren, Steven Kruijswijk, Rein Taaramae, Romain Sicard, Sean De Bie, Ben Hermans og Ruben Plaza kan i teorien på en god dag køre i top 10.

OPDATERING: Bouwman udgik på dagens etape.

Feltet.dks vinderbud: Luis Leon Sanchez

Øvrige vinderkandidater: Chris Froome, Tim Wellens

Outsidere: Moreno Moser, Wout Poels, Andrey Amador, Jan Tratnik

Jokers: Dylan Van Baarle, Alexis Gougeard, Damien Gaudin, Silvan Dillier, Mikel Landa, David De La Cruz, Stef Clement, Javier Moreno, Sep Vanmarcke

Læs også

Formand for DCU trækker sig

Volta ao Algarve - 5. etape

Ruten

Alto do Malhao er løbets mest ikoniske stigning, og det er ikke en rigtig udgave af det portugisiske løb, hvis ikke rytterne har forceret den 2,8 km lange stigning, der stiger md 8,9% i gennemsnit. I år er den naturligvis med igen, og som altid skal rytterne forcere den to gange i finalen på løbets kongeetape. For tredje år i træk er den tilmed anbragt allersidst på sidste etape, og dermed er scenen sat for et stort slag med mulighed for at vende rundt på det hele til allersidst.

Årets udgave af etapen er i den indledende fase nytænkt i forhold til tidligere, men afgørelsen vil falde på den samme rundstrækning, der benyttes år efter år. I alt skal der tilbagelægges 173,5 km mellem Faro og toppen af Alto do Malhao og klatres 3315 højdemeter. Fra starten går det igennem let stigende terræn mod nord op til den første spurt, der kommer efter 16,8 km. Herfra fortsættes mod vest gennem fladt terræn, inden en nedkørsel leder mod syd og sydvest tilbage til kysten. Herfra får det atter ind i landet mod nordvest og til toppen af kategori 3-stigniningen Picota (2,4 km, 7.9%), der har top efter 63,3 km. Der fortsættes derfra mod nordøst og øst, mens terrænet gradvist bliver mere kuperet.

Efter forplejningszonen sættes kursen mod nord via kategori 3-stigningen Alto da Ameixieira (4,8 km, 4,5%), hvis top rundes efter 99,6 km. Efter en lille bakke går det derefter via en nedkørsel mod vest og nordvest, indtil man rammer den afsluttende ca. 41 km lange rundstrækning. Den rammes på en relativt flad del, hvorfra man kører forbi den sidste spurt, der kommer efter 127,6 km. Derefter gælder det første passage af Alto do Malhao, der er i kategori 2, men første gang køres ikke hele vejen til toppen og henover målstregen. Bjergspurten kommer her efter 132,6 km.

I stedet kører man en hel omgang på rundstrækningen, der er en ganske kuperet sag uden meget fladt terræn. Den inkluderer to stigninger, der begge skal forceres to gange. Efter en lille nedkørsel gælder det kategori 3-stigningen Vermelhos (3 km, 5,7%), der har top med 20,3 km til mål. Herefter følger endnu en nedkørsel og et kort fladt stykke, inden man rammer Alto do Malhao, på hvis top målstregen er passeret. Denne gang kører man hele vejen op ad den 2,8 km lange stigning, der stiger med 8,9% i gennemsnit. Den er stejlest på de to første kilometer, hvor stigningsprocenten hovedsageligt er over 9%. Den sidste kilometer er nemmere og har det stejleste stykke på 7,9% med ca. 500 m til mål. Der er fire hårnålesving på stigningen, det sidste med ca. 800 m til mål, hvorefter vejen kun snor sig ganske let.

Sidste år tog Amaro Antunes en stor gennembrudssejr, da han med et flot angreb slog Vicente Garcia og Tiesj Benoot med 12 sekunder og en gruppe af favoritter med 15 sekunder. I 2016 lykkedes det Alberto Contador at slå tilbage efter en katastrofal præstation på 2. etape, og med en suveræn solopræstation satte han Fabio Aru, Thibaut Pinot og Antunes til vægs med hele 20 sekunder. I 2015 vandt Richie Porte 3 sekunder foran Michal Kwiatkowski, selvom han havde været i front på det meste af stigningen for at hjælpe Geraint Thomas. I 2014 var Contador igen bedst, da han slog Rui Costa og Michal Kwiatkowski med henholdsvis 3 og 10 sekunder, mens Sergio Henao slog Costa i 2013. I 2012 satte Bradley Wiggins Porte op til en flot solosejr. I det hele taget har Sky haft meget succes på stigningen, idet de vandt med Stephen Cummings i 2011. Contador var også bedst i både 2009 og 2008.

Vejret

Rytterne får flot, men lidt køligt vejr til afslutningen. Der vil kun være enkelte skyer samt en temperatur i målområdet på 13 grader. Der vil bare være en svag til let vind fra øst, hvilket giver sidevind på det meste af etapen. Det vil der også være på næsten hele rundstrækningen og på selve Alto do Malhao.

Læs også

Lidl-Trek overlever utallige angreb og vinder bjergløb

Favoritterne

Efter endnu en etape, der understregede, at Dylan Groenewegen er en af verdens suverænt hurtigste sprintere, og at LottoNL-toget med Amund Jansen og Timo Roosen blot bliver bedre og bedre, og hvor alle klassementsrytterne kom sikkert til mål, er det tid til at afgøre årets Volta ao Algarve. Det sker på den klassiske kongeetape med løbets ikoniske Malhao-stigning, der altid er rammen om et fascinerende show.

Det er nu ikke, fordi der er megen spænding i løbet. Sky har med to mand i front allerede opbygget så stort et forspring, at det er meget svært at se, hvordan de vil kunne sætte det over styr på en stigning, der ikke er specielt lang. Historien viser, at man ikke kan vinde meget tid på den ellers ganske stejle stigning, der er meget kort og derfor passer godt til eksplosive typer. Samtidige er længden så begrænset, at større folk som Tony Martin ofte har begrænset tidstabet ganske flot. Thomas skal derfor have en decideret offday, hvis han med så stærkt et hold ved sin side skal ende med at smide den samlede sejr.

Det betyder dog ikke, at Sky ikke vil komme under pres. Etapen er som regel meget aggressiv, og der er mange gold, der helt sikkert vil forsøge sig på den svære rundstrækning. Allerede fra start vil der formentlig blive kørt aggressivt, og det vil tage tid at få skabt det tidlige udbrud. Derefter vil Sky tage kontrol, men det er ikke sikkert, at de er villige til at køre dem ind. Tidsforskellene er så store, at de sagtens kan koncentrere sig om klassementet.

Alligevel er det ikke sandsynligt, at gruppen holder hjem. Specielt UAE vil meget gerne vinde med Dan Martin, og de vil sikkert tage kontrol. Man kan heller ikke helt udelukke, at BMC og Trek vil give en hånd med, og derfor bør udbruddet blive kørt ind. På rundstrækningen plejer der imidlertid at blive kørt voldsomt aggressivt, og det skulle ikke undre, hvis folk som Philippe Gilbert og Zdenek Stybar går på en god gang klassikertræning. I sidste ende bør der dog være så stor interesse i at holde det samlet, at favoritterne skal slås på den sidste stigning.

Her vil Sky formentlig med Michal Golas, Kenny Elissonde og Vasil Kiryienka, der vil gøre det svært at angribe. Det betyder også, at vi næppe får en gentagelse af den meget ukontrollerbare indianerkørsel fra torsdagens etape. Denne gang er Skys tilgang defensiv, og det betyder, at det vil blive mere kontrolleret, indtil favoritterne selv skal føre forskellen på de sidste 1500 m.

I lyset af det, vi hidtil har set, vil vi pege på Geraint Thomas som vores favorit. Waliseren viste specielt på enkeltstarten, at han som altid er i fremragende form fra sæsonstart. Samtidig forbedrede han sine klatreevner voldsomt i 2017, hvor han specielt imponerede i Tour of the Alps og Tirreno-Adriatico. Er han på et lignende niveau her, er det svært at se, at der er mange, der kan matche ham på en kort, eksplosiv stigning, der burde passe ham glimrende. Modsat på 2. etape er det her benene og poweren, der gør forskellen, og her virker Thomas til at være i overskud. Selvom han skal koncentrere sig om klassementet, tror vi, at han er så stærk, at han ender med at tage den samlede sejr.

Hans værste rival kunne være Dan Martin. Ireren virkede fornuftigt kørende på Foia, selvom han skuffede lidt i spurten. Denne stigning passer ham imidlertid næsten ideelt, da der ikke er mange i verden, der har samme punch som Martin på en kort, stejl stigning som denne. Havde alle været i topform, ville han sammen med Richie Porte være den naturlige favorit, men nu kan der være lidt mere tvivl. Martin har aldrig været på sit allerbedste i februar, men alligevel har han i de sidste to sæsoner vundet på denne tid af året. Efter en fornuftig præstation på 2. etape kan han sagtens gøre det igen denne gang.

Også Bauke Mollema har gode chancer. Hollænderen imponerede meget på 2. etape, hvor han overspurtede langt hurtigere ryttere og sikrede sig en andenplads. Han kørte også en god enkeltstart og viste dermed, at han - som altid - er yderst velforberedt fra sæsonstart. Mollema er ikke dårlig på korte, stejle stigninger og har altid været hurtig i en spurt på toppen af en bakke. Han ligner en af de mest formstærke klatrere, og derfor kan han meget vel ende med at vinde denne etape.

Hvad skal man mene om Richie Porte? Australieren har hele tiden nedspillet forventningerne, og efter enkeltstarten må man give ham ret i, at han fortsat har et stykke vej at gå. Formen er tydeligvis langt fra det højeste niveau, og derfor er han ikke den favorit, han naturligt ville være på så svær en stigning som denne. Alligevel sad han med de bedste hjem på 2. etape, og det viser, at han er konkurrencedygtig. Porte er simpelthen så god en klatrer, at man ikke kan afskrive ham - specielt ikke, fordi han er så langt efter i klassementet, at Sky sagtens kan lade ham køre.

Læs også

Skjelmose med stærk udmelding inden monument

Jaime Roson lignede en af de allerstærkeste på 2. etape, hvor han trods meget offensiv kørsel alligevel endte som nr. 5. Det vidner om, at han har forbedret sig yderligere og er i god form. Det spanske stortalent har potentiale til at komme meget langt, og han har bedre chancer på en stejlere stigning som denne. Desværre er den lidt for kort og eksplosiv til at passe ham ideelt.

En kort, eksplosiv stigning er til gengæld perfekt for Michal Kwiatkowski. Sejren på 2. etape og den gode enkeltstart vidner om, at polakken er i bedre form end sidste år, hvor han blev nr. 4 på en etape, der er god for ham. Denne gang kan han imidlertid blive tvunget til at arbejde for Thomas, og det mindsker hans chancer. Kan Kiryienka og Elissonde holde hele vejen, kan Kwiatkowski imidlertid måske få lov at gå efter sejren i en spurt, og her er han livsfarlig.

Louis Meintjes er kendt for at være en langsom starter, men han ser ud til at være bedre end vanligt. I hvert fald gjorde han det glimrende på 2. etape, der slet ikke passede til hans dieselmotor. Det gør den eksplosive Malhao egentlig heller ikke, men her er stigningen dog så stejl, at en klatrer som Meintjes kan gøre en forskel. Han har tabt masser af tid og er ikke bange for at angribe fra distancen, som han gjorde i torsdags. Gør han det, vil Sky måske lade ham køre.

En god enkeltstart bekræfter rygterne om, at Tejay van Garderen har haft en god vinter, og han har nu kurs mod et topresultat. Han kørte meget aggressivt på 2. etape, hvilket kostede lidt i spurten, men han ligner en af de mest formstærke i løbet. Stigningen her passer ham bedre, men den er stadig lidt for kort og eksplosiv til, at det bliver let at vinde, specielt fordi han ikke får megen frihed.

Endelig vil vi pege på Vicente Garcia de Mateos. Sidste år blev han nr. 2 på denne etape, og han har helt sikkert planer om at gentage succesen. Han skuffede på Mallorca og så ud til at være i dårlig form, men rejste sig med en 10. plads på Foia. Derfor tyder det på, at han har timet formen godt. Han er eksplosiv på korte stigninger og har tabt så meget tid, at han ikke er en umiddelbar trussel.

Feltet.dks vinderbud: Geraint Thomas

Øvrige vinderkandidater: Dan Martin, Bauke Mollema

Outsidere: Richie Porte, Jaime Roson, Michal Kwiatkowski

Jokers: Louis Meintjes, Tejay van Garderen, Vicente Garcia de Mateos

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Amaro Antunes’ sejr fra 2017 og Alberto Contadors sejr fra 2016

Tour du Haut Var - 2. etape

Ruten

Hvert eneste år siden 2013 er løbet sluttet med en stor set uforandret etape omkring byen Draguignan med den berømte Cote des Tuilleres som løbets nøglepunkt efterfulgt af en flad finale. Den kongeetape er imidlertid for første gang siden 2012 fjernet fra programmet og erstattet af en ny etape til Flayosc. Som den gamle etape byder årets sidste etape også på masser af højdemeter, men denne gang sluttes der med en stor stigning tættere på mål samt en lille rampe op til stregen, hvormed der burde være endnu bedre muligheder for at gøre forskelle end tidligere.

I alt skal der denne gang tilbagelægges 188,5 km mellem Vidauban og Flayosc, der i alt væsentligt afvikles på en rundstrækning omkring målbyen. Fra starten bevæger man sig mod nord op ad en lille stigning, inden et fladt stykke leder mod vest forbi den første spurt, der kommer efter 19 km. Herefter fortsættes op ad en lille bakke mod nordvest frem til rundstrækningen. Her skal man op over kategori 2-stigningen Bastide de Tourtour (7,6 km, 4,7%), der har top efter 42,4 km, inden en nedkørsel leder mod nordøst, sydøst og syd ned til målbyen Flayosc. Her forcerer man første gang den 1,2 km lange målrampe, der stiger med 6,9% i gennemsnit.

Læs også

Lotto Dstny-rytter tilbage på cyklen for første gang efter lårbensbrud

Efter første målpassage køres to omgange på den 44,4 km lange rundstrækning, der efter et kort småkuperet stykke består af Bastide de Tourtour-stigningen, den efterfølgende nedkørsel samt den afsluttende målrampe. Undervejs er der efter 76,5 km en sidste indlagt i Salernes i bunden af stigningen på første hele omgang på rundstrækningen. Efter anden omgang afsluttes løbet med en omgang på en forkortet 33,3 km lang rundstrækning, der straks efter mål leder feltet op over Bastide de Tourtour fra en anden side, hvor den over 6,3 km stiger med 4,3% i gennemsnit og denne gang ikke giver bjergpoint. Fra toppen resterer 19,1 km, som er identiske med anden halvdel af den store rundstrækning og derfor består af den velkendte nedkørsel og den lille rampe op til mål. I finalen er der et skarpt sving med 1600 m igen, og derefter er der en blød kurve, inden to hårnålesving følger på de sidste 500 m.

Flayosc har ikke tidligere i dette årtusinde været vært for et stort cykelløb.

Vejret

Efter lørdagens regnvejr kan rytterne se frem til en flot søndag med kun enkelte skyer og en temperatur på 14 grader. Der vil bare være en let vind fra syd, hvilket giver med- og sidemedvind på første del af etapen. På rundstrækningen vil der være med- og sidemedvind på stigningen, sidevind på den første del af det efterfølgende stykke og modvind på sidste del ned på den afsluttende rampe. Her vil der være sidevind på de sidste 1700 m.

Favoritterne

Trods den hårde finale med Mur de Fayence kunne 1. etape slet ikke gøre den ventede forskel, og mange ganske tunge ryttere kunne sågar sidde med hjem til stregen. Her skulle det vise sig, at end ikke Muren kunne gøre samme forskel som tidligere i Paris-Nice, og det betyder, at det fortsat er et meget tæt løb forud for den uforudsigelige sidste etape.

Læs også

Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

2. etape adskiller sig fra 1. etape på to måder. For det første er terrænet betydeligt sværere, og der er mange flere højdemeter på programmet. Til gengæld er selve afslutningen en anelse lettere, og de mere spurtstærke puncheurs burde have det lettere, hvis de altså kan overleve stigningerne undervejs. Da etapen er helt ny, er der imidlertid nogen usikkerhed om, hvor svær den i virkeligheden er.

Jonathan Hivert er nu i førertrøjen, og det betyder, at det er op til Direct Energie at forsvare sig. Det kan godt blive ganske vanskeligt, da han ikke er omgivet af et specielt stærkt hold. I dag var det således kun Sylvain Chavanel, der sad med Hivert i første gruppe, og det er ildevarslende forud for så hård en etape. Ag2r og FDJ har nemlig begge meget stærke mandskaber til start, og de har al mulig interesse i at forsøge at sætte Direct Energie under pres.

Derfor forventer vi også et meget aggressivt og uforudsigeligt løb, som kan blive meget vanskeligt at kontrollere. Allerede fra start vil der blive kørt offensivt, og vi vil formentlig se et ret stort og robust udbrud med deltagelse fra flere af de gode hold. Det vil tvinge Direct Energie til at bruge mange kræfter på at jagte tidligt på etapen. Herefter vil Ag2r og FDJ formentlig lægge pres på, når vi når rundstrækningen, og da begge hold har flere kort at spille i klassementet, vil de køre offensivt, når først Chavanel og Hivert er isoleret.

Hivert vil koncentrere sig om sine værste rivaler, men da klassementet er så tæt, kan det ikke lade sig gøre at holde øje med alle. Derfor kan man meget vel se, at en gruppe kan køre hjem mod slutningen, hvis både FDJ og Ag2r har en mand, som de er trygge ved. Derfor er der reelt to mulige udfald: enten skal favoritterne afgøre det på den sidste rampe efter et knaldhårdt udskilningsløb, eller også vil det lykkes for en gruppe at køre hjem fra den sidste stigning.

Trods de svært kontrollerbare omstændigheder tror vi mest på, at favoritterne ender med at køre om det til slut. Der opstår altid alliancer i et løb som dette, og derfor kræver det en del for en gruppe at holde sig fri. Derudover vil specielt Ag2r formentlig tro så meget på Alexis Vuillermoz og Samuel Dumoulin i finalen, at de meget vel kan ende med at bruge deres forrygende stærke mandskab defensivt.

Det får os til atter at pege på Alexis Vuillermoz som favorit. Franskmanden skuffede egentlig i den finale, der burde have passet ham bedst, men han var trods alt med fremme. Denne gang er afslutningen knap så stejl, men til gengæld vil det have været et meget hårdere løb. Det er til klar fordel for Vuillermoz. Samtidig må man formode, at Hivert i kraft af sit svage hold vil blive tvunget til at skulle arbejde en del undervejs, og selvom Direct Energie-rytteren normalt er hurtigere end Vuillermoz i en fladere finale, kan det tippe balancen til fordel for Ag2r-kaptajnen. Derfor tror vi, at Vuillermoz får sin revanche.

Det kan dog ikke ændre på, at finalen passer bedre til Jonathan Hivert. Franskmanden er lynhurtig på stregen, specielt når det stiger, og han er i en flad spurt klart bedre end Vuillermoz. Denne afslutning er lidt en mellemting mellem en Mur for Vuillermoz og en spurt for Hivert, men umiddelbart skulle den favorisere sidstnævnte. Hivert bekræftede i dag den gode form, han har vist siden starten af året, og han synes at være endnu bedre, end han var i Provence for en uge siden. Hans problem er, at hans svage hold kan tvinge ham til at skulle arbejde for meget, men han er så stærk, at han under alle omstændigheder bliver svær at slå på den sidste rampe.

Samuel Dumoulin var en af de ryttere, der kunne lukrere på, at 1. etape udviklede sig lettere end ventet, og han er derfor fortsat i spil til den samlede sejr. Det store spørgsmål er, om terrænet på 2. etape bliver for hårdt for den lille franskmand, der ikke længere er helt så stærk som tidligere. Han har dog en reel chance for at hænge på, og kommer han med til stregen, burde den knap så stejle finale passe ham helt ideelt.

Rudy Molard har i Provence vist sin gode form, men i dag blev han bestemt ikke tilgodeset af, at etapen blev så let. Nu håber han at gøre en forskel søndag, hvor FDJ helt sikkert vil forsøge at gøre det så hårdt som muligt. Det vil helt sikkert favorisere Molard, der med sin top 10 i Fleche Wallonne har vist, at han er god på små ramper. Samtidig er han en oplagt kandidat til en rytter, der kan køre hjem i en lille gruppe fra sidste stigning, da FDJ har det stærkeste hold og mange kandidater til at gå i angreb. Endelig kan de også skabe en overtalssituation på selve rampen, og det vil Molard kunne udnytte til sin fordel.

Det samme kan Thibaut Pinot. Egentlig er han her for at køre for Molard, men skal holdet have ram på de mere spurtstærke ryttere, skal de udnytte deres kollektive styrke. Det betyder, at Molard, Pinot og Valentin Madouas skal angribe på skift, og det bliver ikke let for rivalerne at kontrollere dem. Kommer de med i den rette gruppe, er de alle tre så gode i en spurt på en bakke, at de sagtens kan ende med at vinde. Madouas er i dokumenteret god form, og selvom Pinot satser på en lidt stille start, sad han med hjem i dag og er aldrig dårlig i februar.

Unge Nicola Bagioli fortsætter med at imponere. I Trofeo Laigueglia kørte han overraskende stærkt på stigningerne, og faktisk var det kun Moreno Moser, der var stærkere. I dag blev han så nr. 2 på en svær etape, og det må give tro på mere. Umiddelbart kan man frygte, at 2. etape er for svær for Nippo-rytteren, men vi er stadig blot ved at lære, hvor hans grænser går. Efter præstationen sidste søndag kan man intet udelukke, og i en spurt på bakken vil han være en af de allerhurtigste.

Matteo Busato bekræftede den gode form, han viste i Laigueglia, ved at sidde med de bedste hjem i dag. Desværre blev etapen en anelse for let for ham, men han burde have langt bedre muligheder på 2. etape, hvor terrænet er sværere. Her kan han håbe, at man kan komme af med de hurtigste, og han vil ikke være bange for at køre offensivt i en ukontrollerbar finale. Han er stærk nok til at vinde en spurt på bakken, hvis han er med i den rette gruppe.

Efter sin flotte sejr på kongeetapen i Provence har Remy Di Gregorio vist sin gode form. Desværre udviklede dagens lette etape sig slet ikke i hans retning. Nu kommer vi imidlertid ind i sværere terræn, og det burde passe en ren klatrer som ham. Han har ikke en chance i en spurt på rampen, men der er næsten statsgaranti for, at han vil forsøge at køre væk på sidste stigning. Med sin gode form kan han sagtens vise sig som den stærkeste i en gruppe, der måtte skulle afgøre det.

Andre gode kandidater til offensiv kørsel til slut er Maxime Bouet og Quentin Pacher, og begge er de også i stand til at gøre det færdigt i en spurt. Pacher synes endelig at have fundet sin bedste form, men man kan tvivle på, om han er helt stærk nok i så svært terræn. Bouet burde på papiret drage fordel af den sværere etape, men han leder fortsat efter sin topform efter et styrt i løbet af vinteren.

Feltet.dks vinderbud: Alexis Vuillermoz

Øvrige vinderkandidater: Jonathan Hivert, Samuel Dumoulin

Outsidere: Rudy Molard, Thibaut Pinot, Valentin Madouas

Jokers: Nicola Bagioli, Matteo Busato, Remy Di Gregorio, Maxime Bouet, Quentin Pacher