Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Optakt: Tirsdagens etaper i Tour of the Alps og Tour of Croatia

Optakt: Tirsdagens etaper i Tour of the Alps og Tour of Croatia

18. april 2017 14:31Foto: ANSA / DAL ZENNARO - ZENNARO - PERI

Den tredje uge af april er altid en todelt affære, hvor der på en gang er klassikere i Holland og Belgien samt vigtige forbedelsesløb til Giro d’Italia i det sydlige Europa. Det er således også tilfældet i år, hvor mange af de største favoritter varmer op til den italienske grand tour i Tour of the Alps (indtil i år kendt som Giro del Trentino), der afvikles fra mandag til fredag med blandt andre Mikel Landa, Geraint Thomas og Thibaut Pinot i felt, samt Tour of Croatia, der køres fra tirsdag til fredag og har Vincenzo Nibali til start. Hver dag vil vi bringe optakter til etaperne i begge løb.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Tirsdag gælder det 2. etape af Tour of the Alps og 1. etape i Tour of Croatia.

 

Du kan læse overordnede optakter til Tour of the Alps og fra mandag også til Tour of Croatia.

 

Husk, at du hver dag hele ugen kan følge løbene på www.feltet.dk/live. Du kan finde vores tidsplan her.

 

Læs også
Starttider: Prolog til Romandiet Rundt 2024

 

Tour of the Alps - 2. etape

Ruten

Tour of the Alps har altid været et løb med utallige bjergafslutninger, men i de senere år har man skruet lidt ned for sværhedsgraden. Nu synes det ikke længere at være nødvendigt for løbet at slutte på de højeste bjerge, og i stedet har man benyttet flere afslutninger på kortere eller knap så stejle stigninger. Det var afspejlet i den relativt korte Hungerberg på første etape og bliver igen tydeligt på anden etape, hvor man ganske vist slutter med at køre opad, men målet er placeret på en stigning, der er skabt mere til hurtige afsluttere og punchurs end rene klatrere.

 

Med løbets nye format er det ikke overraskende, at man tilbringer to hele dage i Østrig, inden man bevæger sig til det traditionelle kerneområde, og derfor foregår også det meste af anden etape i Alpelandet nord for Trentino. På andendagen skal man bevæge sig 181,3 km fra Innsbruck til Innervillgraten, der er en by placeret i mere end 1300 m højde. Fra starten bevæger man sig mod syd over den berømte Euopabrücke i Innsbruck direkte mod toppen af det kendte Brennerpass, og derfor stiger det uafbrudt, indtil man når toppen af kategori 1-stigningen efter 27,2 km. Officielt er stigningen 10,8 km lang, men den stiger med beskedne 3,1% og bliver aldrig stejlere end knap 6% mod toppen.

 

Herefter følger en lang, gradvis nedkørsel, indtil man når dalen, hvorefter man sætter kursen mod vest. I den følgende del holder man sig i dalen, og derfor stiger det kun ganske let, indtil man når Dobbiaco efter 121 km. Herfra begynder det langsomt at falde, mens man passerer dagens indlagte spurt med 33 km igen, indtil man når etapens østligste punkt i Mittewald and der Drau med 27,5 km tilbage.

 

Denne by markerer vendepunktet, hvor man igen begynder at bevæge sig mod vest, men det foregår ved at forlade dalen og køre op ad kategori 2-stigningen St. Justina (4,8 km, 8,2%) en ganske stejl sag, der på de første to kilometer stiger med mellem 9,4 og 12,7%. Herefter kører man tilbage til dalvejen, indtil man igen drejer ind i bjergene for at køre op til målbyen Innervillgraten. Det sker via en 8,3 km lang stigning, der stiger med beskedne 3,1% i gennemsnit. Den er stejlest i bunden, hvor det over de første 5 km flere gange stiger med knap 5%, men de sidste 3 km stiger kun med 1-3%. Målet er placeret på toppen, hvor stregen er placeret for enden af en lang vej uden reelle sving i mere end tre kilometer. I alt har etapen 2539 højdemeter.

 

Innervillgraten var vært for løbet i 2009, hvor Robert Hunter slog Stefano Garzelli og Danilo Di Luca i en spurt. I 2002 kom Østrig Rundt forbi, og her vandt Gerrit Glomser ved 2 sekunder ned til Peter Luttenberger, mens danske Jørgen Bo Petersen blev nummer 3.

 

 

 

Vejret

Rytterne var heldige med at undgå det dårlige vejr mandag, og måske lykkes det igen tirsdag. Det ventes ganske vist at sne hele natten i målområdet, men i løbet af formiddagen skulle det klare op. Der bør derfor være solskin, når rytterne når mål, men temperaturen vil ikke være mere end minus 1 grad. Der vil være en jævn vind fra nord, hvilket giver medvind på første del af etapen og dernæst sidevind, indtil man drejer ind på sidste stigning, hvor der vil være sidemodvind.

 

Favoritterne

Vi lægger os fladt ned! Vi havde ganske vist nævnt Michele Scarponi som outsider til den samlede sejr, men vi havde ikke drømt om, at han allerede ville være skarp på 1. etape. I sine unge år var Scarponi ganske vist utrolig stabil og stærk allerede fra sæsonstart, men i de senere år har han været en dieselmotor, der sjældent har været god i netop dette løb. Derfor var det lidt en overraskelse, at den italienske veteran var i stand til at tage etapesejren og med ét skrive sig ind som en af de store favoritter.

 

Læs også
Bora-profil fratages sejr efter italiensk protest

 

Sejren blev imidlertid sikret mere med snilde end med ren styrke. Geraint Thomas og Domenico Pozzovivo var tydeligvis løbets to stærkeste, men helt som forudsagt gjorde modvinden det svært at skabe forskelle på så let en stigning. Specielt Thomas synes stadig at være i en fremragende position til at gå efter sejren, specielt fordi hans Sky-mandskab virkelig spillede med musklerne. Især Kenny Elissonde virkede stærk.

 

Det gjorde Mikel Landa til gengæld ikke. Den baskiske stjerne kørte en katastrofal etape, og for første gang i flere år synes han ikke at være i form til dette løb. Han har været ramt af sygdom forud for løbet, og det synes at ramt ham hårdere, end han selv havde regnet med. Det ser desværre lidt sort ud inden Giroen, men Landa er kendt som en meget ustabil rytter, der kan finde formen meget hurtigt. Alt er ikke tabt endnu, og de kommende fire dage, hvor han kan arbejde hårdt for Thomas, vil helt sikkert være værdifulde forud for det store mål.

 

For nu vil klatrerne imidlertid træde en anelse i baggrunden på 2. etape. Ruten har ganske mange højdemeter, men bortset fra den stejle St. Justina-stigning er alle opkørslerne jævne uden stejle passager. Derfor er det ikke en dag for klassementsrytterne, der mest skal undgå tidstab, og det er mere en dag for puncheurs som Francesco Gavazzi. Der er imidlertid også skabt visse tidsforskelle på førstedagen, og da det er en etape uden en oplagt favorit, er det bestemt muligt, at udbruddet holder hjem på en dag, hvor mange gerne vil spare kræfter til onsdagens svære etape.

 

Netop det forhold, at et udbrud har en chance, bør betyde, at vi får en meget hurtig og aggressiv start. Første del af etapen er ganske hård, og det betyder, at det ikke bliver nemt at kontrollere. Derfor kan vi meget vel få et stærkt udbrud, der endda kan være ganske stort, og det vil sikkert tage tid at få det etableret.

 

Det bliver interessant at se, hvad der sker, når gruppen først er sluppet fri. Det er tvivlsomt, om de store hold vil jagte, hvis ikke der er farlige ryttere til klassementet. Etapen er imidlertid så god for Francesco Gavazzi, at vi tror, at Androni vil tage ansvar for jagten. Samtidig betyder den hårde start sikkert, at der vil være en eller flere ryttere i udbruddet, der ikke er så langt efter i klassementet. Det vil anspore Astana til at sætte et fornuftigt tempo, og derfor tror vi, at der vil blive skabt samling.

 

Den store udfordring bliver St. Justina, der er et meget stejlt bjerg og kan gøre stor skade. Hvis der bliver kørt hårdt her, vil der ske meget stor udskilning, og det kan ikke udelukkes, at Astana eller Sky vil lægge et vist pres. Specielt Astana har gode muligheder for at vinde etapen, da Luis Leon Sanchez er ganske hurtig, og de kan være interesserede i at komme af med Gavazzi. Mange vil dog have øjnene rettet mod onsdag, så vi tror ikke, at der bliver skabt voldsom udskilning.

 

I sidste ende skal det afgøres på bakken op til mål, hvor vi muligvis vil se visse angreb. Modvinden vil imidlertid gøre det svært, og da Astana og Androni sikkert vil kontrollere er det mest sandsynlige, at det skal afgøres i en spurt på den let stigende opløbsstrækning. Det gør det til en perfekt etape for hurtige folk, der kan overleve helt til finalen.

 

I det lys er Francesco Gavazzi vores favorit. Italieneren brugte ganske vist en del kræfter i dag, men han må være motiveret til at gå efter sejren i en finale, der passer ham perfekt. Han hr været i fremragende form det meste af året, men desværre blev han syg for et par uger siden. Det kan have sat ham lidt tilbage, men han så ganske stærk ud i udbruddet i dag. På papiret er han klart feltets hurtigste i en spurt op ad bakke, og den største udfordring for ham bliver at overleve St. Justina, der er for hård for ham, hvis der bliver åbnet op. Kan han komme med op over, og skal det afgøres i en spurt, er det svært at forestille sig, at han kan slås.

 

Astanas store mål er at forsvare trøjen, men mon ikke Luis Leon Sanchez vil gå efter spurten. Spanieren har før vist, at han er hurtig i en finale som denne, og selvom han ikke er helt så skarp i denne type finale som tidligere, har han stadig en fin spurt. Han har været godt kørende i de seneste uger og synes at være kommet sig efter styrtet i Baskerlandet. Han er ikke så hurtig som Gavazzi, men er mere holdbar og bør sidde med, selv hvis Gavazzi er sat på St. Justina.

 

Læs også
Verdensmesteren dropper Tour de France

 

Første etape blev en skuffelse for Rinaldo Nocentini , der smed mere end 10 minutter. Nu går han i stedet efter etapesejre, og hans bedste chance kommer på denne etape. Den italienske veteran er meget hurtig i en spurt op ad bakke, hvilket han senest viste i Volta ao Alentejo, hvor han var tæt på at vinde samlet. Trods dagens skuffelse har han været i god form det meste af året, og han kan både søge sin chance i et udbrud eller i en spurt.

 

BMC går primært efter etapesejre, og de må være interesserede i denne etape, idet de har hurtige folk, der samtidig er klatrestærke. Specielt Damiano Caruso er meget hurtig på stregen, og han viste god form med en top 10-placering på dagens etape. Også Brent Bookwalter har i de amerikanske etapeløb ofte blandet sig i spurterne, og han viste sig også velkørende i dag. Endelig kan man ikke helt afskrive Rohan Dennis, der heller ikke er langsom, men hvis han skal have en chance, skal der ske stor udskilning på St. Justina. Måske er hans bedste mulighed at overraske med et angreb i finalen.

 

Blandt de hurtige folk er Paolo Toto, der ofte har vist, at han kan overleve ganske hårde stigninger og herefter afslutte. Også han får måske et problem på St. Justina, men med den form han viste i Giro dell’Appennino bør han være med langt fremme. Hans hold har også en anden hurtig herre i Nicola Gaffurini, der også er meget holdbar, men han synes ikke at være i helt samme form.

 

Ag2r kører for Pozzovivo, men denne etape kunne være en mulighed for Matteo Montaguti. Den loyale hjælperytter har af og til taget chancen i en spurt i en lille gruppe i italienske endagesløb, og det kunne han sagtens gøre her også. Alternativt kunne han forsøge sig i et udbrud.

 

Cannondales klatrere er stort set alle uden spurtevner, men én af dem skiller sig ud. Davide Villella er mere klassikerrytter end klatrer, og selvom han sjældent blander sig i spurter, er han faktisk ganske hurtig på stregen. Dette kunne være en god etape for ham, men han skal håbe på et relativt hårdt løb.

 

Eduard Prades er specialist i at spurte op ad bakke og måske manden med størst chancer for at slå Gavazzi i en direkte duel. Normalt er han også ganske holdbare, men vi tror, at St. Justina bliver en anelse for hård, specielt fordi han er på vej tilbage efter en skade.

 

Derudover vil vi pege på Matteo Busato og Simone Andreetta. Begge har en ganske fornuftig spurt og er også solide klatrere. Specielt Busato vil være med helt fremme, men det er tvivlsomt, om de er hurtige nok til at vinde. Det er Filippo Pozzato helt sikkert, og finalen er faktisk skræddersyet til ham. Til gengæld tror vi, at St. Justina er alt for hård for den ellers formstærke veteran.

 

Astana kører nok for Sanchez i en spurt, men også Dario Cataldo og Moreno Moser er hurtige nok til at vinde, hvis de får chancen. Endelig kan Sky satse på Peter Kennaugh, enten i en spurt eller med et sent angreb.

 

Feltet.dks vinderbud: Francesco Gavazzi

Øvrige vinderkandidater: Luis Leon Sanchez, Rinaldo Nocentini

Outsidere: Damiano Caruso, Paolo Toto, Brent Bookwalter, Damiano Cunego, Matteo Montaguti, Davide Villella, Nicola Gaffurini, Eduard Prades

Jokers: Matteo Busato, Simone Andreetta, Filippo Pozzato, Peter Kennaugh, Dario Cataldo, Moreno Moser, Rohan Dennis

 

Læs også
Fem danskere stiller til start i WorldTour-etapeløb

 

Tour of Croatia - 1. etape

Ruten

Løbet har først og fremmest haft sin berettigelse som et Giro-forberedelsesløb for sprintere, og det afspejles til fulde af den rute, der bydes på på løbets første etape. I alt skal der tilbagelægges ikke færre end 227 km mellem Osijek og Koprivnicka, men de kunne ikke have været meget fladere. Dagen består således af en lang tur mod nordvest langs grænsen til Ungarn, og da denne del af Kroatien er helt flad, er der ingen terrænmæssige udfordringer. Højdepunkterne er de indlagte spurter efter hhv. 22,5 og 154,5 km. Efter 180,7 km krydser man målstregen, og løbet afsluttes herefter med en omgang på en 46,3 km lang rundstrækning sydvest for byen. Den indeholder en 2,3 km lang kategori 3-stigning med top 21,5 km fra mål, men herefter er det igen helt fladt. Faktisk falder det en anelse i de sidste 3 km, der følger en lang vej, der kun har ganske få, helt bløde sving.

 

Koprivnicka har ikke før været benyttet som målby.

 

 

 

 

Vejret

Desværre ser det ikke ud til, at man får den ideelle start på løbet. Tirsdag vil blive en overskyet dag, og hele eftermiddagen vil der være 50% risiko for en byge. Der vil kun være en let vind fra nord, hvilket giver sidemodvind det meste af dagen, indtil man når rundstrækningen. Der vil være sidemedvind på de sidste 3 km.

 

Favoritterne

Det er vanskeligt at finde fladere etape, og alt peger naturligvis på, at det skal afgøres i en massespurt. Specielt UAE må være meget interesserede i at holde det samlet, så Sacha Modolo kan teste formen, og derfor forventer vi, at det arabiske hold vil kontrollere etapen, også selvom det er en ekstremt lang dag. Første etape i etapeløb kan imidlertid være lidt tricky, og da der er mange kontinentalhold til start, vil der være nogen interesse i at komme i udbrud. Derfor venter vi en hurtig start med mange angreb, inden udbruddet etableres.

 

Da vinden ikke synes at komme i spil, burde det blive en relativt begivenhedsfattig etape, hvor UAE vil kontrollere det meste af dagen. Der vil være begrænset nervøsitet, og først i finalen vil der blive skruet op for farten. UAE vil måske få hjælp af Nippo, der tror på Eduard Grosu, og af Astana, der satser på Riccardo Minali. Derimod vil Trek muligvis køre afventende, selvom Giacomo Nizzolo er løbets hurtigste rytter. Dette er således hans første løb i år efter en grim knæskade, og derfor tror vi, at det hovedsageligt bliver op til UAE at kontrollere. Det er de imidlertid stærke nok til, og det bør ende i en massespurt.

 

Finalen er teknisk helt ukompliceret, og derfor er det en spurt, der passer de hurtigste. Den kommer imidlertid efter en meget lang dag, og det betyder, at der vil være nogen træthed at spore. Selvom etapen ikke bliver særlig hård, vil de mange timer i sadlen kunne mærkes.

 

Læs også
Optakt: Prolog til Tour de Romandie

 

Det favoriserer Sacha Modolo, der er vores favorit til at vinde. På papiret er Andrea Guardini hurtigere i en flad spurt som denne, men da det er Modolo, som skal føre an i Giroen, regner vi med, at han er kaptajn. Normalt er Nizzolo hurtigere i denne type spurt, men da den italienske mester som sagt er på veje tilbage efter en skade, tror vi, at Modolo her har en fordel. Samtidig har han med Roberto Ferrari og Guardini et tog, som kun Trek kan matche, og det giver ham et solidt udgangspunkt.

 

Det store spørgsmål er, om Modolo stadig har hurtigheden. Han har i år satset på klassikerne og mindre på at spurte, og det har givet resultater. Han har således fået sit store gennembrud på brostenene, men det er usikkert, hvor meget det har kostet på farten. I De Panne så det imidlertid ganske fint ud, og hans udholdenhed bør være en fordel på så lang en etape. Derfor tror vi på årets første sejr til Modolo.

 

Hans største rival må være Giacomo Nizzolo, men den italienske mester er samtidig løbets største spørgsmål. Dette er hans første løb i år efter den slemme knæskade, og selvom han nu har trænet i en måneds tid, siger han, at formen kun svarer til det normale decemberniveau. Han vil stadig forsøge sig i dette løb, men det er usikkert, hvad han kan præstere, specielt efter så lang en etape. På papiret er han imidlertid den hurtigste og med Eugenio Alafaci, Kiel Reijnen, Marco Coledan og Boy Van Poppel har han klart det bedste tog. Hvis de kan sætte ham godt op, bør Nizzolo stadig kunne vinde.

 

Riccardo Minali fik i Dubai en fantastisk start på sin professionelle karriere. Italieneren viste, at han har en helt fantastisk topfart, og det må have givet mod på mere. Det store problem var positionering, men i dette løb er kampen mindre hektisk. Samtidig har han med Ruslan Tleubayev og Arman Kamyshev et par gode folk til at køre sig frem. Etapen er måske en anelse for lang for ham, men på papiret er han hurtig nok til ay slå alle i en spurt som denne.

 

Nippo stiller med et stærkt hold med tre hurtige folk. I denne spurt satser de imidlertid nok på Eduard Grosu, der således har den meget formstærke Marco Canola, Riccardo Stacchiotti og Nicolas Marini til at køre sig frem. Grosu har i mange år ikke været hurtig nok til at blande sig for alvor, men i år har han virkelig taget et kvantespring. Han var tæt på at vinde en etape i Oman og har samtidig vist god holdbarhed, hvilket er vigtigt på så lang en etape. Marini er på papiret hurtigere, men er helt ren sprinter uden holdbarhed, så han er sandsynligvis kun plan B.

 

På papiret er Nicola Ruffoni en af feltets allerhurtigste. Han har endda været tæt på at slå både Cavendish og Kittel, og efter en lille nedgang i formen var han sidste år tilbage på sit topniveau. Desværre har han været skadet og misset flere løb i april, så det er usikkert, om han har formen til at vinde. Bardiani kan i stedet satse på Paolo Simion, men han har været ganske skuffende på det seneste.

 

Felbermayr har den talentfulde sprinter Daniel Auer, der netop har vundet en etape i  Monts et Chateaux og synes at være i ganske god form. Han vil være motiveret til at teste sig på dette niveau og er hurtig nok til overraske.

 

Som sagt tror vi, at UAE kører for Modolo, men måske får Andrea Guardini chancen på denne helt flade etape, inden Modolo tager over senere i løbet. Det er netop denne type af boulevardspurter, der passer ham bedst, og han synes at være i god form. Han har ganske vist slet ikke spurtet op til sit bedste på det seneste, men hvis man sætter ham bagerst i et godt tog, kan han sagtens vinde.

 

Torku Sekerspor kører for Ahmet Orken, der i Tyrkiet Rundt flere gange har vist, at han kan blande sig på dette niveau. Han har tidligere i år vist god form i Marokko og bør være med helt fremme. Også den talentfulde australier Jason Lowndes kan overraske, men han har desværre haft det lidt svært på det højeste niveau, specielt med positioneringen. Caja Rural håber også på Dylan Page, der fik en lovende start på sin professionelle karriere i starten af 2016, men siden da er gået lidt i stå, og vi tvivler på, at han er hurtig nok til at vinde.

 

Også Marco Tizza, Antonio Parrinello, Ivan Savitskiy, Andrea Peron, Martijn Verschoor, Gasper Katrasnik og Lukas Jaun kan tænkes at blande sig, men de er næppe gode nok til at vinde.

 

Feltet.dks vinderbud: Sacha Modolo

Øvrige vinderkandidater: Giacomo Nizzolo, Riccardo Minali

Outsidere: Eduard Grosu, Nicola Ruffoni, Daniel Auer, Andrea Guardini

Jokers: Ahmet Orken, Jason Lowndes, Paolo Simion, Nicolas Marini, Dylan Page

DEL
INFO
Optakter
Nyheder
Tour of Croatia
Nyheder Profil Resultater
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?