Optakt: Tour de Romandie (opdateret)

Efter Liège-Bastogne-Liège som definitiv afslutning på forårsklassikerne har man altid lidt den der, puha … nu skal vi vist have en pause. Og det får vi også, nemlig et helt års pause, før der igen er en endeløs række af endagsløb. Meeeen der er selvfølgelig ikke noget, der hedder pause midt i en cykelsæson, og afslutningen på foråret i går betyder nu blot, at vi skal beskæftige os med en anden type løb som det dominerende på kalenderen.

Fra endagsløb på endagsløb bevæger vi os nemlig over til etapeløb på etapeløb. Meget symbolsk er Tour de Romandie løb nummer 13 ud af 27 på WorldTour-kalenderen og markerer derfor, at selvom vi kun er fire måneder inde i kalenderåret, så er vi faktisk nået tæt på halvvejs på WorldTouren. Antallet af løb på sæsonens sidste seks måneder er altså cirka det samme, som vi er nået på godt tre måneder.

På grund af Tour de Romandies lidt tilfældige placering på kalenderen er den ikke et decideret sæsonmål for nogen. Rytterne fra forårsklassikerne bruger løbet til lige at presse det sidste form ud af kroppen, mens andre bruger løbet som optakt til årets første Grand Tour, Giro d'Italia, der starter om to uger.

Læs også

Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

Selvom man kunne forvente, at det betød ukontrolleret og intenst cykelløb, så er det sjældent tilfældet i Romandiet. På trods af det altid kuperede og smukke terræn i det vestlige Schweiz er angrebslysten sjældent overvældende, og løbet har tendens til at blive afgjort på enkeltstartscyklerne, som rytterne igen i år skal finde frem to gange på de seks etaper.

Sidste år blevet løbet reelt afgjort på den indledende bjergprolog, hvor Chris Froome (Team Sky) overbevisende satte hele feltet på plads. På løbets eneste klassementsafgørende etape slentrede han stille væk fra feltet og kørte op til Simon Spilak (Katusha), som vandt etapen og forsvarede sin samlede andenplads på sidste etapes flade enkeltstart.

Det er ikke utænkeligt, at et lignende scenarie vil udspille sig i år, men løbets ”sprinteretaper” har potentiale til meget mere, og det er i sidste ende op til de andre klassementsryttere at udfordre Froome og de andre enkeltstartsspecialister de steder, hvor de ikke har deres ekspertise. Og det kan potentielt få løbet til at eksplodere på næsten hver eneste etape.

Ruten

Ruten er tæt på at være en kopi af sidste år med den undtagelse, at der i år er en almindelig flad prolog frem for sidste års bjergprolog. Hold øje med folk som Tony Martin (Omega Pharma-Quick Step) og ellers alle klassementsfavoritterne, for selvom der kun er 5,6 km at gøre med, så kan de første tidsforskelle dukke op og låse løbet.

Første linjeløbsetape er en typisk Romandiet-etape. Det karakteriseres som en flad etape, men en cirka 30 km lang kategori 1-stigning halvvejs og en kategori 2-stigning med top kun 20 km fra mål kan åbne op for en spændende afslutning med den klassiske jagt mellem felt og udbrydere. Gianni Meersman (Omega Pharma-QuickStep) vandt to etaper sidste år på netop denne type etaper, og han kan igen i år sikre sig et par sejre. Hvis ikke han er i form til det, kan hans alsidige holdkammerat Michal Kwiatkowski få chancen for en etapesejr allerede her.

Anden etape er endnu en kuperet sag med en lille stejl bakke inden for de sidste fem kilometer, der kan skabe ravage. De sidste 30 km er dog hovedsagligt nedad, og derfor er dette en god mulighed for feltets semisprintere som Meersman, Giacomo Nizzolo (Trek Factory Racing), Michael Albasini (Orica-GreenEDGE), Marco Marcato (Garmin-Sharp) eller måske Filippo Pozzato (Lampre-Merida).

Så når vi til løbets kongeetape, som er 180 km og fire kategori 1-stigninger. Efter toppen af sidste stigning går det dog stejlt nedad, inden de sidste par kilometer er helt flade. Det er svært at forudsige, hvor stor en udskilning, der vil ske på bjerget, med tanke på de sidste flade kilometer, som ingen har lyst til at køre alene, i tilfælde af at de bliver hentet. Det kan give endnu en perfekt mulighed for Michal Kwiatkowski, hvis han er i stand til at komme med op over toppen. Det er dog sidste chance for de deciderede klatrere, og der skal derfor køres offensivt, hvis Froome, Tejay Van Garderen (BMC) og Richie Porte (Team Sky) skal presses.

En nyskabelse er næstsidste etape, som byder på seks omgange på en 29 km lang rundstrækning om byen Fribourg. Det er faktisk løbets fladeste etape på trods af den kategori 3-stigning, rytterne skal forcere seks gange, og den må derfor næsten være sikker på at ende i en massespurt.

Som sædvanlig skal klassementet afgøres på sidste etapes enkeltstart, og selvom der undervejs på de 18,5 kilometers kamp mod uret er en forholdsvis stejl tre kilometer lang bakke, så er det en klassisk ud-hjem-rute for tempodrengene. Forvent at se Tony Martin forsøge at gentage sidste års sejr her.

Læs også

Betryggende melding om Skjelmose efter kuldechok

Rutevurdering

Prolog (29/04): Ascona - Ascona, 5,6 km (***)

1. etape (30/04): Ascona - Sion, 200,9 km (**)

2. etape (01/05): Sion - Montreux, 166,5 km (**)

3. etape (02/05): Le Bouveret - Aigle, 180,2 km (*****)

4. etape (03/05): Fribourg - Fribourg, 174 km (*)

5. etape (04/05): Neuchâtel - Neuchâtel, 18,5 km (*****)

Favoritter

Det er svært at udpege de store favoritter til sejren i Romandiet, for som sagt er der ikke nogen ryttere, der reelt satser på løbet. Formen hos de fleste af favoritterne er derfor meget svær at spå om, da de fleste enten er på vej nedad eller på vej opad.

På papiet må løbets favorit være den forsvarende vinder Chris Froome (Team Sky). Hos Feltet.dk tror vi dog mere på udfordreren Tejay Van Garderen (BMC). Amerikaneren har vist strålende kørsel i denne sæson, og især etapesejren på en bjergetape i Volta a Catalunya vidner om, at den unge etapeløbsspecialist har udviklet sig over vinteren. Han blev nummer seks i Baskerlandet Rundt for to uger siden; et løb, som slet ikke passer ham, hvor Romandiets to enkeltstarter bør være guf for den tempostærke amerikaner, der, hvis han bare er i lidt bedre form end Sky-rytterne, kan tage sin første sejr i et WorldTour-etapeløb i karrieren.

Under amerikaneren finder vi den giftige Sky-duo Froome og Richie Porte. Selvom Sky-rytterne langt fra har udvist samme suverænitet i denne sæsons etapeløb - hovedsagligt grundet skader og sygdom -, så ligger ruten rigtig godt til dem begge to, og vi kender jo deres topniveau som værende meget, meget højt.

Det store spørgsmål er naturligvis deres form. Ingen ved helt, hvor de stor, og da der ikke rigtig kom nogen svar i Liège-Bastogne-Liège på grund af Froomes udeblivelse og Porte, der udgik, ved vi intet om, hvor de står efter deres sygdom og skader. Udmeldingen fra Sky lyder dog på, at Froome vil gå efter sejren, og hvis ikke han er i stand til det, står den australske løjtnant klar til at tage over.

Den manglende Sky-dominans kan give et mere åbent løb med mindre kontrol, hvilket kan åbne op for kometen Michal Kwiatkowski (Omega Pharma-Quick Step). Polakken har haft en fremragende sæson med seks sejre indtil videre heriblandt den samlede sejr i Volta ao Algarve. Andenpladsen i Baskerlandet Rundt og de flotte resultater i Ardennerklassikerne - seneste en tredjeplads i går i Liège - vidner om en polak i storform, men hans problem er stadig de længere stigninger, og det er netop, hvad han skal op imod på løbets kongeetape. Hvis han kommer over dem og sidder med hjem, så er det på de mere småkuperede etaper, at han skal vise, at han er den måske mest alsidige etapeløbsrytter på hele WorldTouren. Endnu en etapeløbssejr til polakken virker nærmest oplagt, selvom det er holdkammeraten Rigoberto Uran, der kører med rygnummer 11.

Katushas Simon Spilak tog sidste år en lidt overraskende andenplads i løbet foran folk som Rui Costa, Richie Porte og Alejandro Valverde. Den blev både kørt hjem på aggressiv kørsel på kongeetapen samt en flot enkeltstart på sidstedagen. Ligesom sidste år har han kørt et rimelig anonymt forår, hvor han er sneget sig ind på flotte samlede placeringer i både Volta ao Algarve, Paris-Nice og Baskerlandet Rundt uden at gøre væsen af sig. Sloveneren, der faktisk står som vinder af løbet tilbage i 2010 efter karantænen til Alejandro Valverde, har igen i år mulighed for at score sig et flot samlet resultat, når der nu som sædvanlig mangler de helt store kanoner i superform. Han har kun fem holdkammerater til at hjælpe sig i løbet, men det gør ikke den store forskel, for sloveneren kommer alligevel til at være alene, når det skal afgøres i bjergene.

Jean Christophe Peraud (AG2R La Mondiale) virker i år til at være stærkere end nogensinde, og ruten passer ham glimrende, men han mangler måske et punch til at rykke væk fra feltet. Med de to enkeltstarter in mente skal man dog ikke afskrive den aldrende franskmand fra at køre endnu et topresultat hjem i et WorldTour-etapeløb.

To ryttere med spørgsmålstegn ved deres form er Andrew Talansky (Garmin-Sharp) og Rigoberto Uran (Omega Pharma-QuickStep). Nok er begge ryttere særdeles dygtige udi kunsten at spurte om en etapesejr, men ingen af dem virker til at være i en form, hvor de bare kan køre væk fra feltet. Derfor skal de vente på det rette moment og måske alternativt terræn, og især Uran skal ud og angribe, hvis han skal tage tabt tid fra enkeltstarterne tilbage. Her har amerikaneren en større fordel, da han er fremragende på især de kuperede enkeltstarter, men mangler både evner og taktisk snilde på de hårdere bjergetaper. Verdensmester Rui Costa (Lampre-Merida) er i samme båd som Uran, men han styrtede i Liège, og det er svært at sige, hvor han står nu.

Læs også

Fænomenal brite vinder stor klassiker efter eksplosiv spurt

Et spændende kort i kabalen er Mathias Frank (IAM Cycling). Frank er hjemmebaneholdets kaptajn og kan snyde favoritterne med sine udmærkede evner i både bjerge og på enkeltstartscyklen. Schweizeren er en fighter af Guds nåde, og hvis han angriber, bliver han ikke jagtet med det samme, hvilket kan give ham chancen for at give sit hold et stort resultat i et af deres største løb i år.

Skal vi kippe lidt med danskerflaget, skal det rettes mod Jakob Fuglsang (Astana). Den danske etapeløbsspecialist har vist strålende form hen over foråret, og han finder nok ikke et etapeløb, der passer ham ret meget bedre end Tour de Romandie. Selvom han ikke er på niveau med Froome på enkeltstarterne, så bliver han ikke den, der taber mest tid på de flade stykker. Desuden kommer den afsluttende nedkørsel på kongeetapen ham til gode, da han er en dygtig tekniker og måske endda er i stand til at tage tid på et par af konkurrenterne, der ikke er så stærke her.

Danskerens eneste problem kan være, at han efterhånden har været i topform i lang tid, og det er ikke til at vide, hvor længe han kan holde den. Desuden skal han konkurrere om kaptajnrollen med et stærkt Astana-hold, der også tæller superstjernen Vincenzo Nibali, stortalentet Tanel Kangert, Lieuwe Westra og Janez Brajkovic, der som ryttertype minder meget om Fuglsang. Nibali er den åbenlyse kaptajn, men han har ikke for alvor vist sig frem de seneste uger, så umiddelbart er danskeren et bedre bud på en topplacering i det schweiziske etapeløb.

Fuglsang er officielt eneste dansker til start i løbet, men på flere startlister figurerer Christopher Juul Jensen som deltager for Tinkoff-Saxo. Hvis danskeren er til start, bliver hans opgave at agere hjælperytter, for det russiske hold satser på Nicolas Roche og Rafal Majka. Ingen af dem har vist de store tegn på god form i foråret, men satser begge på Giro d'Italia, og det bliver interessant at se i Romandiet, om vi kan tillade os at forvente noget fra Tinkoff-Saxo-duoen i det løb.

*****: Tejay Van Garderen

****: Chris Froome, Richie Porte

***: Michal Kwiatkowski, Simon Spilak, Jean Cristophe Peraud

**: Rui Costa, Rigoberto Uran, Andrew Talansky, Mathias Frank, Jakob Fuglsang

*: Vincenzo Nibali, Thibaut Pinot, Ivan Basso, Rafal Majka, Nicolas Roche, Laurens Ten Dam, Riccardo Zoidl