Optakt: Tour de Vendee

Løbets rolle og historie

I denne weekend vil meget af cykelverdenens fokus være rettet mod Italien og specielt lørdagens Giro dell’Emilia, ligesom mange allerede nu ser frem mod næste weekends store klassikerfinale med både Il Lombardia og Paris-Tours, men der er også en anden meget vigtig begivenhed på programmet i Frankrig, hvor de lokale ryttere ser frem til at runde en af deres mest prestigefulde konkurrencer af. For de franske mandskaber er Coupe de France-serien et stort mål, og efter en travl september med mange løb afsluttes det hele i et stort slag søndag.

Mange af løbene afvikles i foråret, hvor det traditionelt specielt er i april, at der er mange begivenheder med værdifulde point på spil. Den næsttravleste måned er imidlertid september, hvor de afgørende slag vinder sted.

Efter sommerpausen kom series i gang igen med La Polynormande sidst i juli, og efter yderligere en måneds pause har serien siden nået sit klimaks. For et par uger siden fandt det største løb, GP de Fourmies, sted, og derefter gav Tour du Doubs klatrerne en sjælden chance for at tage en sejr. For to uger siden var GP d’Isbergues series næstsidste begivenhed, hvor sprinterne som regel har det sidste ord, og søndag afgøres det hele af Tour de Vendee.

Læs også

Norsgaard på vej til storhold?

Tour de Vendee blev første gang afviklet i 1972 og har altid været afviklet i oktober. Indtil 1979 var det et amatørløb, men siden 1980 har det været en sag for professionelle ryttere. Det er langsomt vokset i UCI-hierarkiet, idet det startede ud som et 1.3-løb, inden det nåede 1.HC-status i 2010. Nu er det nedgraderet en anelse til kun at være i 1.1-kategorien, men det spiller en helt speciel rolle i Frankrig, da det i flere år har været den store finale på Coupe de France-serien. Dets status afspejles af det faktum, at flere internationale ryttere har sejret, og vinderlisten inkluderer navne som Jaan Kirsipuu, Thor Hushovd, Pavel Brutt og Marco Marcato.

Toude de Vendee afvikles i den relativt flade Vendee-region, der er kendt som Direct Energie-holdets hjemegn, og er således typisk blevet afgjort i en spurt. Løbet inkluderer imidlertid altid et par omgange på en svær rundstrækning i Roche-sur-Yon, hvor der venter et stigende opløb. Det har givet de eksplosive puncheurs en mulighed for at blande sig med sprinterne, og overraskende ofte har et udbrud snydt de hurtige afsluttere.

Ganske ofte har løbet været meget spændingsmættet, idet den samlede Coupe de France-sejr har været på spil. Det var eksempelvis tilfældet sidste år, hvor Samuel Dumoulin og Baptiste Planckaert var adskilt af blot ét point forud for løbet. Samme spænding kan man desværre ikke præsentere i år, hvor Laurent Pichon allerede har sikret sig titlen, men for holdene er der alligevel meget på spil. Kampen om den kollektive triumf er nemlig knivskarp mellem Fortuneo-Oscaro og HP BTP-Atuber 92, der er adskilt af bare 6 point, og i tillæg til den prestigefulde sejr i selve løbet, er der således stadig en del at kæmpe for.

Sidste år sluttede løbet i den klassiske spurt, og her viste storfavoritten Nacer Bouhanni sig som den suverænt hurtigste, idet han sejrede foran Samuel Dumoulin, der med andenpladsen sikrede sig den samlede Coupe de France-sejr, og Bryan Coquard. Bouhanni vender tilbage for at forsvare titlen, idet han fortsat er på jagt efter revanche efter den manglende VM-udtagelse, men hverken den skadede Dumoulin eller Coquard, der er blevet parkeret på sidelinjen af sit hold, er med denne gang.

Ruten

Ruten til Tour de Vendee varierer en anelse fra år til år, men da man altid bruger samme finale i La Roche Sur Yon, er der grundlæggende tale om samme type løb fra år til år.

Til den 46. udgave har man designet en 203,8 km lang rute, der fører feltet fra La Chaize Le Vicomte til La Roche Sur Yon. Afstanden mellem de to byer er kun ganske få kilometer, og derfor består det meste af løbet af en tur ud i det relativt flade terræn i området nordøst for de to byer. Her dyster man undervejs om hele 9 indlagte spurter, der tæller til løbets sprintkonkurrence, inden man efter 161,9 km, når tilbage til startbyen.

Fra La Chaize Le Vicomte bevæger man sig nu mod La Roche Sur Yon, men ikke via den direkte linje. I stedet slår man en lille sløjfe mod syd for at nærme sig målbyen sydfra. Efter 192,1 km krydser man målstregen for første gang, og herefter afsluttes løbet med tre omgange på den helt klassiske og velkendte 3,9 km lange rundstrækning i byens centrum. Den er relativt teknisk med mange sving på første del. På de sidste to kilometer er der to sving med hhv. 1800 og 900 m til mål, inden man rammer den klassiske stigende opløbsstrækning.

Vejret

Det franske efterårsvejr kan være ganske uforudsigeligt, og det viser sig heller ikke fra sin pæneste side søndag. Således ventes der let regn fra morgenstunden og derefter en risiko for byger resten af dagen. Det vil være skyet med en temperatur på 19 grader, og der vil være en jævn vind fra sydvest. Det giver primært medvind på første del af løbet og dernæst modvind på stykket tilbage mod startbyen. Der vil være sidemedvind på strækningen frem til målbyen, mens på den sidste rundstrækning vil være sidemodvind på opløbsstrækningen.

Læs også

Agent sammenligner Philipsens tilbud: Så stor er chancen for et skifte

Favoritterne

Tour de Vendee hører til blandt de fladest Coupe de France-løb, og der er traditionelt ikke meget, der kan forstyrre sprinterne. Udbrud har dog altid en større chance for at holde hjem på denne tid af året, hvilket vi fik illustreret i det seneste Coupe de France-løb, det endnu fladere GP d’Isbergues, hvor Bnoit Cosnefroy tog en yderst overraskende sejr. Også i Vendee er det lykkedes at snyde sprinterne. Det så vi i 2009, 2011, 2012 og 2014, og det er derfor slet ikke uhørt, at man kan se favoritterne blive efterladt tomhændet. Det var dog kun i 2011, at udbruddet havde et større forspring i mål. I de øvrige tilfælde var der tale om, at de forreste kun holdt med få sekunder.

Bestemmende for løbets udfald er naturligvis strategien for de enkelte hold og antallet af mandskaber, der satser på en spurt. Igen i år vil alle naturligvis kigge på Cofidis, der har vundet to år i træk med hhv. Christophe Laporte og Nacer Bouhanni og igen i år er til start med sidstnævnte, der jagter sin tredje sejr. Bouhanni blev imidlertid snydt i Isbergues, hvor det ellers stærke Cofidis-mandskab ikke kunne lukke hullet til udbruddet, og meget vil derfor afhænge af, om alle lader det være op til Bouhannis tropper.

Det tvivler vi imidlertid på. FDJ har en meget formstærk Marc Sarreau, der var en af de store tabere i Isbergues. Efterfølgende indrømmede sportsdirektør Yvon Madiot, at han havde gamblet alt for meget ved at vente med at sende holdet frem for at føre i et håb om at kunne trætte Bouhannis tog inden finalen. Han lagde ikke skjul på sin frustration over fejlen, og den vil helt sikkert sidde i hans baghoved søndag. Derfor forventer vi, at FDJ denne gang vil tage langt større ansvar. Det samme vil formentlig Direct Energie med en velkørende Thomas Boudat, og derfor burde der være rigelig muskelkraft til at samle feltet til den klassiske spurt op ad bakken i målbyen.

Den store ubekendte faktor er vinden. Det bliver ikke voldsomt blæsende, men i Coupe de France-løb skal der ikke meget til for at skabe splittelse. Det lange modvindsstykke i anden halvdel af løbet vil betyde, at vi ikke ser action tidligt, men i sidemedvinden på den sidste strækning frem mod rundstrækningen kan der ske noget. Det vil helt sikkert skabe nervøsitet og muligvis udskilning, og der er ingen garanti for, at et fuldt felt vil ankomme til målet.

I sidste ende forventer vi dog en spurtafgørelse, og her er det ikke svært at pege på den klare favorit. Det er ingen tilfældighed, at Nacer Bouhanni har vundet to ud af de tre gange, han har deltaget. Franskmanden er nemlig glimrende i hårde spurter som denne. Samtidig møder han op til løbet i glimrende form, hvilket han har vist utallige gange siden Touren, hvor han stadig led efter det grimme styrt i Yorkshire. Senest vandt han suverænt det hårde GP de Fourmies og var klart hurtigst i feltets spurt om andenpladsen på 1. etape af PostNord Danmark Rundt. Han forlod som bekendt Danmark med sygdom, men allerede et par dage efter kørte han i Isbergues, hvor han ganske vist ikke kunne spurte om sejren.

Nu er blikket rettet mod Paris-Tours, og vi formoder derfor, at hans form er mindst lige så god som tidligere. Samtidig er han bakket op af løbets klart bedste hold, hvor han i finalen vil blive støttet af sit supertog med Geoffrey Soupe og den tidligere vinder Christophe Laporte, der selv er skabt til denne finale. Skal de ikke bruge alle kræfter på at holde det samlet, vil Cofidis dominere finalen, og med den hurtigste sprinter bagerst i toget tror vi, at Bouhanni styrker selvtilliden inden Paris-Tours med endnu en sejr.

Manden, han har mest grund til at frygte, er Marc Sarreau. Det unge franske talent har virkelig grebet den chance, der opstod som følge af Arnaud Demares tidlige ferie, og han har endelig etableret sig som den klare nummer 2 i FDJs sprinterhierarki. Det store gennembrud kom i Potou Charentes, hvor han slog den ellers i det løb dominerende Elia Viviani på den hårde sidste etape, der sluttede på en stigning, der ikke er meget anderledes end den, der venter i Vendee. I Fourmies viste han, at han også kan tage kampen op mod Bouhanni, da han spurtede sig til andenpladsen bag den franske stjerne, og hans chancer er formentlig større i denne stigende finale. Vigtigst er det, at han som den eneste har et tog, der kan matche Bouhanni. Kevin Reza, Daniel Hoelgaard, Lorrenzo Manzin og ikke mindst Jacopo Guarnieri er så gode, at de måske endda kan overgå Cofidis. Lykkes det, er der ingen grund til, at Sarreau ikke kan sejre.

Det har været en temmelig blandet sæson for Thomas Boudat, der både har haft perioder med god form og perioder med store skuffelser. Touren blev ikke til det store, men nu synes han at være måske bedre end tidligere. Med to top 5-placeringer så han godt ud i Danmark, og senest vandt han det franske endagsløb Paris-Chauny - endda ved at køre offensivt og ikke vente på en spurt. Det stigende opløb er en klar fordel for Boudat, der netop specialiserer sig i denne type finaler, og han har vist, at hans topfart rækker langt i dette selskab. Hans problem er hans dårlige positioneringsevne, men kan han overkomme den udfordring, er han en af de få, der kan true Bouhanni.

Veranclassic stiller med Justin Jules, der i år endelig er kommet tilbage til sit tidligere niveau. Han har allerede taget flere sejre, men mest af alt har han imponeret ved sin holdbarhed på stigningerne. I en flad spurt er hans rivaler formentlig hurtigere end ham, men i et stigende opløb har han gode muligheder, specielt hvis det har været hårdt. Samtidig kan han lukrere på sin gode positioneringsevne.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

En af de mest lovende franske sprintere er Jeremy Lecrocq fra det lille Roubaix-mandskab. Hans sæson har været ramt af skader, men han har undervejs vist, at han kan begå sig i spurter med de bedste. Han synes at komme i bedre og bedre form og er ret god til at positionere sig. Han havde formentlig foretrukket en flad finale, men han bør kunne være med fremme. Hvis ikke kan man satse på den knap så hurtige, men mere holdbare Jeremy Leveau, der viste klassen ved at spurte sig til en podieplads efter 250 km ved de franske mesterskaber.

Som altid stiller Auber-mandskabet med flere hurtige folk. Størst forhåbninger er der grund til at have til Damien Touze, der i år har været en af de mest stabile franske sprintere. Han er samtidig bedst, hvis det har været en anelse hårdere og lidt mere selektivt, og derfor burde denne finale passe ham. Ved U23-VM viste han i hvert fald at formen stadig er god. Holdet har også Romain Feillu, der ligeledes er specialist i en finale som denne og endelig synes at vise lidt form efter en forfærdelig sæson. Endelig kan man også satse på David Menut, der kørte gode spurter i både Fourmies og Isbergues, men måske er knap så stærk i en stigende finale.

Fortuneo stiller med et meget stærkt hold, der imidlertid ikke har en oplagt sprinter. De har al mulig interesse i at gøre løbet hårdt, og slutter det i en spurt, vil man formentlig satse på Romain Hardy og Laurent Pichon. I en flad spurt ville de ikke have mange chancer, men i et opløb som dette vil de kunne være med fremme.

Endelig kan det være værd at holde øje med Bryan Alaphilippe, der med en etapesejr i Portugal Rundt viste, at det ikke kun er bror Julian, som er talentfuld. Hans form har været temmelig svingende på det sidste, og han er ikke lynhurtig, men med lidt helt burde han kunne spurte sig til en top 10-placering.

Som sagt kan det ikke udelukkes, at et udbrud kan gøre en forskel på den ikke helt nemme rundstrækning. I den sammenhæng vil vi fremhæve Anthony Delaplace, Pichon, Hardy, Florian Vachon, Lilian Calmejane, Benoit Cosnefroy, Quentin Jauregui, Dimitri Peyskens, Fabricio Ferrari, Lluis Mas, Jonathan Lastra, Mauro Finetto, Angel Madrazo, Asbjørn Kragh og Damien Gaudin som folk, der har styrken til at gøre en forskel.

OPDATERING: FDJ stiller alligevel ikke til start med Marc Sarreau. I stedet vil de formentlig satse på Lorrenzo Manzin - sekundært Daniel Hoelgaard - i en spurt.

***** Nacer Bouhanni

**** Thomas Boudat, Justin Jules

*** Lorrenzo Manzin, Jeremy Lecrocq, Damien Touze, David Menut

** Daniel Hoelgaard, Romain Feillu, Romain Hardy, Laurent Pichon, Jeremy Leveay, Bryan Alaphilippe

* Anthony Delaplace, Florian Vachon, Lilian Calmejane, Benoit Cosnefroy, Quentin Jauregui, Dimitri Peyskens, Fabricio Ferrari, Lluis Mas, Jonathan Lastra, Mauro Finetto, Angel Madrazo, Asbjørn Kragh, Damien Gaudin, Dylan Page

Danskerne

Asbjørn Kragh Andersen er til start for Delko, der formentlig vil køre for Yannick Martinez og Mauro Finetto i finalen, men der burde være frihed til, at danskeren også kan udnytte den fine form, han viste i Danmark Rundt.

Sidste års løb

Er du interesseret i at gense sidste års løb, finder du France 3’s dækning af Bouhannis sejr her.