Optakt: Tour de Yorkshire

Løbets rolle og historie

I de senere år har folk som Mark Cavendish, Chris, Froome, Bradley Wiggins og Geraint Thomas gjort Storbritannien til et af cykelsportens absolutte kraftcentre, men de store stjerner har ikke haft mange muligheder for at vise sig frem for hjemmepublikummet med jævne mellemrum. I adskillige år var det eneste store løb i landet således Tour of Britain, der i 00erne etablerede sig som en god forberedelse til VM.

Tiderne ændrer sig imidlertid. Efter det meget succesfulde landvejsløb ved OL i 2012, skabte man RideLondon Classic som en måde, hvorpå man kunne bygge videre på arven, og bare to år senere var landet vært for den måske mest succesfulde grand depart i Tour de France-historien, da kolossale tilskuermængder bød rytterne velkommen til to dages cykelløb i Yorkshire og en tredje etape med mål i London.

Den grand depart blev muliggjort af en meget ambitiøse lokal komite med Gary Veity i spidsen, og de var meget ivrige efter at holde momentum i live og gøre regionen til et cykelmekka. Det vigtigste middel var det tre dage lange Tour de Yorkshire, og de havde endda held til at overtale ASO til at gå ind i projektet.

Læs også

Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation

I 2015 gjorde løbet sin debut, og det var en kolossal succes. Igen kom kolossale tilskuermængder ud på gaderne for at byde et meget stærkt felt velkommen, og det blev belønnet med aggressivt cykelløb. Den positive modtagelse viste, at løbet har stort potentiale, og arrangørerne har store planer om at gøre det til et WorldTour-løb over fire dage. Planerne om at udvide løbet med en dag er imidlertid udsat, da British Cycling foreløbig har modsat sig det, men der er ingen tvivl om, at løbet vil vokse i fremtiden.

Formålet med arrangementet er at promovere Yorkshire som en af de bedste cykelregioner i Europa og opmuntre flere englændere til at begynde at cykle. Det kuperede terræn i området er perfekt til cykelløb og skabte fantastisk og aggressiv kørsel på 2. etape af Touren i 2014 og i de to første udgave af løbet.

Der er naturligvis ingen høje bjerge i Yorkshire, men de mange korte, stejle stigninger gør det til et perfekt løv for stærke klassikerryttere, og med dets position på kalenderen sidst i april er det en god mulighed for ardennerspecialisterne til at udnytte deres gode form en sidste gang, inden de tager en pause. Samtidig er der nok fladt terræn til at give sprinterne muligheder, og det betyder, at det er en god option for de hurtige folk til at gøre sig klar til Giroen.

Som det store britiske hold vil Sky naturligvis altid være de store favoritter, og det lykkedes også for dem at vinde den første udgave med Lars Petter Nordhaug. Sidste år måtte de imidlertid se sig slået, da Thomas Voeckler besejrede Nicolas Roche i en tomandsspurt på kongeetapen og derved tog den samlede sejr seks sekunder foran ireren, mens Anthon Turgis tog sidste plads på podiet. Voeckler vender tilbage for at se, om han også for tredje gang kan komme på podiet i løbet, men han skal denne gang ikke slå Roche, der kører i Romandiet. Turgis vender imidlertid også tilbage i et forsøg på at få ram på sin landsmand.

Ruten

Som et relativt nyt løb eksperimenterer man stadig med ruten for at finde det ideelle format, men man synes at have en model, der fungerer, idet tredje udgave er meget lig den, vi så i 2016. Det første løb båd kun på en sprinteretape samt to relativt svære dage, hvoraf den vanskeligste allerede kom med det samme. Sidste år havde man to relativt flade etaper og skubbede spændingen til søndag, hvor det hele kulminerede med en meget kuperet etape i det vanskeligste terræn, Yorkshire kan tilbyde. Denne model gentages i 2017, hvor den væsentligste ændring er, at man har gjort søndagens kongeetape endnu sværere.

1. etape

I 2015 lagde man som sagt ud med den hårdeste etape, men den model har man nu opgivet for at bibeholde spændingen lidt længere. Som i 2016 lægger man derfor ud med en relativt flad etape, og selvom man undervejs skal op over tre af de stejle mure, der kendetegner den engelske region, synes førstedagen at blive for sprinterne.

I alt skal der tilbagelægges 174 km mellem de to nærliggende kystbyer Bridlington og Scarbororugh. Fra start bevæger man sig væk fra vandet mod vest gennem fladt terræn, indtil man når den første spurt i Pocklington efter 43,5 km. Herefter kører man mod nord igennem mere kuperede områder, hvor man undervejs skal over stigningen Garrowby Hill (1,6 km, 8,9%) og Goathland (1,3 km, 9,7%) efter hhv. 55,5 og 121 km. Til sidst når man igen kysten i Whitby efter 135,5 km, hvorefter man følger kystvejen mod sydøst i den resterende del af etapen. Den er i alt væsentligt flad, men byder med 28 km til mål på Robin Hood’s Bay-stigningen (1,5 km, 10,3%). Herefter venter kun nogle ganske små bakker, inden man kører ned til vandet i Scarborough. Nedkørslen slutter med 3 km til mål, og herefter er det i alt væsentligt fladt, når man slår en lille sløjfe rundt i byen ved at følge den bugtende kystvej, der er uden skarpe sving i de sidste 3 km. Den sidste bløde kurve kommer med 500 til mål på den 7 m brede vej.

Der er nogle meget stejle stigninger på programmet, og det kan bestemt ikke udelukkes, at nogle af sprinterne vil blive tabt på den sidste mur med 28 km til mål. Med mindre vinden sprænger feltet til atomer, må det imidlertid være en dag for de mange hurtige folk, der er til start i Yorkshire.

Læs også

Optakt: 3. etape af Tour de Romandie

Scarborough har været målby for kongeetapen i de foregående år, men her var ruterne betydeligt hårdere. Sidste år slog Thomas Voeckler Nicolas Roche i en tomandsspurt, mens Lars Petter Nordhaug i 2015 var hurtigere end Voeckler, Stephane Rossetto, Samuel Sanchez og Philip Deignan, da disse 5 nåede mål 1.10 foran en lille gruppe, der blev anført af Greg Van Avermaet.

2. etape

Hvert år har man om lørdagen givet sprinterne muligheden for at vise deres topfart frem for det engelske publikum, og det bliver næppe anderledes i 2017, hvor en kort etape venter på andendagen. Her vender man tilbage til Harrogate og den samme finale, som blev benyttet, da Marcel Kittel vandt en stigende spurt på 1. etape af Tour de France i 2014.

I alt skal der tilbagelægges bare 122,5 km mellem Tadcaster og Harrogate. Fra starten bevæger man sig mod nordvest gennem fladt terræn til byen Knareborough, hvor den første spurt kommer efter 22,5 km. Den ligger ganske tæt på Harrogate, men man kører ud på en stor sløjfe nord for byen, inden man kører ind til mål. Man fortsætter mod nordvest og nord frem til Healey efter 70, idet man undervejs passerer Lofthouse-stigningen (1,7 km, 11,4%) ved 60 km-mærket. Herefter vender man rundt for at køre mod syd tilbage mod Harrogate igennem fladt terræn. Undervejs kommer den sidste spurt efter 91 km. I finalen falder det, indtil der resterer 3 km, hvorefter det er fladt, indtil man rammer den 1500 m lange bakke op til mål, hvor det stiger med 4-5%, men hvor der er et fladt stykke op 500 m, inden de sidste 500 m igen går opad på den 7 m brede vej. Det sidste sving kommer med 2000 m til mål.

Etapen er stort set helt flad, og derfor er det kun vinden, der kan forhindre, at sprinterne skal dyste om sejren. Den stigende opløbsstrækning er kendt fra Touren, der viste, at det kræver en vis power at gøre sig gældende. Afslutningen er dog ikke sværere, end at sejren blev taget af Marcel Kittel, men de lettere sprintere har en fordel i forhold til de tungeste af de hurtige folk.

Harrogate var som sagt vært for 1. etape af Tour de France i 2014, hvor Marcel Kittel slog Peter Sagan og Ramunas Navarduaskas i spurten.

Læs også

Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

3. etape

For andet år i træk gemmer man det bedste til sidst i den forstand, at løbets kongeetape, der vil afgøre klassementet, først kommer om søndagen. I år har man endda designet en etape, der er markant hårdere end noget, der tidligere er set i det engelske løb, og man skal således over hele 8 af de korte, stejle mure, der gør terrænet i Yorkshire så svært. Fire af dem kommer endda inden for de sidste 20 km, og dermed vil kun en ægte ardennerspecialist kunne køre med om sejren i årets løb.

I alt skal der tilbagelægges 194,5 km mellem Bradford og Fox Valley-Sheffield. Fra starten bevæger man sig mod nordvest gennem fladt terræn, men efter 32,5 km vender man rundt for at køre syd og direkte ind i regionens mest kuperede område. Her venter fire stigninger i rap, Silsden (1,5 km, 10,4%) efter 64,5 km, Haworth (0,5 km, 10,6%) efter 76 km, Leeming (2,1 km, 7,3%) efter 83,5 km og Sibden Wall (1 km, 13%) efter 98,5 km, hvorefter den første spurt passeres i Clifton efter 108,5 km. Herefter forsætter man mod syd gennem fladere terræn, inden der kommet et par ukategoriserede stigninger. Med 19,5 km når man frem til Stocksbridge, hvor den sidste spurt kommer, og man er her ganske tæt på mål. I stedet for at køre til stregen slår man imidlertid en sløjfe på en svær rundstrækning i området vest for byen. Her venter stigningerne Deepcar (1,7 km, 8,5%) med 16 km igen, Wigtwizzle (1,3 km, 9%) med 11,5 km til mål, Ewden Height (1 km, 12%) med 9 km igen og Midhopestones (1,4 km, 10%) med bare 5 km til stregen. Herefter venter en ikke-teknisk nedkørsel, der slutter med 2 km igen, hvorefter det kun falder let ad en lang lige vej. Mod slutningen kommer der to sving lige efter hinanden, det sidste bare 140 m fra stregen på den 6 m brede opløbsstrækning.

Den sidste rundstrækning er helt usædvanlig hård, og hvor der i tidligere udgaver har været tvivl om, om den stærkeste mand ville kunne gøre forskellen, er der denne gang ingen tvivl. De sande ardennerspecialister vil trives i denne finale, og der er meget stor sandsynlighed, at kun den stærkeste vil være tilbage på toppen af den sidste stigning, hvorefter han vil være meget svær at hente i den hurtige finale. Samtidig vil vinden kunne komme i spil tidligere på etapen og bidrage til at gøre det yderligere hårdt, og det vil være en overraskelse, hvis ikke vinderen af denne vanskelige etape også ender med at tage den samlede sejr.

Sheffield var også målby for 2. etape af Tour de France i 2014, hvor Vincenzo Nibali med et sent angreb kørte sig i førertrøjen ved at vinde etapen 1 sekunder foran Greg Van Avermaet, der var hurtigst i en gruppe af favoritter. Tour of Britain var forbi i 2006, hvor Filippo Pozzato tog en solosejr, i 2005, hvor Luca Paolini vandt, og i 2004, hvor Mauricio Ardila akkurat holdt en lille gruppe bag sig.

Læs også

Optakt: 6. etape af Presidential Tour of Türkiye

Favoritterne

Tour de Yorkshire minder på mange måder om Tour of Britain, når det gælder terræn. Løbet byder således på sprinteretaper samt én hård etape, hvor der stort set ikke er noget fladt, og hvor det går op eller ned hele dagen. Det gør det til et meget åbent løb, hvor antallet af vinderkandidater er stort, og hvor aggression ofte belønner sig. Det bliver næppe mindre udtalt i 2017, hvor feltet er præget af, at der ikke er en oplagt favorit og ikke et superhold, der kan kontrollere løbet.

I ethvert engelsk løb er det lunefulde britiske vejr naturligvis en faktor, men det ser ud til, at man slipper nådigt i år. Fredag og lørdag bliver således pæne dage med en blanding af sol og skyer, og kun en let til jævn vind. Det ændrer sig imidlertid søndag, hvor der ikke blot meldes regn, men også en hård vind. Det vil blot bidrage til at gøre kongeetapen endnu hårdere og mere selektiv.

Med godt vejr på løbets første dage vil de to indledende etaper med stor sandsynlighed blive afgjort i spurter, da der er adskillige topsprintere til start. Måske kan en klassementsrytter stjæle sig et par sekunder i en af de indlagte spurter, men som udgangspunkt skal klassementet helt og holdent afgøres på løbets sidste etape, der som sagt vil blive præget af ganske vanskelige vejrbetingelser.

Allerede i de tidligere år har kongeetapen kunnet skabe stor splittelse, men det er intet at regne imod, hvad vi kan forvente i år. Aldrig tidligere har Tour de Yorkshire budt på så svær en etape, og med fire meget stejle stigninger inden for de sidste 20 km vil de bedste klatrere virkelig kunne gøre en forskel. I de tidligere år har taktik og tilfældigheder til dels spillet en rolle, men denne gang vil det for alvor være benene, der taler. Hvor spurtstyrke tidligere var en afgørende egenskab, er finalen denne gang så hård, at en rytter sagtens kan køre alene hjem, og det gør det lettere at forudsige løbet. Denne gang skal man være en meget god klatrer for at have en chance for at vinde.

Løbet er imidlertid karakteriseret ved, at der mangler et oplagt topnavn, der kan påtage sig rollen som favorit, og det gør det til et meget åbent slag. Umiddelbart skiller to navne sig imidlertid ud: Brent Bookwalter og Steven Kruisjwijk. Begge er ved at forberede sig til Giroen og bruger løbet som sidste opvarmning, og begge er stærke på en vanskelig rute som denne.

Vi sætter vores penge på Brent Bookwalter. Amerikaneren har i mange år været en ganske anonym hjælperytter, men i de senere år er han steget i det interne BMC-hierarki. Det har givet ham kaptajnroller i de amerikanske etapeløb, hvor han er blevet nummer 2 i USA Pro Challenge og nummer 3 i Tour of California og Tour of Utah. I Europa er han sågar blevet nummer 4 i Tour of Austria. Alle løbene er meget bjergrige, og det vidner om, at Bookwalter er en fantastisk klatrer. Samtidig har han et godt punch og er hurtig på stregen, og det gør ham god på korte stigninger som disse. Med sin 11. plads i Tour of the Alps, hvor han endda blev nummer 2 på den svære sidste etape, har han vist storform, og han vil være topmotiveret til endelig at agere kaptajn i Europa. BMC har samtidig et af de bedste hold, og Bookwalter vil kunne regne med Manuel Senni, Amael Moinard og Joey Rosskopf dybt inde i finalen. Det kan give taktiske fordele, og derfor tror vi på amerikansk sejr.

Steven Kruijswijk er ubetinget løbets største navne. Hollænderen bruger for tredje gang Yorkshire som sidste test forud for Giroen, og sidste år var det netop dette løb, der viste os, at han var på vej mod noget stort i Italien. De korte, stejle stigninger er egentlig anti-Kruijswijk, men alligevel imponerede han ved at sidde med fremme sidste år i et terræn, der ikke passer ham. I år er løbet meget hårdere, og det er derfor ikke umuligt, at løbets sandsynligvis stærkeste rytter kan sætte alt og alle til vægs. Det bliver ikke nemt på disse korte stigninger, men Kruijswijk får næppe en bedre chance for at vinde dette løb.

Omar Fraile har haft en stille start på året, men i Liege viste han, at Giro-formen nu er der. Baskeren angreb således både midtvejs i den store klassiker og i den absolutte finale, og dermed må han være i stand til også at gå efter et topresultat i dette løb. Ganske vist er han mest kendt som udbrudskonge, men da han sidste år fulgte Froome på Lagos de Covadonga i Vueltaen, viste han, hvor god en klatrer han er. Han har samtidig et godt punch til de korte stigninger, og med den form, han viste i søndags, er han et ganske godt bud på et topresultat.

Det samme er Mauro Finetto, der er i sit es i terræn som dette. Det er ingen tilfældighed, at han i mange år har været den måske mest stabile rytter i de svære italienske endagsløb, hvor han både drager fordel af sit punch og sin gode spurt. I år har han vundet Classic Sud-Ardeche i denne slags terræn, men hans form er en anelse usikker, da han har en længere løbspause og ikke var på sit højeste niveau i Sarthe og Coppi e Bartali. Hvis han har forbedret sig, er dette imidlertid et løb, han kan vinde. Delko kan også satse på Romain Combaud, Quentin Pacher, Julien El Fares og Angel Madrazo, der alle er gode i denne slags terræn.

Læs også

Evenepoel tilbage på landevejen

Stephane Rossetto har haft en stille start på sæsonen, men alle, der så Liege i søndags, vil vide, at han nu har ramt formen. Dermed er han klar til at gå efter et resultat i et løb, hvor han før har gjort det godt. På papiret er han en af de bedste klatrere i løbet, men han har ikke så meget punch på korte stigninger. Ha drager imidlertid fordel af den hårdere rute, hvor han kan lade klatrebenene tale.

Cofidis har også Anthony Turgis, der sidste år blev nummer 3. Modsat Rossetto er han ikke klatrer, men han har punch og er hurtig. Spørgsmålet er, om den nye rute er en anelse for hård, ikke mindst fordi han netop er kommet tilbage efter en skade. Han bliver imidlertid bedre og bedre og er et spændende talent, hvis grænser stadig er ukendte.

Dimension Datas bedste bud er Fraile, men deres på papiret bedste klatrer er Serge Pauwels. Belgieren er slet ikke dårlig på så korte stigninger, og han har efterhånden ramt noget form. Desværre var han lidt sug i Ardennerugen, og det udestår således at se, hvordan har er kommet sig. Et andet kort en den formstærke klatrer Jacques van Rensburg, men han mangler nok lidt punch til at køre med om sejren.

Kruijswijk er LottoNLs kaptajn, men holdet har også Stef Clement . Hollænderen er kendt som enkeltstartsspecialist, men med sin top 20 i sidste års Tour viste han, at han nu om dage faktisk er en bedre klatrer. Han bygger form frem mod Giroen og må ventes at være skarp. De korte stigninger er ikke ideelle, men kan han sammen med Kruijswijk sidde i finalen, kan de sammen spille et taktisk spil, der kan give den stærke Clement en sjælden sejr.

Søren Kragh får her en stor chance for at køre klassement i et løb, der burde passe ham fint. Desværre r hans form lidt usikker efter klassikerne og den efterfølgende pause, men han arbejdede fint for holdet i søndagens Liege. Han viste med etapesejren i Tour of Oman og i Gent-Wevelgem, hvor langt han er kommet, og havde dette været ruten fra 2015 eller 2016, ville han have været en af vores topfavoritter. Nu frygter vi, at finalen bliver lidt for svær for ham.

Der er ikke meget, der tyder på, at Thomas Voeckler kan forsvare titlen. Han har ikke vist antydningen af form og har generelt slet ikke været ved tidligere tiders styrke. Sidste år havde han imidlertid heller intet vist, og da dette løb må være et stort mål, vil vi ikke udelukke, at han pludselig kan genfinde benene og køre med om sejren på en rute, der passer ham. Holdet har også Jonathan Hivert, der blev nummer 20 i Fleche Wallonne og har et godt punch på disse stigninger, eller Romain Sicard, der imidlertid har haft en skidt sæson.

Katusha satser på Maurits Lammertink, der skuffede i klassikerne og slet ikke fandt det høje niveau fra 2016. Formen er imidlertid ikke dårlig, og på papiret er det et godt løb for den eksplosive hollænder. Desværre frygter vi, at kongeetapen i år er lidt for vanskelig.

Sky stiller med et overraskende svagt hold, hvor det er unge Tao Geoghegan-Hart, der skal løfte ansvaret i klassementet. Briten er et stort talent, men han har ikke imponeret os i det sidste års tid. Da han senest skulle køre klassement i Coppi e Bartali, kom han til kort, og det frygter vi, at han vil gøre igen denne gang.

Roompot har Nick van der Lijke, der har været meget velkørende i 2017 og er i sit livs form. Ruten passer ham godt, men vi frygter, at kongeetapen bliver lidt for hård. Det kunne den også gøre for unge James Knox, der blev nummer 2 i U23 Liege-Bastogne-Liege og netop har været i top 10 i Tour of Croatia, men den unge brite kunne meget vel ende ganske langt fremme. Det samme kan formstærke Manuel Senni og Joey Rosskopf, hvis de ikke skal ofre sig helt for Bookwalter.

***** Brent Bookwalter

**** Steven Kruijswijk, Omar Fraile

*** Mauro Finetto, Stephane Rossetto, Serge Pauwels, Anthony Turgis, Stef Clement

** Søren Kragh, Thomas Voeckler, Maurits Lammertink, Tiago Machado, Robert Kiselovski, Tao Geoghehan-Hart, Nick van der Lijke, Manuel Senni, Jonathan Hivert, Joey Rosskopf, Jacques van Rensburg, James Knox

* Romain Combaud, Quentin Pacher, Romain Sicard, Hayden McCormick, Amael Moinard, Larry Warbasse, Julien El Fares, Angel Madrazo, Daniel Pearson, Reto Hollenstein, Mark Christian, Ben O’Connor, Chris Hamilton, Karol Domagalski, Steven Lampier, Erick Rowsell, Richard Handley

Danskerne

Søren Kragh Andersen stiller op som den erklærede kaptajn på Sunweb og får mulighed for at køre efter et topresultat. Magnus Cort er til start for Orica-Scott, hvor han skal køre lead-out for Caleb Ewan. Mads Würtz Schmidt skal hjælpe på Katusha, der har Maurits Lammertink, Tiago Machado og Robert Kiserlovski til klassementet og Baptiste Planckaert til spurterne.