Optakt: Tour Down Under 2016

I 2008 blev Tour Down Under hevet op på den internationale cykelunions højeste løbsniveau, ProTouren, som en del af deres globaliseringskoncept. Med Lance Armstrongs deltagelse i 2009 steg løbets popularitet enormt, og løbet har til alle tider haft ry for at være særdeles velorganiseret.

Alligevel har løbet ikke den helt store prestige, hvilket sjældent er tilfældet, når en høj løbsstatus presses ned over hovedet på de største hold, som dermed skal køre løbet - og særligt når løbet foregår på en side af jordkloden, de færreste ryttere nærmer sig på andre tider af året, medmindre de kommer derfra.

Tour Down Under er nærmest blevet til en revanche for de australske mesterskaber, og det er heller ikke uden grund, at australierne præger vinderlisten - ti samlede sejre i 17 udgaver er det blevet til. De er altid i glimrende form, fordi de nationale mesterskaber køres kort tid inden, og tilskuerne kommer for at se deres helte brillere i ugens cykelløb og det efterfølgende Herald Sun Tour to uger senere. Ingen vil skuffe hjemmebanepublikummet!

Læs også

Skjelmose beskriver sit exit: Kunne ikke kontrollere mig selv

Og det er skam heller ikke, fordi løbet er uinteressant for os andre. Med tiden er der kommet flere udfordringer på ruteprofilen, og det giver altså bare et lidt mere spændende cykelløb, og konkurrencen er stor, fordi der er vigtige point på spil for de store hold, og i modsætning til Tour de San Luis, er de deltagende som regel i rimelig anstændig form. Men det er stadig kun opvarmning til resten af sæsonen.

Ruten

Årets rute minder meget om de seneste års udgaver, startende med en tricky etape Prospect. Der er flere stigninger undervejs på turen til Lyndoch, ja, faktisk lige fra starten, og løbets første bjergtrøje gives til den, der kører hurtigst på de første 12,8 kilometer. Afslutningen er dog mere flad med tre omgange på en 26,9 kilometer lang rundstrækning i Lyndoch. Den er absolut ikke pandekageflad, men umiddelbart flad nok til at det ligner løbets første massespurt.

Dagen efter kan de store sprintere tage sig et hvil, for den efterhånden klassiske etape til Stirling er ikke noget for dem. Det går op og ned næsten hele vejen fra start til mål, da rytterne skal gennemføre fem omgange på den kuperede 21,4 kilometer lange rundstrækning omkring målbyen, hvilket gør etapen sværere end i 2015 og favoriserer Ardenner-typerne, mens en type som Juan Jose Lobato, der vandt etapen sidste år, får sværere ved at gentage succesen.

Corkscrew-stigningen er tilbage på 3. etape efter et enkelt års fravær, og den kommer til at give de første indikationer af løbets samlede vinder. Etapen er småkuperet undervejs, men det er afslutningen, der virkelig trækker tænder ud. Godt otte kilometer fra målstregen rammer rytterne Corkscrew, der stiger med 8,8 % over 2,5 kilometer, og nedkørslen leder direkte ned mod målstregen. I 2014 hentede Cadel Evans 15 sekunder på sine konkurrenter denne dag.

4. etape er normalt en for sprinterne, og det tyder det også på i år. Alligevel har arrangørerne lagt en lille forhindring ind i form af Kirby Hill, en fire kilometer lang stigning på 5,6 % i gennemsnit, og hvis nogle hold alligevel påtænker at lægge pres på i sidevinden, ligner det en decimeret massespurt, hvor en som Simon Gerrans vil spurte efter bonussekunderne på stregen.

Kongeetapen på femtedagen er den klassiske til Willunga Hill, løbets sværeste stigning. Den er tre kilometer lang, stiger gennemsnitligt 7,5 %, skal køres to gange, og så slutter etapen minsandten på toppen. De sidste to år har Richie Porte smidt alt og alle på vej op, men der er ikke mange sekunders forskel på toppen, hvorfor bonussekunderne stadig har en betydning.

Løbet slutter med et kriterium i Adelaides gader, hvor der er mulighed for at hente bonussekunder på de to indlagte spurter og målstregen til slut, og for første gang siden 1. etape kommer de tunge sprintere i fokus. Alt i alt byder Tour Down Under 2016 på en af de hårdeste ruter i løbets historie.

Rutevurdering

1. etape (19/1): Prospect - Lyndoch, 130,8 km (*)

2. etape (20/1): Unley - Stirling, 132 km (***)

3. etape (21/1): Glenelg - Campbelltown, 139 km (****)

4. etape (22/1): Norwood - Victor Harbor, 138 km (**)

5. etape (23/1): McLaren Vale - Willunga Hill, 151,5 km (*****)

6. etape (24/1): Adelaide - Adelaide, 90 km (*)

Favoritterne

Ingen ved rigtigt, hvor nogen står. Ikke engang rytterne selv er helt klar over deres form, før de triller rundt i Adelaide og forsøger at accelerere. Sprinterne var tit nogen af dem, som var tidligt i form, og derfor har blandt andre André Greipel vundet løbet samlet, men det kan ikke længere lade sig gøre. I dag er det mere ryttere, som specialiserer sig i Ardenner-klassikerne, som viser sig frem, men det handler stadig rigtig meget om, hvorvidt man er i form så tidligt.

Og det er australierne. Sidste år endte løbet i en tæt duel mellem Richie Porte og Rohan Dennis, der var adskilt af to sekunder den sidste dag. De to australiere er nu blevet holdkammerater på BMC Racing Team, og de kan ikke holde sig fra at være blandt favoritterne.

Læs også

Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

Richie Porte har nu to år i træk vundet på Willunga Hill, men han har ikke eksplosiviteten til på samme måde at drage nytte af sin gode form i for eksempel Stirling, så bonussekunder kan han ikke regne med. Samtidig har han selv udtalt, at hans form ikke er på samme niveau som sidste år, og derfor ligner Rohan Dennis som udgangspunkt kaptajnen for BMC. Til de australske mesterskaber tog han en sikker og forventet sejr på enkeltstarten, mens han efter et stærkt angreb knækkede fuldstændig til sidst i linjeløbet. Alligevel viste hans angreb, at han er godt kørende, og i et mere organiseret cykelløb, hvor Jack Bobridge ikke ligger alene i 90 kilometer, ligner han et bud på en favorit. Han er blandt de stærkeste på Corkscrew og Willunga Hill, og så har han noget af den eksplosivitet, som Porte ikke har. Dennis har gode muligheder for at være den første rytter, som sejrer to år i træk.

Diego Ulissi (Lampre-Merida) er tilbage til løbet, hvor han nød pæn succes for to år siden med en etapesejr i Stirling og en samlet tredjeplads. Han har meldt ud, at han satser rigtig meget på Tour Down Under i år, og han viste i efteråret, at formen er genfundet, Hvis han klatrer, som han gjorde i Giro d'Italia 2014, så har han i kombination med sin glimrende acceleration gode chancer for at blive den første italienske vinder af løbet.

Sergio Henao (Team Sky) er ligesom Ulissi stadig på vej tilbage til den storform, han engang viste, og 2016 skal være året, hvor colombianeren igen viser, at hans klatretalent er blandt de største i sporten. Med en Grand Tour i benene i efteråret og en vane med at være i god form fra start kan man tillade sig at forvente, at Henao kandiderer til sejren - særligt med det stærke hold han har i ryggen indeholdende blandt andre Geraint Thomas og Peter Kennaugh.

Den eneste tredobbelte vinder af løbet, Simon Gerrans, stiller naturligvis også til start som en del af et ganske stærkt ORICA-GreenEDGE-mandskab, hvor der også er plads til Caleb Ewan, som skal satse på spurterne. Gerrans havde en forfærdelig 2015-sæson, men han endte alligevel året med en sjetteplads til VM, så helt tabt bag vognen er han endnu ikke. Han er den af favoritterne, som er bedst til at hente bonussekunder undervejs, hvilket han allerede har vundet løbet på tidligere. Det bliver endnu vigtigere denne gang, hvor der er langt stærkere klatrere til start, og han skal gøre alt for at holde sig til, når det strammer til på Corkscrew og Willunga. Hvorvidt hans form er god nok, tydede det australske mesterskab ikke umiddelbart på, men Gerrans er en mester i at disponere sine kræfter, når det gør ondt.

Alsidige Simon Geschke (Giant-Alpecin) og sidste års nummer seks Domenico Pozzovivo (AG2R La Mondiale) kan også lege med på stigningerne, mens det bliver spændende at se, om en af sidste sæsons overraskelser, Rafael Valls (Lotto Soudal), kan få en god start på sit nye hold.

På danskerfronten kan vi finde to deltagere. Lars Bak indtager sin vante hjælperrolle, hvor Lotto Soudal denne gang skal fokusere mere på klassement end spurter, da André Greipel ikke er til start. For Tinkoff deltager Michael Valgren, som afhængig af formen enten skal hjælpe Jay McCarthy eller selv kan få en fri rolle.

Favoritvurdering

*****: Rohan Dennis

****: Diego Ulissi

***: Sergio Henao, Simon Gerrans, Richie Porte

**: Rafael Valls, Domenico Pozzovivo

*: Simon Geschke, Nathan Haas, Pat Lane, Cameron Meyer, Daryl Impey

Helt eksklusivt har Feltet.dk lavet managerspil til Tour Down Under, så sæt dit managerhold med det samme! Der er både kontante præmier og Michael Valgren-bøger på spil.