Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Optakt: Tour du Finistere

Optakt: Tour du Finistere

13. april 2018 18:20Foto: Sirotti

De fleste ryttere har øjnene stift rettet mod Ardennerne, men for mange franske ryttere er fokus anderledes. Med ikke mindre end tre løb på bare seks dage er denne uge den klart travleste i Coupe de France-serien, og der er således masser af point på spil i den sæsongående konkurrence, der altid er vigtig for de franske hold. Efter det kuperede Paris-Camembert rejser man til Bretagne til en travl weekend, hvor puncheurs får deres chance i lørdagens Tour du Finistere, mens brostensspecialister kan se frem til søndagens mini-udgave af Paris-Roubaix på Tro-Bro Leons grusveje.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Løbets rolle og historie

Denne del af april handler næsten udelukkende om ardennerklassikerne, men for de franske hold er det en af de allervigtigste uger af helt andre årsager. Tre af de 16 løb i Coupe de France-serie skal afvikles på bare seks dage, og det gør det til en helt afgørende tid for alle de ryttere, der har som mål at tage den samlede triumf i konkurrencen.

 

For at gøre tingene endnu mere komplicerede er løbene retidt forskellige. Tirsdagens Paris-Camembert har traditionelt været et løb for ardennerspecialister. De to sidste løb i Bretagne har ikke mange fællestræk, da lørdagens Tour du Finistere afvikles i kuperet terræn og minder om tirsdagens løb, mens grusvejene i søndagens Tro Bro Leon har givet det dets kælenavn, det bretonske Paris-Roubaix.

 

Sammenlignet med mange andre franske løb er Tour du Finistere en relativt ny begivenhed, som er blevet afviklet siden 1986 omkring byen Quimper. I mange år var det et amatørløb, og det blev først åbent for professionelle i 2000. Det har været et 1.1-løb, siden det nuværende UCI-system blev indført i 2005 og været en del af Coupe de France siden 2007.

 

Læs også
Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation

 

Bretagne er kendt for dets smalle, snoede veje, vind og regnfulde vejr samt korte, stejle stigninger. Det er præcis det, der også kendetegner Tour du Finistere, og dets vanskelighed afspejles i vinderlisten. Ardennerspecialister med et godt punch som Cyril Gautier, Julien Simon, Florian Vachon og Simon Gerrans har alle taget sejren, og det er endda blevet vundet af en decideret klatrer, idet David Bernabeu kom først over stregen i 2002. Stærke sprintere har imidlertid også en chance, hvilket afspejles af sejrene til Romain Feillu, den nu afdøde Antoine Demoitie, der tog karrierens største sejr i 2014, og Baptiste Planckaert, der vandt i 2016.

 

Sidste år lykkedes det atter klatrerne at gøre forskellen, og det hele endte med, at Julien Loubet til sidst sneg sig væk fra en lille gruppe og tog en stor sejr for det lille Armee de Terre. Julien Simon slog Pierre Latour i spurten om andenpladsen blandt de resterende ni udbrydere, inden Clement Venturini vandt feltets spurt 27 sekunder bag vinderen. Loubet har været skadet helt året og er derfor ikke klar til at forsvare titlen, og heller ikke Latour eller Venturini er med denne gang. Det er til gengæld Simon, der efter én sejr, to andenpladser og en tredjeplads håber at fortsætte succesen i et løb, der passer ham som fod i hose.

 

Ruten

Som mange andre Coupe de France-løb kan Tour du Finistere inddeles i to dele med en første del, der udgøres af en stor rundstrækning omkring værtsbyen, og en finale, der afvikles som en eller flere omgange på en mindre rundstrækning. I år har løbet fået ekstra betydning, da det vil gøre brug af store dele af ruten fra den kuperede og lumske 5. etape af årets Tour de France.

Det 190,5 km lange løb starter i Saint-Evarzec lige syd for hovedbyen Quimper og indledes med en omgang på en stor rundstrækning i området nordøst for målbyen. Det er en ganske kuperet sag uden meget fladt terræn, og der er konstant små stejle bakker på programmet. Af disse er seks kategoriserede, og de kommer efter hhv. 31,1, 59,1, 71,8, 88,8, 118,4 og 130,1 km. Efter 105,3 km rammer man ruten for Tour-etapen, og den resterende del af den store rundstrækning er herefter identisk med det, der venter til juli.

 

Dagens sidste bjergspurt kommer ved første passage af målstregen efter 142,0 km, og herefter afsluttes løbet med fem omgange på en 9,7 km lang rundstrækning i området nord for byen, en ganske svær en af slagsen. Den hårdeste del er en stejl bakke, der stiger med 12,5% lige efter den røde flamme, hvorefter man rammer det sidste stykke med 700 m falsk fladt. Derudover er finalen meget teknisk, da der er tre sving umiddelbart efter hinanden på den sidste kilometer, inden man rammer den kun 200 m lange opløbsstrækning.

 

I alt er der 2426 højdemeter.

 

Sammenlignet med sidste år er ruten stort set uændret. Den indledende del af modificeret i overensstemmelse med Tour-etapen og ændret en anelse i den første del. Finalerundstrækningen er blevet 700 m længere, men selve afslutningen er helt uforandret.

 

 

 

 

Læs også
Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

 

Vejret

Bretagne er kendt for regn og blæst, men lørdag bliver faktisk en ganske pæn dag. Der vil kun være ganske få skyer samt en temperatur på 16 grader på en generelt solrig eftermiddag. Der vil bare være en let vind fra sydvest, hvilket primært give medvind på første del og modvind på anden del af den indledende store omgang. På den afsluttende rundstrækning vil der være sidemedvind på først del, sidemodvind på sidste del og sidemedvind på de sidste ca. 3 km, herunder på opløbsstrækningen.

 

Favoritterne

Tour du Finistere er et af de mest kuperede Coupe de France-løb, og disse er altid nogle af de sværeste at forudsige på hele UCI-kalenderen. På den ene side er kun tre udgaver siden 2009 afgjort i en spurt i en større gruppe: i 2012, hvor Julien Simon vandt, i 2011, hvor Romain Feillu var hurtigst, og i forbindelse med Baptiste Planckaerts sejr i 2016. I 2015 var det imidlertid kun Tim De Troyer, der akkurat kunne holde feltet bag sig, og i de senere år synes løbet i stigende grad at have været gearet mod en spurtafslutning. For det meste har en mindre gruppe afgjort løbet, men feltet har sjældent været langt efter.

 

Som i ethvert bretonsk løb spiller vejret en afgørende rolle. Lørdag bliver en flot dag, og det vil kun øge sandsynligheden for, at det hele skal afgøres i en spurt. Alligevel er der meget, der tyder på, at det ikke vil være tilfældet denne gang. Det skyldes nemlig, at de færreste hold kommer til start med en spurt som den klare målsætning. Formentlig er det Ag2r, der har størst interesse i at holde det samlet for Samuel Dumoulin, men heller ikke de vil formentlig satse 100% på en samlet afgørelse, da man også har Romain Bardet og den tidligere vinde Cyril Gautier til start.

 

Vigtigst er det dog, at både Lilian Calmejane og Guillaume Martin møder til start med stor selvtillid efter to nylige sejre. Samtidig bakkes de op af meget stærke hold, der vil være i stand til at lægge hårdt pres på undervejs og særligt på den svære rundstrækning. Efter den overbevisende sejr i Paris-Camembert vil Calmejane her utvivlsomt forsøge sig også relativt langt fra mål, og terrænet er så svært, at det vil kunne lade sig gøre at gøre en forskel. Endelig skal man huske på, at det selv i tilfælde af en spurt, er en finale, der passer til puncheurs og klassikerspecialister mere end sprintere.

 

Det får os til at pege på Lilian Calmejane som vores favorit. Efter en lidt famlende sæsonstart, hvor han ikke fandt samme niveau som sidste år, synes franskmanden nu at være på sporet. I GP Miguel Indurain var det kun en kørefejl på sidste nedkørsel, der forhindrede ham i at tage en 3. plads, og senest leverede han så en knusende magtdemonstration i tirsdagens Paris-Camembert, hvor han kørte alene i næsten 30 km. End ikke formstærke Martin kunne matche Calmejane, da denne angreb, og alle var efterfølgende enige om, at han var stærkeste mand i løbet. Det vil han formentlig være igen lørdag, hvor den hårde rundstrækning burde passe ham. En gentagelse af tirsdagens solosejr er et ganske sandsynligt scenarium, men også i en spurt i en lille gruppe eller sågar i en reduceret massespurt vil Calmejane i en afslutning som denne være svær at slå. Derfor tror vi på endnu en sejr til Direct Energie-talentet.

 

Det kan synes lidt overraskende, at Samuel Dumoulin aldrig har vundet dette løb. Finalen passer ham nemlig som fod i hose, og han har som bekendt altid stort fokus på Coupe de France-løbene. Det er dog blevet til to andenpladser, og det bekræfter blot, at dette er et løb, han kan vinde. Efter en lidt svært 2017-sæson har han i år atter nærmest sig fordums styrke, og han har generelt været godt kørende på det sidste, blandt andet med en lovende andenplads på sidste etape i Sarthe. I det hele taget synes han i år at spurte bedre end længe, og det er vigtigt i dette løb, hvor han bedste chance netop er at slå til i en reduceret massespurt. Også i et mere aggressivt løb vil han dog være farlig, og han vil være motiveret, efter at en punktering ødelagde tirsdagens løb for ham. Er han med i bunden af bakken på sidste omgang, bliver han meget svær at slå. Ag2r har også Romain Bardet, der bør være en af de allerbedste. Hans problem er dog, at ruten formentlig er for let, og at han ikke vil få megen frihed af Calmejane, der altid vil slå ham på stregen.

 

Julien Simon har en fantastisk track record i dette løb. Efter sejren i 2012 har han været i top 4 i de seneste fire udgaver, hvor han to gange er blevet nummer 2. Det vidner om, hvor fremragende han er i netop denne finale, og han vil være en af favoritterne, uanset om en stor eller en lille gruppe af ardennerspecialister skal spurte om sejren. Desværre hersker der fortsat lidt usikkerhed om hans form, efter at han kom sent i gang som følge af helbredsproblemer. Hidtil har han manglet det sidste, men han har dog været så god, at han har været med fremme i alle løb bortset fra Paris-Camembert, hvor forklaringen på hans svage præstation er uklar. Formen er imidlertid opadgående, og derfor burde han være farlig i dette løb. Cofidis har også formstærke Nicolas Edet, der har et fint punch på stigninger som disse og var ganske godt kørende i Baskerlandet. Med offensiv kørsel vil han være en god plan B.

 

Mauro Finetto har efter en lidt skuffende 2017-sæson fundet de gode ben på det seneste. Han kørte stærkt i både Coppi e Bartali og Sarthe, og han synes derfor at have timet formen ganske fint. Dette er en puncheurfinale, der burde passe ham, og han burde kunne være med fremme både i et aggressivt løb og i en reduceret massespurt. I Julien El Fares og Angel Madrazo har han en god støtte, der vil kunne hjælpe ham med at kontrollere afslutningen og derefter gøre det færdigt på stregen.

 

Den samlede sejr i Sarthe viste atter, at Guillaume Martin er et af sportens helt store talenter. Formen er tydeligvis i top, og nu drømmer han om noget stort i dette løb også. I tirsdags måtte han dog give fortabt over for suveræne Calmejane, og det bliver derfor ikke let at matche Direct Energie-stjerne i dette løb heller. Hans problem er nemlig, at han trods et godt punch ikke kan slå sin værste rival i en spurt. Sammen med Calmejane og Romain Bardet er han dog formentlig den mest formstærke klatrer, og han har gang på gang vist, at han har den rette næse til at snige sig væk. Specielt er det en fordel, at Wanty også har en formstærk Thomas Degand, der sammen med Maertin vil kunne angribe på skift.

 

Læs også
Lund blev overrasket i trumfens stund: Hvad laver du her?

 

Matthieu Ladagnous har efter nogle år som anonym hjælper virkelig fået sig en renæssance i år. Den erfarne franskmand er fremragende kørende i øjeblikket og var blandt de bedste i Sarthe, Paris-Camembert og de foregående franske løb. Her får han formentlig den fulde opbakning fra FDJ, og det er ikke uden grund. Han er nemlig ekspert i en stigende spurt, og derfor burde denne finale passe ham næsten helt ideelt. Ladagnous’ gode form bør snart belønnes med et topresultat, og her har han en af sine bedste chancer. FDJ har også supertalentet David Gaudu, der burde være en af de allerbedste, men som er i samme situation som Bardet, nemlig at løbet formentlig er for let, som det også var tilfældet for ham sidste år.

 

Fortuneo har et meget bredt hold med et hav af forskellige kort. Bedst chance har den forsvarende Coupe de France-mester Laurent Pichon. Han har ikke været i nærheden af niveauet fra sidste år, men i de seneste løb har han dog konsekvent været med fremme. Formen er efterhånden ganske god, og dette er en finale, der burde passe en klatrestærk og hurtig fyr som ham. Profilen passer også perfekt til holdkammeraten Romain Hardy, der er endnu bedre i denne type afslutninger, men som synes at mangle den bedste form. Holdet har også talentfulde Elie Gesbert , der i Catalonien endelig syntes at have fundet sin gode form, og som burde være god i terræn som dette og en finale som denne. Endelig kan man spillet kortet Armindo Fonseca, hvis det skulle blive samlet til et større spurt, men finalen kan vise sig at være lidt for svær for den ellers formstærke franskmand.

 

Auber-mandskabet har to meget farlige kandidater i Anthony Maldonado og Damien Touze. Som holdbare sprintere med gode puncheuregenskaber er de nemlig skabt til dette løb, og begge har de også vist god form. Maldonado tog den samlede sejr i det kuperede Circuit des Ardennes og Touze var blandt de bedste i Paris-Camembert. Blandt sprinterne er de klart blandt de mest holdbare, og bliver det derfor samlet til en reduceret massespurt, vil de være farlige. Holdet har endda en tredje spurtkandidat i Kevin Le Cunff, der ligeledes er i god form og på alle måder minder om sine to holdkammerater, men dog er knap så holdbar.

 

Det samme vil Danilo Wyss. Mens holdkammeraterne Richie Porte og Tejay van Garderen formentlig bare bruger dagen til at forberede sig til 5. etape i Touren, vil den erfarne schweizer være opsat på at køre sin egen chance. Han har generelt vist god form på det seneste, ikke mindst i Catalonien, hvor han var meget tæt på at vinde en hård etape i et udbrud. I teorien burde denne rute passe ham, da han både kan køre aggressivt og satse på en reduceret massespurt.

 

Endelig vil vi pege på Jonathan Hivert. I teorien burde denne finale passe ham helt perfekt, men desværre tyder meget på, at han er langt fra formen. Efter den yderst lovende sæsonstart med total dominans i Haut Var og etapesejr i Paris-Nice er han tilsyneladende faldet end i det hul, der har kendetegnet store dele af hans ustabile karriere. Derfor er der ikke meget, der tyder på, at han kan blande sig, men helt afskrive ham kan man ikke i et løb med en finale, i hvilken har er en af de allerbedste.

 

OPDATERING: Laurent Pichon stiller ikke til start.

 

***** Lilian Calmejane

**** Samuel Dumoulin, Julien Simon

*** Mauro Finetto, Guillaume Martin, Matthieu Ladagnous, Anthony Maldonado

** Danilo Wyss, Damien Touze, Romain Bardet, David Gaudu, Nicolas Edet, Romain Hardy, Armindo Fonseca, Elie Gesbert, Kevin Le Cunff, Jonathan Hivert, Thomas Degand

* Benjamin Thomas, Cyril Gautier, Warren Barguil, Joey Rosskopf, Frederik Backaert, Amaury Capiot, Julien El Fares, Daniel Navarro, Fabien Grellier, Carl Fredrik Hagen, Bjørn Tore Hoem, Romain Sicard, Rein Taaramae, Lorrenzo Manzin, Enrique Sanz, Roy Jans, Angel Madrazo, Richie Porte, Tejay van Garderen, Jimmy Janssens

 

Danskerne

Der er desværre ikke dansk deltagelse i årets løb.

DEL
INFO
Optakter
Nyheder
Tour du Finistère
Nyheder Profil Resultater
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?