Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Gå til forsiden af feltet.dki samarbejde medGå til forsiden af feltet.dk
Log ind Følg os Nyhedsbrev VELOMIO

Optakt: Tour La Provence
08. februar 2018 15:58 af Emil AxelgaardFoto: Sirotti

I flere år har aflysningen af mange løb redet cykelsportens europæiske kerneland som en mare, men af og til brydes trenden. Et af disse særtilfælde er skabelsen af det nye Tour La Provence, der i år afholdes for tredje gang og endda er blevet forlænget med en dag i forhold til de første to udgaver. Fra torsdag til søndag vil løbet sende rytterne gennem kuperet terræn i Sydfrankrig og teste stort set alle ryttertyper på en ny, hårdere rute, der både inkluderer løbets første bjergafslutning samt den første enkeltstart.

Løbets rolle og historie

Mens nye løb er opstået uden for Europa og i nyere cykellande som Norge, har der været en negativ tendens i de historiske europæiske nationer. Spanien har mistet de fleste af deres mange etapeløb, og den tidligere så rige italienske endagsscene er en skygge af sig selv. I Frankrig er det gået bedre, og de fleste løb har overlevet. Alligevel er der blevet sagt farvel til løb som Circuit de Lorraine, Criterium International, Tour de Picardie og Tour Mediterraneen, mens løb som GP Plouay og 4 Dage ved Dunkerque have kæmpet for overlevelse.

 

I 2016 blev trenden kortvarigt brudt. I Spanien blev Volta a la Comunitat Valenciana genetableret, og i Frankrig blev der afholdt to nye løb. La Méditerranéenne overtog positionen efter Middelhavet Rundt, mens Tour La Provence blev skabt som en helt ny begivenhed i Sydfrankrig.

 

Tilføjelsen af de to løb gjorde den franske februarkalender ganske imponerende og gav perfekte forberedelsesmuligheder forud for større begivenheder. Efter de første løb GP La Marseilleaise og Etoile de Besseges gav de tre korte etapeløb La Méditerranéenne, Tour du Haut-Var og Tour La Provence de franske ryttere mulighed for at køre i hjemlandet hver eneste uge i en måned, der er meget vigtig for resten af sæsonen. Slutteligt endte det hele med de to endagsløb Classic Sud-Ardeche og Drome Classic, og der var således hele 17 løbsdage i landet, inden vi overhovedet var nået til marts. Sidste år forsvandt La Méditerranéenne desværre igen efter bare en enkelt udgave, men landet har stadig en imponerende løbsserie, som kun Spanien kan konkurrere med i denne tidlige del af sæsnen.

 

Løbene afholdes alle i Sydfrankrig og er ganske ensartede. De afholdes på de kendte smalle og snoede veje med små stigninger, der har gjort området til et ideelt træningsområde for både motionister og professionelle. Der er ingen store bjerge, og terrænet gør det til løb for puncheurs og stærke sprintere, og de rene sprintere har som regel også noget at komme efter.

 

Enkeltstarten gør Etoile de Besseges lidt anderledes, men Tour du Haut-Var og Tour La Provence har hidtil begge passet til den samme type ryttere. På papiret har sidstnævnte imidlertid det været letteste af de to, men forud for den tredje udgave, har det gennemgået en ansigtsløftning. Ikke blot er det blevet udvidet fra de hidtidige tre til nu fire etaper og er flyttet fra at være et midtugeløb til nu at blive afviklet i løbet af ugens sidste fire dage, det har også med tilføjelsen af en regulær bjergafslutning og en prolog ændret karakter fra at være en sag for puncheurs til at være et mere klassisk - om end ikke det hårdeste - etapeløb. Det vil give en helt ny dynamik til et løb, der stadig kæmper med at finde sin identitet, men som i kraft af sin synergieffekt med de øvrige franske løb har potentiale til at udvikle sig til et vigtigt forberedelsesløb forud for klassikerne og dermed give yderligere liv til den franske kalender, der i denne tid kæmper hårdt med de mange løb i Spanien, Portugal og Mellemøsten om at sikre sig opmærksomheden fra de største hold.

 

Desværre er de franske løb fortsat lidt bagud i den kamp, og hvor løbene i Mellemøsten, Spanien og Algarbe alle hvert år kan tiltrække en perlerække af topnavne, er løbene i Tourens hjemland fortsat primært en hjemlig affære. Tour du Haut-Var fremstår som det mest internationale, mens det har knebet lidt for Tour La Provence at vinde WorldTour-holdenes gunst. I 2016 havde løbet tiltrukket et stærkt felt med fire WorldTour-hold, og det lykkedes at gentage dette i 2017, hvor man ellers fik ny konkurrence fra WorldTour-løbet Abu Dhabi Tour. I år har man forsøgt at flytte løbet om på den anden side af Tour du Haut-Var og dermed komme fri af kløerne på WorldTour-løbene. Samtidig afvikles dog fortsat Dubai Tour og det nye Colombia Oro y Paz samt weekendens endagsløb i Spanien og Italien, og det er formentlig forklaringen på, at feltet trods ansigtsløftet af ruten og forlængelsen af løbet umiddelbart er svagere end tidligere. Denne gange er det således ikke lykkedes at tiltrække andre end de to hjemlige WorldTour-hold, FDJ og Ag2r, fra den øverste hylde, og resten af feltet udgøres derfor i stedet af en stribe professionelle kontinentalhold samt almindelige kontinentalmandskaber. De vil alle bruge løbet til at blive klar til de kommende klassikere, idet terrænet er perfekt som forberedelse til endagsløbene, og man kan håbe, at det tilsyneladende velarrangerede løb med den nye, spændende rute fremover kan vinde støre opmærksomhed fra sportens største mandskaber.

 

Efter at Thomas Voeckler i 2016 tog en af karrierens sidste store sejre ved at vinde den første udgave af løbet, var det sidste år netop et af sportens største hold, der slog til. Rohan Dennis var en blandt fire ryttere, der overraskende gjorde forskellen på den ikke specielt vanskelige 2. etape, og selvom Mattia Cattaneo med et flot angreb og en fornem etapesejr på den afsluttende kongeetape var tæt på at løbe med det hele, lykkedes det den australske stjerne at vinde med 2 sekunder ned til Cattaneo og 4 sekunder ned til vinderen af 2. etape, Alexandre Geniez. Dennis og resten af BMC-mandskabet vender imidlertid ikke tilbage for at forsvare titlen, og heller ikke Cattaneo og Androni er med denne gang. Det er til gengæld Geniez, der stiller til start som del et stærkt Ag2r-mandskab og er sprængfyldt med selvtillid efter sejren i GP La Marseillaise og Etoile de Besseges.

 

Ruten

Terrænet i Provence er bestemt ikke fladt, og det har været afspejlet i ruten til de to foregående udgaver. Der har vlret stigninger på programmet alle tre dage samr masser af smalle snoede veje. Der har imidlertid ingen lange stigninger været, og det har bestemt ikke været et løb for klatrere. I stedet har det været perfekt for puncheurs, der hidtil har haft én etape efter deres smag, mens de øvrige etaper har været for sprintere af varierende holdbarhed.

 

I år er løbet blevet nytænkt og lavet til et ”rigtigt” etapeløb for mere klassiske klassementsryttere. For første gang venter der lørdag en decideret bjergafslutning på den mere end 10 km lange Col de l’Espigoulier, og selvom der ikke er tale om et meget svært bjerg, vil det grundlæggende ændre på løbets karakteristika. Der man samtidig som led i udvidelsen med en ekstra dag har tilføjet en prolog, skal man derfor som i mange andre etapeløb kunne både køre enkeltstart og klatre for at begå sig i den samlede stilling. De øvrige etaper er for sprintere. På 2. etape er terrænet hovedsageligt fladt, men vinden i området kan meget vel komme i spil. Løbet slutter med en relativt klassisk etape til Marseille, hvor man følger den velkendte finale med Col de la Gineste, hvorfor det umiddelbart ligner en dag for hårdføre sprintertyper, der kan begå sig i en reduceret massespurt.

 

Prolog

I 2016 lagde arrangørerne ud med løbets hårdeste etape, og sidste år var det sprinterne, der fik det første ord. Denne gang prøver man så noget helt nyt i forbindelse med ansigtsløftningen af løbet, der i år bliver bredt ud og giver muligheder til flere forskellige ryttertyper. Den første af nyskabelserne kommer allerede på førstedagen, hvor rytterne kastes ud i en helt klassisk prolog, der på en flad motorsportsbane uden væsentlige tekniske udfordringer vil skabe de første tidsforskelle og bestemme, hvem der skal bære den første førertrøje.

 

Den første enkeltstart i løbets historie er 5,8 km og afvikles på motorsportsbanen Circuit Paul Ricard, der ligger i den allersydligste del af Frankrig et stykke øst for Marseille. Visse motorsportsbaner er kuperede, men det er bestemt ikke tilfældet for denne, der er næsten helt flad. Enkeltstarten består af en enkelt omgang på banen, der falder ganske let over den første kilometer og derefter er helt flad over den næste kilometer. De næste to kilometer er let stigende, og til slut falder det en anelse ned mod målstregen. Banen byder hovedsageligt på ganske bløde kurver med kun fire relativt skarpe sving.

 

Ruten er som skabt til de sande prologspecialister. Som regel ser man på sådanne enkeltstarter, at en blanding af enkeltstartseksperter og sprintere kan gøre sig gældende. Denne er imidlertid ikke specielt teknisk og er samtidig en anelse for lang for de fleste af de hurtige folk. I stedet er der masser af plads til de ryttere, der på flad vej kan træde de helt store watt, og det ligner derfor en etape for specialisterne, der vil skulle slås om sejren, mens klatrerne skal forsøge at begrænse tidstabet inden den store bjergetape lørdag.

 

Circuit Paul Ricard er ikke blevet brugt til et stort cykelløb tidligere i dette årtusinde.

 

 

1. etape

Sidste år fik sprinterne lidt overraskende kun én mulighed mod to i den første udgave, da en lille gruppe snød dem på 2. etape. Denne gang burde der dog være to chancer for de hurtige folk, der uden tvivl har rettet blikket mod 2. etape, der på papiret ligner den letteste. Undervejs er der kun to mindre stigninger på programmet, og da de alle kommer langt fra mål, er det formentlig kun vinden, der kan forhindre en massespurt.

 

I alt skal der tilbagelægges 165,9 km mellem Aubagne og Istres helt nede ved Middelhavskysten. Startbyen er en forstad til Marseille, hvorfra man bevæger sig mod vest ind mod storbyen. Før man når byens udkant kører man imidlertid gennem fladt terræn mod nord og nordøst op over kategori 4-stigningen Cote des Termes (7,4 km, 2,8%), der har top efter 15,4 km og er lang, jævn og meget lidt stejl. Herefter går det mod nordvest igennem let faldende terræn, indtil det begynder at stige let, mens man fortsætter mod nord forbi den første spurt, der er placeret efter 52 km.

 

Efter at have nået det nordligste punkt drejes mod vest, hvorefter der følger en lille nedkørsel og et langt, fladt stykke, der leder forbi den sidste spurt efter 93,7 km. Herefter slår man en lille sløjfe mod nord for at køre op over et lille højdedrag. Det giver først en ikke-kategoriseret stigning, inden man gennem fladt terræn kører mod vest og dernæst tilbage mod syd over kategori 4-stigningene Montee des Antiques (3,0 km, 4,8%), endnu en stigning, der aldrig bliver stejl. Fra toppen resterer der 34,1 km, som fører mod syd og siden sydøst ad en lang, lige og helt flad vej frem mod målet i Istres. Her venter en næsten helt flad finale, hvor det kun stiger ganske let frem til den næstsidste kilometer og derefter falder ganske svagt. Der er ingen væsentlige sving, før der pludselig kommer fire i rap med bare 500 m til mål. Det er dog kun de sidste tre, der er skarpe.

 

På papiret ligner det en stensikker sprinteretape, og der er ingen tvivl om, at de hurtige folk vil være ivrige efter at slå til efter sidste år at være blevet snydt flere gange. Både de og klassementsrytterne skal imidlertid tage sig i agt for vinden, der er berygtet af cykelryttere i regionen, og som før har givet anledning til ganske dramatiske begivenheder i områdets mange cykelløb og endda også i Tour de France,

 

Istres er også blevet benyttet som målby for sprinteretaper i de foregående udgaver. I 2017 sejrede Justin Jules foran Jeremy Lecrocq og Lorrenzo Manzin i samme tekniske finale. Året forinden kørte Davide Martinelli lead-out for Fernando Gaviria, men opløbsstrækningen var så kort, at den colombianske stjerne ikke nåede forbi, og derfor vandt italieneren foran sin holdkammerat. Tilbage i 2009 vandt Kevin Ista en massespurt i det nu hedengangne Middelhavet Rundt.

 

 

 

2. etape

Selvom Tour La Provence også i de to første udgaver har været igennem ganske kuperet terræn har man aldrig tidligere haft en bjergafslutning på programmet. Det laves der imidlertid om på i år, hvor arrangørerne har designet en historisk hård kongeetape som menu for lørdagen. Her sluttes der nemlig i buen Gemenos på toppen af Col de l’Espigoulier, en af de mest kendte stigninger i regionen, og selvom der ikke er tale om verdens stejleste stigning, vil den være tilstrækkelig hård til, at vi vil se større forskelle end tidligere og i højere grad give klatrerne en chance for at slås om sejren.

 

Etapen byder på beskedne 144,5 km, der fører feltet fra La Ciotat ved Middelhavskysten og til den nærliggende by Gemenos, der ligger i det bjergrige område umiddelbart nord for havet. Starten er ganske brutal, idet man med det samme begiver sig mod nordøst op over kategori 3-stigningen Col de Ceyreste (5,3 km, 6,3%), en ganske svær stigning, hvis tredje kilometer stiger med hele 9,3% i gennemsnit, inden den flader ud mod toppen. Den rundes efter 7 km, og herfra fortsættes mod nordøst gennem stort set helt fladt terræn. Efter at have nået det østligste punkt køres først mod nord, så nordvest og til slut mod vest ad fortsat næsten helt flade veje forbi den første indlagte spurt, der er placeret efter 69,7 km.

 

Efter 77,3 km rammer man den afsluttende rundstrækning umiddelbart i bunden af nedkørslen fra kategori 2-stigningen Col de l’Espigoulier. Den er 39,9 km og består af stigningen, den efterfølgende nedkørsel samt et fladt stykke på knap 15 km. Først tilbagelægges den flade strækning, inden man i bunden af stigningen dyster om point i den sidste spurt. Herefter klatrer man de 10,9 km op til toppen, inden man afslutter løbet med at køre en hel omgang på rundstrækning og således skal forcere stigningen i alt to gange. Den er som sagt 10,9 km lang og har en gennemsnitlig stigningsprocent på 5,4. De første 3 kilometer er ganske lette, hvorefter det over de næste fire kilometer hovedsageligt stiger med 6-7%. De sidste 3,9 km stiger relativt konstant med 5,5-6,0% og den sidste kilometer med bare 3,7%. Stigningen byder på adskillige hårnålesving på den nedre del. Det sidste af disse kommer med ca. 1500 m igen, hvorefter en let snoet bjergvej leder til mål.

 

Col de l’Espigoulier hører bestemt ikke til Frankrigs stejleste stigninger og er meget sammenlignelig med dem, vi kender fra sidste etape i Paris-Nice, hvor man også kører i området nord for Middelhavskysten. I et grand tour-felt var det formentlig endt i en spurt mellem et dusin ryttere, men i dette felt og på denne tid af året vil der ske større spredning. Stigningen er ikke for svær for gode ardennerryttere, og det vil formentlig være denne ryttertype, der sammen med klatrerne vil slås om etapesejren og den samlede triumf - hvis altså ikke vinden har skabt ravage i den blæsende region.

 

Gemenos har ikke været målby for et stort cykelløb tidligere i dette årtusinde.

 

 

 

3. etape

Efter løbets kongeetape er løbet klassementet formentlig afgjort, men rytterne skal alligevel tage sig i agt for sidste etape, der ikke er helt nem. Finalen byder ganske vist kun på mindre stigning med en afslutning, der minder meget om den tidligere udgave af GP La Marseillaise, inden man for et par år siden gjorde det franske endagsløb en smule hårdere. Derfor er det sandsynligt, at en reduceret massespurt bliver udkommet, men både vinden og bakkerne kan måske benyttes som afsæt for et angreb.

 

Etapen fører feltet over 166,7 km fra Aix en Provence ind til centrum af Marseille, hvor der sluttes på Promenade Georges Pompidou langs storbyens havnefront. Starten er ganske hård, idet man bevæger sig mod øst gennem let stigende terræn frem til kategori 4-stigningen Col de Porte (1,7 km, 5,4%), der har top efter 16,7 km og byder på en stigningsprocent på hele 9,4 over de sidste 700 m. Efter nedkørslen fortsættes videre mod nord og øst gennem fladt terræn forbi den første spurt, der er placeret efter 20,5 km. Herfra går det videre mod syd forbi den anden spurt, der er placeret efter 57,2 km.

 

Det flade terræn får en ende i byen Mazaugues, hvorfra man fortsætter mod sydvest op over kategori 3-stigningen Montee de Mazaugues (6,9 km, 4,7%), der har et ganske svært midterstykke, inden det atter flader ud mod toppen. Et kort, fladt stykke venter nu, inden en længere og teknisk nedkørsel fører mod syd ned mod Middelhavskysten. Nu venter der tre ikke-kategoriserede stigninger. Først er Col de l’Ange, der har top efter 128,5 km på programmet, derefter følger en mindre stigning uden navn, inden en nedkørsel leder til kystbyen Cassis. Herfra går det mod nordvest op over den klassiske Col de la Gineste, der altid udgør finalen i GP La Marseillaise. Fra toppen resterer bare 13,5 km, som først består af en nedkørsel, inden det flader ud, mens man kører mod nordvest ind mod centrum af Marseille. Her venter en relativt ukompliceret og flad finale, hvor der på de sidste 5 km kun er to sving i rundkørsler med hhv. 2,1 og 0,5 km til mål.

 

Vi kender finalen fra den gamle udgave af GP La Marseillaise. Før ruteændringen sluttede løbet næsten altid i en reduceret massespurt, og det vil formentlig også være tilfældet for denne etape. Finalen er hård nok til at sortere de tungeste sprintere fra, men med mindre vinden kan gøre en forskel, eller at et udbrud kan udnytte de større tidsforskelle i klassementet til at holde hjem, ligner det en afgørelse for holdbare sprintere.

 

Marseille er også blevet brugt som målby for de første to udgaver af løbet. Sidste år sluttede man på en bakke i byens udkant, hvor Mattia Cattaneo vandt kongeetapen, mens Fernando Gaviria vandt en massespurt i 2016. Derudover har byen været besøgt af Tour de France, Middelhavet Rundt og Etoile de Besseges, ligesom det som sagt altid er vært for GP La Marseillaise. De seneste Tour-etapevindere i Marseille er Maciej Bodnar (2017), Mark Cavendish (2013), Cedric Vasseur (2007) samt Jakob Piil (2003).

 

 

 

Favoritterne

Tour La Provence har som sagt i sine to første udgaver været skabt til puncheurs, men det vil ændre sig med den nye, hårdere rute i 2018. Tilføjelsen af en decideret bjergafslutning vil betyde, at man skal være en langt bedre klatrer end hidtil, og der er ingen tvivl, om at 2. etape vil være langt den vigtigste, når vinderen af løbets tredje udgave skal findes. Det er dog vigtigt at notere sig, at Col de l’Espigoulier ikke er verdens sværeste stigning, og de er ikke skabt til rene klatrere. Tværtimod er den bedre for lidt mere eksplosive typer, der også har et godt punch til at afslutte i en finale, hvor det stiger med 5-6% over et par kilometer.

 

Stigningens natur betyder også, at man skal være meget stærk for at gøre voldsomt store forskelle, og derfor vil afstandene mellem de bedste formentlig ikke være kolossale. Der er heller ikke bonussekunder i løbet, og man får derfor ikke ekstra tid foræret ved blot at vinde etapen. Det betyder, at de forskelle, der kan gøres på prologen, også vil spille en rolle, og til sammen vil løbet formentlig blive afgjort af en kombination af udfaldene torsdag og lørdag.

 

Enhver, der har kørt i området, vil dog vide, at vinden kan være voldsom og føre til stor splittelse. Umiddelbart er det fredagens etape, der i den sammenhæng er farligst, men som ved et lille mirakel bliver det faktisk den mest stille dag i perioden. Derfor vil den formentlig udvikle sig til en helt klassisk affære for sprinterne. Heller ikke weekenden synes at byde på vind, der kan skabe ravage, og da 3. etapes finale i Marseille er helt klassisk og sjældent hård nok til at skabe forskelle mellem de bedste klatrere, ser det ud til, at løbet vil blive afgjort på de to nøgleetaper og dermed af en kombination af prolog- og klatreevner.

 

Sidste uges Etoile de Besseges lignede på forhold en duel mellem Tony Gallopin og Lilian Calmejane, og samme duo fremstår også som to af de bedste bud på at vinde dette løb. Feltet i Provence er dog betydeligt stærkere, og der vil derfor blive hårdere kamp om topplaceringerne. Specielt det forhold, at Alexandre Geniez har meldt sin ankomst, giver Ag2r et ekstra formstærkt kort at spille, og umiddelbart er det da også den nævnte trio, der på papiret har de bedste muligheder.

 

I sidste uge satsede vi pengene på Calmejane, men efter den magtdemonstration, Tony Gallopin leverede på enkeltstarten i Besseges, tror vi, at det atter giver sejr til den tidligere Lotto-rytter. Han viste med præstationen på enkeltstarten, at han som altid er startet sæsonen i forrygende form, og selvom han ikke er ren klatrer, har han specielt i Tour de France vist, at han på sine gode dage er fremragende også på relativt lange stigninger. Kongeetapens målbjerg minder meget om en klassisk Paris-Nice-stigning, og Gallopin er altid stærk i det første europæiske etapeløb på WorldTouren. Terrænet passer ham derfor glimrende.

 

I både Marseille og Besseges var Calmejane formentlig en anelse skarpere på stigningerne, men det er endnu ikke lykkedes ham at sætte Gallopin. Chancerne for, at det sker, er naturligvis større i dette løb, men der er flere forhold, der taler til Gallopins fordel. Dels stiller Ag2r med et forrygende hold af klatrere, der også tæller Mathias Frank, Geniez og og Cyril Gautier. Gallopin må formodes at slå Calmejane på prologen, og så skal Ag2r ”bare” holde ham i snor på kongeetapen. Der vil være modvind på stigningen, og det gør det sværere for Calmejane at slå hullet, og selv hvis det lykkes, vil Gallopin have så megen tid fra prologen, at han kan formentlig kan begrænse sit tidstab. Derfor tror vi, at han vinder igen.

 

Hans værste rival er naturligvis Lilian Calmejane. Direct Energie-stjernen skuffede fælt på enkeltstarten i Besseges, men det ændrer ikke på, at han generelt har vist fremragende form. Alle var enige om, at han var stærkeste mand i Marseille, hvor kun Geniez og Gallopin kunne følge ham, og også på kongeetapen i Besseges var det ham, der forsøgte at angribe på kongeetapen. Formen kan derfor ikke diskuteres, og han er umiddelbart den store favorit til at vinde kongeetapen, hvis moderate stigningsprocenter burde passe ham.

 

Calmejanes problem er, at han ikke er enkeltstartsspecialist, og prologen passer ham bestemt ikke. Den er både for flad og for enkel, og da Gallopin har betydeligt mere power på flad vej, vil han tabe tid til sin værste rival. Det bliver naturligvis ikke mange sekunder, men på en stigning som denne kan det være svært at genvinde tilstrækkeligt af det tabte terræn. Er der en, der kan gøre det, er det dog Calmejane, og tager han en flot sejr på 2. etape, kan det sagtens ende med samlet triumf også.

 

Ag2r har den store fordel, at de har to kort at spille. Den usædvanligt ustabile Alexandre Geniez synes nemlig at være inde i en af sine gode perioder, og når det er tilfældet, er han livsfarlig. Sidste år vandt han en etape i dette løb, og senere sejrede han også i både Tour de l’Ain og Tre Valli Varesine. I Marseille lykkedes det ikke Calmejane at sætte ham, og det vidner om, at formen er glimrende. Han er en af løbets bedste klatrere, og hvert eneste år kører han fremragende prologer i Tour de l’Ain. Derfor burde han kunne gøre det godt også på torsdagens etape, og han har en reel mulighed for at slå Gallopin og dermed kunne påtage sig en kaptajnrolle - også selvom ruten ikke er teknisk nok efter hans smag. Samtidig kan han sammen med Gallopin spille et taktisk spil, der kan gøre det muligt at snyde Calmejane på kongeetapen. En formstærk Geniez kan sagtens ende med at vinde igen.

 

FDJ stiller med deres supertalent David Gaudu, der gør en længe imødeset sæsondebut. Franskmanden fik en fabelagtig debut på højeste niveau, hvor han levede op til den megen hype ved at blande sig med de bedste på kongeetapen i Catalonien og køre i top 10 i Fleche Wallonne. Forventningerne i år er store, men ingen ved, hvor han står på nuværende tidspunkt. Hans første mål er nemlig Catalonien Rundt om en måneds tid, og sidste år var han bestemt ikke fremragende i februar. Samtidig vil han komme til kort på prologen, hvor han helt sikkert vil tabe tid på de tre ovennævnte ryttere. Er han i form, kan han til gengæld ende med at knuse rivalerne på kongeetapen og dermed vinde samlet.

 

Meget af det samme kan siges om løbets måske største stjerne, Warren Barguil. Den store kaptajn på Fortuneo-Samsic starter sin sæson i Provence, men han har tradition for at skulle bruge et par løb, inden han finder topformen. I år satser han mere klart på Paris-Nice og må derfor forventes at være bedre end tidligere, men han er helt sikkert ikke på 100% endnu. Samtidig vil han formentlig tabe megen tid på prologen, og det bliver ikke nemt at genvinde det tabte på kongeetapen. Han er dog ubetinget løbets bedste klatrer, ikke mindst på baggrund af det, han viste sidste år, og er han bedre end ventet, kan også han tage den solosejr på kongeetapen, der formentlig skal til for at vinde samlet.

 

Direct Energie stiller ikke med deres bedste hold af klatrere, men de har en glimrende løjtnant til Calmejane. Jonathan Hivert skuffede lidt i Marseille, men viste til gengæld forrygende form i Besseges, hvor han kørte et brag af en enkeltstart. Han er ikke ren klatrer, men vandt sidste år en meget svær bjergetape i Vuelta a Castilla y Leon og er derfor, når en sjælden gang er i topform, glimrende i terræn som dette. En relativt let stigning bør kun være endnu bedre, da han blandt favoritterne er den hurtigste på stregen. Han burde også køre en fornuftig prolog, selvom han er bedre, hvis det er mere teknisk. Kigger alle på Calmejane på kongeetapen, kan han måske overraske igen.

 

FDJ har i Rudy Molard en anden god kandidat. Den franske klatrer havde en glimrende første sæson på sit nye hold og fik flere gange vist, at han har et stort potentiale. Hans form er usikker, da dette er hans sæsondebut, og som mange af de andre klatrere vil han tabe tid på prologen. Den afsluttende stigning på 2. etape burde imidlertid passe ham, og har han lagt et niveau på i forhold til sidste år, skal han blive yderst interessant at følge.

 

En spændene rytter at følge, er Remy Di Gregorio. Klatreren er aldrig blevet så god som håbet, og efter en skidt 2017-sæson var han tæt på at ende karrieren. Nu ser det imidlertid ud til, at han er kommet fremragende ind til det nye år. I hvert fald var han blandt de stærkeste i Marseille, og han viste også glimrende form i Besseges, hvor han vandt bjergtrøjen. Her betyder kongeetapen, at han formentlig vil forsøge at køre klassement, men også han har det problem, at han vil tabe megen tid på prologen. Det bliver næsten umulig af tage det tilbage på kongeetapen, men han bør være så langt fremme, at han kan opnå et topresultat.

 

Kan veteranen Davide Rebellin gøre det igen? Man skal aldrig sige aldrig med italieneren, der med flere sejre sidste år samt en top 10 ved de italienske mesterskaber viste, at han stadig kan begå sig i kamp med de allerbedste. Han viste senest god form ved at være en af de allerstærkeste på kongeetapen i Sharjah Tour, og selvom han foretrækker kortere stigninger bør han også være blandt de bedste på 2. etape. Desværre er han blandt de ringeste prologryttere i feltet, og han vil formentlig tabe for meget tid på torsdagens etape.

 

Helt omvendt forholder det sig med Sylvain Chavanel. Den franske veteran viste med 3. pladsen på enkeltstarten i Besseges, at han fortsat er at regne som en fremragende temporytter, der helt sikkert har en god chance for at vinde prologen. Med top 10-placeringer i Paris-Nice har han også tidligere vist, at han er stærk på stigninger som den, der venter på 2. etape, men desværre klatrer han ikke længere på samme niveau. Han vil formentlig tabe for meget tid til at kunne vinde samlet, men hvis modvinden kvæler initiativet kan man ikke helt udelukke en overraskelse.

 

Dette er sæsondebut for Mathias Frank, og han skal formentlig blot arbejde for Geniez og Gallopin. Man kan dog ikke helt udelukke schweizeren, der i hvert fald på papiret er en af feltets bedste klatrere. Er han i storform, kan man ikke udelukke, at han få sin chance på kongeetapen, og i et taktisk spil kan han måske ende med at være den Ag2r-rytter, der gør det bedst.

 

Fortuneo satser i dette løb ikke 100% på Barguil, men har også planer med Romain Hardy og Maxime Bouet. Hardy skuffede lidt i Marseille, men meldes at have forbedret sig siden da. Desværre vil han tabe tid på prologen, og kongeetapen byder umiddelbart på en lidt for stejl stigning efter hans smag. Bouet burde til gengæld kunne vinde tid på de fleste, men han har haft en skidt vinter efter et slemt styrt. Selvom han overraskede positivt i Marseille, mangler han fortsat en del, og det er usikkert, hvor stærk han vil være allerede i dette løb.

 

Cofidis stiller ikke med det bedste hold, men det kan åbne døren for den unge klatrer Mathias Le Turnier. Han havde en svær første sæson, men mod slutningen fandt han benene, ikke mindst med et flot udbrud i Il Lombardia. U23-resultaterne vidner om potentialet, og derfor skal det blive interessant at se ham på kongeetapen, hvor han burde være kaptajn. Desværre vil han tabe tid på prologen.

 

Endelig vil vi pege på Eliot Lietaer, der fik et stort gennembrud med toppræstation i Vuelta a Burgos og Arctic Race of Norway i 2017. Det gav ham en kaptajnrolle på Veranclassic, hvor planen dog er, at han først skal toppe tidligere. Han overraskede imidlertid positivt på Mallorca, og da han vil være endnu bedre her, kan han måske gøre noget lignende på kongeetapen. Han er ganske hurtig på stregen og burde kunne lide en ikke helt så stejl stigning som denne. Også for ham er prologen dog en udfordring.

 

***** Tony Gallopin

**** Lilian Calmejane, Alexandre Geniez

*** David Gaudu, Warren Barguil, Jonathan Hivert, Rudy Molard

** Remy Di Gregorio, Davide Rebellin, Sylvain Chavanel, Mathias Frank, Maxime Bouet, Romain Hardy, Mathias Le Turnier, Eliot Lietaer

* Quentin Pacher, Angel Madrazo, Cyril Gautier, Miguel Angel Ballesteros, Julien Antomarchi, Dimitri Peyskens, Damiano Cunego, Yoann Bagot, Delio Fernandez, Patrick Müller, Anthony Perez, Jeremy Maison

 

Danskerne

Der er desværre ikke dansk deltagelse i årets løb.

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Søg på tværs af +50 webshops og få det største udvalg. 500.000 cykelprodukter samlet ét sted.

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Ladies Tour of Norway(2.WWT) 16/08-19/08

Arctic Race of Norway(2.HC) 16/08-20/08

Colorado Classic(2.HC) 16/08-19/08

Tour de Hongrie(2.1) 14/08-19/08

Tour de l'Avenir(2.NCUP) 17/08-26/08

Tour de l'Avenir(2.NCUP) 17/08-26/08

Cyclassics Hamburg(1.UWT) 19/08

Omloop der Vlaamse Gewesten(1.1) 19/08

GP Stad Zottegem(1.1) 21/08

Tour du Poitou Charentes(2.1) 21/08-24/08

Veenendaal-Veenendaal Cla...(1.1) 22/08

Deutschland Tour(2.1) 23/08-26/08

Great War Remembrance Race(1.1) 24/08

GP de Plouay - Lorient Ag...(1.WWT) 25/08

Vuelta a España(2.UWT) 25/08-16/09

Omloop Mandel-Leie-Scheld...(1.1) 25/08

Trofeo Comune di Vertova(1.1) 25/08

Bretagne Classic - Ouest-...(1.UWT) 26/08

Trofeo Emilio Paganessi(1.1) 26/08

AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Pro Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain-Merida

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

BMC Racing Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lotto Soudal

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Mitchelton-Scott

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Quick-Step Floors

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Dimension Data

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team EF Education First-Drapac

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Katusha Alpecin

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team LottoNL-Jumbo

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sky

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sunweb

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Trek-Segafredo

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »