Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Optakt: Trittico Lombardo

Optakt: Trittico Lombardo

18. august 2008 11:230

Trittico Lombardo dækker over en klassisk italiensk løbsserie. Torsdag skydes det første endagsløb i gang, og fremme venter tre dages hårdt cykelløb i Europas måske mest cykelegnede og sceniske region Lombardiet, hvormed der peges frem mod det kommende Lombardiet Rundt og i særdeleshed VM i Varese.

Artiklen fortsætter efter videoen.
Bag ”Trittico Lombardo” dækker en intelligent cykelløbstitulering. Trittico Lombardo er således en forkortelse af ”Trittico Regiono Lombardia”. Trittico er italiensk for et triptykon, altså en tredelt altertavle eller maleri, hvor midterdelen (korpus) typisk er størst. Når jeg starter med denne kunsthistoriske note, er det fordi tanken om tre adskilte malerier, som samtidig er forbundet og danner en samlet helhed – et skønt panoramisk helhedsindtryk i fragmenterne – simpelthen dækker over selve den italienske løbsseries struktur. Og det i mere end én forstand.

Idéen om triptykonet spiller nemlig ind i både løbsseriens regelmæssige udformning samt i de æstetiske overvejelser bag fremvisningen af det turistgeografiske område, der danner rammen om cykelløbet. Vi har altså at gøre med tre selvstændige endagsløb, nemlig Tre Valli Varesine (1.HC), Coppa Agostoni (1.1) samt Coppa Bernocchi (1.1), hvor der kåres forskellige vindere. Men på trods af løbenes autonome tilstand forbindes de tre løb; vinderen af ’Trittico Lombardo’ er således den rytter, som samlet set klarer sig bedst i de tre løb. Her svarer det største og mest prestigiøse løb Tre Valli Varesine altså til triptykonets store midterdel, der omkranses af to mindre dele, og som tre samspillene fragmenter danner løbsserien et helhedsindtryk; de maler et billede af den norditalienske region Lombardiet.

Hvis dette er de smukke forestillinger bag Trittico Lombardo, så ser realiteterne lidt anderledes ud, idet løbet svært kan forventes at blive læst og forstået selvstændigt, uden dog at dette nødvendigvis skal forstås som en dårlig ting. Allerede her i august er de italienske ryttere begyndt at drømme om VM i Varese i slutningen af september. Arrangørerne af Trittico Lombardo har således taget konsekvensen af dette, og sørget for at løbsserien med sin opbygning er den optimale forberedelse til VM. For det første får de italienske ryttere serveret kuperet og mesterskabslignende terræn, hvor man med en sejr kan anbefale sig selv til en plads i den nationale trup. Arrangørerne har dog endnu en gulerod i hatten, i og med man tilbyder en enestående mulighed for at prøvekøre VM-ruten i hård konkurrence.

Tre Valli Varesine (19. august)
Som det største og vigtigste af de tre endagsløb har man valgt at udnytte, at løbets klassiske målby netop er Varese. Det vil sige, man i år har valgt at se bort fra løbets klassiske rute og tradition, for i stedet at inddrage VM-ruten som central del. Feltet sættes således i gang i startbyen Partenza. Derefter følger 96 kilometer inden feltet når Varese, hvorefter der følger seks omgange af 17,2 kilometer – VM-ruten - og i alt skal rytterne altså tilbagelægge 198,5 kilometer.

At rytterne i Tre Valli Varesine får mulighed for at prøvekøre VM-ruten har, målt ud fra startlisten, virket fantastisk som tiltrækningskraft. Rytterne har én gang før haft mulighed for at forcere rundstrækningen under konkurrence, nemlig under Giro ’d Italia, hvor Jens Voigt (CSC-Saxo Bank) på en regnfuld dag med et mægtigt soloridt slog en stærk udbrydergruppe, som faktisk talte flere af de ryttere, som må betragtes som favoritter i denne omgang, heriblandt Paolo Bettini (Quick Step). Det er dog svært at vurdere ruten ud fra dette resultat, især på grund af vejret. Rundstrækningen tæller to stigninger, hvor den sidste går op mod mål, og under alle omstændigheder virker ruten og rundstrækningen hård nok til at følge Tre Valli Varesines historie; altså at det ikke er en rute for udprægede sprintere, men de mere lette og eksplosive ryttere. Tre Valli Varesine er tidligere blevet vundet af ryttere som Danilo Di Luca, Davide Rebellin og Stefano Garzelli, og på trods af en anderledes rute virker det som om, at det er lignende ryttertyper, man bør holde øje med. Skulle feltet mod forventning holde sig relativt samlet, skal man dog ikke fortvivle, da ruten til VM naturligvis er omkring 60 kilometer længere.

Paolo Bettini har aldrig før vundet nogle af Trittico Lombardos løb, men alligevel er det svært at komme uden om den forsvarende verdensmester, der i Varese går efter et VM hattrick. Selv OL-forsvaret glippede, så har Bettini vist sig i god form hele sommeren, med sejre i flere italienske endagsløb. Skulle løbet mod forventning udarte sig mindre selektivt, kan det også tænkes at Bettini kører afslutningen for sin hurtige Quick Step protegé Giovanni Visconti.

Restens af Italiens VM-kapajner, undtaget Rebellin, stiller også op. Danilo Di Luca (LPR Brakes) har ikke gjort meget væsen af sig siden Giro ’d Italia, men har trods alt vist formen opadgående et par gange. Di Luca har et stærkt hold i form af ryttere som Gabriele Bosisio, der selv kan regnes blandt outsiderne. Damiano Cunego (Lampre) sad OL over og vil være ivrig efter at vise blot det mindste tegn på form, men måske er det mere plausibelt med en Alessandre Ballan som vinder.

Mens flere af de ryttere der er nævnt ind til nu også besidder en stærk afslutning, så tæller feltet også ryttere, som absolut må køre offensivt for at vinde. Franco Pellizotti (Liquigas) er f.eks. ikke nogen langsom herre, men langsommere end en Bettini. Holdkammeraten Bertagnolli er også et godt bud, både fordi han har vist god form ved at vinde GP Cittá di Camaiore, men også fordi han samlet vandt løbsserien i 2004. Andre interessante bud tæller Linus Gerdemann (Team-Columbia), østrigske Christian Pfannberger (Barloworld), Giampaolo Caruso (Ceramica Flaminia Bossini Docce), Luca Pierfelici og Stefano Garzelli (Acqua & Sapone-Caffe Mokambo). Og måske bør man også holde øje med vinderen anno 2002 Eddy Ratti (Nippo-Endeka), der har samlet en stribe gode resultater på det seneste.

Coppa Agostoni (20. august)
Traditionelt er Coppa Agostoni det hårdeste af de tre løb, hvor byen Lissone er både start- og målby. De væsentligste og mest afgørende udfordringer kommer cirka midt på ruten, hvor rytterne først skal seks gange rundt på en hård ca. tyve kilometer lang rundstrækning, der tæller stigningerne Lissolo (2,5 med 8% gennemsnit, max på 15%) samt Sirtori (1,4 med 5,9% i gennemsnit). Her vil udskilningerne ske, da de resterende 25 kilometer ind mod Lissone ikke har nogle synderlige udfordringer. Netop derfor er Coppa Agostoni kendt for store solofremstød, som da Francesco Casagrande kørte alene hjem i 2002.

Selv om gårsdagens løb præstigemæssigt vejer noget tungere, så kan Coppa Agostoni vise sig at være den væsentligste af løbene i forhold til det samlede stilling. Dette dels fordi den klassiske ruteprofil er rigtig hård, men også fordi startlisten, som den foreligger på skrivende stund, tyder på at flere af de store stjerner vælger at stå over. Ud fra den mangelfulde startliste forekommer Danilo Di Luca og Leonardo Bertagnolli som to af de stærkeste klassementfolk, men også Christian Pfannberger er en mand, som har tradition for at gøre de godt i begge løbene. Med den hårde rute i tankerne burde mere udprægede klatrere som Dominico Pozzovivo (CSF Group Navigare), Giampaolo Caruso (Ceramica Flaminia Bossini Docce) og Thomas Rohregger (Elk Haus-Simplon) også vise sig fremme.

Coppa Bernocchi (21. august)
Oven på de sidste dages hårde kost så byder Coppa Bernocchi typisk på fest for sprinterne, og er med sine 90 år på bagen, det ældste af de tre løb. Ruten er flad og går over 199,9 kilometer med start og mål i Legnano.

Den noget tunge, men meget hurtige Danilo Napolitano, skrev i fjor historie ved at vinde Coppa Bernocchi for tredje gang i streg. Denne sæson har Napolitano valgt at samle etapesejre i Portugal Rundt, og kan derfor ikke forbedre sin rekord. Holdene har stort set alle sammen benyttet chancen for at skifte lidt ud i truppen, og derfor tæller startlisten en række hurtige folk. Heriblandt bør man holde øje med Liquigas-duoen Murilo Fischer og Filippo Pozzato, brødrene Richeze samt Ruben Bongiorno fra (CSF Group Navigare), unge Mattia Gavazzi (Preti Mangimi) samt Robert Hunter (Barloworld), som det måske største sprinternavn at finde i feltet.

Til sidst skal det bemærkes, at sidste års samlede vinder af Trittico Lombardo, nemlig Alessandro Bertolini, ikke er at finde i feltet efter sit frygtelige styrt i GP Citta di Camaiore. Til gengæld er der positive nyheder i og med den danske nyprofessionelle Thomas Vedel Kvist, har de tre italienske endagsløb som sin debut hos Quick Step, som dermed bliver hans første indtryk af den professionelle tilværelse.
Læs også
Nyt hold bekræfter interesse i Asgreen og Alaphilippe
DEL
INFO
Tre Valli Varesine 
Nyheder Profil Resultater
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?