Optakt: Trofeo Campos-Porreres-Felanitx-Ses Salines

Løbets rolle og historie

For fjerde år i træk afvikles en af de mest populære forberedelsesbegivenheder, den fire dage lange løbsserie Challenge Mallorca, en uge tidligere end vanligt, og dermed markerer den igen i år starten på den europæiske sæson, der tidligere blev indledt med GP d’Ouverture La Marseillaise i Frankrig. På denne tid af året er Europa egentlig ikke velegnet til cykelløb, men øen Mallorca tilbyder som regel fornuftige forhold for rytterne til deres sæsonåbning, hvor de testes med et spændende mix af fire endagsløb, der har lidt for enhver smag og med placering 1.1-kategorien tilbyder ganske mange ranglistepoint.

Det er ikke overraskende, at løbsserien er meget populær blandt holdene. Mallorca er et foretrukkent træningssted på denne tid af året, og mange hold bruger de fire løb til at teste formen ved afslutningen på deres sidste store træningslejr forud for sæsonen. Som de fleste andre løb på denne tid af året er løbene ofte blevet aflyst eller forkortet, men generelt har vejrforholdene været gunstige. Det kan imidlertid ikke siges om den økonomiske situation, idet serien har kæmpet hårdt for overlevelse og flere gange har haft en usikker fremtid. Den er blevet forkortet fra fem til fire løb, men selvom startlisten måske ikke er helt så prangende som tidligere, er det lykkedes at forblive en uundværlig del af forberedelserne for mange hold og at tiltrække mange af sportens allerstørste navne.

Med en voldsom kaptailindsprøjtning fra de lokale turismemyndigheder blev serien etableret i 1992, hvorefter det i tre år var en begivenhed kun for spanske hold. Det ændrede i 1995, hvor man for første gang inviterede udenlandske mandskaber, og det havde straks appel, da store hold som Telekom og TVM meldte deres ankomst. Man måtte dog vente til 1998, inden det også lykkedes at få en rytter fra et udenlandsk hold som samlet vinder, da Leon Van Bon fra Rabobank sejrede. Selvom det samlede klassement ikke nyder den store prestige, viser vinderlistens store navne som Laurent Jalabert, Alex Zülle, Alejandro Valverde, Luis Leon Sanchez og Philippe Gilbert, at der er tale om en begivenhed med en stærk appel til sportens største navne.

Læs også

Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation

Løbsserien er ikke et etapeløb, idet holdene har en bruttotrup, hvorfra de kan udvælge rytterne til hvert enkelt løb. Det betyder, at startlisterne til de enkelte løb først er kendt mindre end 24 timer før starten, idet mange hold foretager den endelige udvælgelse i sidste øjeblik baseret på den foregående dags udfald. Der er ganske vist et klassement for de ryttere, der gennemfører alle fire løb, men det har ikke meget prestige. I stedet vælger rytterne de løb, der passer dem bedst, og der er altid noget for dem alle. Traditionelt har de første to løb været tilpasset sprinterne, inden rytterne har ramt bjergene i de sidste to løb, men for fjerde år i træk er sprinterløbene denne gang placeret i hver sin ende af serien.

Løbsserien startede tidligere med et hurtigt gadeløb i hovedbyen Palma, mens det andet løb, der var en anelse mere kuperet, men stadig en sag for de hurtige afsluttere. Arrangørerne foretrækker imidlertid at afholde løbet i Palma om søndagen, og derfor er det igen i år det andet fladbaneløb, der siden 2013 har været afviklet i området omkring byerne Campos, Porreres, Felanitx og Ses Salines, som indleder begivenheden. Ruten varierer en anelse fra år til år og har haft forskellige navne bestemt af de byer, der passeres. I år er det fulde navn Trofeo Campos-Porreres-Felanitx-Ses Salines, og det småkuperede løb bør igen passe sprinterne, da ruten er nært beslægtet med den, der er blevet benyttet i de foregående år.

Sidste år hed løbet Trofeo Porreres-Felanitx-Ses Salines-Campos og blev for andet år i træk vundet af André Greipel. I den ventede massespurt var den tyske supersprinter hurtigere end Jonas Van Genechten og Dan McLay, der blev henvist til de sekundære podieplaceriger. Det bliver dog ikke til tre i træk for Greipel, der i år vender tilbage til sin gamle tradition med sæsonstart i Australien og derfor først debuterer i Europa senere. Heller ikke Van Genechten og hans nye hold Vital Concept eller McLay og dennes nye arbedsgiver EF Education First er med denne gang, og derfor skal der findes et helt nyt podium.

Ruten

Efter en lidt svær udgave med en bakke i finalen i 2016 startede løbet sidste år i Porreres og sluttede i Campos. I år er starten flyttet til sidste års målby, mens det hele slutter i Ses Salines. Også her venter en bakke i finalen, der kan gøre det lidt mere selektivt end tidligere, men overordnet set er der tale om en rute, der er meget identisk med den, der er blevet benyttet i de foregående år.

I alt skal rytterne tilbagelægge 176,0 km og foregår på en 104,6 km lang rundstrækning, der skal gennemkøres knap to gange. Fra starten i Campos bevæger rytterne sig mod nord op over kategori 4-stigningen Coll Es Monjos (1,1 km, 5%), der har top efter 4,6 km, hvorefter det går mod sydøst henover en ikke-kategoriseret stigning, men generelt faldende terræn frem mod Mallorcas østkyst. Inden man når vandet, sættes kursen mod sydvest gennem fortsat faldende terræn, indtil man når øens sydkyst. Undervejs passerer man gennem målbyen Ses Salines  efter 53,7 km Her venter en lille rundstrækning, der skal gennemkøres én gang og som byder på en kategori 4-stigning, der har top efter 83,7 km. Herefter fortsættes mod nord frem til startbyen Campos, hvorefter man atter tager hul på rundstrækningen og derfor atter efter 109,2 km når toppen af Coll Es Monjos. Det meste af runden gennemkøres atter, og man passerer således igennem Ses Salines med 17,7 km igen. Når feltet når til den lille rundstrækning med rutens anden stigning, skippes denne. I stedet køres ad en ny vej direkte tilbage til Ses Salines. Her venter en lille 1,1 km lang bakke, der stiger med 3,2% i gennemsnit og har top med 3,3 km igen. Herefter går det fladt frem til mål, hvor det sidste sving med knap 3 km til mål, inden man skal lige over i en rundkørsel og herefter igennem en let kurve kun få hundrede meter fra mål.

I alt byder løbet på ca. 1200 højdemeter.

Vejret

Løbene på Mallorca har ofte været ramt af dårligt vejr, der har betydet aflysninger og ruteændringer. Der er da også udsigt til dårligere betingelser specielt fredag og søndag, men torsdagens start bliver smuk. Her ventes nemlig næsten en ingen skyer og flot solskin samt en temperatur på 17 grader. Der vil blot være en let vind fra syd, og der vil derfor være vind fra alle tænkelige retninger undervejs på den sindrige rundstrækning. I finalen vil der være sidevind, indtil man med ca. 10 km igen vil dreje ind i sidemedvind. Der vil herefter være sidemodvind efter svinget med ca. 4 km igen. 

Læs også

Optakt: 3. etape af Tour de Romandie

Favoritterne

De ofte barske vejrbetingelser på Mallorca har af og til gjort åbningsløbet i Challenge Mallorca mere selektivt, end man ville forvente. Regn har således spillet en stor rolle, idet rytterne har villet undgå store risici, og det har splittet feltet. Det samme har vinden, selvom det sjældent blæser voldsomt i regionen.

I år synes feltet imidlertid at have næsten ideelle forhold. Der vil være høj solskin og ikke megen vind. Samtidig er det det første løb for hele feltet, og det betyder, at de fleste er indstillede på blot at få løbsfart tilbage i benene. Der vil være en smule sidevind i finalen, hvor man bevæger sig tæt på kysten, men det vil næppe gøre den store forskel.

Meget tyder derfor på, at vi får et temmelig enkelt sprinterløb uden den store dramatik. Feltet er imidlertid præget af en mangel på topsprintere, og det er derfor ikke umiddelbart helt klart, hvem der skal jagte det tidlig udbrud, som formentlig vil blive dannet efter ganske få kilometer og have deltagelse af de spanske hold Fundacion Euskadi, Burogs og Euskadi Murias. Trek har som de eneste et meget stærkt sprinterhold og vil derfor fortmentlig påtage sig ansvaret. Også det ambitiøse Roompot samt Lotto Soudal kan tænkes at give en hånd med, men alene Treks styrke burde være nok til at skabe samling.

Der er et par stigninger sent i løbet, som måske kan true nogle af sprinterne, og som kan bruges som afsæt for angreb. Den eneste store trussel er dog den lille bakke i finalen. Trek er dog så stærke, at de burde kunne neutralisere eventuelle forsøg, og vi bør derfor få en massespurt i den ikke specielt tekniske finale. Bakken kan dog få betydning, da den kan give problemer og som minimum koste positioner for nogle af de tunge drenge.

Trek er det eneste hold, der er til start med et decideret tog, men det er til gengæld også ganske fremragende. Derfor er John Degenkolb storfavorit til at tage sin første sejr efter et år, hvor han kun krydsede stregen først en eneste gang. Med Kiel Reijnen, Jasper Stuyven og ikke mindst Boy Van Poppel, der er en af verdens bedste lead-out men har et tog, der er i særklasse, og som totalt vil kunne dominere finalen. Samtidig er de alle klatrestærke typer, der vil kunne drage fordel af bakken, som vil efterlade mange af rivalerne med tunge ben. Degenkolb er netop bedst efter en hård dag og er samtidig på papiret feltets hurtigste mand. Hvis Trek giver ham det ventede lead-out, bør han tage en klar sejr. Det kan ikke helt udelukkes, at holdet kører for Jasper Stuyven, men han er normalt klart under Degenkolb i det interne sprinterhierarki, og det er derfor usandsynligt.

Hans værste rival er i vores øjne Jasper De Buyst. Sidste år havde han for første gang fuld fokus på landevejen, og det gav resultater. Således sejrede han i et par belgiske endagsløb og viste i det hele taget, at han meget vel kan ende som en af årets store oplevelser i klassikerne. Han viste endda også, at han kan vinde massespurter, da han vandt en etape i Tour de Wallonie, og han vil helt sikkert få endnu flere chancer i år. I dette løb er han udråbt som holdets sprinter, og han viste sidste år, at han kan ventes allerede nu at være i god form. Han har i Moreno Hofland en glimrende lead-out man og burde som en hårdfør type kunne drage fordel af bakken. Vi vil ikke blive overraskede, hvis De Buyst allerede slår til torsdag.

Roompot satser i år stort på massespurterne med nyindkøbet Wouter Wippert. Han slog slet ikke til på Cannondale, hvor han var stprt set uden støtte i finalerne. Mod slutningen af 2017 fik han imidlertid vist lovende takter og vist, hvorfor han tidligere har taget en WorldTour-sejr i Tour Down Under og truet selveste Mark Cavendish i Tour of California. Han har endda på sit nye hold et glimrende tog med specielt Coen Vermeltfoort som en vigtigt lead-out man. Til gengæld er bakken et problem for den tunge hollænder, der heller ikke er god til at positionere sig. Er han i god form, burde det dog ikke være det store problem, og er det alene et spørgsmål om fart og ikke positionering, er han god nok til at vinde. Man kan ikke helt udelukke, at også Vermeltfoort vil deltage i spurten, da Roompot sidste år lod flere mand spurte med, men planen er i år at have et mere dedikeret tog.

Kenny Dehaes er hentet il Veranclassic som manden, der skal give dem sejre i massespurterne efter fiaskoen med Roy Jans sidste år. Tidligere har han faktisk vundet på Mallorca, men i de seneste år har han været kendetegnet ved at start meget langsomt ud. Om han i år er i form eller ej, er derfor usikkert, men Veranclassic har sagt, at de satser på ham i de to sprinterløb her. Han er en temmelig tung type, der skal være i god form for ikke at få problemer på bakken, men når han er 100%, burde det ikke være et problem. Han er en af de allerhurtigste i dette felt, og er han ikke for træt efter stigningen, skal Degenkolb tage sig i agt.

Bora-hansgrohe er mødt til start uden deres tre topsprintere, og det betyder, at de satser på enten Erik Baska eller Michael Schwarzmann. I gamle dage ville man have forventet, at Baska var kaptajn, da slovakken fik viste lovende takter med sejren i Handzame Classic. Desværre er karrieren gået helt i stå, og han har ikke leveret et resultat i umindelige tider. Derfor vil det formentlig være Schwarzmann, der går chancen, ikke mindst efter de fine spurter i sidste års Vuelta. Han er stærk på en stigning og drager fordel af bakken, og samtidig har han med Aleksejs Saramotins et par stærke folk til at støtte sig. Desværre skal han også have et ret godt lead-out for at slå de hurtigere folk. Hvis man kører for Baska, er det mere usikkert, da han dels kan få problemer på bakken, dels har været langt væk fra fronten af massespurterne i den seneste tid.

Læs også

Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

En spændende skikkelse er naturligvis Sondre Holst Enger, der håber at lægge rædselsåret på Ag2r bag sig. Nu går han så debut for Israel Cycling Academy, men ingen ved vitterligt, hvor han står efter en svær sæson. Han skal formentlig bruge nogen tid på at finde sig selv, og derfor kan det være for tidligt at forvente resultater. En spurt efter en hård finale er dog lige efter hans smag, og er han i form, har han vist, at han kan blande sig. Hans problem er et svagt hold, men han har dog erfarne Dennis Van Winden til at køre sig frem. 

Fortuneo-Samsic stiller med de to unge sprintere Michael Carbel og Bram Welten, der skal finde ud af, hvem der skal køres for. På baggrund af udmeldingerne ved kontraktunderskrivelserne kunne noget dog tyde på, at Carbel i hvert i første omgang er øverst i hierarkiet. Han har hidtil haft det lidt svært i de professionelle massespurter, hvor det har knebet med positioneringen, men han viste fremgang sidste år. Hans form er imidlertid et spørgsmålstegn, og er han ikke kørende, kan bakken blive et problemet. Toget med Maxime Daniel, Welte og Pierre-Luc Perichon er imidlertid udmærket. Welten er knap så holdbar og viste som stagiaire på BMC, at han fortsat mangler lidt, inden han kan begå sig i de store massepsurter.

En anden spændende ung rytter er Caja Rurals Nelson Soto, der i Latinamerika har vist lovende takter som sprinter. Dette er imidlertid hans første store løb i Europa, og det vil derfor være meget at forlange, at han allerede nu skulle kunne sejre. Samtidig stiller Caja Rural ikke just med et lead-out, og derfor skal han klare finalen alene. Han bliver dog alligevel ganske interessant at følge.

Det er også værd at fremhæve Albert Torres, der er en del af det spanske banelandshold. Han har tradition for altid at blande sig i spurterne i dette løb, hvor han som led i sine baneforberedelser er i god form. Han har flere gange vist, at han er ganske stærk i massespurter på landevejen også, selvom det desværre kneb lidt på Mallorca sidste år. Senere på sæsonen spurtede han imidlertid glimrende, og man kan håbe, at han kan være lige så god som i 2016, hvor han opnåede en 5. plads.

Endelig er det værd at se på Movistar, der har både Jose Joaquin Rojas og Daniele Bennati . Det er usikkert, om de overhovedet kører spurten eller alene bruger løbet som træning, men Rojas vil formentlig blande sig. Han er stærk på bakken og god til at positionere sig, men ikke hurtig nok til at vinde. Bennati har bedre chancer i en spurt som denne, men den italienske veteran spurter efterhånden sjældent med og vil næppe tage de store risici allerede nu.

Også Enrique Sanz , Christophe Noppe og Jordi Simon kan tænkes at blande sig, men de burde ikke have den store vinderchance.

***** John Degenkolb

**** Jasper De Buyst, Wouter Wippert

*** Kenny Dehaes, Michael Schwarzmann, Sondre Holst Enger

** Erik Baska, Michael Carbel, Nelson Soto, Albert Torres, Daniele Bennati, Jose Joaquin Rojas,

* Cen Vermeltfoort, Enrique Sanz, Bram Welten, Jasper Stuyven, Christophe Noppe, Jordi Simon, Maxime Daniel

Danskerne

Michael Carbel gør debut for Fortuneo-Samsic og skal formentlig sammen med nyprofessionelle Bram Welten finde ud af, hvem der skal køre spurten for det franske hold.

Tidligere udgaver af løbet

Du kan gense André Greipels sejr fra sidste år. Her var ruten dog som omtalt en anden.