Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Optakt: Trofeo Lloseta-Andratx

Optakt: Trofeo Lloseta-Andratx

27. januar 2018 14:13Foto: Movistar Team

Ventetiden er endelig ovre! Torsdag indledtes den europæiske sæson med det første af fire endagesløb i løbsserien Challenge Mallorca, og arrangementet fortsætter indtil søndag. De fire begivenheder er ganske vist mest en chance for at forberede sig på større mål, men deres blanding af stigninger og spurtafgørelser giver alle en chance for at fjerne noget af presset tidligt på sæsonen ved at sikre sig en vigtig sejr straks fra start.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Løbets rolle og historie

For fjerde år i træk afvikles en af de mest populære forberedelsesbegivenheder, den fire dage lange løbsserie Challenge Mallorca, en uge tidligere end vanligt, og dermed markerer den igen i år starten på den europæiske sæson, der tidligere blev indledt med GP d’Ouverture La Marseillaise i Frankrig. På denne tid af året er Europa egentlig ikke velegnet til cykelløb, men øen Mallorca tilbyder som regel fornuftige forhold for rytterne til deres sæsonåbning, hvor de testes med et spændende mix af fire endagsløb, der har lidt for enhver smag og med placering 1.1-kategorien tilbyder ganske mange ranglistepoint.

 

Det er ikke overraskende, at løbsserien er meget populær blandt holdene. Mallorca er et foretrukkent træningssted på denne tid af året, og mange hold bruger de fire løb til at teste formen ved afslutningen på deres sidste store træningslejr forud for sæsonen. Som de fleste andre løb på denne tid af året er løbene ofte blevet aflyst eller forkortet, men generelt har vejrforholdene været gunstige. Det kan imidlertid ikke siges om den økonomiske situation, idet serien har kæmpet hårdt for overlevelse og flere gange har haft en usikker fremtid. Den er blevet forkortet fra fem til fire løb, men selvom startlisten måske ikke er helt så prangende som tidligere, er det lykkedes at forblive en uundværlig del af forberedelserne for mange hold og at tiltrække mange af sportens allerstørste navne.

 

Med en voldsom kaptailindsprøjtning fra de lokale turismemyndigheder blev serien etableret i 1992, hvorefter det i tre år var en begivenhed kun for spanske hold. Det ændrede i 1995, hvor man for første gang inviterede udenlandske mandskaber, og det havde straks appel, da store hold som Telekom og TVM meldte deres ankomst. Man måtte dog vente til 1998, inden det også lykkedes at få en rytter fra et udenlandsk hold som samlet vinder, da Leon Van Bon fra Rabobank sejrede. Selvom det samlede klassement ikke nyder den store prestige, viser vinderlistens store navne som Laurent Jalabert, Alex Zülle, Alejandro Valverde, Luis Leon Sanchez og Philippe Gilbert, at der er tale om en begivenhed med en stærk appel til sportens største navne.

 

Læs også
Verdensmesteren dropper Tour de France

 

Løbsserien er ikke et etapeløb, idet holdene har en bruttotrup, hvorfra de kan udvælge rytterne til hvert enkelt løb. Det betyder, at startlisterne til de enkelte løb først er kendt mindre end 24 timer før starten, idet mange hold foretager den endelige udvælgelse i sidste øjeblik baseret på den foregående dags udfald. Der er ganske vist et klassement for de ryttere, der gennemfører alle fire løb, men det har ikke meget prestige. I stedet vælger rytterne de løb, der passer dem bedst, og der er altid noget for dem alle. Traditionelt har de første to løb været tilpasset sprinterne, inden rytterne har ramt bjergene i de sidste to løb, men for fjerde år i træk er sprinterløbene denne gang placeret i hver sin ende af serien.

 

Løbsserien har altid haft mindst to dage i kuperet terræn, men mens fredagens Trofeo Serra de Tramuntana nu har etableret sig som en årligt tilbagevendende begivenhed, varierer den anden af de to hårde dage betydeligt. Man synes imidlertid nu at have fundet to ruter at veksle imellem. I 2015 og 2017 havde man således en afslutning på den korte Mirador des Colomer-stigning, mens man i år vender tilbage til en næsten tro kopi af den lidt lettere, men dog stadig stærkt kuperede rute, der blev benyttet i 2016. Her lykkedes det Gianluca Brambilla at sejre med 2 sekunder ned til en gruppe på ca. 20 ryttere, hvis spurt blev vundet af Michal Kwiatkowski foran Zdenek Stybar. Sidste år sikrede Tim Wellens sig sin anden sejr i træk, da han og resten af et modbydeligt stærkt Lotto Soudal-mandskab fik udmanøvreret favoritten, der måtte nøjes med andenpladsen foran Wellens’ holdkammerater Tiesj Benoot og Louis Vervaeke. I 2015 sejrede Stephen Cummings foran Alejandro Valverde i et fascinerende slag, hvor spanieren akkurat ikke kunne fange Cummings, der med et angreb langt udefra snød favoritterne. I år går løbet under navnet Trofeo Lloseta-Andratx - en titel, der afspejler start- og målbyen.

 

Ruten

Som sagt benyttede man i 2015 og 2017 en finale på Mirador des Colomer-stigningen, mens man i år under det nye navn vender tilbage til en rute, der er stort set identisk med den, der blev benyttet for to år siden. Faktisk er der alene tale om en beskeden flytning af startbyen og dermed en marginal ændring af den flade indledning, men alle de væsentligste dele af ruten og ikke mindst stigningerne er helt identiske med udfordringerne fra udgaven, der nu er 24 måneder gammel.

 

I alt skal rytterne tilbagelægge 171,9 km mellem Lloseta og byen Andratx på Mallorcas nordkyst, der løber parallelt med den kuperede del af den relativt delte ø. Første del af ruten består af en omgang på en 66,8 km rundstrækning i området nordøst for startbyen. Den indledes fladt med blot to mindre stigninger, men mod slutningen skal kategori 2-stigningen Coll de Femenias (7,5 km, 4,5%) forceres. Den har top efter 44,8 km, hvorefter det går ned mod en flad strækning, der leder tilbage til Llotesa.

 

Efter passagen af startområdet fortsætter feltet mod sydvest gennem helt fladt terræn. Inden man når kysten slår man imidlertid en lille sløjfe mod nord for at køre op over kategori 3-stignoigen Coll den Claret (10,2 km, 2,9%), der har top efter 106,1 km. Herfra fortsætter man ned mod kysten, som følges mod sydvest. Her skal man op over den ikke-kategoriserede Coll de sa Gramola (4 km, 4,5%), der har top med 35,8 km igen. Efter toppen kører man ned til målbyen, der passeres, inden løbet afsluttes med en omgang på en 31,2 km lang rundstrækning. Den byder på ganske kuperet terræn med en mindre bakke, der har top 24,2 km fra stregen, inden endnu en bakke, der angiveligt stiger med hele 9% over 2 km, skal passeres med 14,1 km igen. Afslutningsvis gælder det en bakke, hvis top rundes med 3,9 tilbage, inden det falder ned mod den sidste kilometer, der stiger med 4%. Finalen er ganske teknisk, idet den sidste kilometer byder på hele tre skarpe sving, hvoraf det sidste kommer bare 200 m fra stregen.

 

Løbet byder på i alt 2520 højdemeter.

 

 

 

Vejret

Efter en dag med elendigt vejr, der gjorde nedkørslerne spejlglatte, venter der betydeligt bedre vejr lørdag. Efter en syet morgen vil det for det meste være solrigt under selv løbet, inden det skyr lidt til igen sidst på eftermiddagen. Med en temperatur på bare 11 grader vil det atter være ganske køligt. Den store udfordring vil være den voldsomme vind, idet det vil blæse voldsomt undervejs, hvor der mod slutningen vil være en kuling fra nordøst. Det giver modvind i første del af løbet og dernæst medvind på det lange stykke frem mod rundstrækningen med et kort sidevindsstykke undervejs. Slutteligt vil der først være sidevind siden medvind og sidemedvind og til slut mod- og sidemodvind på de sidste 10 km.

 

Læs også
Starttider: Prolog til Romandiet Rundt 2024

 

Favoritterne

Helt som vi forudsagde i går, viste Gianni Moscon, Tim Wellens og Alejandro Valverde sig som de klart stærkeste i dagens knaldhårde Trofeo Serra de Tramuntana. Trioen havde først selskab af Gregor Mïuhlberger og Gianluca Brambilla, som imidlertid måtte slippe, da Valverde forcerede voldsomt på Puig Major. Siden blev der igen skabt samling mellem de fem, efter at Valverde havde været sat på nedkørslen, men da spanieren forcerede på den sidste stigning, kørte de tre stærkeste igen fra. Uheldigvis var den spanske veteran, der stadig har sit grimme Tour-styrt i frisk erindring, så forsigtig på nedkørslerne, at han igen røg af på de spejlglatte veje ned mod mål, og det kostede ham sejren. I stedet kunne Wellens for andet år i træk sejre ved at udnytte sit forhåndskendskab til ruten og herigennem fange Moscon i en dårlig position inden de sidste sving. Den ellers normalt hurtigere italiener havde derefter ikke tid til at komme tilbage i den tekniske finale.

 

Både Wellens og Valverde gav efterfølgende udtryk for, at spanieren havde været dagens stærkeste mands på stigningerne, men han var ude af stand til at komme af med rivalerne. I stedet blev nedkørslerne, der ellers normalt er en af hans forcer, hans banemand, men det gode indtryk, han forlod løbet med, efterlod ham så kisteglad mand, der betragtede tredjepladsen som en sejr.

 

Han har ikke mange chancer i søndagens sprinterløb, så skal han have en sejr med fra Mallorca, skal det være i lørdagens ganske kuperede løb. Da der denne gang ikke er afslutning på en stigning, er der tale om et betydeligt nemmere løb end sidste år, og derfor er det ikke skabt til klatrerne. Således så vi for to år siden, hvordan en gruppe på 20-30 mand nåede målstregen samlet, og det var kun Gianluca Brambillas overraskelsesangreb på den forudgående nedkørsel, der forhindrede rytterne i at spurte om sejren. Det siger således en del om rutens hårdhed, at relativt store drenge som Niki Terpstra, Dylan Van Baarle, Scott Thwaites og Jasper Stuyven alle var med i den gruppe, der spurtede om andenpladsen, selvom de lidt lettere Michal Kwiatkowski, Zdenek Stybar og Tiesj Benoot, der var først over stregen i spurten.

 

Det betyder også, at vi meget vel kan ende med, at det denne gang ender i en spurt i en gruppe af denne størrelse. Lotto Soudal kører dog 100% for Wellens og vil gøre alt for at gøre løbet hårdt. Valverde må også være opsat igen, og Movistar vil derfor formentlig også bidrage til at skabe udskilning. Det samme gælder for Sky med Gianni Moscon, Trek, der er til start med alle deres klatrere, og Bora, der også har et meget klatrestærkt hold. Der er derfor masser af hold, der både har en interesse i at gøre det hårdt og i at køre offensivt.

 

Det bliver som sagt voldsomt blæsende, og det vil helt sikkert spille en rolle. Der kan endda være en risiko for, at dele af løbet bliver neutraliseret, hvis forholdene bliver så vanskelige, som der varsles. Under alle omstændigheder vil det bidrage til at gøre løbet endnu hårdere, da der kan skabes udskilning i sidevinden, og vi forventer, at vinden undervejs vil bidrage til at rive feltet i stykker. Det vil derfor formentlig være en temmelig lille gruppe, der skal afgøre det hele i finalen.

 

Der er i vores øjne tre scenarier. Det er meget sandsynligt, at Wellens, Valverde og Moscon atter vil angribe langt udefra. Sker det, kan vi få en gentagelse af dagens situation, hvor en lille eksklusiv elite af de bedste klatrere skal afgøre det på bakkerne ind mod mål. Lykkes det, vil et reduceret felt formentlig være samelt i bunden af den sidste lille bakke. Her vil specielt Wellens og Moscon utvivlsomt angribe, og de kan sagtens ende med at holde hjem. Endelig kan det hele blive samlet til en reduceret massespurt på bakken op mod mål.

 

Til dagens løb pegede vi på Alejandro Valverde som vores favorit, og det vil vi gøre igen. Der var som sagt almindelig enighed om, at spanieren var stærkeste mand på stigningerne i dagens løb, og det får os til at tro, at han sammen med Wellens vil være voldsomt aggressiv for at omsætte den gode form og de gode fornemmelser i en lynhurtig selvtillidsstyrkende sejr. Terrænet og vinden kan sagtens være vanskeligt nok til, at de samme ryttere skal afgøre det, og denne gang er der ingen våde veje til at sætte Valverde tilbage. Derfor burde han som stærkeste mand enten kunne køre alene hjem eller sidde med hjem til en spurt. På en bakke som den, der venter i finalen, er der meget få ryttere, der kan slå Valverde, og han vil derfor formentlig vinde, hvis de stærkeste skal spurte om sejren. Også i en reduceret massespurt vil han normalt være favorit på en så hård bakke, men her vil han få det lidt vanskeligere, da han næppe tager de store risici i de sidste sving.

 

Også Gianni Moscon vil være opsat på revanche efter dagens nederlag. Som sagt var det manglen på rutine, der forhindrede ham i at slå Wellens, som han normalt burde kunne sætte til vægs i en spurt. Også han er brølstærk i terræn som dette og vil helt sikkert sidde med, hvis vi atter ser de bedste skulle slås om sejren. I en spurt har han en reel chance for at slå Valverde - bare husk på, hvordan han sidste år slog Julian Alaphilippe i en lignende spurt i Vuelta a Burgos - og han vil formentlig have lært af lektien og derfor studeret finalen bedre. Lørdag kan sagtens give Moscon årets første sejr i Sky-trøjen.

 

Tim Wellens sejrede i begge de hårde løb sidste og drømmer om at gentage succesen efter dagens sejr. Årets rute til lørdagsløbet passer ham dårligere end sidste år. Heldigvis er han helt oplagt enormt godt kørende og gav efter dagens løb udtryk for stor glæde over tilsyneladende at være i samme form som sidste år, selvom han denne gang trænet mindre intensivt med henblik på en senere formtop. Løbet er ikke helt hårdt nok efter Wellens’ smag, og han vil derfor formentlig køre enormt aggressivt. Kommer en gruppe fri, vil han helt sikkert være med til at køre om sejren. Det bliver svært at komme af med Valverde i terræn som dette, men man skal ikke udelukke, at Wellens kan vinde en spurt i en lille gruppe eller en reduceret massespurt. På en så hård bakke er han nemlig slet ikke langsom, og han er fremragende til at positionere sig forud for de sidste sving i bunden af stigningen.

 

Læs også
Optakt: Prolog til Tour de Romandie

 

Gianluca Brambilla vandt som sagt på denne rute for to år siden, og det kan han sagtens gøre igen. Han viste nemlig i dag, at han er i storform efter sin første træningslejr med Trek, og han manglede ikke meget i at matche de tre storfavoritter. Han kan næppe gentage sidste års solosejr, men han har gode chancer for at kunne sidde med de bedste i terræn, der er knap så hårdt som i dagens løb. Samtidig er han lynhurtig i en spurt på en bakke som denne, og derfor har han gode chancer for at vinde, både hvis en lille gruppe eller et reduceret felt skal spurte om sejren.

 

Movistar satser formentlig på Valverde, men man har en plan B. Lykkes det ikke spanieren at gøre forskellen, og kan Carlos Barbero sidde med hjem til en reduceret massespurt, vil man måske satse på sprinteren, der viste fin form med en 10. plads i spurten i Stirling i Tour Down Under. Det australske løb viste ganske vist, at han fortsat er et stykke fra sit højeste niveau, og der er derfor en vis sandsynlighed for, at han ikke vil kunne sidde med, specielt ikke hvis vinden gør løbet meget hårdt. Han er dog en af verdens bedste i en bakkespurt, som han eksempelvis vist ved at besejre Moscon og Alaphilippe sidste år i Burgos, og er han frisk nok i finalen, vil han være svær at have med at gøre i en afslutning som denne.

 

Bora kørte i dag et fremragende løb og havde alle sine tre østrigske klatrere Gregor Mühlberger, Patrick Konrad og Felix Grossschartner i top 10. Mühlberger viste sig som stærkeste mand og var med i den kvintet, der spurtede om sejren. Han får det dog sværere lørdag, hvor terrænet er knap så svært, og hvor han har færre muligheder i kraft af sin dårlige spurt. Bedste kort er derfor Konrad, der med dagens 6. plads viste både gode form, og at han er en ganske god afslutter på en bakke op til mål. Det vil derfor være ham der satses på, hvis det ender i en reduceret massespurt, og selvom han ikke er favorit, har han en chance. Grossschartner er heller ikke langsom på stregen, men vil formentlig skulle køre for sin landsmand.

 

Euskadi Murias valgte at spare Eduard Prades til dagens løb, og det kan kun betyde, at han satser 100% på lørdagens løb, der passer ham fremragende. Således er han specialist i at spurte op ad bakke og vil have gode chancer, hvis det ender i en reduceret massespurt. Da han sad over i dagens løb, ved vi imidlertid ikke, hvordan han er kørende, og da han før har været ganske svingende, er han lidt af en dark horse. Mod slutningen af sidste år kørte han imidlertid fremragende, og har han taget det momentum med ind i 2018, har han gode chancer for at kunne sidde med i dette terræn.

 

En spændende joker er Sondre Holst Enger. Den unge nordmand have en rædselssæson i 2017, men hans andenplads i torsdags samt ikke mindst hans flotte soloudbrud på dagens knaldhårde rute tyder på, at han er på vej tilbage. Er han vitterligt på vej mod sit topniveau, kan han være livsfarlig på en rute som denne. Man skal nemlig ikke glemme, at han klatrer så godt, at han har været med helt fremme i ganske hårde udgaver af Toru of Norway, og at han er blevet nr. 3 på en Tour-etape med mål på en hård bakke. Når navne som Terpstra og Van Baarle kan overleve stigningerne i dette løb, kan Enger også, hvis han er i form. Sidder han med, vil han være en af de helt store favoritter i spurten.

 

En af dagens positive overraskelser var Pim Ligthart . Hollænderen kørte en 9. plads på en rute, der egentlig burde være for svær for ham. Det tyder på, at han er kommet ud af vinteren i fremragende form, og derfor burde han kunne sidde med også på lørdagens lettere rute. Han er som bekendt en ganske stærk afslutter, der vil have gode chancer i en reduceret massespurt, men spørgsmålet er, om han kan have den nødvendige friskhed til at slås med de bedre klatrere i en knaldhård spurt som denne.

 

Det var lidt overraskende, at Vicente Garcia de Mateos, der kørte så fremragende i disse løb sidste år, ikke kunne sidde med i dagens løb. Der er ingen officiel forklaring, men det kan sagtens tænkes, at han har været involveret i et styrt eller har lidt i kulden og regnen. Efter at have kørt som en motorcykel i hele 2017 burde han være med fremme på en rute som denne, da den passer ham ganske perfekt. Det samme gør finalen, hvor han burde kunne blande sig i en reduceret massespurt. Da han satser på VM på bane, burde formen være fornuftig.

 

Trek satser formentlig på Brambilla, men man skal ikke udelukke, at også Bauke Mollema og den overraskende stærke Michael Gogl kan komme i spil. Brambilla er den hurtigste af de tre og det naturlige førstevalg i en spurt, men måske kan holdet fremtvinge en overtalssituation. Både Mollema og Gogl har før vist, at de har næse for at time et angreb perfekt, og det kan de måske udnytte til at løbe med sejren.

 

Endelig vil vi pege på Enrique Sanz . Euskadi Murias satser formentlig mest på Prades, men skulle Sanz sidde med hjem, kan det sagtens tænke, at man skifter hest. Sanz er nemlig en af de mere hårdføre sprintere, der vil have en chance for at overleve stigninger som disse. En stigende spurt er heller ikke dårlig for ham, men man kan måske tvivle på, om han trods alt er hurtig og stærk nok til at vinde i dette selskab.

 

Læs også
Mexicansk kæmpetalent har fremtiden på plads: Skriver uhørt lang kontrakt

 

***** Alejandro Valverde

**** Gianni Moscon, Tim Wellens

*** Gianluca Brambilla, Carlos Barbero, Patrick Konrad, Eduard Prades, Sondre Holst Enger,

** Pim Ligthart, Vicente Garcia De Mateos, Bauke Mollema, Michael Gogl, Felix Grossschartner, Enrique Sanz

*  Gregor Mühlberger, Thomas Sprengers, Dylan Van Baarle, Tsgabu Grmay, Jordi Simon, Franck Bonnamour, Elmar Reinders, Michael Schwarzmann, Pierre-Luc Perichon

 

Danskerne

Da Michael Carbel også springer dette løb over for Fortuneo-Samsic, er der desværre heller ikke denne gang dansk deltagelse

 

Tidligere udgaver af løbet

Du kan gense Gianluca Brambillas sejr på en næsten identisk rute i 2016.

DEL
INFO
Optakter
Nyheder
Challenge Mallorca
Nyheder Profil Startliste Resultater
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?