Optakt: Trofeo Playa de Palma - Palma

Løbets rolle og historie

For fjerde år i træk afvikles en af de mest populære forberedelsesbegivenheder, den fire dage lange løbsserie Challenge Mallorca, en uge tidligere end vanligt, og dermed markerer den igen i år starten på den europæiske sæson, der tidligere blev indledt med GP d’Ouverture La Marseillaise i Frankrig. På denne tid af året er Europa egentlig ikke velegnet til cykelløb, men øen Mallorca tilbyder som regel fornuftige forhold for rytterne til deres sæsonåbning, hvor de testes med et spændende mix af fire endagsløb, der har lidt for enhver smag og med placering 1.1-kategorien tilbyder ganske mange ranglistepoint.

Det er ikke overraskende, at løbsserien er meget populær blandt holdene. Mallorca er et foretrukkent træningssted på denne tid af året, og mange hold bruger de fire løb til at teste formen ved afslutningen på deres sidste store træningslejr forud for sæsonen. Som de fleste andre løb på denne tid af året er løbene ofte blevet aflyst eller forkortet, men generelt har vejrforholdene været gunstige. Det kan imidlertid ikke siges om den økonomiske situation, idet serien har kæmpet hårdt for overlevelse og flere gange har haft en usikker fremtid. Den er blevet forkortet fra fem til fire løb, men selvom startlisten måske ikke er helt så prangende som tidligere, er det lykkedes at forblive en uundværlig del af forberedelserne for mange hold og at tiltrække mange af sportens allerstørste navne.

Med en voldsom kaptailindsprøjtning fra de lokale turismemyndigheder blev serien etableret i 1992, hvorefter det i tre år var en begivenhed kun for spanske hold. Det ændrede i 1995, hvor man for første gang inviterede udenlandske mandskaber, og det havde straks appel, da store hold som Telekom og TVM meldte deres ankomst. Man måtte dog vente til 1998, inden det også lykkedes at få en rytter fra et udenlandsk hold som samlet vinder, da Leon Van Bon fra Rabobank sejrede. Selvom det samlede klassement ikke nyder den store prestige, viser vinderlistens store navne som Laurent Jalabert, Alex Zülle, Alejandro Valverde, Luis Leon Sanchez og Philippe Gilbert, at der er tale om en begivenhed med en stærk appel til sportens største navne.

Læs også

Skjelmose med stærk udmelding inden monument

Løbsserien er ikke et etapeløb, idet holdene har en bruttotrup, hvorfra de kan udvælge rytterne til hvert enkelt løb. Det betyder, at startlisterne til de enkelte løb først er kendt mindre end 24 timer før starten, idet mange hold foretager den endelige udvælgelse i sidste øjeblik baseret på den foregående dags udfald. Der er ganske vist et klassement for de ryttere, der gennemfører alle fire løb, men det har ikke meget prestige. I stedet vælger rytterne de løb, der passer dem bedst, og der er altid noget for dem alle. Traditionelt har de første to løb været tilpasset sprinterne, inden rytterne har ramt bjergene i de sidste to løb, men for fjerde år i træk er sprinterløbene denne gang placeret i hver sin ende af serien.

Løbsserien har altid haft to dage for sprinterne, hvoraf den ene har været det klassiske gadeløb Trofeo Palma i hovedbyen Palma. I starten var det åbningsløbet, men en kalenderændring i 2015 betød, at datoerne blev ændret, således at løbet slutter og ikke starter på en søndag. Da arrangørerne har ønsket at bibeholde det tilskuervenlige sprinterløb på ugens sidste dag, har Trofeo Palma således været sidste løb i serien i de senere år. Det er således også tilfældet i 2018.

Sidste år blev løbet vundet af Dan McLay i en ekstremt tæt og dramatisk spurt, hvor han på målfoto slog Matteo Pelucchi, Nacer Bouhanni og André Greipel, efter at kvartetten stort set havde krydset stregen side om side. Desværre styrtede McLay umiddelbart efter og var så forslået, at han ikke kunne deltage i podieceremonien. McLay forsvarer ikke sin titel, da hans nye EF Education First hold ikke er til start, og heller ikke Pelucchi, Bouhanni eller Greipel, der denne gang starter sæsonen i hhv. Argentina, Dubai og Australien, vil være at finde på startstregen. Løbet har altid været for sprinterne, og det afspejles i en vinderliste, der i de senere år har inkluderet navne som Greipel, Pelucchi, Sacha Modolo, Kenny Dehaes, Andrew Fenn, Tyler Farrar og Robbie McEwen. I 2008 lykkedes det imidlertid overraskende Philippe Gilbert at tage sejren.

Ruten

I gamle dage blev hele løbet afviklet på en flad rundstrækning i Palma, men i de senere år har man gjort løbet an anelse mere udfordrende ved først at sende feltet ud på en tur i området omkring hovedbyen, inden det hele er blevet afgjort ved den flade havnefront. Her har rytterne endda skullet over en mindre stigning, der har kunnet gøre det svært for de hurtige folk, og som endda er blevet brugt til et dobbeltangreb fra Nairo Quintana og Alejandro Valverde, men det har ikke været nok til at forhindre den forudsigelige massespurt. Samme model benyttes i år.

I alt skal rytterne denne gang tilbagelægge 159,6 km. Starten går fra udkanten af Palma i Playa Palma, og herfra går det mod sydøst op ad en lang, jævn stigning, der har top efter knap 20 km. Herefter går det mod nordøst gennem hovedsageligt let faldende terræn, inden det går mod vest op over en lille bakke og videre gennem let stigende og fladt terræn.

Efter ca. 100 km drejer man mod sydøst med retning mod Palma. Netop som man er tæt på at ramme udkanten af byen, slår feltet et lille sving for at tage på en rundtur i det kuperede område vest for byen, hvor der venter to mindre stigninger. Først gælder det den lille Coll d’en Portell Es Coll efter knap 110 km, men den tæller ikke med i bjergkonkurrencen. Det gør til gengæld Coll de Sa Creu (6,7 km, 4,8%), hvis top kommer, når der resterer bare 33,6 km. Herfra gør det ned mod Palmas centrum, hvor det hele afsluttes med to omgange på den 11 km lange rundstrækning. Den er fantastisk simpel, idet den følger den store, brede kystvej ud til et vendepunkt, hvor et 180-graders sving sender feltet tilbage forbi mål. Efter endnu en U-vending lidt længere nede ad vejen følges kystvejen tilbage til stregen. Vendingen kommer med 2400 m til mål, og herefter bøjer vejen kun let til højre.

Ruten er stort set den samme, som er blevet benyttet i de seneste to udgaver, og kun en ganske lille ændring betyder, at den sidste stigning nu kommer en anelse tættere på målet.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Vejret

Rytterne har haft vanskelige betingelser de seneste to dage, men de kunne ikke få en smukkere afslutning. Søndag meldes der nemlig om flot solskinsvejr med en temperatur på hele 18 grader. Det vil blæse op i løbet af dagen, hvor der mod slutningen vil være en frisk vind fra øst. Det giver hovedsageligt modvind i starten, dernæst sidevind og så et langt medvindsstykke. Der vil være sidemedvind på stigningen og dernæst sidemodvind på turen ind mod Palma. På rundstrækningn vil der først være modvind, så medvind og til slut sidevind, herunder på opløbsstrækningen.

Favoritterne

Trofeo Palma var tidligere et fuldstændig rent sprinterløb stort set uden terrænmæssige udfordringer. Det har med introduktionen af en lille stigning og færre omgange på den flade rundstrækning ændret sig en smule, og der er ikke længere tale om et meget let løb for de helt rene sprintere. I 2016 forsøgte Movistar eksempelvis at sætte de hurtige folk under pres på den sidste stigning, og det gav anledning til større udskilning end vanligt. Det ændrer imidlertid ikke på, at langt de fleste af de hurtige folk var med til mål, og det samme var tilfældet sidste pr.

Det er usandsynligt, at det vil forholde sig anderledes i morgen. Movistar og Sky er ganske vist uden topsprintere, og det vil derfor være en overraskelse, hvis de ikke prøver at skabe lidt ravage på stigningen. Det kan sætte nogle af de hurtige folk af, men stigningen er næppe hård nok til, at der skabes voldsom splittelse. Det kan imidlertid sætte scenen for et lille forfølgelsesløb ind mod mål, som vi har set det i tidligere år, og hvis man som sprinter har været sat af, kan det have kostet lidt på spurtstyrken.

Resten af løbet bør imidlertid forløbe som et klassisk sprinterløb. Et tidligt udbrud vil relativt hurtigt blive etableret, og derefter vil Trek tage kontrol. Lotto Soudal og måske Bora-hansgrohe, Veranclassic og Roompot kan tænkes at hjælpe, og der bør være så stor interesse i en massespurt, at hverken tidlige eller sene angreb har nogen chance.

På Mallorca er der altid en risiko for, at vinden kan komme i spil. Søndag vil dog ikke være nær så blæsende som lørdag, og det vil først være mod slutningen, at vinden evt. kan være kraftig nok. Der er dog primært mod- eller medvind undervejs, og da løbet slutter i centrum af Palma, er der god tid til at skabe samling. Vi vil ikke helt udelukke, at der kan ske noget undervejs, men det er usandsynligt.

Alt peger derfor, at vi får en klassisk massespurt med deltagelse af stort set de samme navne som i første løb torsdag. Spurten denne gang er dog helt anderledes. I torsdags var det en yderst teknisk finale, hvor det var helt afgørende at være godt placeret i de sidste sving. Denne gang er der imidlertid tale om en temmelig ukompliceret afslutning med en lang opløbsstrækning på hele 2400 m. Med andre ord er der tale om en spurt for de sande powersprintere og de ryttere, der har den højeste topfart.

På papiret er feltets største sprinternavn John Degenkolb, der fik en fremragende start ved at vinde torsdagens løb. Trek har fortsat det gode momentum med dagens overraskende sejr til Toms Skujins, og dermed er holdet sprængfyldt med selvtillid. Samtidig er Degenkolb på papiret den måske hurtigste mand i dette felt, også selvom han normalt foretrækker hårdere løb. Han elsker også en lang opløbsstrækning som denne, drager fordel af den sidste stigning og har vist god form. Hans største fordel er dog hans tog, der er i særklasse det bedste og totalt dominerede finalen i torsdags. Det vil de formentlig gøre igen, og dermed vil Degenkolb sandsynligvis kunne starte sin spurt i den bedste position. Selvom der er ryttere i dette felt, der måske kan matche hans topfart, er det den fordel, der gør ham til vores favorit.

Han skal imidlertid tage sig i agt for Jasper De Buyst. Som vi også fremhævede i torsdags, står den unge belgier på tærsklen til sit helt store gennembrud i 2018, efter at han sidste år i sin første sæson med fuldt fokus på landevejen kørte fremragende i flere belgiske endagsløb og også vandt massespurter undervejs. Han var ganske positivt overrasket over sin gode form i torsdags, idet han har planlagt en rolig start med en første formtop ved Omloop Het Nieuwsblad. Her blev han desværre fanget alt for langt tilbage med 1 km igen i den meget tekniske finale, men på mirakuløs vis lykkedes det ham alligevel at blive nummer 3. Det vidner om knaldgod form, og at han er blandt de hurtigste i dette felt. Lotto Soudal har ganske vist ikke et tog, der kan matche Treks, men han har i Moreno Hofland en glimrende lead-out man. Han er måske den største trussel mod Degenkolb i en direkte duel.

Første spurt i Roompot-trøjen gik ikke godt for Wouter Wippert. Den passede ham imidlertid også meget dårligt, da den bød både på en bakke og en masse sving. Wippert er kendt som en helt ren sprintertype med en høj topfart, men til gengæld er han dårlig i positionskampen. Derfor burde denne ukomplicerede finale passe ham langt, langt bedre, og han må formodes at være i god form efter sit skifte til det hollandske hold, hvor han drømmer om at starte godt ud. Bakken er ikke til hans fordel, men han burde dog kunne overleve. I finalen har Roompot med Pim Ligthart og specielt Coen Vermeltfoort masser af power til at køre lead-out, og derfor burde Wippert kunne starte sin spurt i en god position. I så fald kan hans topfart bringe ham langt. Holdet kan også vælge at køre for Vermeltfoort, der kørte nogle gode spurter i 2017, men det er mindre usandsynligt i en powerspurt som denne.

Læs også

Ikonisk navnesponsor skriver langtidskontrakt

Kenny Dehaes har tidligere vundet dette løb og drømmer om at gøre det igen. Starten på hans første sæson for Veranclassic var lovende, da han blev nr. 4 i den første spurt. Her betalte han prisen for, at hans tog slet ikke kan matche de bedste, og det kostede dyrt i en så teknisk finale. Han burde have langt bedre muligheder i denne powerspurt, hvor det i højere grad er et spørgsmål om topfart. Selvom han ikke havde den bedste sæson i 2017, har han så sent som i 2016, at han har farten til at vinde spurter på dette niveau. Der er i princippet intet til hinder for, at han kan vinde i dette felt, hvis Kevyn Ista kan få ham kørt godt frem.

Efter mareridtsåret 2017 fik Sondre Holst Enger en fantastisk debut for Israel Cycling Academy, da han blev nr. 2 bag Degenkolb i torsdags. Fredag viste han storform med et soloudbrud i det hårdeste af løbene. Meget tyder derfor på, at han er på vej tilbage til fordums styrke, og derfor burde han også være med fremme i dette løb. Hans gode resultat i torsdags skyldtes dog i højere grad en god position end hans topfart, og han får det sværere i denne finale. Han er nemlig ikke ren sprinter og er formentlig ikke hurtig nok i en ren spurt som denne. Samtidig har han ikke meget støtte, da kun Dennis Van Winden kan køre ham frem. Kan han igen få Degenkolbs hjul i kraft af sin gode positioneringsevne, kan man dog intet udelukke.

Bora skal igen finde ud af, om de vil køre for Michael Schwarzmann eller Erik Baska. I torsdags var det Baska, der fik chancen, men en punktering til Aleksejs Saramotins i finalen betød, at man løb tør for kræfter for tidligt. Det er nærliggende at tro, at Schwarzmann nu skal have sin mulighed, og han har måske en endnu bedre chance end Baska, der ikke har gjort meget væsen af sig i de seneste par sæsoner. Schwarzmann har imidlertid kørt godt i Vueltaen og er derfor nok det bedste kort. Toget er blandt de bedste, men man kan desværre frygte, at ingen af de to er hurtige nok til at vinde i dette felt,

Det er også værd at fremhæve Albert Torres, der er en del af det spanske banelandshold. Han har tradition for altid at blande sig i spurterne i dette løb, hvor han som led i sine baneforberedelser er i god form. Han har flere gange vist, at han er ganske stærk i massespurter på landevejen også, selvom det desværre kneb lidt på Mallorca sidste år. Med en 5. plads i torsdagens løb, fik han dog vist, at formen i år er god, ligesom han også klatrede overraskende godt i fredagens hårde løb. Banleandsholdet har masser af power til at køre ham frem, og han kan derfor atter levere et godt resultat. Også Xavier Canellas kan tænkes at blande sig i spurten for spanierne.

Fortuneo-Samsic habde ikke meget held i den første spurt, hvor unge Bram Welten kun blev nr. 14. Han har imidlertid som U23-rytter, at han er en ganske lovende sprinter, og Fortuneo har her et ganske udmærket hold til at køre ham frem, specielt med Maxime Daniel, der sågar selv kan blive givet rollen som førstesprinter. Welten har vundet en etape i Baby Giroen og har fremtiden foran sig. Det skal blive spændende at se ham dyste i en mere enkel finale, hvor erfaring spiller en mindre rolle.

Movistar har ladet Daniele Bennati blive hjemme og satser i stedet på Carlos Barbero , der har erfarne Jose Joaquin Rojas til at køre sig frem. Barbero viste på i dagens løb og i Tour Down Under ganske god form, men han får det formentlig svært i dette løb, der er alt for let for den ret hårdføre spanier, der foretrækker at spurte op ad bakke. Movistars bedste chance er at gøre løbet hårdt på stigningen og måske komme af med nogle af Barbero værste rivaler.

Endelig vil vi pege på unge Nelson Soto, der i Latinamerika har vist lovende takter som sprinter. Dette er imidlertid hans første store løb i Europa, og det vil derfor være meget at forlange, at han allerede nu skulle kunne sejre. Samtidig stiller Caja Rural ikke just med et lead-out, og derfor skal han klare finalen alene. Det gik ikke specielt godt i torsdags, men han burde i teorien have en bedre chance denne gang, hvor det i højere grad handler om topfart.

***** John Degenkolb

**** Jasper De Buyst, Wouter Wippert

*** Kenny Dehaes, Sondre Holst Enger, Michael Schwarzmann

** Erik Baska, Albert Torres, Bram Welten, Carlos Barbero, Nelson Soto

*  Maxime Daniel, Coen Vermeltfoort, Christophe Noppe, Xavier Canellas, Enrique Sanz, Aaron GrosserJose Joaquin Rojas, Jasper Stuyven, Moreno Hofland

Danskerne

Michael Carbel springer også det sidste løb over for Fortuneo-Samsic, og dermed er der for tredje dag i træk ikke dansk deltagelse.

Tidligere udgaver af løbet

Du kan gense Dan McLays dramatiske sejr fra sidste år, André Greipels sejr fra 2016, Matteo Pelucchis sejr fra 2015, Sacha Modolos sejr fra 2014 samt Kenny Dehaes’ sejr fra 2013.