Optakt: VM i cykel cross 2016

Aldrig før har der været så mange klasser til verdensmesterskaberne i cross. Herrerne dyster i de sædvanlige tre klasser opdelt i junior, U23 og elite, men for første gang er der mere end én klasse hos damerne, da der ud over elitekategorien også er en klasse for alle ryttere under 23 år, hvorved de unge dameryttere, der ikke helt kan være med på eliteniveauet, har en chance for ikke bare at blive kørt midtover i deres måske første VM-deltagelse. Det gælder blandt andre danske Caroline Bohé, der i en alder af blot 16 år(!) deltager i den debuterende U23-kategori.

Det er beviset på den udvikling, som cross har oplevet de senere år, hvor hele verden uden for Belgien pludselig har fået øjnene op for sporten og oplevet en massiv vækst i interesse og deltagerantal i de lokale og nationale løb. I Danmark har vi også tydeligt kunne mærke det, fornemt eksemplificeret ved årets DM-arrangement, der havde det højeste deltagerantal nogensinde.

Særligt i USA og Storbritannien har der været stor fremgang, og sporten er populær som aldrig før på grund af den fantastiske forening af fremragende sportslig underholdning og rendyrket hyggestemning på lægterne. Vi er stadig ikke på højde med de belgiske tilskuerantal, men vi kryber stille og roligt opad.

Læs også

Starttider: Prolog til Romandiet Rundt 2024

Til VM 2016 er vi efter tre års fravær tilbage i sportens epicenter, når Heusden-Zolder lægger sand til årets rute. Belgien har en helt særlig fascination og entusiasme omkring sporten, og det er ikke mærkeligt, at de er en decideret stormagt, når det kommer til de sportslige resultater. Således også i år, hvor Belgien hos herre eliten har stået for 14 sejre i årets 20 største løb, og værd at bemærke er det også, at Holland har taget de resterende seks.

I de forskellige kategorier er det også belgiere, som præger favoritlisterne, men nabolandet Holland er virkelig kommet op på siden af dem denne sæson, ligesom amerikanere, franskmænd og italienere er blandet ind i favoritpuljen - og så en enkelt dansker midt i det hele. Man kan fortsat forvente en enorm folkefest i Heusden-Zolder, når verdens bedste crossryttere lægger fra land med brøl, koklokker og skralder til at opmuntre dem fra op mod 80.000 tilskuere. Og mon ikke der ryger en Leffe eller to - eller ti! - ned i løbet af dagen.

Ruten

Underlaget i Heusden-Zolder byder på lidt af hvert. Der er græs, en smule mudder og masser af sand og lidt ekstra forhindringer i form af et par broer. Og så er der godt med bakker!

Starten går på en bred vej på behagelig asfalt. Der er godt hundrede meter til at få gang i cyklen, inden rytterne til venstre drejer ind i terrænet og direkte ind i de udfordrende sving, hvor flere var nede at ligge allerede på første omgang, da der var World Cup på ruten i december. Derefter er der en bro, en af de længere af slagsen, og så videre rundt i et par små sving.

Det går lidt op og ned med små skrænter og helt korte, stejle bakker og rundt i masser af sving, og det er generelt en hurtig rute, der kan blive endnu hurtigere, hvis frosten for alvor sætter ind.

Efter endnu en bro omkring halvvejs rammes nogle af rutens længste langsider, men stadig med små afbrydelser i form af bump og lette sving. Derefter dukker løbets helt store udfordring op på sidste del af ruten. I tungt sand skal rytterne af cyklen og løbe op af en bakke, og fra toppen har de ikke mange meter til at få cyklen i gang igen, inden en stejl bakke virkelig kommer til at trække syren helt ud i tåspidserne. Det er her, det afgørende angreb kan sættes ind, for der er ikke terræn til at hente en konkurrent ind igen.

Fra toppen gælder det et par korte mere eller mindre tekniske nedkørsler til den asfalterede opløbsstrækning, og så skal der bare spurtes til målstregen.

Læs også

Optakt: Tour de Romandie

Favoritterne - U19 herrer

Vi tager løbene i kronologisk rækkefølge, som de køres i weekenden og starter med juniorherrerne. Generelt er juniorkategorien en spændende en af slagsen, da der i medaljekampen kan dukke ryttere op, som måske kun har kørt enkelte crossløb hen over vinteren, fordi de satser mere på mountainbike. Et fornemt eksempel er Simon Andreassen, der sidste år som bekendt gik hen og blev verdensmester med kun ét større internationalt crossløb i benene.

Skal vi alligevel pege på favoritter ud fra de cykelløb, der er kørt denne vinter, har to ryttere været de bedste, når man ser over hele sæsonen: Belgiske Jappe Jaspers og hollandske Jens Dekker. I både World Cuppen og Bpost Bank Trofee-serien er de fuldstændig lige, og nærmeste forfølger er langt tilbage. Dekker har vundet otte løb denne sæson. Jaspers har vundet seks.

Den seneste måned har de dog slet ikke være så dominerende, som de var midt på sæsonen. Nå ja, de blev begge nationale mestre i deres alderskategori tidligere i januar, så det er ikke, fordi formen ikke er der, men de har oftere end før været noget længere nede på resultatlisten. I søndagens World Cup i Hoogerheide tog Dekker så sejren, mens Jaspers endte et godt stykke nede af resultatlisten for anden uge i træk. Det tipper favoritværdigheden over til Dekker og sætter store spørgsmålstegn ved Jaspers, og der er heller ikke så langt ned til de næste, som vi ville have spået for en måned siden.

Jens Dekker, Jappe Jaspers og Tanguy Turgis på podiet efter World Cuppen i Namur. Foto: UCI

Hos de tre næste i rækken, franske Tanguy Turgis og Thomas Bonnet og hollandske Mitch Groot, har der ligeledes været store udsving i formen. Turgis startede skidt, men er kørt i top fire de sidste fire World Cup-afdelinger, og han virker som et rigtig godt bud på den nederste podieplads.

Bonnet har svinget fra løb til løb og blev nummer 11 i den forrige World Cup. Til gengæld vandt han generalprøven i Heusden-Zolder i december foran Jaspers og Turgis, og det giver uanset hvad løfter om, at han er klar til at kæmpe med om guldet på den her rute.

Groot startede ikke sæsonen som lyn og torden, men i november måned var han virkelig godt kørende og kørte i top fire i fire ud af fem løb. De to World Cup-afdelinger i slutningen af december fik det til at se ud, som om han havde tabt pusten, men forrige søndag bragede han tilbage med en sejr i Lignières-en-Berry - sin første denne sæson - og han ligner den måske mest interessante outsider med potentialet til at vinde, men alligevel en tendens til at ende lige uden for podiet.

Amerikanske Gage Hecht fik også en stjerne i sidste års optakt, men han indledte ikke sæsonen 2015/2016 på samme overraskende imponerende måde. Alligevel har han trukket sit niveau op i december og kan sikre den amerikanske succes allerede fra start, hvis han tager en medalje. Samme gælder landsmanden Spencer Petrov, der har haft større udsving, men været tæt på toppen et par gange. Og hvem er ham Thomas Pidcock, der pludselig hoppede ind på andenpladsen i søndags? Ja, ryttere popper ind i juniorklassen og overrasker.

Hele tre danskere er at finde hos juniorherrerne - Christian Duus Storgaard, Andreas Lund Andresen og Carl Erik Sørensen. Storgaard blev dansk mester i januar foran Sørensen, mens Andresen måtte nøjes med fjerdepladsen. Alligevel er Andresen nok det bedste bud på en regulær crossrute som denne, og han kandiderer kraftigt til en top 20. Kan Storgaard finde samme aggression og storform frem som til DM, så bliver han også interessant at følge. De tre danskere får æren af at køre med nummer 2, 3 og 4 på grund af Simon Andreassens sejr sidste år.

Favoritvurdering

***: Jens Dekker

**: Jappe Jaspers

*: Tanguy Turgis, Thomas Bonnet, Mitch Groot, Gage Hecht, Spencer Petrov, Thijs Wolsink, Thomas Pidcock, Seppe Rombouts

Favoritterne - U23 damer

Den nye kategori i rækken er den absolut sværeste at forudsige. Mest af alt fordi der ikke er andre løb hele sæsonen, hvor det kun er U23-damerne, som skal konkurrere direkte, og de to største favoritter til U23-guldet, Thalita de Jong og Sabrina Stultiens har valgt at køre elitens løb. Det eneste løb, der er kørt specifikt i denne klasse, var til europamesterskaberne i starten af november, og det er meget længe siden!

Podiet fra U23-EM: Maud Kaptheijns, Femke Van den Driessche og Alice Maria Arzuffi. Foto: start-box.de

Dengang vandt Femke Van den Driessche en ganske sikker sejr i en periode, hvor hun kørte næsten lige op med eliterytterne. Siden da er det kun gået ned ad bakke for belgieren, som så alligevel kom ovenpå og blev belgisk mester i sin aldersklasse i starten af januar. Hvor står hun henne?

Læs også

Optakt: Prolog til Tour de Romandie

Andenpladsen til EM, Maud Kaptheijns, så ud til at holde formen resten af november, men i de følgende World Cups har hun alligevel været langt væk, og nøjagtig det samme kan siges om den italienske bronzevinder og nationale U23-mester, Alice Maria Arzuffi. Ingen af de tre skiller sig ud som den store favorit, men det ligner, at medaljedysten skal stå mellem medaljetagerne fra U23-EM.

Bag dem står italienske Chiara Teocchi, amerikanske Ellen Noble og østrigkse Nadja Heigl som de bedste bud i kampen om de resterende top fem-placeringer. Og så deltager tjekkiske Jana Czeczinkarova, der kun har kørt løb i selskab med de andre to gange i sæsonen, men der har hun til gengæld også gjort det rigtig godt.

VMs fjerde dansker skal i aktion i denne kategori, da blot 16-årige Caroline Bohé er blevet udtaget. Ingen ved helt, hvad man kan forvente af den danske mester for dame elite, som jo egentlig satser på mountainbike. Hun blev nummer 27 til U23 EM, så en plads i top 25 vil være glimrende for hende. Bohé kører med nummer 47 på ryggen.

Favoritvurdering

***: Femke Van den Driessche

**: Maud Kaptheijns, Alice Maria Arzuffi

*: Chiara Teocchi, Ellen Noble, Nadja Heigl, Jana Czeczinkarova

Favoritterne - elite damer

Med Marianne Vos og Pauline Ferrand-Prevot ude skulle man tro, at damekategorien var mere åben end nogensinde før, men i stedet er en lige så stor favorit trådt ind på scenen. VM-sølvvinderen fra Tabor, Sanne Cant, har til tider destrueret feltet og fører både Superprestige, Bpost Bank Trofee og World Cuppen. 15 sejre ud af 25 løb er det blevet til denne vinter, og i de ti resterende er hun ud over en enkelt DNF kun endt uden for top fire én gang. I december så hun ud til at have tabt lidt form, men hun er kommet stærkt igen i januar med et belgisk mesterskab og sejr i den franske World Cup-afdeling. Hun er den oplagte favorit.

Sanne Cant. Foto: Feltet.dk

Landsmandinden Ellen Van Loy ligner ligeledes den oplagte favorit til andenpladsen. Én sejr og ni podiepladser er det blevet til, hvoraf de fem er kommet denne måned, og hun virker uhyggeligt formstærk. Hun har dog ikke samme vinderinstinkt som Cant, men alligevel er det kun en måned siden, hun slog hende i en direkte duel i Superprestige-løbet i Diegem. Kan Van Loy finde det ekstra frem og udfordre sin overkvinde?

Lige bag belgierne er det et meget stort felt af mulige medaljetagere. Den seneste måned har italienske Eva Lechner været den nærmeste til de to, og hun virker til at have timet formen rigtig godt efter et mindre formdyk midt på sæsonen. USAs bedste bud, Katherine Compton, kører ikke mange europæiske løb, men hun er uhyggeligt stabil og vil helt sikkert køre med om medaljerne. Så skal hun bare håbe på, hun ikke laver samme uheldige nummer som sidste år, hvor hun tabte bronzemedaljen i de sidste to sving.

Den britiske duo Nikki Harris og Helen Wyman er altid med, hvor det er sjovt, og det virker særligt til, at førstnævnte har taget sine evner til det næste niveau denne sæson, og hun tog endda sin første World Cup-sejr i Namur. Wyman er som altid med i toppen og har så alligevel ikke helt ramt niveauet de sidste par World Cups. Man skal dog aldrig regne den stærke brite ude.

Pavla Havlikova virker til at have fejltimet formen lidt og missede noget overraskende det tjekkiske mesterskab, men hun var blændende god i starten af sæsonen, så man må ikke regne hende ude. Den franske mester Caroline Mani har holdt sig mest i USA, hvor hun har hentet podieplaceringer i bunkevis. Hun kom til Europa i december, og det er gået rigtig godt med top fem-placeringer i alle tre World Cups, hun er stillet op i. Og så dumpede Sophie De Boer lige ind blandt favoritterne med sin meget flotte og sikre sejr i søndags. Kan hun tage alle på sengen?

Favoritvurdering

***: Sanne Cant

**: Ellen Van Loy

*: Eva Lechner, Katherine Compton, Nikki Harris, Helen Wyman, Pavla Havlikova, Caroline Mani, Sophie De Boer, Thalita de Jong

Favoritterne - U23 herrer

Den med danske øjne mest interessante kategori er U23-herrernes løb om søndagen, og det er generelt også en utroligt spændende kategori. Her er nogle af de ryttere, som er morgendagens stjerner, og nogle af dem viser potentiale til at gå i sko, der lige nu tilhører folk som Wout Van Aert og Mathieu van der Poel - ryttere, som jo i virkeligheden stadig kunne køre denne kategori, men er så gode, at de holder sig til eliten.

Eli Iserbyt. Foto: Thomas Nyhus / Rawshooter

Læs også

Bernal bedre end før det skæbnesvangre styrt: Vil være verdens bedste

Sidste år udnævnte vi Eli Iserbyt (Belgien) til favorit i juniorløbet, men han blev snydt af suveræne Simon Andreassen. Igen i år sætter vi vores penge på Iserbyt, men denne gang i U23-kategorien som førsteårs seniorrytter, hvor han har domineret U23-scenen på et niveau langt over forventet, ligesom Simon Andreassen har i de danske løb.

Iserbyt havde lidt startvanskeligheder, men da han først kom i gang, så han sig aldrig tilbage. Fra og med sin sejr i Superprestige i slutningen af oktober er det blevet til otte sejre i de 11 løb, han har gennemført. Quinten Hermans og Daan Hoeyberghs havde forventet at skulle dominere U23-scenen denne sæson, men de er blevet overrumplet af deres to-tre år yngre landsmand gang på gang, og Iserbyt ser ikke ud til at have skruet ned for blusset på denne side af nytåret, selvom søndagens World Cup faktisk gav en sikker sejr til Hermans foran Iserbyt.

Hermans har umiddelbart det mentale overtag mellem sig selv og Hoeybergs blandt andet gennem sin føring i Bpost Bank Trofee, lidt højere placeringer i de fleste løb og en sejr i den direkte duel om EM-guldet i november. Hermans har været meget stabil hen over vinteren, og kun Iserbyt har afholdt ham fra at tage mange store sejre. Hoeyberghs har lige været et enkelt skridt efter, men var alligevel bedre end Hermans i Heusden-Zolder, og de tre ligner umiddelbart det mest oplagte bud på favoritterne i den tætte kamp om guldet.

Netop Heusden-Zolder bød på en meget tæt kamp mellem en række ryttere, og de to andre, der kørte på podiet, vinderen Joris Nieuwenhuis og tredjepladsen Adam Toupalik, er også interessante VM-udfordrere, selvom de måske ikke har vist samme høje niveau gennem hele vinteren. Femtepladsen på dagen, franske Clement Russo, har svinget lidt, men kørt virkelig godt i World Cups, hvorfor man kan tillade sig at forvente en fransk top fem-placering. Syvendepladsen, Gioele Bertolini, har været stabilt godt kørende hele vinteren og til tider været helt tops, senest i Namur, hvor han blev nummer to kun overgået af Iserbyt. Italiensk metal er slet ikke en umulighed.

Og så er der nummer ni fra Heusden-Zolder. Han er dansk, regerende juniorverdensmester, førsteårssenior, og han hedder Simon Andreassen. Danskeren har ikke boltret sig i crossløb, men hans formidable teknik fra mountainbiken og fremragende fysiske form kan give ham mulighed for store ting. En dansk verdensmester for andet år i træk? Det er ikke umuligt, men det ser på papiret sværere ud end sidste år. Danskeren kører med nummer 49.

Favoritvurdering

***: Eli Iserbyt

**: Quinten Hermans, Daan Hoeyberghs

*: Joris Nieuwenhuis, Adam Toupalik, Clement Russo, Gioele Bertolini, Simon Andreassen, Daan Soete, Thijs Aerts

Simon Andreassen og Eli Iserbyt til junior-VM 2015. Foto: Thomas Nyhus / Rawshooter

Favoritterne - elite herrer

Så er vi nået til mesterskabernes sidste klasse - den, der som regel er mest prestigefyldt og imødeset med mest spænding, men som på papiret i år ligner den absolut mindst interessante klasse. Medmindre man er vild med bronzedueller.

Sidste år vurderede vi Mathieu van der Poel som værende smal favorit i den forventede tætte duel med Wout Van Aert om VM-guldet. Det endte på ingen måde tæt, da et underligt løb var fyldt med tekniske fejl og uheld for Van Aert, mens van der Poel ligeledes teknisk ustabilt kørte sig til en sikker sejr. Igen i år må hollænderen trække stikket som den med de største forventninger på sine skuldre, men denne gang er det på en helt anden baggrund.

I efteråret var der ingen tvivl hos nogen: Wout Van Aert ville blive verdensmester på hjemmebanen i januar måned. Fra World Cuppen i Las Vegas i september til World Cuppen i Heusden-Zolder i slutningen af december var han blandt de to bedste i alle 20 løb, han kørte - heraf blev det til 14 sejre. Dominansen tog et lille dyk i slutningen af oktober og en del af november, hvor han “kun” vandt fire af sine ni løb. Men så fandt han trådet frem igen og vandt fem løb i træk.

Men så trådte en vis hollænder ind på scenen.

I slutningen af november kørte Mathieu van der Poel sit første crossløb i sæsonen efter en langvarig knæskade, og selv Van Aert glædede sig til hans comeback, fordi det kunne give ham den konkurrent, han havde manglet i tre måneder. Og det skal vi da lige lov for, han fik.

Siden World Cuppen i Namur den 20. december har Van Aert ikke vundet et løb, som van der Poel også har deltaget i. Hollænderen har taget fire World Cup-sejre, det hollandske mesterskab og et par andre skalpe hist og her.

Læs også

Optakt: 3. etape af Presidential Tour of Türkiye

van der Poel er dette år stor favorit til guldmedaljen, og det vil faktisk være en decideret overraskelse, hvis ikke han forsvarer sit verdensmesterskab. Ruten passer ham glimrende med langsider, sving og den hårde bakke på den sidste del, så det er svært at se nogen træde op på hans niveau.

Sidste års VM-podie: Wout Van Aert, Mathieu van der Poel og Lars van der Haar. Foto: Thomas Nyhus / Rawshooter

Van Aert er en næsten lige så stor favorit til sølvet. I indeværende kalenderår er det blevet til sejre i det belgiske mesterskab og Bpost Bank Trofee og to andenpladser bag van der Poel i de to World Cups, så det er ikke, fordi formen ikke er der. Umiddelbart skal han finde noget ekstraordinært frem, hvis han skal true hollænderen, og selvom de resterende konkurrenter er kommet tættere på ham de seneste uger, så er det svært at se nogen skubbe ham en tak længere ned ad podiet.

Bag de to favoritter står to ryttere med de bedste kort på hånden til at snuppe bronzemedaljen, og det er endnu en belgisk-hollandsk duel. Lars van der Haar startede sæsonen rigtig fint, og i november lignede han pludselig den eneste, der kunne udfordre Van Aert resten af sæsonen, da han tog en World Cup-afdeling og et europamesterskab for næsen af belgieren. Siden da har formen taget et lille dyk, og søndagens præstation i Hoogerheide var ikke frygtindgydende, selvom en tredjeplads ugen før giver hollandske forhåbninger om en gentagelse af sidste års podie.

I stedet synes Kevin Pauwels at være trådt ind som den bedste af de næstbedste de seneste uger efter en meget stabil sæson, hvor han i skrivende stund er på podiet i alle tre store løbsserier. I søndags var han ikke langt fra Van Aert, og selvom han - ligesom sidste år - ikke har killerinstinktet til at blive verdensmester, så er en bronzemedalje ikke usandsynlig. Han skal kun have skovlen under van der Haar.

22-årige Laurens Sweeck har kørt en meget flot første sæson i eliteklassen, og efter et lille formdyk i december ser han ud til at være klar til at deltage i en dyst om bronzemedaljen. På forhånd ser det ud til, at han skal duellere med den noget mere erfarne Tom Meeusen om den sidste plads i top fem, og den duel er næsten lige, men det vil alligevel overraske mere, hvis det blev Meeusen, som snupper bronzemedaljen, end hvis det blev Sweeck. Meeusen startede sæsonen noget tungt og fik så styr på formen i løbet af november og december, så mon ikke han gentager top seks-placeringen fra sine sidste tre deltagelser.

VM i Heusden-Zolder er det allersidste mesterskab for Sven Nys. Den 39-årige legende stopper efter denne sæson, og en VM-triumf vil være det ultimative punktum, men det virker usandsynligt. Hans optakt og sæson har været langt bedre end sidste år, og han er lige nu i top fire i de tre store løbsserier, så det er ikke, fordi han er været væk på samme måde som i fjor. Hvis han alligevel skulle gå hen og blive verdensmester på søndag, så er det, fordi han har gået og skjult sin form, og det ville være en overraskelse for de fleste. Kan han sætte punktum med en top fem-placering, vil det være et glimrende resultat, selvom det nok ikke er det, han håber på.

Én dansker er til start i feltet, og det er Kenneth Hansen. Han blev nummer 38 sidste år og siger selv, at han har udviklet sig siden sidst, så han håber på mere. De World Cups, han har kørt, giver ikke umiddelbart forhåbninger til det, men der er nok ikke tvivl om, at danskeren har timet formen nøjagtigt til denne periode, så måske er en top 30 ikke så umuligt, som det umiddelbart kan se ud. Hansen har nummer 61 på ryggen.

Favoritvurdering

*****: Mathieu van der Poel

****: Wout Van Aert

***: Lars van der Haar, Kevin Pauwels

**: Laurens Sweeck, Tom Meeusen

*: Sven Nys

Program:

Lørdag:

11.00: Herre U19

13.00: Dame U23

15.00: Dame elite

Søndag:

11.00: Herre U23

15.00: Herre elite