Feltet.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart.
ACCEPTÈR COOKIES » LÆS MERE »

Foto: Movistar Team

Optakt: Vuelta a la Rioja

Del på Twitter
Del på Facebook
Udskriv artikel

01.04.2017 kl. 21:32 af Emil Axelgaard.

Den spanske kalender er ikke, hvad den engang var, men der findes stadig en ganske imponerende løbsblok i begyndelsen af april. Med Vuelta al Pais Vasco som det store højdepunkt er der i løbet af de næste ti dage løb i landet hver eneste dag. Før WorldTour-løbet starter på mandag, får rytterne chancen for at varme benene op i to endagesløb, og efter at klatrerne viste sig frem i lørdagens GP Miguel Indurain, er det nu sprinternes chance for at teste formen i søndagens meget fladere Vuelta a la Rioja.

Løbets rolle og historie

I forrige århundrede var den spanske kalender fuldt med etapeløb i foråret, og man kunne faktisk tilbringe næsten hele perioden ved udelukkende at køre på Den Iberiske Halvø. Desværre har den økonomiske krise taget hårdt på landet, og nu om dage er der næsten intet tilbage af den engang så flotte kalender.

 

Ikke overraskende afvikles de fleste af de tilbageværende løb i det cykelgale Baskerlandet, der har en serie af endagesløb i sensommeren, hvor det hele kulminerer med Clasica San Sebastian. Dets største begivenhed er imidlertid Vuelta al Pais Vasco i april, og det regionale etapeløb er både et af forårets helt store etapeløb på WorldTouren samt den vigtigste begivenhed i den største løbsserie på den spanske kalender.

 

Etapeløbet kommer som det helt store højdepunkt midt i serien, inden det hele afsluttes med det lille endagesløb Klasika Amorebieta næste søndag. Denne weekend byder på to endagesløb, der både giver muligheder for de hurtige folk og klatrerne til at teste formen før næste uges store løb. Mens klatrerne og de eksplosive puncheurs jagtede sejren i lørdagens GP Miguel Indurain, kan sprinterne gå efter guldet i søndagens Vuelta a la Rioja.

 

Spanien har altid primært været fokuseret på etapeløb, og der er derfor ikke mange endagesløb på kalenderen. De fleste regioner har deres egen tour, og Vuelta a la Rioja var da også oprindeligt det lokale etapeløb. Det blev første gang afviklet i 1957 og har traditionelt været afviklet som led i en større festival i september. I 1996 blev det imidlertid flyttet til april for at undgå et uheldigt overlap med Vueltaen, og nu om dage har det fundet en fin placering som sprinternes sidste chance for at teste formen forud for Baskerlandet Rundt.

 

Uheldigvis har den økonomiske krise også ramt Vuelta a la Rioja hårdt, og i 2009 var der stor risiko for aflysning. Modsat mange andre lykkedes det arrangørerne at redde deres løb, men som det er tilfældet for Vuelta a Murcia, er løbet blevet reduceret til et endagesløb. Siden da har det været afviklet over bare en enkelt dag på en rute, der passer sprinterne bedst. De første udgaver var ganske vist ganske kuperede, men nu har man fundet et nyt format, der tilgodeser de hurtige folk. De seneste fire udgaver er således blevet afgjort i massespurter. Efter Francesco Lascas sejr i 2013 har Orica-Scott sat sig på løbet ved at vinde det tre gange i træk med Michael Matthews (2014 og 2016) og Caleb Ewan (2015). Sidste år slog Matthews Carlos Barbero og Samuel Caldeira i spurten, men han vender ikke tilbage for at forsvare titlen. Barbero og Caldeira er imidlertid begge med igen.

 

Ruten

Ruten til Vuelta a la Rioja varierer altid en anelse fra år til år, men i de seneste par sæsoner har grundskabelonen været den samme. Løbet er relativt kort og sender først rytterne ind i det kuperede terræn vest for start- og målbyen Logrono, hvor der venter et par mindre stigninger. Turen tilbage til bycentrum er imidlertid relativt flad, og derfor har løbet traditionelt været for sprinterne.

 

I år skal rytterne tilbagelægge beskedne 154,8 km, og igen er Logrono både start- og målby. Fra starten bevæger man sig straks mod sydvest i jævnt stigende terræn, inden det flader ud efter en lille nedkørsel. Efter at have nået det sværere terræn vest for byen rammer man dagens eneste katgeoriserede stigning, Villaverde de Rioja (3,6 km, 4,6%), der har top efter 54,7 km. Herefter fortsætter man mod nordvest frem til byen Santo Domingo de la Calzaida, der efter 78,2 km markerer det vestligste punkt.

 

Resten af løbet består af en lang tur tilbage østpå til målbyen Logrono, og der er stort set hele vejen tale om let faldende terræn afbrudt af et par små bakker. Først i de sidste 20 km flader det ud, og selvom der også her venter nogle ganske små stigninger, er det stort set fladt. Til slut slår man en lille sløjfe rundt m byen for at ramme centrum østfra. Finalen stiger ganske let og det sidste sving kommer med 1000 m til mål.

 

I forhold til sidste år er løbet forkortet en anelse, og der er denne gang kun én kategoriseret stigning på programmet. Samtidig er der betydeligt længere fra toppen af sidste bakke, og i det hele taget er sidste halvdel af løbet betydeligt lettere.

 

 

 

Vejret

Rytterne ventes at få forrygende vejr til Baskerlandet Rundt, men de to opvarmningsløb bliver præget af vanskelige betingelser. Heldigvis kører rytterne tidligt, og det betyder, at de sandsynligvis får solskin og temperaturer på 15 grader samt undgår det regnvejr, der ventes at ramme sidst på eftermiddagen. Vigtigere er det imidlertid, at det bliver meget blæsende med en hård vind fa nordvest. Det giver primært sidemodvind i første del, men inden vendepunktet følger et farligt sidevindsstykke. Herefter vil der være sidemedvind på turen hjem til Logrono, inden man til allersidst drejer ind i modvind til finalen.

 

Favoritterne

Vuelta a la Rioja har ry for at være et udpræget sprinterløb. Siden 2013 er hver eneste udgave endt i en massespurt, og der har ofte været tale om en ret ensidig affære. Det relativt svage sprinterfelt på en tid af året, hvor de hurtigste folk er samlet til klassikere i nord, har betydet, at Orica-Scott ofte har været det eneste hold med en topsprinter til start. Derfor har det været relativt let for det australske hold at vinde løbet tre år i træk, og de er hver eneste gang gået ind til løbet som de suveræne favoritter.

 

2017 kan imidlertid meget vel blive året, hvor traditionen brydes. Denne gang møde Orica-Scott op uden en rigtig sprinter, og de har derfor slet ikke samme interesse i en spurtafgørelse, som de har haft i tidligere udgaver. De har ganske vist Michael Albasini som en hurtig afslutter, men han har størst muligheder, hvis løbet bliver hårdt. Derfor vil Orica-Scott sandsynligvis i år forsøge at skabe splittelse.

 

Deres nye strategi kommer på det perfekte tidspunkt, idet betingelserne vel aldrig har været bedre for at gøre løbet hårdt. Ganske vist indeholder ruten mindre klatring end sidste år, men det har alligevel aldrig været stigningerne, der har kunnet gøre forskellen. Det har altid været vejrforholdene, der har kunnet skabe udskilningen, og med den voldsomme blæst, der ventes søndag, synes det nærmest utænkeligt, at der ikke vil opstå huller, når feltet drejer ind i sidevinden og dernæst har sidemedvind hele vejen tilbage til Logrono.

 

Feltet er betydeligt svagere end til dagens Vuelta a la Rioja, og der er således kun to WorldTour-hold til start, Movistar og Orica-Scott. De to mandskaber må formodes at kunne rive feltet i stumper og stykker og derefter placere hovedparten af deres ryttere i første gruppe. Derefter vil de sidde i en overtalssituation, hvor de vil lure på hinanden, og hvor flere mulige scenarier er i spil. Mest sandsynligt er det, at først gruppe skal spurte om sejren, men i ethvert sidevindsløb er det altid muligt at angribe i finalen, hvor alle er trætte, og hjælperytterne er væk. Hvis der kommer en gruppe afsted med ryttere fra både Movistar og Orica-Scott, som de begge er tilfredse med, er der gode muligheder for, at de kan holde hjem.

 

Meget afhænger af, hvor meget de to hold tror på deres sprintere. Orica-Scott vil have en vis tillid til Albasini, men de vil sikkert prøve at køre aggressivt alligevel. Det store spørgsmål er, om Movistar vil satse fuldt ud på en spurt med Carlos Barbero eller Jose Joaquin Rojas. De har imidlertid den luksus, at de har to hurtige afsluttere og derfor kan sende en af dem med i angrebene. Det øger chancen for, at en lille gruppe kører væk i finalen.

 

Mest sandsynligt er det dog, at det ender i en reduceret massespurt efter en hård gang sidevindskørsel. Der er som sagt ikke mange sprintere til start, og de, der er, er ikke blandt de hurtigste i feltet. Movistar har imidlertid den luksus, at de har to af de få hurtige folk, og de har dermed den luksus, at de kan vælge, hvem der skal satses på, Barbero eller Rojas. Det er ikke nødvendigvis nemt. Efter sin slemme skade fra Vueltaen og kontroversen i Catalonien kunne Rojas bruge en sejr. På den anden side er Barbero ny på holdet og netop købt ind som kaptajn i løb som disse.

 

Vi tror, at Movistars hjerte vinder over fornuften. Der er ingen tvivl om, at loyale Jose Joaquin Rojas har en særlig plads på holdet, og de ville elske at sende et klart signal ovenpå farcen i Catalonien ved at hjælpe den spanske mester først over stregen. På papiret er han og Barbero de hurtigste i løbet, og den af dem, der har holdets opbakning, vil være løbets favorit. Rojas viste i Catalonien, at han stadig er ganske hurtig, specielt efter et hårdt løb, og med Barbero til at køre lead-out bliver han svær at slå. Ofte har han været overladt til sig selv i spurterne, men da han for nogle år siden vandt en etape i Qatar og kæmpede om den grønne trøje i Touren, viste han, at han er hurtigere, end hans resultater tilsiger. Samtidig kan Movistar som sagt også bruge ham som et aggressivt kort i finalen, hvis løbet bliver hårdt, og Rojas er en ekstremt stærk rytter, der kan meget andet end at spurte. Han kan således vinde i flere scenarier og er vores favorit til at komme først over stregen.

 

Movistar kan imidlertid også vælge at give Carlos Barbero chancen. Spanieren hører ikke til blandt de hurtigste sprintere, men han har før vundet disse spanske sprinterløb, hvor sprinterfeltet har været relativt svagt. Med den samlede sejr i Volta ao Alentejo fik han en fremragende start på sin Movistar-tid, og han er derfor i ganske glimrende form. Han er ganske vist mest kendt for sin evne til at spurte op ad bakke, men i dette felt er han stadig blandt de allerhurtigste. Hvis han har Rojas til at køre lead-out efter et hårdt løb, bør Barbero kunne forbedre sidste års andenplads.

 

Michael Albasini er ganske vist ikke sprinter, men han er langt hurtigere, end mange tror. Således har han flere gange vundet massespurter i Tour de Romandie, og efter et hårdt løb kan han matche mange i en spurt. Det gælder specielt de folk, der er til stede i dette løb, og han er bestemt ikke uden chance mod hverken Rojas eller Barbero. Samtidig har han den fordel, at han i Michael Hepburn har en ekstremt kompetent lead-out man, og det kan netop være ham, der giver ham mulighed for at slå Movistar-folkene. Samtidig er han ikke bange for at angribe i finalen efter et hårdt sidevindsløb, og sidder han i den rigtige gruppe, er han ikke nem at slå.

 

Caja Rural stiller med Dylan Page, Eduard Prades og Justin Oien, der alle er hurtige afsluttere. Den rene sprinter er Page, der sidste år imponerede stort ved at spurte sig til et topresultat på Mallorca. Siden da har han imidlertid ikke været i nærheden af noget lignende, og i år har han heller ikke været tæt på et topresultat. Det skyldes imidlertid ofte en dårlig positioneringsevne, og han synes at have farten til mere. I dette løb er feltet langt svagere, og derfor vil kampen være mere intens. Det kan give ham bedre muligheder, specielt fordi han har to hurtige holdkammerater til at køre sig frem. Den store udfordring er at overleve og forblive frisk i sidevinden.

 

Hvis Page falder fra, kan Caja Rural satse på Prades, der også er en ganske hurtig afslutter. Han er imidlertid ikke ren sprinter og er mere en puncheur, der foretrækker en stigning i finalen. Efter et hårdt sidevindsløb kan det imidlertid ikke udelukkes, at han kan vinde, selvom hans bedste chance er at angribe mod slutningen. Det er også sådan, Oien kan komme i spil, men den unge amerikaner får næppe chancen i en decideret spurt.

 

Det lille Inteja-mandskab er til start med Albert Torres, der ofte har vist, at han kan blande sig i spurterne i de spanske løb. Specielt har han i løbene på Mallorca gjort det godt, og der er ingen tvivl om, at han har hurtigheden til at matche de bedste i dette løb. Formen i år har imidlertid ikke været imponerende, og løbets hårdhed kan meget vel vise sig at være for meget for spanieren. Han viste imidlertid fremgang i Den Dominikanske Republik i begyndelsen af marts. Sidder han med hjem til stregen, har Torres imidlertid en reel chance for at vinde.

 

Som sagt er der efter et hårdt løb altid gode muligheder for at angribe i finalen, og i et sådant scenarium fremstår specielt Michael Hepburn som en farlig herre. Australieren har i år fokus på landevejen, og det har båret frugt. Han synes at være blevet meget stærkere og kørte bedre end nogensinde i Tirreno-Adriatico. I dette løb skal han køre for Albasini, men efter et hårdt udskilningsløb bliver han ikke nem at fange, hvis han angriber mod slutningen. Samtidig er han hurtig på stregen, hvis han skulle have selskab.

 

Vicente Garcia De Mateos er ikke ren sprinter, men han er ganske hurtig efter et hårdt løb. Hans andenplads på kongeetapen i Algarve vidner om form, og da han samtidig blev nummer 10 i en af massespurterne på Mallorca, er det klart, at han er ekstremt alsidig. Derfor vil han være klar til at spurte mod slutningen af et hårdt løb, selvom hans bedste mulighed er at snige sig væk i en lille gruppe i finalen.

 

Samuel Caldeira blev sidste år nummer 3 i dette løb og vil være opsat på at gøre det endnu bedre. Han har imidlertid været i relativt skidt form i år, og vi tvivler på, at han har styrken til at sidde med, hvis det bliver hårdt. Sidder han med til spurten, er han imidlertid en af de få, der har styrken og farten til at vinde.

 

Også Jason Lowndes er en af feltets få sprintere, men han har hidtil ikke vist megen holdbarhed. På den anden side kom han med i udbruddet i dagens GP Miguel Indurain, og det vidner om øget holdbarhed. Vi tvivler stadig på, at han kan sidde der i finalen, men hvis han gør, har han en reel vinderchance.

 

Vi vil også pege på Stefan Schumacher og Jonathan Castroviejo som gode kandidater til at angribe i finalen, hvis løbet har været meget hårdt. Begge er ekstremt stærke på flad vej og bliver næsten umulige at hente. Sidstnævnte har den fordel, at han måske er stærkeste mand på flad vej, mens tyskeren til gengæld også har en ganske god spurt.

 

OPDATERING: Stefan Schumacher er i sidste øjeblik taget af startlisten

 

***** Jose Joaquin Rojas

**** Carlos Barbero, Michael Albasini

*** Dylan Page, Eduard Prades, Albert Torres, Michael Hepburn

** Vicente Garcia De Mateos, Samuel Caldeira, Jason Lowndes, Justin Oien, Jonathan Castroviejo

* Emils Liepins, Garikoitz Bravo, Filipe Cardoso, Daniel Moreno, Rory Sutherland, Alejandro Marque, Damien Howson, Ruben Plaza, Fabio Silvestre, Hector Saez, Domingos Goncalves, Mihkel Raim, Sebastian Mora

 

Danskerne

Der er desværre ikke dansk deltagelse i årets løb.

SENESTE

Vis valgte

MANDAG

Vis valgte

SØNDAG

Vis valgte

SENESTE: OPTAKTER

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: GIRO D'ITALIA

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: FELTET.DK HOLDNINGER

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: TOUR DE FRANCE

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: VUELTA A ESPAÑA

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM DE DANSKE KONTI-HOLD

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM WORLD TOUR HOLD

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: MATERIALE OG UDSTYR

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM DE DANSKE PROFFER

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: FORÅRSKLASSIKERNE

Vis valgte | Se hele artikelarkivet




 

Der er pt. ingen aktive salgsannoncer i vores brugtmarked.

Feltet.dk

Åsvinget 5

9800 Hjørring

Tlf. 5155 8966

info@feltet.dk