Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Optakt: Vuelta Ciclista al Pais Vasco

Optakt: Vuelta Ciclista al Pais Vasco

07. april 2014 10:10Foto: A.S.O.

Seks kuperede og garanteret drivvåde etaper i Baskerlandet danner optakt til Ardennerklassikkerne senere på måneden. Feltet er svagere end i Tirreno-Adriatico eller Catalonien Rundt, men dog med så rigelig stjerneglans til at fastholde interessen imellem de store brostensklassikkere.

Artiklen fortsætter efter videoen.

I denne tid er cykelsporten mere splittet end ellers. Mens de tunge, seje stjerner kæmper om æren i de store nordlige klassikkere i Frankrig og Belgien, forbereder de lette og klatrestærke profiler sig til forårsklassikkernes anden afdeling med Vuelta Ciclista al Pais Vasco (Baskerlandet Rundt).

 

Med sin kalenderplacering samt utallige korte, stejle stigninger udgør Baskerlandet Rundt en god optakt til de udfordringer, der venter i Amstel Gold Race, Flèche Wallonne og Liège-Bastogne-Liège. I fjor havde man designet en yderst svær rute, hvor Nairo Quintana dominerede på bjergafslutningerne og samtidig beviste, hvor anstændig en enkeltstartsrytter, han er. Årets rute er en anelse mildere, hvorfor den tiltaler en bredere vifte af ryttere, og hvor enkelstarten synes at ville få endnu større betydning for det endelige resultat. Da Quintana samtidig er draget tilbage til Columbia for at forberede sig til Giro d’Italia, så vi skal have fundet en ny vinder, og man må desværre konstatere, at startlisten savner en række prominente navne, særligt Joaquin Rodiguez og Chris Froome.

 

Ruten

Der er traditionelt ikke rigtig nogen flade etaper i Pais Vasco og årets udgave er ingen undtagelse. Der er tonsvis af kategoriserede stigninger på alle etaper, men alligevel kan man forvente en del afslutninger, der ender i en art massespurt. Havde Peter Sagan været til start, ville han have haft en fest, og formentlig vundet et sted mellem fire og fem etaper. I stedet skal man holde øje med ryttere som Michal Kwiatkovski (OmegaPharma-QuickStep) eller Michael Matthews (Orica GreenEdge), altså hurtige folk, som alligevel kan kæmpe sig med over stigningerne.

 

Læs også
Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet

 

Første etape har start og mål i Ordizia. Baskerlandet er et geografisk relativt småt område, hvor de fleste asfalterede veje køres adskillige gange på flere forskellige måder. Det er især tilfældet på første etape. Det er en typisk Pais Vasco-etape, hvor favoritterne skal være gevaldig opmærksomme, hvis ikke de vil smide sekunder. Etapen har otte kategoriserede stigninger, men der vil formentlig kun blive kørt rigtig cykelløb på den sidste: Kategori 2-stignineren Alto de Gaintza (2.3 km, 13 %), en kort men yderst stejl stigning, der køres to gange, og hvor der fra toppen af sidste opkørsel er under 7 kilometer til mål. Etaper som denne har før skabt huller.

 

De næste to etaper er egnet til ’sprinterne’. Særligt anden etape er nok det tætteste, man kommer på en flad etape i Pais Vasco - og der er immervæk stadig en stigning i kategori 1 på ruten. Alligevel er afslutningen relativ let og vil formentlig slutte samlet. Selvom tredje etapes standardetape til Vitoria-Gasteiz ser mere farlig ud på papiret, så viser historien, at etapen typisk vil slutte i en massepurt, som det var tilfældet de seneste par år, hvor Daryl Impey har vundet etapen.

 

Torsdagens etape med mål på Alto de Arrate er løbets nu traditionelle kongeetape - effektivt overtaget og inkorporeret fra det hævdvundne baskiske etapeløb Euskal Bizikleta. Etapen har fem kategoriserede stigninger, men feltet vil formentlig været relativt samlet indtil Alto de Arrate (7.3 km, 6.7 %), en nu rimelig ikonisk stigning, der også ofte benyttes i Vueltaen. Stigningen er stejlest i bunden og flader dernæst lidt ud, hvorefter der efter toppen følger en kort, stejl nedkørsel, hvor de afstande der er blevet skabt på stigningen typisk bevares. Huskereglen er, at den første rytter til at nå højresvinget med 100 meter til målstregen nærmest altid vinder etapen. Der er ikke tale om Mont Ventoux, så afstandene vil være relativt beskedne, og der er normalt, at en mindre gruppe spurter om sejren. Bemærk, at der ikke er bonussekunder i Pais Vasco, hvorfor afstandene vil være afgørende.

 

Efter kongeetapen venter en rigtig mellemetape, hvor det ikke vil være utænkeligt, at udbrud holder hjem. Samtidig er etapen så relativ let, at sprinterholdene kan tænke sig at holde det samlet. Favoritterne vil alle holde sig i ro, for dagen efter følger sjette etapes afgørende enkelstart. De seneste år har førertrøjen skiftet ejermand på den sidste etape, så det er svært at overdrive, hvor vigtig enkelstarten er i Pais Vasco. Årets enkeltstart er, som nærmest altid, mellemlang og kuperet. Set i lyset af, at årets rute er en smule lettere end de seneste par år, vil løbet mere eller mindre blive afgjort på disse godt 26 kilometer.

 

Rutevurdering

1. etape (07/04): Ordizia - Ordizia, 153,4 km (***)

2. etape (08/04): Ordizia - Dantxarinea (Urdazabi), 155.8 km (*)

3. etape (09/04: Urdazabi-Urdax - Vitoria-Gasteiz, 194.7 km (*)

4. etape (10/04): Vitoria-Gasteiz - Eibar (Arrate), 151 km (****)

5. etape (11/04): Eibar - Markina-Xemein, 160.2  (**)

6. etape (12/04): Markina-Xemein ITT, 25.9 km (*****)

 

Favoritvurdering

Når man skal udpege en mulig vinder af Pais Vasco, er der to kriterier, man skal vurdere rytterne efter. Først: Kan rytteren forventes at sidde med fremme på samtlige etaper, særligt afslutningen i Eibar? Det koger feltet ned til en håndfuld ryttere. Dernæst følger spørgsmålet: Hvor godt kører rytteren typisk på kuperede, mellemlange enkeltstarter?

 

Ud fra disse kriterier - suppleret af målbare ting som form og meget lidt målbare elementer som intuition - er vi nået frem til, at favoritten til årets Pais Vasco, må være Alejandro Valverde (Movistar). Dette er måske et lidt opsigtsvækkende valg, men lyt nu. Valverde er i gang med en af de der sæsoner, hvor alt går rigtigt. Han smadrede feltet i optaktsløbet GP Miguel Indurain. Læg dertil sejre Roma Maxima, Vuelta a Murcia og Vuelta a Andalucia, hvor han også vandt prologen. Han kørte endda et yderst anstændigt E3 Prijs Vlaanderen.  Alt går rigtigt for Valverde disse dage. Der er diamanter i de ben.

 

Så er der historikken. Valverde vandt på Alto de Arrate, da Vueltaen sluttede her i 2012. Vigtigst af alt, så er Valverde faktisk noget nær en specialist, når det kommer til kuperede, mellemlange enkeltstarter. Han kører altid gode enkelstarter i Baskerlandet og har historisk gjort det glimrende i Critérium du Dauphinés meget lignende enkeltstarter. I Tourens kuperede sidste enkelstart sluttede Valverde i top-5.

 

De to umiddelbart største rivaler til Valverde har ikke vist samme stabilitet udi kuperede enkeltstarter. Alberto Contadors (Tinkoff-Saxo) har været i forrygende form i denne sæson, men enkelstarten ligner stadig et svagt punkt og resultaterne er meget svingende. I teorien burde den afgørende enkeltstart passe ham glimrende - ligesom han før har vundet i Eibar - men præstationerne på enkeltstartscyklen er simpelthen så svingende. Derudover ville han nok have foretrukket en hårdere rute.  

 

Læs også
Van der Poel tvivler ikke, men foretog sen ændring efter skuffelse

 

Hvor Tejay Van Garderen (BMC) altid er fantastisk på flade enkelstarter - ja, sågar bjergenkeltstar - så synes kuperede enkelstarter at være en svaghed. De varierede, tekniske ruter passer ikke rigtig amerikanerens imponerende tempokørsel. Van Garderen har generelt udviklet sig til en yderst fremragende, balanceret etapeløbsrytter, men der stadig nogle spørgsmålstegn.

 

Feltet af tænkelige vindere slutter ikke her. Rui Costa (Lampre-Merida) har haft en lettere uheldig sæson, men har generelt vist fornuftig form og har traditionelt en rigtig fin enkelstart. Roman Kreuziger (Tinkoff-Saxo) er ikke sit holds mest oplagte bud, men tjekken har været fortrinligt kørende i 2014. Selvom Kreuziger er lige så svingende på enkeltstarten som sin kaptajn, så gør han det normalt bedst på enkeltstarter som disse. Jean Christophe Peraud er derimod ganske stabil på enkeltstarten. Franskmanden vandt fornyligt sit første etapeløb - Criterium International - hvilket må have været skøn oplevelse for en mand, der ellers primært har skovlet sekundære placeringer.

 

Ryttere som Carlos Bentancur (Ag2r La Mondiale) og Michal Kwiatkowski (OmegaPharma-QuickStep) er gode bud på ryttere, der kan fylde top 10 ud, men begge mangler lige det sidste for at komme rigtig i spil til sejren; Betancur en duelig enkeltstart, Kwiatkowski lidt udholdenhed på længere stigninger. Samtidig må man ikke undervurdere en mand som Simon Spilak (Katusha), der altid gør det godt i disse ugelange etapeløb, men hvis form er lidt svær at vurdere.

 

Der er to danskere til start: Michael Mørkøv og Jesper Hansen (begge Tinkoff-Saxo). De vil begge skulle køre helhjertet for Alberto Contador på alle etaper, men Mørkøv ville faktisk være et meget frækt bud på en etapevinder på massespurterne. Det vil næppe ske, for Tinkoff-Saxo kører altså primært efter devisen ’Alt for Alberto’.   

         

Favoritvurdering

*****: Alejandro Valverde

****: Alberto Contador, Tejay Van Garderen

***: Jean Christophe Peraud, Rui Costa, Roman Kreuziger

**: Simon Spilak, Carlos Bentacur, Michal Kwiatkowski

*: Cadel Evans, Benat Intxausti, Bauke Mollema, Fränk Schleck, Robert Kiserlovski

 

Strøtanker på falderebet

-- Nicki Sørensen gjorde i en alder af 38 debut i Flandern Rundt, hvor han sluttede som nummer 13 og med lidt mere intelligent kørsel sagtens kunne have sluttet i top 10. Benene var til det. Skønt.

 

-- Hjælperyttere bestemmer ikke, hvilke løb de gerne vil køre: De gør, hvad de bliver bedt om. Efter Flandern Rundt har Nicki Sørensen forklaret, hvordan han ofte har tryglet Bjarne Riis om at få lov til at køre Flandern Rundt, men Riis har altså altid foretrukket at Sørensen kørte Pais Vasco. Trist.

 

-- De seneste par år er det blevet mere og mere klart, at Michael Mørkøv er udset til i nogen grad at skulle overtage Nicki Sørensens rolle på holdet. Kulturbærer, luksushjælperytter, allrounder, navigatør. Alt det, som Nicki Sørensen bidrager med, skal Mørkøv nu også kunne. Det er derfor, Mørkøv har bedt om at få et løbsprogram, der matcher Alberto Contadors. Han vil gøre sig selv uvurderlig for sin spanske kaptajn. Drømmen for Mørkøv er naturligvis at være ved Alberto Contadors side, når Tour de France starter i England. Det ser umiddelbart meget lovende ud for Mørkøvs chancer. Håb.

 

-- Men intet er gratis. Mørkøv og Nicki Sørensen byttede løb. Mørkøvs succesfulde interne positionering i forhold til Contador har indirekte givet Nicki Sørensen chancen for endelig at forsøge sig i Flandern Rundt. I en alder af 38. Selvom Mørkøv lader til at have held med sit ’projekt’, så har det også konsekvenser. Michael Mørkøv mistede chancen for at tilegne sig erfaring i at køre Flandern Rundt. En erfaring, som brølstærke Nicki Sørensen manglede i Flandern Rundt. Nok har Nicki Sørensen gennemført en masse Tour de France, men søndag manglede Nicki Sørensen noget, som verdens største etapeløb ikke har kunnet skænke ham. Skillevej.    

 

-- Stjerner, derimod, har mere indflydelse på deres program. Roman Kreuziger er en stjerne. Sit holds anden stjerne. Indtil for et par dage siden var Roman Kreuziger ikke på startlisten til Pais Vasco. Dette var meget underligt af flere grunde. Først og fremmest havde Kreuziger jo vist så fornem form i Tirreno-Adriatico - hvorfor ikke udnytte den? Samtidig er det lidt en grundlov, at hvis man har seriøse ambitioner i Ardennerne, så skal man køre Pais Vasco - og Kreuziger er som bekendt forsvarende mester i Amstel Gold Race. Hvad var planen egentlig med Kreuziger? Der sker altså lidt mærkelige ting på Tinkoff-Saxo disse dage, hvor deres leg med sociale medier og Aprilsnarre er det mest harmløse. British Eurosport havde et indslag fra Tinkoffs-Saxos træningslejr, hvor rytterenes løbsprogrammer blev diskuteret. Bjarne Riis vil gerne have Kreuziger til at køre nogle flere løb for sig selv, uden Alberto Contador, hvorfor Riis foreslog, at Kreuziger kørte Romandiet Rundt. Kreuziger påpegede så med rette, at alle der nogensinde gør det godt Ardennerne også kører Baskerlandet. Et kompromis blev tilsyneladende fundet, men det er dæleme underligt, at man overhovedet tyggede på ikke at lade Kreuziger køre den beviseligt bedste optakt til Ardennerklassikkerne. Og hvem går egentlig op i Romandiet Rundt? Fjolleri.

 

-- Der findes et billede af en fuldt uniformeret Fabian Cancellara, hvor han bruger en gul trakter som læ under en haglstorm. Nok er Cancellara et supermenneske og noget af det skønneste, der nogensinde er blevet skænket cykelsporten, men selv han fryser. Han fryser mindre, men han fryser. Spartacus. 

Hver dag under Baskerlandet Rundt vil du kunne tippe på etapernes udfald på www.fanpicks.dk. Hver dag vil Feltet.dk også have live opdatering fra etapeløbet på www.feltet.dk/live. Startende klokken 15.30.  

DEL
INFO
Optakter
Nyheder
Itzulia Basque Country
Nyheder Profil Startliste Resultater
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Liège-Bastogne-Liège Fe...(1.WWT) 21/04

EPZ Omloop van Borsele(2.NCUPJW) 19/04-21/04

Liège-Bastogne-Liège(1.UWT) 21/04

Giro della Romagna(1.1) 21/04

Liège-Bastogne-Liège Fe...(1.WWT) 21/04

Liège-Bastogne-Liège(1.UWT) 21/04

Giro della Romagna(1.1) 21/04

Tour de Romandie(2.UWT) 23/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?