Optaktsjulekalender: Hvad kan vi forvente af Ag2r-La Mondiale i 2018?

Nedenfor giver vi en analyse af Ag2r-La Mondiale.

Ryttere, der bliver på holdet

Gediminas Bagdonas, Jan Bakelants, Rudy Barbier, Romain Bardet, Francois Bidard, Mickael Cherel, Clement Chevrier, Benoit Cosnefroy, Nico Denz, Axel Domont, Samuel Dumoulin, Hubert Dupont, Julien Duval, Mathias Frank, Ben Gastauer, Cyril Gautier, Alexandre Geniez, Alexis Gougeard, Quentin Jauregui, Pierre Latour, Matteo Montaguti, Oliver Naesen, Nans Peters, Stijn Vandenbergh, Alexis Vuillermoz

Nye ryttere

Tony Gallopin (Lotto Soudal), Clement Venturini (Cofidis), Silvan Dillier (BMC), Aurelien Paret-Peintre (nyprofessionel fra 1. august)

Læs også

Optakt: 1. etape af Tour de Romandie

Ryttere, der forlader holdet

Domenico Pozzovivo (Bahrain-Merida), Christophe Riblon (stopper), Sondre Holst Enger (Israel Cycling Academy), Julien Berard (stopper), Hugo Houle (Astana)

Hvordan gik transfersæsonen?

Forud for 2017-sæsonen var Ag2r et af de hold, der gennemgik de største forandringer, og sjældent har man set et hold have så stor succes med sine nyindkøb. Trods et yderst beskedent budget sammenlignet med de største hold lykkedes det med en tresidet strategi, der handlede om at styrke truppen til brostensklassikerne, at hente klatrere til at hjælpe Romain Bardet i bjergene samt at finde lovende talenter at styrke holdet betragteligt. Ikke mindst tilgangen af Oliver Naesen hører til blandt sidste års mest succesrige transfers, ligesom man næppe er utilfredse med, at den nykårede U23-verdensmester Benoit Cosnefroy har bundet sig til holdet i de kommende år.

Man kan naturligvis ikke være lige aktive hvert år, og det er ikke sundt for et hold at gennemgå alt for mange forandringer hver eneste sæson. Derfor har Ag2r i år forholdt sig helt modsat og været blandt de mest passive på transfermarkedet. Faktisk er det kun blevet til tre nye ryttere, men de hører til gengæld alle til i den meget interessante ende af spektret. Denne gang er der ikke blevet plads til rene hjælperyttere eller helt unge talenter: til 2018-sæsonen har man kun hentet ryttere, der allerede næste år kan ventes at hente resultater.

Det største navn er naturligvis Tony Gallopin, der efter flere år i belgisk tjeneste vender hjem til Frankrig, denne gang som del af Ag2r-mandskabet. Umiddelbart ville det være logisk at antage, at han primært er hentet til holdet for at jagte personlige resultater, men holdet har ikke lagt skjul på, at planerne er tosidede. På den ene side får han naturligvis frihed til at søge egne muligheder i klassikerne - denne gang formentlig i Ardennerne efter det mislykkede forsøg på brostenene i 2017 - men samtidig skal han spille en nøglerolle for Romain Bardet i Tour de France, hvor hans alsidige egenskaber gør ham særdeles værdifuld i alle discipliner fra holdløb over den indledende klassikeruge til bjergetaperne. At hente en ”fortabt” fransk søn med så alsidige kvaliteter hjem må betegnes som en fremragende satsning, dels fordi han kan styrke holdet i de kuperede klassikere, hvor der stadig er rum for forbedring, dels fordi han må betragtes som en ubetinget styrkelse af den trup, der skal støtte Bardet i Touren.

Den anden etablerede nyerhvervelse er Silvan Dillier, der blev mere og mere frustreret over sine begrænsede muligheder hos BMC. Efter at parterne ragede uklar, da Dillier ikke blev udtaget til Tour de Suisse, var det indlysende, at deres veje måtte skilles, og det er tiltalende, at Dillier valgte det sportslige over de sikkert bedre økonomiske vilkår, han kunne have fået andetsteds. Schweizeren er et stort talent på brostenene, men naturligvis var det svært at vise det på et BMC-hold, hvor alt handler om Greg Van Avermaet. Nu kommer han ganske vist til et hold, hvor Naesen er den indlysende kaptajn, men hvor satsningen på brostensklassikere er så ny, at der er en langt mindre hierarkisk opbygning, og hvor man ikke på samme måde ventes at tage kontrol. Det betyder, at Dillier trods sin umiddelbare rolle som Naesens løjtnant måske kan få mulighed for i et taktisk spil at søge sin egen chance, og under alle omstændigheder vil der være tale om en voldsom styrkelse af holdets klassikertrup. Samtidig er Dillier med sine gode tempoevner på holdløbet og talent i klassikerterræn en oplagt mand til at hjælpe Bardet gennem den første uge af Touren. Og så skal man ikke glemme, at Dillier i hvert fald på papiret har egenskaberne til at jagte succes i etapeløb som BinckBank Tour og Belgium Tour.

Den sidste nye rytter er den yderst spændende Clement Venturini. Han har i de seneste år været den bedste franske cykelcross-rytter, men i de forløbne to år har han vist, at han måske er endnu mere talentfuld på landevejen. Det kulminerede i år, da han med den samlede sejr i 4 Dage ved Dunkerque overraskende viste sig at være langt mere end blot en holdbare sprinter. Han har vist, at han i hvert fald på den franske scene hører til blandt de bedste i massespurterne, men samtidig klatrer han så godt i småkuperet terræn, at han altså kunne følge med de bedste i Dunkerque. Hans cykelcrossbaggrund tilsiger samtidig, at han burde have muligheder på brostenene, og derfor har han et så alsidigt talent, at det bliver ekstremt spændende at følge hans udvikling, nu hvor han har fuld fokus på landevejen. Han kommer til et hold, der kun har Rudy Barbier som holdets anden sprinter, og han burde derfor kunne få masser af muligheder i spurterne på både den internationale og franske scene, og derudover vil han kunne lære en masse af Naesen og Stijn Vandenbergh i klassikerne.

Endelig vil den meget talentfulde franske klatrer Aurelien Paret-Paintre, der har vist sig flot frem i de sværeste U23-løb og synes at have et stort potentiale som den næste i rækken efter Bardet og Latour, blive professionel fra 1. august. Det første halve år på holdet vil imidlertid primært handle om at lære, og det er næppe i år, at vi skal vente os det helt store af den unge rytter.

Desværre er alt ikke fryd og gammen for Ag2r, der også siger farvel til i hvert fald én rytter, hvis fravær vil være mærkbart. Efter adskillige år med stor succes i både ugelange etapeløb og grand tours forlader Domenico Pozzovivo holdet. Ikke blot betyder det meget konkret, at holdet i den kommende sæson vil få langt sværere ved at score WorldTour-point, det betyder også, at man bliver langt mindre synlige i grand tours og bjergrige etapeløb. Reelt har holdet i 2018 kun Bardet som etableret etapeløbsstjerne, og han kan slet ikke dække den fulde kalender, specielt fordi han planlægger kun at køre én grand tour. Man kan håbe, at Pierre Latour er klar til at udfylde lidt af tomrummet, men det er klart, at Pozzovivos exit efterlader et gabende hul på holdet.

Et andet ærgerligt tab er Sondre Holst Enger, selvom det mere er på forventet efterbevilling, at han vil blive savnet. Det norske stortalent havde nemlig et annus horribilis i sin eneste sæson i fransk tjeneste. Ikke alene var han ramt af skader og sygdom, han faldt heller aldrig til på et hold, hvor man ikke kommer langt uden franskkundskaber. Derfor opnåede han absolut ingen resultater, men da det faktisk var lidt af et kup, at man i første omgang havde hentet det norske talent, havde det været rart for holdet, hvis man havde fået chancen for at beholde ham i hvert fald i endnu en sæson. Endelig siger man farvel til veteranen Christophe Riblon, der trods en fornem karriere i de senere år slet ikke har haft WorldTour-niveau, samt hjælperytterne Julien Berard og Hugo Houle, og de kan alle uden de store problemer undværes.

Læs også

Van Aert tilbage på cyklen - Visma teaser for flere nyheder

Samlet set er det derfor lidt vanskeligt at gøre regnebrættet op. På den ene side er det svært ikke at være begejstret for de tre nyerhvervelser, der alle er meget talentfulde og yderst velvalgte til at styrke holdet på områder, hvor forstærkninger har været påkrævet. På den anden side er specielt Pozzovivos afgang så stort et slag, at det bliver meget svært for holdet at opnå lige så gode resultater i WorldTour-løbene i den kommende sæson. Konklusionen er derfor, at holdet med Venturini kan vinde flere løb, og at kaptajnerne Bardet og Naesen i den kommende sæson vil have bedre støtte, men samlet set vil man formentlig være mindre synlige over en bred palet og score færre WorldTour-point.

Hvad kan vi forvente i klassikerne?

Modsat de tre andre store franske hold, Cofidis, Direct Energie og FDJ, der traditionelt altid har været ganske gode i fladt terræn, har Ag2r - måske grundet hjemstavnen i Alperne - altid været et bjerghold. Derfor har holdet også traditionelt været temmelig usynlige i de nordlige klassikere, hvor det er blevet til meget få resultater.

Ma kunne ikke fortænke manager Vincent Lavenu i at satse 100% på at opbygge et hold omkring Romain Bardet i lyset af dennes store succes i Touren, men han vil mere end det. Han vil være et ”rigtigt” cykelhold, der kan køre med om sejrene i løb af enhver type. Derfor hentede han tidligere Damien Gaudin og Sebastien Turgot til holdet i håb om brostenssucces, og da de fejlede, skiftede han dem sidste år ud med Oliver Naesen, Stijn Vandenbergh og Sondre Holst Enger.

Det havde en nærmest mirakuløs effekt. Naesen bekræftede til fulde det potentiale, han havde vist i det foregående efterår, og i Flandern Rundt viste han sig fuldt ud lige så stærk som storfavoritterne Greg Van Avermaet og Peter Sagan. I Paris-Roubaix var han måske endda den allerstærkeste, og man kan kun spekulere på, hvad det kunne være blevet til, hvis ikke han var blevet ramt af en hel serie af uheld.

Med andre ord har Naesen nu vist, at han kan køre med om sejrene i de to brostensmonumenter, og derfor er det et forandret Ag2r-mandskab, der vil være til start i de store klassikere. Nu må målet ganske enkelt være at vinde et af de store løb på WorldTouren, og Naesen vil være en af favoritterne og have en reel mulighed for at sejre i især Omloop Het Nieuwsblad, E3, Flandern Rundt og Paris-Roubaix, men også i de lidt lettere Kuurne-Bruxelles-Kuurne, Gent-Wevelgem og Dwars door Vlaanderen. Hvis Vandenbergh kan genfinde sit niveau efter sit meget alvorlige styrt i 4 Dage ved Dunkerque, kan han samtidig se frem til at have ganske fin støtte, som betyder, at Ag2r vil være en reel faktor i brostensløbene. Udover Vandenbergh må man nemlig forvente, at også SIlvan Dillier, Alexis Gougeard og Clement Venturini alle kan spille en rolle sent i løbene. Alle er de samtidig unge talenter, der også selv kan score resultater i klassikerne, og derfor har Ag2r ganske mange interessante strenge at spille på.

Holdet har traditionelt aldrig satset meget på massespurterne, men med Venturinis ankomst vil det formentlig ændre sig. Det franske stortalent er som skabt til Milano-Sanremo, og reelt har han mulighederne for med en top 5-placering at skabe en gedigen overraskelse allerede næste år. Samtidig vil han være klar til at spurte i Kuurne-Brussels-Kuurne, Dwars door Vlaanderen, Gent-Wevelgem og Scheldeprijs, hvis de skulle ende i en spurt. Her har man også Rudy Barbier som back-up, og han vil være i stand til at levere en top 10 i de samme løb.

Romain Bardet har meldt ud, at han i 2018 vil forsøge sig i Strade Bianche, der altid har fascineret ham, men han mangler nok desværre det nødvendige punch til at blande sig med de tungere ryttere. Til gengæld kunne det være ganske interessant at se Tony Gallopin på de italienske grusveje, men desværre er han nok for optaget af Paris-Nice til, at det er realistisk. Holdets bedste kandidat til sejr er dog Oliver Naesen, som endnu ikke har givet løbet et forsøg, men som på papiret har alle de egenskaber, der skal til for at vinde. Også Dillier og Venturini kan gøre det godt her.

Der er stadig lidt usikkerhed om Gallopins planer. I 2017 kørte han brostensklassikerne uden succes, og man må formode, at han i 2018 vender tilbage til Ardennerne, ikke mindst fordi Naesen på brostenene er den klare kaptajn. I de kuperede løb burde han imidlertid kunne søge sin egen chance. Det gælder allerede i Brabantse Pijl, hvis holdet i år stiller til start, og ikke mindst i Amstel Gold Race, der måske er den af klassikerne, der passer ham bedst. Her burde Naesen i teorien også kunne gøre det godt, ligesom man ikke kan afskrive Venturini på en kuperet rute som denne, om end det nok ikke allerede bliver i 2018, at han leverer et resultat. Jan Bakelants plejer også at være fokuseret på klassikerne, men efter hans grimme styrt i Lombardiet er det usikkert, om han når i form i tide - og om han i det hele taget kan genfinde fordums styrke.

Allermest interessant bliver det imidlertid at følge Alexis Vuillermoz. Franskmanden gav allerede prøver på sit klassikertalent med 6. pladsen i Fleche Wallonne i 2015, men desværre gik karrieren lidt i stå i 2016. I 2017 blev klassikersæsonen ødelagt af skader, men efter at have gennemført Touren nåede Vuillermoz nye højder. Efter fremragende præstationer i Canada kulminerede det hele med en 4. plads i Il Lombardia, og når man kan køre med om sejren i den hårdeste klassiker af dem alle, er det samme muligt i Ardennerne, specielt i Fleche Wallonne og Liege-Bastogne-Liege. Mur de Huy er skræddersyet til Vuillermoz, der bør stile efter podiet, men også afslutningen i Liege passer ham perfekt. I begge løb vil han formentlig skulle dele kaptajnansvaret med Gallopin, der aldrig har ramt formen i Ardennerne, men med sine mange toppræstationer i San Sebastian har vist, at evnerne ikke mangler, og Bardet, der stort set hvert år kører i top 10 i Liege, men som næppe nogensinde vil vinde den store klassiker. Endelig skal det osgå blive interessant at se Pierre Latour i de kuperede endagsløb.

Læs også

Optakt: 4. etape af Presidential Tour of Türkiye

I anden halvdel af sæsonen må Gallopin være opsat på at tage sin anden sejr i San Sebastian, hvor han nu hele tre gange har været på podiet, senest sidste år. Den spanske klassiker er også helt perfekt for Vuillermoz, som giver Ag2r en anden topkandidat til sejren. Lidt sværere bliver det i de fladere klassikere, men Venturini har helt sikkert evnerne til at overraske i EuroEyes Cyclassics og specielt Bretagne Classic. I begge løb vil Barbier være klar som back-up, ligesom Naesen vil være klar til at køre aggressivt i Bretagne, hvor han tidligere har vundet.

I år var Vuillermoz tæt på at vinde i Canada, og de to klassikere på den anden side af Atlanten må være et stort mål for franskmanden. Også Gallopin er skabt til disse løb, ligesom Naesen i hvert fald i Quebec burde kunne gøre det godt. Endelig må Vuillermoz være ekstremt opsat på Il Lombardia efter den flotte præstation i år, og da løbet denne gang kommer efter et hårdt VM, må man også formode, at Bardet og måske også Latour vil være i form. Det giver holdet gode muligheder for at spille en yderst fremtrædende rolle i den italienske klassiker.

Hvad kan vi forvente i grand tours?

I de seneste år har der været en ret klar arbejdsdeling på Ag2r. Domenico Pozzovivo var holdets kaptajn i Giroen og Vueltaen, mens Romain Bardet var hovedmanden i Touren. I år forsøgte Bardet sig ganske vist også i Spanien som led i et eksperiment, men grundlæggende har planerne været de samme i en årrække.

Med Pozzovivos skifte til Bahrain-Merida vil det naturligvis ændre sig i 2018. Holdets øvrige potentielle klassementsryttere er først og fremmest Pierre Latour, Alexis Vuillermoz og Mathias Frank, men det synes næsten givet, at de alle vil få til opgave at støtte Bardet i Touren, som allerede er blevet erklæret som hans altoverskyggende mål i 2018. Det er specielt svært at forestille sig, at Vuillermoz og Frank ikke skal satse 100% på Touren, men det er ikke helt utænkeligt, at Latour som led i sin udvikling som grand tour-rytter for første gang skal forsøge sig som klassementsrytter i Giroen. I så fald må målet være en top 10-placering samt en sejr i ungdomskonkurrencen. Under alle omstændigheder synes det næsten givet, at Alexandre Geniez, der tidligere har været i top 10, vil være til start i Italien, men det er yderst usikkert, om den uhyre ustabile franskmand igen vil være i stand til at slutte blandt de 10 bedste. Under alle omstændigheder vil holdet formentlig have en ret offensiv tilgang, hvor folk som Matteo Montaguti, Hubert Dupont, Cyril Gautier, Axel Domont og måske endda Jan Bakelants i sit comeback efter det grimme styrt vil jagte etapesejre. Måske kan der også blive plads til en sprinter i form af enten Rudy Barbier eller Clement Venturini. Det kunne især være interessant at sidstnævnte i aktion i et tre uger langt løb.

I Touren er der imidlertid ikke meget at rafle om. Her handler alt om, at Bardet skal forsøge for tredje år i træk at vinde en etape og slutte på podiet. Det bliver ikke let på en rute, der byder på et holdløb, som bestemt ikke favoriserer Ag2r, samt en første uge, som ikke er nem for Bardet. To gange har Bardet imidlertid nu overgået forventningerne, og det kan han gøre igen. Holdet er samtidig kendt for at give en vis frihed til andre ryttere, og med folk som Vuillermoz, Tony Gallopin, Latour, Frank, Oliver Naesen og Silvan Dillier har man en stribe ryttere, der alle er i stand til at vinde en etape.

Hvordan planerne er for Vueltaen, er mere uklart. Bardet har allerede gjort det klart, at han sandynligvis vil forberede sig til VM via en alternativ vej, og det åbner muligheder for, at Latour, Vuillermoz, Frank og Geniez måske kan få lov at teste sig selv i klassementet. For specielt de tre førstnævnte gælder imidlertid, at de med stor sandsynlighed har kørt Tour, og det gør det svært også at gå efter en top 10 i Vueltaen. Mest sandsynligt er det derfor, at Geniez bliver klassementsrytter efter et tidligere forsøg i Giroen, og at man derudover med folk som Frank, Dillier, Montaguti, Gautier, Venturini, Alexis Gougeard og Barbier vil jagte etapesejre - og så kunne det være ganske sjovt at se U23-verdensmester Benoit Cosnefroy gøre grand tour-debut i Spanien.

Hvad kan vi forvente i kalenderens øvrige løb?

I de foregående år har Ag2r haft den luksus at kunne regne med Domenico Pozzovivo, der bortset fra i den dårlige 2016-sæson nærmest var en garant for top 10-placeringer i alle de ugelange WorldTour-etapeløb, han stillede op i. Den garanti har man mistet til den kommende sæson, og det gør det langt sværere for holdet at vise sig frem i de mange ugelange begivenheder, der ellers tidligere har været en væsentlig kilde til topresultater for et hold, der aldrig har vundet meget.

Derfor vil endnu mere i år afhænge af Romain Bardet, der udover deltagelse i klassikerne Strade Bianche, Fleche Wallonne og Liege-Bastogne-Liege kan tænkes at stille til start i Abu Dhabi Tour, Tirreno-Adriatico, Vuelta al Pais Vasco samt Tour de Romandie efter en start i mindre franske løb. Problemet er, at det kun er i det arabiske løb, at tidskørsler ikke spiller en væsentlig rolle, og derfor er det usandsynligt, at Bardet vil kunne ende på podiet. Bedre chancer har han i Criterium du Dauphiné, hvor enkeltstarten som regel også er vigtig, men hvor den meget bjergrige rute typisk gør det nemmere for Bardet at vise sig frem.

Tony Gallopin har som regel kørt klassement i Paris-Nice, og hvis ruten ikke er alt for bjergrig, vil han være en podiekandidat på hjemmebanen. Også Pierre Latour skal fortsætte sin udvikle som etapeløbsrytter og er måske i virkeligheden den Ag2r-rytter med størst mulighed for at imponere i løbet af foråret. Latour overraskede nemlig alle, inklusive sig selv, ved at blive fransk mester i enkeltstart, og det viser, at han har den nødvendige alsidighed til at begå sig i de løb, han vælger at satse på. Umiddelbart fremstår Paris-Nice, Pais Vasco, Romandiet og Tour de Suisse som de bedste muligheder. Mathias Frank vil samtidig helt sikkert få frihed til at teste sig selv på hjemmebanen i Tour de Romandie og Tour de Suisse, hvor han specielt i sidstnævnte er en klar top 10-kandidat. Endelig kan man ikke udelukke, at Alexis Vuillermoz kan overraske i Volta a Catalunya, hvor der som regel ikke er en enkeltstart.

Læs også

Visma-rytter gik imod strømmen: Forstår godt de andres valg

Med tilgangen af Clement Venturini har holdet nu to sprintere. Med Venturini og Rudy Barbier vil man derfor kunne have en hurtig man til start i flere løb, men det er vanskeligt at se dem vinde på WorldTour-niveau. Det skal dog blive interessant at følge talentet Venturini på højeste niveau i kuperede etapeløb, hvor han kan begå sig i reducerede massespurter. Derudover skal holdet naturligvis vinde nogle af de mange franske endagsløb. Her vil Samuel Dumoulin gå efter endnu en samlet Coupe de France-sejr, men desværre kunne 2017-sæsonen tyde på, at franskmanden har set sine bedste dage. Derfor er det måske især Venturini og Barbier - samt Vuillermoz og Gallopin i nogle af de hårdere løb - der skal sikre holdet synlighed. Derudover har Venturini, Vuillermoz og Naesen alle vist, at de kan begå sig i mindre etapeløb som 4 Dage ved Dunkerque og Tour du Limousin.

Naesen vil helt sikkert have BinckBank Tour og Belgium Tour som store mål, men enkeltstarten kan gøre det svært for den belgiske mester. Derfor er mulighederne måske større for Silvan Dillier og Tony Gallopin, hvis de skulle være til start. Derudover plejer Naesen at være med fremme i et hav af endagsløb i løbet af efteråret, og det vil han formentlig være igen. Her kan Bakelants også gøre det godt, men det udestår fortsat at blive afklaret, hvordan han kommer sig efter sit grimme styrt.

Hvem kan overraske?

Vi har allerede fremhævet, at Oliver Naesen kan køre med om sejren i stort set alle de store brostensklassikere, og det er klart, at det vil være at betragte som en stor gennembrudssejr, hvis det skulle lykkes ham at vinde et af de store WorldTour-løb. I lyset af hans præstationer i det forløbne år vil det imidlertid være lidt en tilsnigelse at kalde det en overraskelse at se den belgiske mester øverst på podiet.

Lidt i samme kategori finder vi Pierre Latour og Alexis Vuillermoz, der begge er så etablerede navne, at de sågar allerede har hver en grand tour-etapesejr på CV’et. Der er imidlertid indikationer på, at 2018 kan blive året, hvor de tager et virkeligt kvantespring frem. For Vuillermoz’ vedkommende er det det fabelagtige efterår, der kulminerede med en 4. plads i Il Lombardia, som giver anledning til forventninger om, at han til næste forår måske kan køre med om sejren i Ardennerne, ikke mindst i Fleche Wallonne. For Latour er det hans suveræne og højst overraskende sejr ved de franske enkeltstartsmesterskaber, der vidner om, at han modsat mange andre franske klatretalenter har en alsidighed, der gør, at han måske i 2018 kan køre med om nogle af de helt sjove placeringer i de ugelange etapeløb på WorldTouren. Og så skal det blive interessant at se, hvad det kan blive til, hvis han som omtalt ovenfor får chancen for at teste sig selv som klassementsrytter i Giroen eller Vueltaen.

I den lidt mere etablerede kategori finder vi Clement Venturini og Benoit Cosnefroy. Vi har allerede flere gange fremhævet Venturini som en yderst lovende rytter, der allerede vil kunne levere resultater i 2018. Nu er den kommende sæson hans første med fuld fokus på landevejen, og det er således nok for tidligt at forvente mirakler, men som holdets stærkeste sprinter og med yderst lovende takter på brosten og i kuperet terræn burde han kunne vise sig frem både i de hurtige finaler og i klassikerne. Cosnefroy er som bekendt U23-verdensmester, men han er en spøjs en af slagsen, da han ikke er en udpræget vindertype, der kan puttes i nogen specifik bås. Tværtimod er det temmelig svært at karakterisere ham, og han er først og fremmest en brølstærk type uden egentlige spidskompetencer, som til gengæld har en fremragende evne til altid at time sin form til sine store mål perfekt. Manglen på specialisering betyder, at han aldrig bliver en meget profileret vindertype, men det bliver alligevel interessant at få en bedre fornemmelse af, hvor langt talentet rækker.