Optaktsjulekalender: Hvad kan vi forvente af LottoNL-Jumbo i 2018?

Nedenfor giver vi en analyse af LottoNL-Jumbo.

Ryttere, der bliver på holdet

Enrico Battaglin, George Bennett, Lars Boom, Koen Bouwman, Stef Clement, Floris De Tier, Robert Gesink, Dylan Groenewegen, Amund Grøndahl Jansen, Steven Kruijswijk, Tom Leezer, Bert-Jan Lindeman, Juan Jose Lobato, Paul Martens, Daan Olivier, Primoz Roglic, Timo Roosen, Bram Tankink, Antwan Tolhoek, Jos Van Emden, Gijs Van Hoecke, Robert Wagner, Maarten Wynants

Nye ryttere

Danny Van Poppel (Sky), Pascal Eenkhoorn (nyprofessionel), Neilson Powless (Axeon), Sepp Kuss (Rally)

Læs også

Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

Ryttere, der forlader holdet

Jurgen Van Den Broeck (stopper), Martijn Keizer (?), Victor Campenaerts (Lotto Soudal), Alexey Vermeulen (?), Steven Lammertink (Vital Concept), Twan Castelijns (stopper)

Danny van Poppel kommer ind på LottoNL-Jumbo i 2018
 

Hvordan gik transfersæsonen?

LottoNL-Jumbo er et hold med en udpræget hollandsk identitet, og derfor er holdet sjældent voldsomt aktive på transfermarkedet. Som regel består indkøbsstrategien i at hente et par hollandske talenter samt at sikre sig et par nøje udvalgte forstærkninger, der kan støtte de hollandske kaptajner i de udvalgte fokusområder. I år har man fastholdt den relativt passive strategi med kun få nye navne og kun én etableret stjerne, men derudover er der tale om en vis afvigelse fra den vanlige køreplan.

En planlagt reduktion af truppens størrelse som følge af de nye, mindre hold til de fleste løb betyder, at der har været megen lidt plads til nye ryttere, og derfor har man denne gang ikke hentet nye hjælpere til holdets kaptajner. Derimod er tre af de fire nyerhvervelser unge talenter, og de har et bemærkelsesværdigt lille hollandsk fokus. Sidste år var man meget fokuserede på at hente ryttere, der kunne hjælpe Steven Kruijswijk i hans drøm om at vinde Giroen, men det mål har man ikke forfulgt yderligere i år. Mere overraskende er det, at man slet ikke har gjort en indsats for at styrke Dylan Groenewegens tog, selvom det har været oplagt i det forløbne år, at netop holdet omkring den hollandske sprinter er den største forhindring for yderligere succes.

Dylan Groenewegen skal i 2018 træde endnu et skridt op i sprinternes hieraki.
 

Holdets helt store nyerhvervelse, Danny Van Poppel, er ganske vist sprinter, men han er næppe hentet til holdet for at indgå i Groenewegens tog. Tværtimod er han den næstmest succesfulde hollandske sprinter med flere WorldTour-sejre, herunder en etapesejr i Vueltaen, på CV’et og det endda til trods for adskillige helbredsproblemer samt begrænsede muligheder på specielt Sky. Van Poppel har med andre ord et langt større potentiale, end resultaterne hidtil har afspejlet - ikke mindst i kraft af sine unge alder - og man må formode, at han derfor er hentet til holdet for at overtage den rolle som andensprinter, som man efter tabet af Moreno Hofland og Tom Van Asbroeck manglede i 2017. Det betød, at holdet kørte alt for mange løb, specielt i Belgien og Holland, hvor de reelt ikke havde muligheder for at levere et resultat, og i det lys er det yderst klogt at hente en rytter af Van Poppels kaliber til holdet. Hans chancer for at vinde på den helt store scene er også til stede, men det kræver, at han får en opbakning, som kan blive svær at få adgang til på et hold, der i forvejen har vanskeligheder i at give tilstrækkelig støtte til Groenewegen.

Sponsorinteresser betyder, at holdet i de senere år har haft et markant amerikansk fokus, både med en stærk satsning på Tour of California og med indhentningen af Alexey Vermeulen til holdet. Ganske overraskende har man efter bare to år tabt tålmodigheden med den stadig meget unge amerikaner, der ikke har fået forlænget kontrakten, men det må indrømmes, at der ikke er meget, der tyder på, at Vermeulen nogensinde vil udvikle sig til den etapeløbsrytter, man drømte om. Det betyder imidlertid ikke, at holdet har tabt det amerikanske fokus, tværtimod. Faktisk har man hentet to af de allermest interessante amerikanske navne, og det åbner store perspektiver på lang sigt.

Supertalentet Neilson Powless skal vise talentet i 2018
 

Størst overskrifter har det trukket, at det højst overraskende er lykkedes at hente Neilson Powless til holdet. Det amerikanske supertalent har i de seneste to år været blandt de mest lysende stjerne på U23-himlen, og han kunne vælge frit blandt adskillige WorldTour-hold. I stedet for at søge til de største amerikanske mandskaber har han imidlertid valgt det noget mindre hollandske hold, og det er vitterligt lidt af et scoop for LottoNL-Jumbo. Det er værd at huske på, at Powless i en alder af bare 19 år blev nr. 9 i Tour of California, hvor han imponerede stort på kongeetapen, og at han i år blev nr. 4 i Tour of Utah. Ganske vist er det ikke helt blevet til de ventede topresultater i de europæiske U23-løb - han blev dog stadig nr. 6 og vandt en etape i Babygiroen i år - men med fabelagtige tempoevner og solide klatreegenskaber er han et af de mest lysende etapeløbstalenter. Man må håbe, at LottoNL-Jumbo også kan fastholde ham på sigt.

Mindre konkurrence har der været om Sepp Kuss, der ikke har trukket de samme overskrifter, men som er mindst lige så interessant. Amerikaneren kommer fra mountainbike og er derfor stadig et relativt ubeskrevet blad på landevejen. I en alder på bare 23 år fik han dog i år et gennembrud med fremragende klatrepræstationer i Tour of California og samlede top 10-placeringer i Tour of Alberta, Colorado Classic og Tour of Utah. Modsat Powless er han en rendyrket klatrer uden mange tempoevner, men talentet er helt åbenlyst. Også han har et stort langsigtet potentiale.

Også holdets sidste talent er ganske lovende. Pascal Eenkhoorn er en af de mest lovende hollændere, der i år viste etapeløbstalentet med en samlet andenplads i det bjergrige Rhone-Alpes Isere Tour. Som hollænder har han naturligt også vist visse evner i fladere terræn og i sidevind, og han kører samtidig en fornuftig enkeltstart. Også han har med andre ord potentiale til at blive en ganske habil professionel rytter, selvom han ikke helt har vist de samme takter som Kuss og Powless.

Holdet vinker farvel til seks ryttere, men der er kun tale om en ufrivillig afgang. Jurgen Van Den Broecks karrierestop ser naturligvis dramatisk ud på papiret, men da han knap gennemførte et løb i 2016 og 2017, er den største effekt af hans exit, at man slipper for at betale ham løn. Som sagt siger man derudover farvel til Vermeulen, ligesom de udprægede hjælpere Martijn Keizer, Steven Lammertink og Twan Castelijns ikke får forlænget kontrakten. Tabet af de to førstnævnte kan koste lidt i holdløbssammenhæng, men der er tale om ryttere, der aldrig ville kunne udfylde mere end en hjælperrolle.

Europamesteren, Victor Campenaerts, er tabt for det hollandske hold
 

Det eneste store tab er Victor Campenaerts’ beslutning om at skrive kontrakt med Lotto Soudal. Belgieren har specielt med sin EM-titel vist, at han er en af verdens førende tempospecialister, og han er en af de få, der faktisk har en reel chance for at vinde tidskørsler på WorldTour-niveau. Holdet har ikke lagt skjul på, at de gerne havde beholdt den tidligere belgiske mester, men da man ikke kunne tilbyde ham de samme personlige muligheder som det belgiske Lotto-hold, tabte man kampen. Det gør utvivlsomt lidt ondt på holdets ledelse.

Overordnet set er det imidlertid vanskeligt at være utilfreds. Van Poppels ankomst betyder, at man formentlig vil vinde en del mere i 2018, og med Powless, Kuss og Eenkhoorn har man sikret sig tre af de mest lovende talenter. Det kan godt være, at det ikke giver resultat allerede næste år, men for et hold med LottoNLs budget er det en meget interessant fremtidsinvestering. Eneste store fejl i transfersæsonen er, at man ikke har fundet den lead-out man, som Groenewegen så oplagt mangler.

Hvad kan vi forvente i klassikerne?

I tiden med Sep Vanmarcke var klassikerne et stort mål for LottoNL-Jumbo, der havde en reel mulighed for at vinde selv de største brostensløb. Tabet af belgieren var derfor voldsomt smertefuldt, og forsøget på at erstatte ham med Lars Boom var mildt sagt en fiasko. Da holdet samtidig var temmelig usynlige i de kuperede endagsløb, var der næppe mange, der bemærkede LottoNL-Jumbo i årets klassikere.

Sep Vanmarcke med Peter Sagan på hjul i Flandern Rundt 2016

Umiddelbart er der ikke meget, der tyder på, at det vil ændre sig i 2018. I hvert fald har man intet gjort for at styrke klassikertruppen. Alligevel må der være et vist håb om, at man i hvert fald kan spille en større rolle, end man gjorde i 2017. Det skyldes ikke mindst, at Boom i BinckBank Tour og ikke mindst med den samlede sejr i Tour of Britain faktisk gav antydninger af, at han måske er på vej tilbage til fordums styrke. Selvom det aldrig er blevet til det store klassikerresultat, har Boom flere gange vist, at hans evner i specielt Paris-Roubaix er store. Hvis Boom vitterligt kan genfinde sit tidligere niveau har han en reel mulighed for at køre på podiet i Helvedet i Nord, ligesom han er i stand til at køre i top 10 i de flamske klassikere. Han udgør desværre lidt en gul enmandshær, men ryttere som Maarten Wynants, Jos van Emden, Timo Roosen og ikke mindst unge Amund Grøndahl Jansen har dog alle evner til at støtte kaptajnen i hvert fald et vist stykke ind i finalerne.

Læs også

Betryggende melding om Skjelmose efter kuldechok

Meget interessant bliver det at se, hvad Dylan Groenewegen kan levere i klassikerne. Den hollandske sprinter viste ganske lovende takter i år, ikke mindst med 5. pladsen i Dwars door Vlaanderen. Naturligvis kommer han ikke til at spille en rolle i Flandern Rundt, Paris-Roubaix, E3 eller Omloop Het Nieuwsblad, men i lettere løb som Dwars door Vlaanderen, Gent-Wevelgem og Kuurne-Bruxelles-Kuurne er han en reel vinderkandidat. Og så må det være oplagt at se, hvor langt han kan komme i Milano-Sanremo. Er han med hjem til stregen., er der i princippet intet til hinder for, at han kan vinde.

Danny Van Poppel giver holdet en anden sprintermuligheder i de samme løb, og han har vist endda endnu større holdbarhed end sin holdkammerat. Derudover er det værd at huske på, at Juan Jose Lobato faktisk har været tæt på en podieplads i Sanremo, og selvom det næppe vil gentage sig, har spanieren den italienske klassiker som et mål. Større chancer har han dog nok i Amstel Gold Race, hvor han faktisk imponerede i år, og hvor han vil have podiechancer, hvis løbet ender i en reduceret massespurt i den nye, fladere finale.

Det er imidlertid nok også, hvad det kan række til i Ardennerne. Enrico Battaglin kan måske også levere et Amstel-resultat, men det er svært at se, at holdet vil kunne spille en stor rolle i de hårde endagsløb. Robert Gesink har før været god for solide præstationer i Fleche og Liege, men nogen podiekandidat er han ikke. Mere interessant kunne det være at se Primoz Roglic i disse løb, men da Tour de Romandie køres bare få dage senere, vil hans prioriteter formentlig være anderledes.

Kan Groenewegen hente en stor sejr i et endagsløb på WorldTouren i 2018?

Holdets største chancer for endagssejre på WorldTouren kommer i efteråret, hvor Groenewegen og måske Van Poppel har en reel mulighed for at vinde EuroEyes Cyclassics, RideLondon Classic og Bretagne Classic. I de kuperede efterårsløb er mulighederne færre, men Gesink har faktisk før gjort det godt i Il Lombardia. Det kan han gøre igen, selvom han naturligvis ikke er vinderkandidat.

Hvad kan vi forvente i grand tours?

I 2017 var holdets allerstørste mål at vinde Giroen med Steven Kruijswijk. Det endte imidlertid i total fiasko, idet den hollandske stjerne aldrig var bare i nærheden af at genfinde det niveau, der bragte ham så tæt på sejren i Italien i 2016. At tiltroen til holdets grand tour-kaptajn er faldet, er tydeligt på baggrund af en transfersæson, hvor man intet har gjort for at styrke holdets trup af klatrere.

Derfor bliver 2018-sæsonen også mere famlende. Sidste år var det allerede meget tidligt klart, at man Giroen var det altoverskyggende mål, men det forholder sig helt anderledes denne gang. Tværtimod har der ikke været mange udmeldinger om holdets ambitioner i de tre uger lange etapeløb. Det skyldes naturligvis delvist, at Giro-ruten i skrivende stund ikke er offentliggjort, men også at man næppe vil satse helt så målrettet på en Kruijswijk-sejr som tidligere.

Ikke desto mindre vil holdet helt sikkert forsøge sig i klassementet i mindst to af de tre grand tours. I Kruijswjk, George Bennett, Robert Gesink og Primoz Roglic har man fire ryttere, der alle kan stille til start med visse ambitioner i den samlede stilling. Gesink har imidlertid i de senere år vist større interesse for at jagte etapesejre, og efter at være styrtet ud af Touren i år er det nærliggende at tro, at han vil have samme fokus i 2018. Til gengæld fik Bennett virkelig smag for klassementskampen, da han efter en top 10-placering i Vueltaen i 2016 i årets Tour var i spil til en top 10-placering, indtil han blev syg. Han har ikke lagt skjul på, at han drømmer om at vende tilbage til det franske etapeløb og her jagte revanche. Endelig har Roglic gjort det klart, at 2018 er året, hvor han for første gang vil se, hvad han kan levere som klassementsrytter i en grand tour.

Kruijswijk havde ikke en god 2017 sæson, mon han kommer tilbage i 2018? Og hvad bliver rollefordelingen på holdet?
 

Hvordan den præcise rollefordeling bliver, er i skrivende stund uklart. Det synes imidlertid hævet over enhver tvivl, at hovedfokus i Touren bliver at vinde etaper med Dylan Groenewegen, der med årets sejr i Paris viste, at han kan slå selv de allerbedste sprintere på den største scene. En stor del af 8-mandstruppen vil derfor blive dedikeret til holdets sprinter, og hvis der skal være plads til en klassementsrytter, vil han have begrænset støtte. Et forsigtigt gæt er, at Bennett får en fri rolle til at forsøge sig i den samlede stilling, og at Gesink igen vil få carte blanche til at jagte etapesejre.

Det efterlader Roglic og Kruijswijk som kaptajner i de øvrige grand tours. Roglic er helt uprøvet over tre uger, selvom han viste god holdbarhed i årets Tour, og derfor vil det formentlig ikke være dumt at spille på to heste i Giroen, der formentlig bliver den mest enkeltstartstunge af de tre grand tours - en klar fordel for den slovenske specialist. Efterfølgende er det nærliggende at tro, at Kruiswijk også vil gå efter et samlet topresultat i Vueltaen, mens Roglic i efteråret formentlig vil fokusere på VM i enkeltstart og kun muligvis benytte det spanske løb som forberedelse. Man kan naturligvis stadig drømme om, at Kruijswijk kan genfinde sit 2016-niveau, men næste år er målet næppe at vinde en grand tour. En eller to top 5-placeringer til hollænderen samt en top 10 til Roglic i Giroen og til Bennett i Touren vil være mere end godkendt. I de seneste dage er der kommet indikationer på, at Kruijswijk er mere inde i billedet til Touren end først antaget, og han kan ende med at satse på både Giroen og Touren.

Gesink kunne sagtens tænkes også at gå efter etapesejre i Vueltaen, hvor han vandt kongeetapen i 2016, ligesom Danny Van Poppel burde få chancen som holdets sprinter i Giroen og/eller Vueltaen. Han har tidligere vist, at han kan vinde i sidstnævnte løb, og det kan han utvivlsomt gøre igen. Derudover vil det være oplagt at gå efter enkeltstarterne, specielt den indledende, med Roglic og Jos van Emden i Giroen, hvor det vil være stort for holdet at erobre den lyserøde trøje, som det slovenske talent var så tæt på i 2016.

Hvad kan vi forvente i kalenderens øvrige løb?

2017 endte som det helt store gennembrud for Primoz Roglic, der vandt hele to WorldTour-enkeltstarter, sølvmedalje til VM og kørte med om topplaceringer i Tour de Romandie, Vuelta al Pais Vasco og Tirreno-Adriatico. De ugelange etapeløb på WorldTouren er for en stor dels vedkommende kendetegnet ved, at enkeltstarten betyder enormt meget, og derfor er Roglics som en af verdens førende tempospecialister en rytter, der vitterligt kan vinde de store løb i foråret. I Touren viste han samtidig så markant forbedrede klatreevner, at hans muligheder bestemt ikke er blevet mindre i 2018.

Læs også

Virkelig tiltrængt sejr: Det er vigtigt ikke at give op

Roglic på podiet ved VM sammen med GrandTour-vinderne Dumoulin og Froome.

Set i det lys er det nærliggende, at Roglic vil fokusere på specielt de tre ovennævnte løb i løbet af foråret, men i lyset af hans grand tour-ambitioner kan han blive tvunget til at have et lettere program i den første del af sæsonen. Under alle omstændigheder bør vi dog se sloveneren køre med om podiet i i hvert fald ét løb først på året. Robert Gesink, Steven Kruijswijk og George Bennett vil utvivlsomt også have klassementsambitioner i de mange ugelange etapeløb i den første del af året, men deres chancer for at køre med om podiet er begrænsede. Kruijswijk er bedst i grand tours og sjældent god inden Giroen, og Gesink skal først genfinde formen efter sin grimme skade. Mest interessant er formentlig Bennett, der i Tour of California viste helt nye enkeltstartsevner, som kan bringe ham langt. Ikke mindst må et titelforsvar i netop det amerikanske løb stå højt på hans ønskeliste.

For Dylan Groenewegen handler det om at vinde så meget som muligt på både den store og den mindre scene. I første del af sæsonen vil klassikerne formentlig tage en væsentlig del af opmærksomheden, men i de arabiske løb, Paris-Nice samt i mindre endagsløb i Holland-Belgien skal den hollandske sprinter hente mindst et par sejr. Det samme må man forvente af Danny Van Poppel, der formentlig vil få en beskyttet rolle i flere af etapeløbene i løbet af året, herunder i løb som Tour Down Under og Tour de Pologne. Juan Jose Lobato burde formentlig få sine chancer i mere kuperede løb som Pais Vasco, Tour de Romandie og Vuelta al Pais Vasco, men hans chancer er formentlig større i stigende spurter i eksempelvis Tour Down Under, hvor han før har vundet i Stirling, Dubai Tour og mindre etapeløb.

Enrico Battaglin genfinde fordums styrke?
 

Man kan håbe, at Enrico Battaglin kan genfinde fordums styrke og køre med om sejren i et hårdt endagsløb eller i en reduceret massespurt i løbet af sæsonen, men det vil være modigt at sætte penge på det. Mere interessant bliver det at følge nyerhvervelserne Neilson Powless og Sepp Kuss i ugelange etapeløb i deres første år på højeste niveau. Det er formentlig for tidligt at have alt for store forventninger til topresultater, men måske kan det blive til et resultat undervejs. Under alle omstændigheder må man formode, at de specielt i Tour of California vil have visse ambitioner. Endelig burde Lars Boom, Roglic og måske Jos van Emden kunne levere topresultater i let kuperede løb, hvor enkeltstarten spiller en nøglerolle, specielt Tour of Britain og BinckBank Tour - og så er det bestemt ikke umuligt, at Roglic kan vinde en regnebuetrøje på enkeltstarten til VM i Innsbruck.

Hvem kan overraske?

Kan man betegne Primoz Roglic som en overraskelse? Næppe. Alligevel synes slovenerens potentiale at være nærmest ubegrænset, og der er ingen grund til at tro, at han ikke i 2018 vil overgå sine præstationer fra 2017. Som sagt skal han formentlig forsøge sig i en grand tour, og selvom han helt sikkert ikke vinder et tre uger langt etapeløb, er det ikke umuligt, at det kan blive til et topresultat. En VM-titel i enkeltstart og sejre i ugelange etapeløb er også inden for rækkevidde for sloveneren, der formentlig vil kunne køre med om top 10 i WorldTouren.

Også George Bennett har i de forløbne to år gjort så store fremskridt, at der kan blive tale om en markant forbedring i 2018. En top 10 i Touren er helt sikkert et realistisk mål, men mere interessant bliver det nok at se, hvad han kan levere i de kortere etapeløb i løbet af foråret. Ingen vidste, at manden kunne køre enkeltstart - heller ikke ham selv - inden han bragede en forrygende tidskørsel af i Californien. Er det en afspejling af en reel forbedring, kan det blive meget interessant i 2018.

Kan George Bennett fortsætte udviklingen i 2018?
 

De unge talenter, Neilson Powless og Sepp Kuss, har som sagt vist stort potentiale, men det er formentlig for tidligt at have store forventninger allerede i 2018. De har dog begge vist så stort et potentiale, at der er en reel mulighed for en overraskelse. Det gælder måske ikke mindst for Kuss, der er en anelse ældre end Powless, og som fortsat er ved at vende sig til sin karriere på landevejen. Et pludseligt disciplinskifte har før borget for overraskende gode resultater, og kan han vende sig til den helt anderledes kørestil i Europa, kan Kuss følge op på den tendens.

Det er måske en tilsnigelse at pege på Danny Van Poppel som en overraskelse, men den hollandske sprinter har virkelig muligheden for at levere topresultater i det kommende år. Han har i hvert fald vist, at han har evnerne til at vinde på højeste niveau, og når det ikke er blevet til mere, skyldes det i høj grad helbredsproblemer og manglende opbakning. Lykkes det ham endelig at undgå vanskeligheder igennem hele sæsonen, bør der være WorldTour-sejre i vente - og måske kan han i 2018 vise sig som den dominerende sprinter i Vueltaen.

Endelig vil vi pege på Amund Grøndahl Jansen. Nordmanden havde en meget svær start på sin professionelle karriere, men i efteråret kørte han meget stærkt i adskillige belgiske endagsløb. Der er stadig lang vej til at præstere i de store løb, og det vil vi formentlig heller ikke se i 2018. Det skal dog blive interessant at se, hvor langt han kan komme i løbet af de kommende 12 måneder, hvor han burde få en vis frihed til at teste sig selv af i klassikerne.