Optaktsjulekalender: Hvad kan vi forvente af Trek-Segafredo i 2018?

Nedenfor giver vi en analyse af Trek-Segafredo.

Ryttere, der bliver på holdet

Eugenio Alafaci, Fumiyuki Beppu, Julien Bernard, Matthias Brändle, Gregory Daniel, Koen De Kort, John Degenkolb, Laurent Didier, Fabio Felline, Michael Gogl, Ruben Guerreiro, Markel Irizar, Bauke Mollema, Giacomo Nizzolo, Jarlinson Pantano, Mads Pedersen, Gregory Rast, Kiel Reijnen, Peter Stetina, Jasper Stuyven, Boy Van Poppel

Nye ryttere

Gianluca Brambilla (Quick-Step), Toms Skujins (Cannondale), Tsgaby Grmay (Bahrain-Merida), Nicola Conci (nyprofessionel), Ryan Mullen (Cannondale), Niklas Eg (Virtu), Alex Frame (JLT Condor)

Læs også

Van der Poel tvivler ikke, men foretog sen ændring efter skuffelse

Ryttere, der forlader holdet

Alberto Contador (stopper), Haimar Zubeldia (stopper), Edward Theuns (Sunweb), André Cardoso (testet positiv for doping), Jesus Hernandez (stopper), Marco Coledan (Wilier-Triestina)

Hvordan gik transfersæsonen?

Sidste år fik Trek med tilgangen af Segafredo som sponsor en voldsom kapitalindsprøjtning, der gjorde det muligt at hente både John Degenkolb og Alberto Contador til holdet. Målet er, at holdet skal være konkurrencedygtigt i alle typer løb, og manager Luca Guercilena har ikke lagt skjul på, at man stræber efter at vinde WorldTouren. Det var allerede målet i den forgangne sæson, men det mislykkedes desværre klart. Ambitionen er stadig den samme, men Guercilena har samtidig erkendt, at det ikke bliver i 2018, idet den kommende sæson får karakter af en form for transition.

Det skyldes ene og alene, at holdets absolut største stjerne og største bidragyder på pointkontoen, Contador, som bekendt har kørt cyklen i garagen efter en lang og flot karriere. Længe var man på jagt efter en afløser og havde snøren uden efter specielt Fabio Aru og også Rigoberto Uran og Dan Martin. Det lykkedes imidlertid ikke at få fingre i en etableret podiekandidat til de store etapeløb, og i stedet for at finde en forhastet panikløsning har Guercilena givet sig selv endnu et år til at finde den rette mand til posten som holdets anden etapeløbskaptajn ved siden af Bauke Mollema. Derfor er der ikke indhentet en erstatning for Contador, der naturligvis også var næsten umulig at afløse, og derfor er Guercilena helt åben om, at Trek i den kommende sæson vil være svagere, end man var i 2017.

Det betyder ikke, at man har været helt inaktive i indkøbssæsonen. Faktisk har man hentet hele syv nye ryttere, men der er hovedsageligt tale om unge talenter samt ryttere, der kan støtte Mollema i bjergene. Faktisk er Gianluca Brambilla den eneste nye rytter, der ventes at kunne levere topresultater med det samme og som i 2018 vil få en ledende rolle på holdet. Selvom han hidtil har været kendt som etapejæger med sejre i Giroen og Vueltaen på CV’et, er han faktisk kommet til Trek på et løfte om at kunne teste sig selv som klassementsrytter. Brambilla skal således overtage rollen som Giro-kaptajn efter Mollema, mens hollænderen fokuserer på Touren. Umiddelbart er det svært at se, at Brambilla har de nødvendige evner til at blive en rigtig grand tour-rytter, og det er ikke et projekt, der giver anledning til stor optimisme. Alligevel er Brambilla, der i 2017 havde en elendig sæson ødelagt af helbredsproblemer, en klasserytter, som helt sikkert vil styrke holdet, hvis han fokuserer på de evner, han har. Om han også kan agere klassementsrytter, må foreløbig stå hen i det uvisse.

Blandt de nytilkomne er det derudover Ryan Mullen, man kan have størst forventninger til allerede i 2018. Den irske temporytter blev tidligere regnet som sin generations måske største enkeltstartstalent, men det har knebet lidt på den professionelle scene. Femtepladsen ved VM i 2016 og bronzemedaljen ved EM i Herning er dog en indikation på, at det går den rette vej. Samtidig viser den samlede top 10-placering i Tour of Britain, at han er blevet mere holdbar. Han bliver næppe nogensinde meget andet end en stærk enkeltstartsspecialist, men på det område kan han nå rigtigt langt. Måske venter den store gennembrudssejr allerede næste år.

Også Tsgabu Grmay og Toms Skujins kommer til holdet fra andre mandskaber på WorldTouren. Skujins er en ganske talentfuld rytter, der i år vandt en af de hårdeste etaper i Coppi e Bartali og tidligere har vundet etaper i Tour of California. Hidtil har han mest været kendt som udbrudsspecialist, men han synes at kunne blive en ganske nyttig mand for kaptajnerne på brostenene. Også Grmay skal primært hjælpe kaptajnerne, men for hans vedkommende bliver det i bjergene i grand tours. Han havde en skidt 2017-sæson, men kan han genfinde benene fra Touren i 2016, skal Mollema bestemt ikke være ked af at have ham ved sin side.

I det hele taget er de nye ryttere alle relativt unge, og det gælder også de tre nyprofessionelle, som fuldender 2018-truppen. Holdet arbejder målrettet på at udvikle kommende klassementsstjerne, og det afspejles i, at man har skrevet kontrakt med danske Niklas Eg og Nicola Conci. Eg blev nr.3 i Tour de l’Avenir og Conci nr. 7 i Babygiroen, og de har dermed begge vist, at de er gjort af det rette stof. Næste år handler det imidlertid blot om at suge erfaring til sig, og vi skal ikke vente at se dem med langt fremme. Den sidste nye rytter er Alex Frame, som man håber kan udvikle sig til en god temporytter og sprinter, og som har vist ganske lovende takter i britisk tjeneste.

Contador er naturligvis det store tab, men det gør også ondt, at man ikke kunne holde på Edward Theuns. Selvom belgieren i år var voldsomt hæmmet af den rygskade, han pådrog sig i 2016, lykkedes det ham alligevel at køre i top 10 i Paris-Roubaix. I anden halvdel af sæsonen syntes han imidlertid for alvor at være kommet sig over skaderne og gav her store prøver på sit talent. Desværre følte han sig lidt låst på et hold, hvor Degenkolb og Jasper Stuyven er de store klassikerkaptajner, og således bliver holdets klassikertrup mærkbart svækket med den tredje kaptajns exit.

Holdet mister også tre ryttere, der i de senere år primært har ageret bjerghjælpere i grand tours. Det drejer sig om Andre Cardoso, Haimar Zubeldia og Jesus Hernandez. Hernandez var i sin karriere alt for ustabil og var til sidst primært professionel i kraft af sit venskab med Contador, og således vil hans karrierestop ikke være noget stort problem. Værre er det, at man må sige farvel til Cardoso, der længe har været en yderst værdifuld hjælper, men hvis positive dopingprøve jo ikke efterlod holdet med noget valg. Zubeldias karrierestop var ventet, og med tanke på det niveaufald, han har oplevet i de senere år, kan han erstattes. Endelig er det lidt overraskende, at holdet valgte ikke at forlænge kontrakten med Marco Coledan, der var en vigtig del af Giacomo Nizzolos tog.

Læs også

Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet

Samlet set er der således ingen tvivl om, at det er et mærkbart svækket Trek-mandskab, der ruller ind til 2018-sæsonen. To af kaptajnerne, Contador og Theuns, forlader skuden, og det er kun Brambilla og til dels Mullen, der blandt de nye ryttere er klar til at levere topresultater. Selvom man henter Grmay til holdet, bliver den samlede trup af klatrere samtidig betydelig svækket, og derfor kan man ikke have samme forventninger i grand tours heller. Heldigvis er der blevet plads til flere unge ryttere, men der er her tale om en langsigtet investering, som ikke vil give afkast allerede næste år.

Hvad kan vi forvente i klassikerne?

I årene med Fabian Cancellara var Trek sammen med Quick-Step og Cannondale det dominerende hold på brosten og blandt dem, som de andre lagde deres taktik efter. Efter schweizerens karrierestop var man på jagt efter en substitut, der med det samme kunne køre med om sejrene i monumenterne. Valget faldt på John Degenkolb, der med sejre i både Milano-Sanremo og Paris-Roubaix var en af de få med det nødvendige CV, men engagementet indebar også en risiko, idet det fortsat var uklart, om tyskeren kunne genfinde fordums styrke efter sit forfærdelige styrt i januar 2016.

Efter det første år blæser svaret fortsat i vinden. Det er hævet over enhver tvivl, at Degenkolb i sit første år hos Trek ikke var på det niveau, han havde været tidligere. Omvendt blev han trods alt nr. 7 i Sanremo, nr. 5 i Gent-Wevelgen, nr. 7 i Flandern Rundt og nr. 10 i Paris-Roubaix, og det var således kun i E3, hvor han blev nr. 13, at han ikke var blandt de 10 bedste. Ikke mange kan bryste sig af en så stabil klassikersæson - problemet var blot, at Degenkolb kun i Gent-Wevelgem var tæt på at vinde.

I 2017 var det således ikke kaptajnens styrke, der gjorde Trek til en magtfaktor. Det var derimod den kollektive styrke, idet man i Degenkolb, Jasper Stuyven, Edward Theuns og Fabio Felline havde hele fire ryttere, der mindst én gang med fremme i et stort brostensløb. Desværre bar sæsonen også præg af, at Stuyven og Theuns kun fandt formen til Paris-Roubaix, og at Felline fortsat manglede rutine på de smalle i det, der var hans første brostenskampagne. Derfor udeblev det helt store resultat, og det var Stuyvens 4. plads i Roubaix - hvor man i øvrigt havde hele tre mand i top 10 - der fremstår den flotteste præstation.

I 2018 skal man prøve at gøre det bedre, men denne gang må man klare sig uden Theuns, der som sagt er smuttet til Sunweb. I Degenkolb, Stuyven og Felline har man dog stadig tre fremragende kandidater til sejrene i de største løb, ikke mindst fordi Stuyven og Felline fortsat er i udvikling, og fordi der fortsat er håb om, at Degenkolb kan tage yderligere et skridt op efter nu at have fået en hel sæson i benene og dermed er kommet sig mere efter styrtet.

Interessant er det at se, hvordan man fordeler opgaverne. Degenkolb har haft tradition for at droppe åbningsweekenden, hvor Stuyven til gengæld som regel har kørt vanvittigt stærkt. Sammen med Felline vil han give holdet en fremragende mulighed for at starte klassikersæsonen på bedst mulig måde i Omloop Het Nieuwsblad og Kuurne-Bruxelles-Kuurne. Derefter vil de begge formentlig også være til start i Strade Bianche, hvor det umiddelbart især er Felline, der har evnerne til at kunne køre med om sejren. Degenkolb er den hurtigste af de tre og vil helt sikkert være kaptajn i Milano-Sanremo, et løb, han allerede har vundet, og som han vil kunne vinde igen.

Derefter gælder det de store brostensløb, hvor Degenkolb formentlig vil være holdets kaptajn, men hvor Stuyven og Felline vil have en relativt fri rolle. Alle tre vil de være i aktion i E3 og Paris-Roubaix, mens Degenkolb og Stuyven nok vil deles om ansvaret i det lidt lettere Gent-Wevelgem og måske også den nye version af Dwars door Vlaanderen. Sammen vil de udgøre en formidabel trio i Flandern Rundt, hvor de måske hver især mangler det allersidste for at følge de allerbedste, men hvor deres kollektive styrke vil være en stor force. Endelig vil Felline helt sikkert skippe Paris-Roubaix, der ikke passer ham, men til gengæld er som skræddersyet til specielt Degenkolb, der - hvis han kan genfinde sit topniveau - måske er verdens allerbedste på de flade nordfranske pavéer. Med så stærk en trup må målet som minimum være at vinde ét stort WorldTour-løb i den første del af klassikersæsonen.

Et stort spørgsmål er, hvordan Giacomo Nizzolo passer ind i ligningen. Italieneren har aldrig lagt skjul på, at han drømmer om at gøre det godt i brostensklassikerne og specielt i hjemmebaneløbet Milano-Sanremo. Han er imidlertid på vej tilbage efter en sæson ødelagt først af en knæskade og siden af overtræning. Derfor handler den første del af sæsonen for ham nok mest om at genfinde sit niveau og måske hjælpe de mere etablerede klassikerrytter. Det er imidlertid nærliggende at forestille sig, at han måske kan få sin chance i Scheldeprijs eller Kuurne-Bruxelles-Kuurne.

Holdet har slet ikke samme styrke i ardennerklassikerne, hvor man var temmelig usynlige i 2017. Der er dog intet til hinder for, at Felline ikke kan gøre det godt i Brabantse Pijl, Amstel Gold Race og i mindre omgang Liege-Bastogne-Liege. Problemet er, at han agter at være på toppen fra Omloop i februar til Liege i april, og det er en udfordring. Heldigvis får han selskab af Jarlinson Pantano, der på papiret har, hvad der skal til for at blande sig i specielt Fleche Wallonne og Liege-Bastogne-Liege, men som endnu ikke har fået det til at fungere i de store endagsløb. Et mere sikkert kort er Bauke Mollema, der med sejren i Clasica San Sebastian og adskillige top 10-placeringer i Ardennerne er en fremragende endagsrytter, selvom han næppe er en vinderkandidat. Med hans fokus på Touren bliver der igen chance for, at han kan lægge en formtop ind i april. Endelig har holdet også Gianluca Brambilla og Ruben Guerreiro. Førstnævnte skal være kaptajn i Giroen og er derfor næppe i topform i april. Det må Guerreiro imidlertid formodes at være, men han mangler fortsat en del erfaring, inden man kan tillade sig at have alt for store forventninger på den største scene.

Læs også

Lidl-Trek overlever utallige angreb og vinder bjergløb

I efteråret kan man komme i gang med et brag, hvis Mollema som så mange gange før kan køre med om sejren i San Sebastian. Få ryttere har samme evne til at komme flyvende ud af Touren, og det er ikke uden grund, at han nu to gange har været på podiet og én gang har sejret. Hvordan resten af efteråret spænder af, afhænger af, om Degenkolb igen har planer om at køre Vuelta. Hvis ikke vil han være blandt favoritterne i EuroEyes Cyclassics og Bretagne Classic, men det er nærliggende at forestille sig, at han i stedet drager til Spanien og overlader ansvaret til Stuyven og/eller Nizzolo. Specielt italieneren burde være i stand til at vinde begge disse løb. I de canadiske endagsløb har man formentlig Felline og Pantano, der burde have ganske gode muligheder i kraft af deres gode afslutterevner, men også Guerreiro burde have gode muligheder. Endelig vil Mollema og Pantano formentlig være kaptajner i Il Lombardia, hvor specielt hollænderen burde have gode muligheder, hvis han kan holde formen efter det, der formentlig er en stor satsning på VM.

Hvad kan vi forvente i grand tours?

Efter den fremragende præstation i Touren i 2016 blev Bauke Mollema henvist til at fokusere på Giroen i 2017, mens holdet i stedet gav Alberto Contador den fulde støtte i verdens største løb. Mollema har imidlertid aldrig lagt skjul på sine præferencer og har tidligt gjort det klart, at Touren igen vil være hovedmålet, så snart Contadors karriere er ovre. Det er den som bekendt nu, og da man som nævnt ovenfor valgte ikke at hente en erstatning, er det i år Mollema, der fører an i Frankrig.

Som sagt betyder manglen på erstatning for Contador, at man i år kun har én etableret etapeløbsrytter på holdet. Der er ikke andre sikre top 10-kandidater i grand tours end Mollema, og derfor er der plads til at eksperimentere i de andre tre uger lange etapeløb. Som omtalt ovenfor er det Gianluca Brambillas drøm at forsøge sig som klassementsryttere, og han er netop blevet hentet til holdet med løftet om, at han kan være kaptajn i Giroen. Umiddelbart er det svært at forestille sig, at den lille italiener er god nok i de høje bjerge til at køre i top 10 i Italien, men det er umiddelbart målsætningen. Man kan håbe, at han kan overraske positivt. Det er imidlertid også klart, at holdet ikke vil blive bygget fuldstændigt op om en så uprøvet kaptajn, og derfor er det nærliggende at tænke sig, at Giacomo Nizzolo vil være til start med et ganske stærkt tog. Italieneren har to gange i træk vundet pointtrøjen, men mangler fortsat den forløsende etapesejr. Efter mareridtssæsonen i 2017 er målet for den tidligere italienske mester hurtigst muligt at komme tilbage på sporet, endelig tage den manglende sejr i Giroen og at vinde endnu en pointtrøje. Og skulle det glippe med klassementet for Brambilla, har holdet samtidig en rytter, der har vist, at han er fremragende til at jage etapesejre i kuperet terræn. Endelig tyder meget lidt overraskende på, at Jarlinson Pantano skal fokusere på den italienske grand tour. På papiret burde han kunne gøre det godt i klassementet, men han har ikke lagt skjul på, at han foretrækker at jagte etapesejre, som han så flot gjorde det i Touren i 2016.

I Touren er det så op til Mollema at vise, at det ikke var nogen tilfældighed, at han i 2016 længe var i spil til en podieplads, indtil et sent styrt ødelagde det hele for ham. 2017 blev aldrig det år, han havde håbet, men han har trods alt én gang vist, at han kan køre med helt i front. Det bliver ikke let at gentage bedriften, men om ikke andet kan han glæde sig over en rute, hvor han umiddelbart med et stærkt klassikerhold omkring sig, kan glæde sig over den specielle første uge. Det må nemlig antages, at John Degenkolb også vil være til start, og modsat sidste år, hvor alt handlede om Contador, kan han denne gang regne med en vis støtte i sine bestræbelser på endelig at få den etapesejr, han endnu mangler. Det er således nærliggende, at udsigten til brosten og en klassikerstart vil anspore Jasper Stuyven til også at gøre Tour-debut, og det giver ikke blot Mollema god støtte, men også holdet to solide kandidater til at vinde etaper i den første uge. Derudover er det sandsynligt, at også Fabio Felline og måske Jarlinson Pantano vil være til start, og når de ikke er travlt optaget af at hjælpe Mollema, er de fremragende bud på etapesejre i bjergene.

Hvor planerne for de to første grand tours er temmelig klare, er det langt mere usikkert, hvordan man vil gribe Vueltaen an. Mollema har ikke tidligere forsøgt sig som klassementsrytter i to grand tours på én sæson, men må efterhånden have nået en alder, hvor det er værd at forsøge sig. Han kan imidlertid også vælge at køre den spanske grand tour som forberedelse til VM, der helt sikkert er et stort mål, og derfor primært satse på etapesejre - eller han kan skippe det helt. Afhængig af forløbet af Giroen er det også muligt, at Brambilla kan jagte klassementet, men det kan også sagtens tænkes, at han vil gøre det, han gør bedst jagte etapesejre. Det samme er en mulighed for Pantano og måske endda Felline, hvis han fortsat har energi efter en hård sæson. Endelig vil holdet helt sikkert møde op med en sprinter. Stuyven er formentlig for ung til at køre to grand tours, men Degenkolb har altid elsket det spanske løb, hvor han har vundet et hav af etaper. Derfor er det nærliggende at tro, at han også denne gang vil være med i Spanien. En anden mulighed er, at Nizzolo i sine bestræbelser på at komme tilbage for første gang vil give sig i kast med to grand tours på samme sæson.

Hvad kan vi forvente i kalenderens øvrige løb?

I 2017 var Trek begunstiget af at have Alberto Contador i truppen, og dermed havde man en rytter, der kunne køre med om sejren i de fleste af de ugelange WorldTour-etapeløb i foråret. Nu er spanieren imidlertid væk, og som sagt er det kun Bauke Mollema, der i truppen til den kommende sæson har etableret sig som klassementsrytter. Det betyder, at det er umuligt at gøre det lige så godt i forårsetapeløbene, men heldigvis betyder Mollemas Tour-planer, at han vil kunne være i langt bedre form først på året, og at han vil kunne gøre det langt bedre end i år, hvor han kun havde øjnene rettet mod Giroen. Samtidig åbner det mulighed for, at andre ryttere kan forsøge at køre klassement.

Måske kan man allerede komme flyvende til start i Vuelta a San Juan, hvor Mollema er forsvarende mester, men det er i WorldTour-løbene, at det virkelige slag skal slås. Mollema har ikke afsløret sine sæsonplaner, men det er nærliggende at tro, at han vil gå efter et topresultat i Abu Dhabi Tour, enten Paris-Nice eller Tirreno-Adriatico samt Vuelta al Pais Vasco, hvor han før har gjort det godt. Målet må være en top 5 hver eneste gang, han er til start. Fabio Felline har efter 4. pladsen i Tour de Romandie gjort det til en ambition at satse på ugelange etapeløb, men det hele kompliceres lidt af, at han også vil køre brostensklassikere. Samtidig klatrer han ikke godt nok til at begå sig i de meget svære løb, men i lettere løb med en vigtig enkeltstart burde han kunne gå efter top 5-placeringer. Et bud er, at han vil forsøge sig i Tirreno-Adriatico og Tour de Romandie. Jarlinson Pantano har efter sit fine Tour de Suisse heller ikke lagt skjul på, at han først og fremmest satser på ugelange etapeløb, og han burde også kunne få mulighed for at jagte top 10-placeringer undervejs, formentlig i Paris-Nice, Volta a Catalunya, Vuelta al Pais Vasco og Tour de Suisse. Endelig må Gianluca Brambilla med sine planer om at køre klassement i Giroen have lyst til at teste sig selv undervejs, sandsynligvis i Tirreno-Adriatico eller Volta a Catalunya, der som regel er de foretrukne løb for Giro-kaptajner.

På sprintersiden har John Degenkolb og Giacomo Nizzolo akut brug for sejre efter en sæson, hvor de af hver deres årsager vandt alt, alt for lidt. Det vil derfor være et mål for holdet at vinde så meget så muligt i de tidlige arabiske og europæiske etapeløb, ligesom Degenkolb kan gå efter en samlet sejr i Dubai Tour, hvis kongeetape til Hatta Dam passer ham perfekt. Derefter vil Degenkolb formentlig gå efter en etapesejr i Paris-Nice, mens Nizzolo vil fokusere på Tirreno-Adriatico, og det er nærliggende at tro, at italieneren også vil forsøge sig i flere af de ugelange etapeløb undervejs. I samme periode vil man have visse forhåbninger til, at Ryan Mullen, Matthias Brändle og måske endda Mads Pedersen kan køre med om sejren på en enkeltstart eller to, mens man senere håber, at Peter Stetina kan gøre det godt på hjemmebanen i Californien, hvor Degenkolb vil jagte etapesejre.

I sensommeren vil Pedersen sandsynligvis gå efter at forsvare den samlede sejr i Danmark Rundt, mens Gianluca Brambilla og Ruben Guerreriro alle har gode chancer for at levere et top 10-resultat i Polen Rundt - i hvert fald hvis der heller ikke i år er en enkeltstart. I år var Stuyven tæt på at vinde BinckBank Tour, og det må igen være et stort mål for belgieren, hvis ikke han er for træt efter Touren. Det samme gælder for Felline, der også tidligere har gjort det godt i løbet - og så er det utvivlsomt det WorldTour-løb, der passer Pedersen bedst. Det er nærliggende at tænke sig, at Nizzolo også vil være til start her, og at han efterfølgende vil jagte succes både i efterårsklassikerne og de mange italienske endagsløb. Endelig har holdet en stribe eksplosive klatrere i Brambilla, Felline, Pantano og til dels Mollema, der kan gå efter topplaceringer og vigtige WorldTour-point i Tour of Turkey og Guangxi.

Læs også

Skjelmose med stærk udmelding inden monument

Hvem kan overraske?

Det er ikke altid, at der er grund til at fremhæve danskere i dette afsnit, men det er tilfældet for et Trek-mandskab, der ikke virker voldsomt skræmmende i den kommende sæson. Mads Pedersen havde nemlig en fremragende første sæson på WorldTouren, hvor han ikke blot imponerede med sine klatreevner i Giroen, men også pludselig udviklede så solide tempoevner, at han ligefrem kunne knuse Jonathan Castroviejo på enkeltstarten i Tour du Poitou-Charentes. Samtidig viste sejren på kongeetapen i Danmark Rundt, at evnerne på de korte stigninger bestemt heller ikke fejler noget, og der er derfor grund til at have store forventninger til den danske mester i den kommende sæson. Umiddelbart er brostensklassikerne hans bedste løb, og det gør det lidt svært at få mange personlige muligheder på et hold, der rummer både Jasper Stuyven og John Degenkolb. Det må dog være et mål for Pedersen, at han denne gang kan spille en langt større rolle for kaptajnerne dybt inde i klassikerfinalerne. Derudover kan han måske gøre sig gældende i korte, ikke-bjergrige etapeløb som Belgium Tour og ikke mindst BinckBank Tour, der fremstår som en stor chance for at forsøge sig på WorldTour-niveau.

En anden yderst interessant rytter er Ryan Mullen, der som omtalt ovenfor længe blev betragtet som sin generations måske største tempotalent. Han er forsvundet lidt fra radaren i de første år som professionel, men en 5. plads til VM og en 3. plads til EM er ikke at kimse af for så ung en rytter. Nu kommer han endelig til et hold, der virkelig satser på enkeltstarten, og det sker på et tidspunkt, hvor han også har udviklet så stor holdbarhed, at han for alvor bliver farlig på enkeltstarter også i etapeløb. Måske bliver 2018 året, hvor Mullen udfordrer de helt store på tidslørsler, der ikke er alt for korte.

Endelig vil vi fremhæve Ruben Guerreiro. Debutsæsonen var lidt blandet, men det kræver trods alt et vist talent som nyprofessionel at vinde det portugisiske mesterskab på en knaldhård rute. På papiret har han det, der skal til, for at gøre sig gældende i de kuperede klassikere, men han mangler fortsat både holdbarhed og stabilitet. Det vil tage nogle år at udvikle de egenskaber, men det er nærliggende at forvente, at han i det kommende år vil tage yderligere et skridt op ad stigen.