Feltet.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart.
ACCEPTÈR COOKIES » LÆS MERE »

Optimistisk Chaves satser stadig på Touren
14. April 2017 af Andy PedersenFoto: Sirotti

Den colombianske darling Esteban Chaves satser stadig på at skulle Tour de France senere på året, på trods af at en knæskade har holdt ham væk fra at være konkurrencedygtig over en længere periode. Præcis hvornår den smilende Chaves vender tilbage er dog endnu uvist.

Esteban Chaves planlægger at køre enten Criterium du Dauphine eller Schweiz Rundt som optakt til sit Tour de France, men allerede nu, to måneder før løbenes start, er det grundet hans skade endnu uvist, hvilket et af de to løb colombianeren skal køre.

 

”Alt afhænger af hvilke fremskridt jeg oplever med mit knæ og min overordnede form. Vi må se om jeg kører Dauphine eller Schweiz Rundt, men derefter vil jeg køre Tour de France for første gang. Jeg kender Schweiz, jeg har kørt det to gange, men vi kan endnu ikke sige noget om hvilke løb jeg kører endnu,” udtaler Chaves til Cyclingnews.com

 

På trods af den alvorlige skade til knæet tror Chaves stadig på, at han kan præstere når det kommer til Tour de France senere på året. Et Tour de France som i øvrigt kan blive det allerførste for Chaves, som både har kørt Giro d'Italia og Vuelta a España tidligere i sin karriere.

 

”I forhold til mine mål er det første gang jeg skal til Tour de France. Det er ingen hemmelighed. Min øverste prioritet er komme til løbet, og det har hele tiden været meningen. Måske jeg nu kommer til at lide en god del i den tredje uge, fordi jeg ikke har nok løbsdage i benene, men det må jeg se på. Som jeg plejer at sige, tager jeg det dag for dag og går videre fra det. Jeg vil forsøge at gøre det godt, og nyde løbet,” siger Chaves. 

Dennis: Ruten testede alt
Landevej
19.08 2017
BMC vinder Vuelta-åbning
Landevej
19.08 2017
Luke Rowe: Jeg kommer igen
Landevej
18.08 2017
Test: Assos bibshorts og jersey
Udstyr og test
18.08 2017
Vuelta a Espana: Favoritten
Landevej
18.08 2017
Vuelta a Espana: Outsiderne
Landevej
18.08 2017

Bretagne Classic - Ouest-FranceWTD 27/08-27/08

Brussels Cycling Classic1.HC 02/09-02/09

Tour de DMZ 20172.NCUP 02/09-05/09

GP de Fourmies / La Voix du Nord1.HC 03/09-03/09

Tour of Britain2.HC 03/09-10/09