Feltet.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart.
ACCEPTÈR COOKIES » LÆS MERE »

EKSKLUSIVT

Foto: Unipublic / Graham Watson

ORICA-chef sammenligner Cort med olympisk mester

Del på Twitter
Del på Facebook
Udskriv artikel

17.07.2017 kl. 09:00 af Anton Kjøller Alexandersen, Verviers.

Magnus Cort er et af dansk cykelsports helt store talenter. På Corts hold, ORICA-Scott, er de heller ikke i tvivl om, at han kan blive en stor rytter i fremtiden, der måske kan debutere i Tour de France næste år. 

Magnus Cort gjorde for en måneds tid siden comeback på landevejen, da han kørte sit første løb siden sit styrt i Tour de Yorkshire, hvor han brækkede kravebenet. Til Tour de France møder vi Corts chef, Matthew White, der er sportsdirektør på ORICA-Scott.

 

Og den 43-årige sportsdirektør er heller ikke bleg for at rose den blonde bornholmer, som han ser en stor fremtid i.

 

”Maggie’s største talent er, at han er en allrounder. Jeg ser ham ikke som en ren sprinter. Han er en rytter, som ligner Van Avermaet og Michael Matthews. Den form for toprytter, som normalt ikke vinder, når de bedste sprintere er der, men kan vinde, når det er en reduceret gruppe. Han er den type rytter, specielt som Van Avermaet, der klatrer godt og kan vinde opad. Det er der, hvor Magnus’ talent virkelig er,” siger Matthew White til Feltet.dk foran det australske holds bus.

 

Og Magnus Corts værelseskammerat, belgiske Jens Keukeleire, ser også et stort potentiale i den hurtige dansker.

 

”I Vueltaen viste han, at han er i stand til at vinde etapesejre, men jeg tror, at han kan gøre endnu mere end det. Jeg tror, at han på hårde etaper, selvom han er en sprinter, kan komme godt over stigningerne, og det er en stor fordel. Han har brug for lidt tid, og så skal han nok vokse endnu mere som rytter,” lyder det fra Jens Keukeleire.

 

Magnus Cort til Flandern Rundt i år. Foto: Sirotti.

 

En fremtidig klassiker-stjerne

Magnus Cort - eller Maggie, som han også kaldes hos ORICA-Scott - har de seneste år haft fokus på klassikerne. Den 24-årige rytter har blandt andet kørt Paris-Roubaix tre år i træk. Og Cort på brosten er også en fremtidig opskrift på en stor rytter.

 

”Langsigtet er Maggie en mand til klassikerne. De hårde løb og de belgiske løb passer ham godt. Men vi har set, at det tager år at lære vejene deroppe, og han mangler mere erfaring. Hvert år kommer han tilbage, og han bliver mere erfaren. Det er en meget anderledes måde at køre cykelløb på i Belgien. Jeg tror, at det er der, hvor hans fremtid ligger,” mener ORICA-Scott-chefen.

 

Keukeleire ser også et stort potentiale i klassikerne for Cort. De har blandt andet flere gange mødtes privat for at studere ruter og se video før et løb. Og belgieren er slet ikke i tvivl om, hvad talentet rækker til for danskeren.

 

”Sidste år så vi i Vueltaen, hvad han kan gøre i Grand Tours, og efter hårde etaper sidder han der stadig. Han vil altid være en af de hurtigste. Men jeg tror også, at han kan komme langt i nogle af klassikerne. Han er ung, og han har meget at lære og lægge på. Jeg tror, at han kan blive en stor rytter,” siger Jens Keukeliere.

 

Mulig Tour de France-debut i 2018

Sidste år fik Cort Grand Tour-debut, da han overraskede alt og alle og snuppede to etapesejre i Vuelta a España. I år kører tre danskere Tour de France, og ORICA-Scott-bossen vil ikke udelukke, at bornholmeren kan få Tour de France-debut i 2018.

 

”Det er ikke umuligt. Men vi må se på Tour de France-ruten, og hvordan tingene udvikler sig i de næste tre til fire måneder. Vi har et par sprintere på vores hold, men vi udvikler os også mere til at være et hold, der satser på klassementet. Vi må se, hvor vi lægger vores ressourcer. Vi er nødt til at se ruten først,” fortæller Matthew White i solskin for ud for en Tour-etape.

 

Magnus Cort har ni professionelle sejre i karrieren.

SENESTE

Vis valgte

MANDAG

Vis valgte

SENESTE: OPTAKTER

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: GIRO D'ITALIA

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: FELTET.DK HOLDNINGER

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: TOUR DE FRANCE

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: VUELTA A ESPAÑA

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM DE DANSKE KONTI-HOLD

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM WORLD TOUR HOLD

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: MATERIALE OG UDSTYR

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM DE DANSKE PROFFER

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: FORÅRSKLASSIKERNE

Vis valgte | Se hele artikelarkivet




 

Der er pt. ingen aktive salgsannoncer i vores brugtmarked.

Feltet.dk

Åsvinget 5

9800 Hjørring

Tlf. 5155 8966

info@feltet.dk