Orica udnytter overtallet i fedt finaleshow: Matthews sejrer

Der var gang i den på Tour de Frances 10. etape, der efter en hæsblæsende indledning og en spændende finale blev vundet af Michael Matthews, der fik god hjælp af to holdkammerater, da det hele skulle afgøres.

Han henviste Peter Sagan og Edvald Boasson Hagen til de efterfølgende placeringer.

I klassementskampen skete der ingen forskydninger, og Chris Froome er derfor stadig i gult forud for morgendagens etape.

Læs også

Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet

Etapereferat:

Alle de 193 ryttere, der kæmpede sig igennem søndagens vilde Pyrenæer-etape, stod klar ved målstregen forud for dagens 10. etape fra Escaldes-Engordany til Revel.

Mange af dem ville dog nok ønske, at de var blevet i sengen, da feltet straks fra start blev sendt op mod himlen og Tourens højeste punkt, toppen af kategori 1-bjerget Port d’Envalira.

Både fordøren og bagdøren blev åbnet i det hårdtprøvede felt, hvorfra verdensmesteren, Peter Sagan (Tinkoff), brød afsted. Her fik han selskab af løbets bjergtrøje, Thibaut Pinot, og 15 øvrige lykkeriddere.

Det blev for meget for den altdominerende Sky-maskine, der satte sig i front. Det kostede - ikke bare for feltets tunge folk, men også for stjerner som Pierre Rolland (Cannondale) og Mathias Frank (IAM).

Kortene blandes på ny

Oppe foran meldte stadig flere medlemmer sig ind i Peter Sagans udbryderklub, hvilket til sidst blev for meget for slovakken, der angreb på ny.

Det hjalp dog ikke det store, for i stedet for en mindskelse af frontgruppen, kom endnu flere til. Pludselig sad 26 mand sammen - blandt andre Alejandro Valverde (Movistar), Rafal Majka (Tinkoff) og Vincenzo Nibali (Astana).

Løbet nægtede at sætte sig på dette tidspunkt. Rui Costa (Lampre) kørte væk og fik næsten et minuts forspring til de øvrige forfølgere, og en flyvende Sagan skød igen efter.

Det skabte en ny lemmingeeffekt og kort før toppen af Port d’Envalira var 16 mand tæt på hinanden i front. Costa krydsede dog stregen i ensom majestæt og indkasserede flest point til bjergregnskabet.

Udbruddet sætter sig

På nedkørslen, der blev besværliggjort af en tyk tåge, samledes den større gruppe sig så foran det til stadighed hidsigt jagtende felt. Frontgruppen havde sølle 12 sekunder ned til feltet, men øgede på nedkørslen, da Sky-holdet, der ellers for en stund havde overladt spidsen, igen tog kontrol.

Læs også

Van der Poel tvivler ikke, men foretog sen ændring efter skuffelse

Dermed kunne der gøres status. 15 af mange lykkeriddere lykkedes med deres foretagende og sad med i den endelige, meget stærke udbrydergruppe, der bestod af Damiano Caruso og Greg Van Avermaet (begge BMC), Daryl Impey, Luke Durbridge og Michael Matthews (alle Orica), Edvald Boasson Hagen og Steve Cummings (begge Dimension Data), Gorka Izagirre Insausti (Movistar), Mikel Landa (Sky), Peter Sagan (Tinkoff), Rui Costa (Lampre), Samuel Dumoulin (AG2R), Tony Gallopin (Lotto), Sylvian Chavanel (Direct Energie) og Vincenzo Nibali (Astana).

De formåede, på trods af massiv modstand fra Katusha-mandskabet, at øge yderligere, da vejen endelig blev flad. Seks minutter lød forspringet på, da de forreste krydsede det fiktive 100-kilometermærke.

Tovtrækning

Mere blev det dog ikke til for de 15 mand i front, der blev forsøgt holdt i snor af Katusha, der plejede Alexander Kristoffs interesser, og Sondre Holst Engers IAM-mandskab, der ligeledes lugtede muligheden for spurt.

Der skulle gå nogle kilometer, men så begyndte det at bære frugt for de to nordmænds hold. Med cirka 60 kilometer til mål begyndte Direct Energie også at bidrage og med 40 kilometer igen var intet endnu afgjort - fire minutter og 50 sekunder var forskellen mellem udbrud og felt.

Oppe foran formåede det stærkt sammensatte udbrud i midlertidigt at holde hovedet koldt og kæden stram, og som finalen nærmede sig lignede det, at vinderen skulle findes iblandt lykkeridderne.

Efterhånden som det stod klart, gav feltet fortabt.

Udskillelse i front

I front stoppede den gode harmoni i udbruddet pludseligt. Peter Sagan angreb umiddelbart inden begyndelsen af den afsluttende kategori 3-knold, Côte de Saint-Ferréol, der havde top syv kilometer fra målstregen i Revel.

Slovakken sled sig fri sammen med Edvald Boasson Hagen, Greg Van Avermaet, Samuel Dumoulin og de tre Orica-drenge. Det skabte forståeligt nok frustration hos de efterladte, der hurtigt måtte melde sig ud af kampen om etapesejren.

Med lidt over 10 kilometer til mål kørte de forreste ind på den finalestigningen, hvor Luke Durbridge tog en længere føring og slog ud.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Affyringsrampen forsøgte Daryl Impey at udnytte, hvilket tvang Sagan til at lukke.

Spurten...

Det gjorde han også et par kilometer senere, da Edvald Boasson Hagen fik for meget kriller i benene og prøvede at skyde afsted. Hurtigt måtte nordmanden give fortabt og lade sig falde tilbage til kollegerne.

Her satte Daryl Impey sig frem som lead-out-mand, og da de kørte ind under kilometerporten, stod det soleklart, at Orica-holdet satsede på Michael Matthews i spurten.

Denne blev afgjort i sandt syrebad, hvor Greg Van Avermaet åbnede fra sjette position. Peter Sagan og Boasson Hagen rykkede efter og formåede da også at komme forbi til sidst. Desværre for dem skød Matthews højre om og kunne fuldendede, hvad der viste sig at blive et taktisk mesterstykke fra Orica-trioens side.

Dermed har den 25-Ã¥rige australier vundet en etape i alle tre Grand Tours.

Favoritfeltet trillede roligt i mål over ni minutter efter udbruddet, og Chris Froome (Sky) fører stadig løbet med 16 sekunder ned til Adam Yates (Orica).