Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Giro d’Italia 2018 starter i udlandet, og Polen og Israel skulle eftersigende være to af de lande, hvor løbet skydes i gang om lidt under et år.
Annonce
Den 100. udgave af Giro d’Italia er netop sluttet, og allerede nu tiltrækker den italienske rundtur så overskriftet igen. I denne omgang omhandler de 2018-udgaven af løbet, som menes at starte i udlandet - præcist hvor er endnu ikke besluttet, men to mulige destinationer er kommet på bordet.
Det er Cycling Weekly, der mener at vide, at enten Polen eller Israel, nærmere bestemt Jerusalem, får lov til at skyde Giroen i gang om lidt under et år. Begge lande har tætte forbindelser til Grand Touren, da Polen i flere år har haft et hold med i form af CCC Sprandi Polkowice, mens Israel har reklameret meget i forbindelse med Giroen for at få flere turister til landet.
I forslaget omhandlende Israel skulle idéen være en enkeltstart i den hellige by Jerusalems gader efterfulgt af to etaper hvoraf den ene skulle slutte i hovedstaden Tel Aviv. Derfra skulle turen eftersigende gå til Sicilien, som i så fald ville få besøg af Giroen for andet år i træk.
Intet af dette er bekræftet endnu, men løbsarrangøren Mauro Vegni er i hvert fald åben for en start i udlandet som i 2012, hvor løbet startede i Herning, og i 2014, hvor det hele blev skudt i gang i Irland.
”Det er altid sværest, første gang man gør noget. Den helt store udfordring var i Irland, hvor der var behov for en kæmpe struktur for at få bilerne frem under den ekstra hviledag, som blev brugt på at rejse. Det var et kæmpe projekt,” siger han til Cycling Weekly.
”Nu skal vi bare genskabe det, og det bliver jo ikke ligeså svært, så jeg er ikke bekymret for 2018. Jeg er klar på hvilken som helst løsning, også hvis den skulle indebære en start langt fra de italienske grænser.”
Fejring i Rom
Skal man tro Cycling Weekly kan vi dog forvente yderligere ændringer, da løbsarrangørerne gerne vil have Italiens største løb forbi landets hovedstad, Rom. Mens den afsluttende etape i år sluttede i Milano, som ligger tæt på Alperne, vil man i 2018 tage en længere tur efter sidste klassementsetape fra bjergkæden i Norditalien til Rom, over 500 kilometer sydpå.
Her vil man så køre en sprinteretape om aftenen tilsvarende den traditionsrige Champs-Élysées-etape i Tour de France, hvor der også i den italienske udgave vil være tid til lidt champagne og fejring af løbets helte.
Det kan dog ende med at være nogle trætte ryttere, der ruller igennem Rom, for en retur til det frygtede Monte Zoncolan ligger også i kortene. Bjerget blev sidst kørt i 2014, hvor Michael Rogers tog en flot sejr efter mange kilometer i udbrud - bag ham kom rytterne ind én og én: Et resultat af de 11,5%, som den 10,5 kilometer lange stigning gennemsnitligt ligger på.
Alle disse idéer skal drøftes i den kommende uge, hvor ledelsen af RCS Sport, som arrangerer løbet, mødes.
Annonce
Annonce
Classic Brugge-De Panne(1.WWT) 21/03
Volta Ciclista a Catalunya(2.UWT) 18/03-24/03
Classic Brugge-De Panne(1.UWT) 20/03
Settimana Coppi e Bartali(2.1) 19/03-23/03
Classic Brugge-De Panne(1.UWT) 20/03
Classic Brugge-De Panne(1.WWT) 21/03
E3 Saxo Classic(1.UWT) 22/03
Gent-Wevelgem(1.WWT) 24/03
Gent-Wevelgem(1.UWT) 24/03
La Roue Tourangelle Centr...(1.1) 24/03
Dwars door Vlaanderen(1.UWT) 27/03
Paris - Camembert(1.1) 27/03
La Route Adélie de VItré(1.1) 29/03
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce