25338
registrede brugere
« Forrige|Næste »22.02.2012 kl. 13:02 af Philip Tarning-Andersen. Foto: Feltet.dk
Arrangørerne af Post Danmark Rundt, Danmarks Cykle Union (DCU), og Danmarks Radio (DR) er blevet enige om at forlænge TV-aftalen om løbet i tre år.
Med aftalen vil DR under Post Danmark Rundt til og med 2014 producere et 25 minutter langt program om dagens etape(r), som sendes senere samme aften, som man kender det fra DR's nuværende dækning af løbet og kanalens dækning af Tour de France.
Udfaldet af aftalen glæder naturligvis begge parter.
“Vi har siden 2000 haft et rigtigt godt samarbejde med DR omkring Post Danmark Rundt. Et samarbejde vi er rigtig glade for, og som sikrer os en flot synlighed, da der traditionelt har været mange seere til programmerne,” forklarer Post Danmark Rundt løbsdirektør Jesper Worre.
“Vi er meget glade for at se, hvordan kvaliteten af Post Danmark Rundt konstant er steget, og hvordan løbet har bidt sig fast i danskernes bevidsthed. Det bevises år efter år med hundredetusinder af tilskuere langs ruten og foran tv-skærmene. Vi glæder os til at fortsætte samarbejdet med Danmarks Cykle Union de næste tre år,” lyder det fra Tine Bendix, Sportschef hos DR.
Årets udgave er Post Danmark Rundt bliver den 22. Starten går i Randers onsdag den 22. august og slutter søndag den 26. august på Frederiksberg Allé. Hele ruten samt de deltagende professionelle hold vil blive offentliggjort tirsdag den 6. marts.
| Feltet.dk Cykeltrøje | Køb 5 bøger - spar fragten |
| Se flere gode tilbud i shoppen » | |
TV: Evaluering af de danske Giro-e...
LYD: Thor Hushovd
LYD: Taylor Phinney
TV: Dan Frost
TV: Anders Lund
LYD: Geraint Thomas
TV: Lars Bak
Feltet.dk
•
Åsvinget 5
•
9800 Hjørring
•
Tlf. 5155 8966
•
info@feltet.dk