Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
En munter Mark Cavendish styrede løjerne ved fredagens Dimension Data-pressemøde, men om han kan vise samme overskud på landevejene i årets Tour, er der endnu ingen, som ved endnu. Uanset hvad gør han det godt, mener sportsdirektør Doug Ryder.
Annonce
Som et af de sidste mandskaber afholdt Dimension Data fredag deres Tour de France-pressemøde, hvor man diskede op med Mark Cavendish, Steve Cummings, Edvald Boasson Hagen og holdmanageren Doug Ryder. Ikke overraskende var det, at førstnævnte løb med opmærksomheden, da han besvarede spørgsmålene på sin sædvanlige ligetil facon.
Det så man for eksempel, da en tysk journalist spurgte ind til Marcel Kittel og hans sprintertog.
”Han har det stærkeste tog her, så jeg ville da være en fucking idiot, hvis jeg ikke holdt mig til ham,” lød den tørre konstatering fra den 32-årige brite, hvis landsmand på højre side var i hopla, da der blev spurgt ind til forventningerne til Edvald Boasson Hagen.
”Kaffe,” fastslog Steve Cummings til det halvfyldte lokale, som brød ud i latter.
”Laver han i det mindste god kaffe?” ville en journalist vide, men han nåede dårligt at tale færdig, inden Cavendish strøg til sin norske holdkammerats forsvar:
”I al alvor, så er Edvald en super dygtig rytter. Han er næsten altid med i finalerne, og hvis der skal spurtes om en sejr, kan man være sikker på at spotte ham. Det skal han også nok få chancen for at vise i denne Tour.”
”Og ja, han laver rigtig god kaffe.”
’Cav’ bag facaden
At det lige netop var Cavendish, der sørgede for at rose sin holdkammerat, bør ikke være nogen overraskelse. Briten taler ofte om den betydning, hans holdkammerater har for ham, og da vi talte med holdets manager, Doug Ryder, lagde han vægt på supersprinterens personlighed.
”Han er det mest omsorgsfulde og venlige menneske, man overhovedet kan forestille sig. Det er der nogle, der bliver overrasket over, da han udadtil lægger så meget pres på sig selv og er så fokuseret. Men når man ser ham sammen med sine holdkammerater, er det tydeligt, at han er i stand til at skabe en forbindelse med dem og dermed løfte hele holdet,” forklarede han til Feltet.dk.
”Den kærlighed, han har for sine holdkammerater, er fantastisk at være vidne til. Han er meget dedikeret til at give dette hold alt, hvad han kan, mens han stadig har noget at byde på.”
Dimension Data-manageren Doug Ryder ser til, mens stjernerytteren Mark Cavendish besvarer verdenspressens spørgsmål.
Spørgsmålstegn omkring formen
Cavendish har heller ingen grund til at være utilfreds med hverken holdkammeraterne eller ledelsen på sit sydafrikanske mandskab. Størstedelen af de øvrige otte ryttere i Tour-truppen er nemlig udtaget for britens skyld, og det kan umiddelbart virke som lidt af en satsning fra Dimension Datas side.
Holdkaptajnen har nemlig haft kyssesyge en stor del af foråret, og det er derfor kun blevet til en enkelt sejr i år for hans vedkommende. Ifølge Ryder var der dog ingen tvivl om, at holdet skulle bygges op om Cavendish.
”Mark er en virkelig dedikeret og hårdtarbejdende fyr. Han har taget to træningsture om dagen siden han begyndte at føle sig ovenpå igen - jeg har virkelig aldrig set et menneske, der arbejder så hårdt.”
”Steve [Cummings] og Edvald [Boasson Hagen] får selvfølgelig også lov til at køre deres egen chance på enkelte etaper, men jeg mener, at det giver god mening, at holdet er bygget op om Cav. Når der er ni flade etaper i en Grand Tour, vil man jo altid satse på sin bedste sprinter.”
Afdæmpede forventninger
Alligevel er Cavendish selv klar over, at han ikke har fået den optimale optakt til årets højdepunkt. Forleden sagde han, at han så sig selv som den bedste sprinter på planeten, men i dag var udtalelserne lidt mere afdæmpede.
”Nogle gange virker det til, at folk er skuffede, hvis jeg ’kun’ vinder tre etaper i en enkelt udgave af Touren. I år ville jeg være fuldt ud tilfreds med bare én af slagsen, og selv hvis jeg ikke vandt en etape, ville det ikke være nogen fiasko,” argumenterede ’Cav’.
Den holdning deler han med Doug Ryder.
”Det er et privilegium at have ’Cav’ med - den interesse, han skaber omkring vores hold, er fantastisk. Når vi vil have eksponering for vores sponsorer handler det jo ikke om omsætning, men derimod om at promovere det velgørenhedsarbejde, de gør,” forklarede han og henviste dermed til Qhubeka-organisationen, som står bag holdet.
”Derfor bør vi føle os heldige over bare at have ham med til Touren. Uanset om han vinder eller taber den store kamp mellem sprinterne, gør han godt.”
Det første indblik i Cavendishs form kan fås i overmorgen, hvor Tourens første sprinteretape køres. Her tager 'Cav' kampen op mod to tyske sprintkanoner, som ikke deler meget andet end et iltert temperament.
Annonce
Annonce
La Route Adélie de VItré(1.1) 29/03
Volta Limburg Classic(1.1) 30/03
La Route Adélie de VItré(1.1) 29/03
Volta Limburg Classic(1.1) 30/03
Ronde van Vlaanderen(1.WWT) 31/03
Ronde van Vlaanderen(1.UWT) 31/03
Itzulia Basque Country(2.UWT) 01/04-06/04
Tour of Thailand(2.1) 01/04-06/04
Région Pays de la Loire ...(2.1) 02/04-05/04
Paris-Roubaix Femmes(1.WWT) 06/04
Paris-Roubaix(1.UWT) 07/04
Giro della Città Metropo...(1.1) 07/04
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce