25338
registrede brugere
« Forrige|Næste »11.01.2012 kl. 09:34 af Jesper Johannesen. Foto: Sirotti
En ny effektanalyse af VM i landevejscykling viser, at eventen blev en god forretning for Danmark: 232 millioner kroner blev den turismeøkonomiske omsætning, hvoraf 176 millioner kroner kom fra udenlandske gæster.
Både borgerne i København og Rudersdal var generelt begejstrede for eventen. Dertil kom en massiv positiv international medieomtale af Danmark og København. Da VM i landevejscykling i september indtog hovedstadsområdet var det et næsten enigt folk, der udråbte VM som en sejr til Danmark fra finalen på en solbeskinnet Geels bakke. Den sportslige event samlede danskerne om en stor fælles begivenhed, samtidig med at den satte fokus på cykler, CO2, miljøtiltag og international markedsføring af Danmark. Også økonomisk blev VM i landevejscykling en overskudsforretning.
Den samfundsøkonomiske effekt
En ny evalueringsrapport foretaget af analyseafdelingerne i Sport Event Denmark og Wonderful Copenhagen med assistance fra bl.a. Epinion og IMF viser at:
• Den totale turismeomsætning nåede op på ca. 232 millioner danske kroner. Heraf kom de 176 millioner fra internationale turisters forbrug, svarende til 76 %.
• 118.000 overnatninger blev genereret af de tilrejsende VM-gæster, heraf ca. 24.000 danske overnatninger og ca. 94.000 internationale overnatninger. Af disse var omkring 88.000 kommercielle overnatninger.
• Den afledte effekt af turismeomsætningen kan omregnes til 262 årsværk og 72 mio. kroner i skatteindtægter.
• Et totalt tilskuerfremmøde på 545.000 personer overværede de seks dages cykling live. Samlet set var der 262.000 unikke tilskuere.
Velvilje blandt danskerne
Selv om der i de danske medier undervejs lød en del kritik af arrangementet,, viser rapporten, at indbyggere overordnet set var meget positive, selv om de var trafikalt berørte af eventen i både København og Rudersdal.
Over 80 % af borgerne i København og Rudersdal gav udtryk for, at de mener, at denne type store begivenheder er vigtige eller meget vigtige for byerne at gennemføre. Ifølge rapportens analyser var der således ikke overensstemmelse mellem mediernes i starten problematiserende billede af eventen og indbyggernes generelle indtryk af den.
Uvurderlig markedsføring af Danmark
I den internationale markedsføring af København og Danmark over for potentielle kommende turister havde VM i landevejscykling og det store fokus på cykler som billede på et innovativt og bæredygtigt land en kæmpe gennemslagskraft. Verdensmesterskabet blev sendt ud til flere hundrede millioner af husstande over hele verden, hvor København og Rudersdal blev præsenteret fra de bedste sider, bl.a. med Amalienborg, Børsen, Rådhuspladsen og Geels bakke som kulisser.
Derudover sikrede et stort proaktivt internationalt PR-arbejde, at der kunne måles over 40.000 redaktionelle onlineartikler omhandlende København og cykler i perioden fra eventen blev lanceret i Melbourne i 2010 og til den havde fundet sted i København. Artiklerne fordeler sig på sportsartikler og kulturelle artikler, som brander Danmark som et helt unikt eksempel på en fremtidsrettet grøn cykelnation.
| 6-dagesbog - Historien om det københavnske 6-dagesløb | Vi træner, motionerer og cykler |
| Se flere gode tilbud i shoppen » | |
TV: Evaluering af de danske Giro-e...
LYD: Thor Hushovd
LYD: Taylor Phinney
TV: Dan Frost
TV: Anders Lund
LYD: Geraint Thomas
TV: Lars Bak
Feltet.dk
•
Åsvinget 5
•
9800 Hjørring
•
Tlf. 5155 8966
•
info@feltet.dk