Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Flere og flere cykelmotionister gribes af retro-bølgen, hvor der køres på klassiske cykler og udstyr. Nu bliver de farverige pedalatleter hyldet, når Vejle-cykelløbet DGI Gran Fondo Munkebjerg afholder uofficielt DM for retro-cykler lørdag den 1. oktober.
Annonce
Stel af stål, sadler af læder og tøj af uld. Trenden med at kombinere cykelmotion med cykler og udstyr, som det så ud i “de gode gamle dage” har udviklet sig til en stil-fuld niche herhjemme.
Nu bliver retro-entusiasterne hyldet med deres helt eget "DM-stævne", når motionsløbet DGI Gran Fondo Munkebjerg ved Vejle den 1. Oktober 2016 arrangerer en separat retro-distance, som arrangørerne kalder det uofficielle danske mesterskab.
“Vi har fået opbygget et rigtigt godt cykelløb til DGI Gran Fondo Munkebjerg, og derfor er vi glade for at kunne udvide ved at give retro-rytterne deres egen landevejs-distance, hvor man kun kan deltage, hvis man kører på en cykel, der er minimum 25 år gammel,” fortæller Thure Kjær, der er medarrangør af DGI Gran Fondo Munkebjerg, der fortæller at retro-DM bliver en del af det eksisterende løb, hvor mere end 500 “almindelige” cykelmotionister rører benene på den smukke 40 kilometer lange rundstrækning rundt om Munkebjerg-stigningen ved Vejle.
"Der er tale om et ganske uofficielt DM, hvor der vil være paradekørsel og mulighed for at røre benene under de gængse motionsløbs-forhold, og vi glæder os til at byde de mange farverige retro-ryttere inden for i vores stævne," siger Thure Kjær.
En hyldest til ildsjælene
Hos DGI fortæller projektleder Ulrich Gorm Albrechtsen om det forestående cykelløb: “Vi laver den nye event i løbet som en hyldest til de cykelmotionister, der bruger deres tid på at dyrke den historiske og klassiske del af cykelsporten. Det er mennesker med passion, som brænder for en voksende niche i cykelsporten, og dem vil vi hylde ved at lave et løb i løbet specielt for dem,” siger Ulrich Gorm Albrechtsen, som understreger at de klassiske cykelryttere ikke kommer til at gøre DGI Gran Fondo Munkebjerg til en ringere oplevelse for alle de andre deltagere.
“Tværtimod så bliver vores retro-løb en løftestang for at vi kan skabe et endnu bedre cykelløb for endnu flere deltagere. Det eneste, de andre deltagere, vil bemærke er retro-cykelrytternes parade-kørsel før de andre ryttere starter,” siger Ulrich Gorm Albrechtsen
Cykelløbet omkring Munkebjerg den 1. Oktober køres på en 40 kilometer rundstrækning med start og mål i Brejning. Deltagerne kan vælge at køre en, to eller tre omgange på ruten, alt efter hvor god formen er. Retro-cykelrytternes DM-rute er 56 kilometer lang og starter med en såkaldt master-start, hvor rytterne kører i kortege bag en følgebil - naturligvis en klassisk model - indtil løbet gives frit.
Retro-DM i Linieløb til DGI Gran Fondo Munkebjerg
Dato: Lørdag den 1. oktober 2016
Distance: 56 kilometer
Start/mål: Gauerslundhallen / Brejning
Regler: For at deltage i Retro-DM-klassen skal du køre på en cykel, som er mindst 25 år gammel.
Motionsløbet DGI Gran Fondo Munkebjerg:
Dato: Lørdag den 1. oktober 2016
Distancer: 40, 80 eller 120 kilometer
Start/mål: Gauerslundhallen / Brejning
Information om løbet
Online-tilmelding til løbet
Annonce
Annonce
La Route Adélie de VItré(1.1) 29/03
Volta Limburg Classic(1.1) 30/03
La Route Adélie de VItré(1.1) 29/03
Volta Limburg Classic(1.1) 30/03
Ronde van Vlaanderen(1.WWT) 31/03
Ronde van Vlaanderen(1.UWT) 31/03
Itzulia Basque Country(2.UWT) 01/04-06/04
Tour of Thailand(2.1) 01/04-06/04
Région Pays de la Loire ...(2.1) 02/04-05/04
Paris-Roubaix Femmes(1.WWT) 06/04
Paris-Roubaix(1.UWT) 07/04
Giro della Città Metropo...(1.1) 07/04
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce