Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Rundt om IAMs Tour-trup

Rundt om IAMs Tour-trup

30. juni 2016 17:54Foto: IAM Cycling

IAM lukker efter denne sæson, men er fortsat på jagt efter etapesejre i Tour de France med en række opportunistiske ryttere i truppen. Derudover kommer holdet også med klassementsforhåbninger til Mathias Frank, der således igen står i spidsen for holdets Tour-forhåbninger.

Artiklen fortsætter efter videoen.

IAM Cycling er et af de mindre mandskaber i dette års Tour de France, hvor de igen har fået et wild card. Genvalget skyldes formentlig i høj grad Mathias Franks flotte kørsel i sidste års udgave, der resulterede i en samlet 8. plads. Ambitionen er den samme i år.

 

Derudover stiller holdet til start med altid opportunistiske Jarlinson Pantano, der for nylig viste glimrende form i Tour de Suisse og uden tvivl vil vise sig frem når feltet for alvor rammer bjergene.

 

Holdets primære ambition er imidlertid mest af alt en etapesejr og ud over de to oven nævnte, så stiller holdet således til start med en række ryttere, der alle må forsøge at gribe chancen, hvis den byder sig. IAM Cycling kan således blive et meget seværdigt bekendtskab i dette års Tour.

 

Læs også
Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet

 

Mathias Frank - holdets klassementsrytter

Land: Schweiz

Alder: 29

Professionel siden: 2008

Tidligere Tour-deltagelser: 3

Bedste Tour-præstation: 8

Sejre som professionel/sejre i år: 6/0

Største sejr: 3. Etape Critérium International, 2014.

 

Mathias Frank fik sidste år et gennembrud i Tour de France. Den schweiziske rytter kørte klogt gennem løbet, hvor han blandt andet via solid kørsel og opportunistiske udbrud fik kørt sig frem i klassementet og endte helt oppe som nummer 8, da feltet ramte Paris.

 

Derved fik han sat flot streg under den imponerende og solide fremgang han har haft i etapeløbene de seneste sæsoner, hvor han konstant har forbedret sig. 2014 var gennembrudsåret med samlede podieplaceringer i Criterium International, Bayern Rundfahrt og Tour de Suisse, men det var først i 2015, at det lykkedes for den schweiziske rytter at gøre sig i klassementet i Tour de France.

 

I år er målsætningen igen at køre sig i top-10 i klassementet. Optakten til Tour de France har dog ikke været ideel.  Den 29-årige schweizer har sloges med bronkitis og bihulebetændelse gennem juni måned, og han måtte trække sig ud af hjemlandets største etapeløb, Tour de Suisse, efter 5. etape, hvor han havde tabt lidt over et minut til de bedste ryttere.

 

Det er altså spørgsmålet, hvorvidt forberedelserne har været tilstrækkeligt gode for Frank til dette års Tour. Er han i form skal han dog nok markere sig, for selvom han er en klog rytter, så går han gerne i offensiven, hvis muligheden byder sig. Han kan derfor igen i år blive en ganske interessant rytter at følge.

 

 

Jérôme Coppel - rutineret etapeløbsrytter

Land: Frankrig

Alder: 29

Professionel siden: 2008

Tidligere Tour-deltagelser: 5

Bedste Tour-præstation: 13

Sejre som professionel/sejre i år: 10/2

Største sejr: Etoile de Bessèges, 2012 og 2016.

 

Jérôme Coppel var tidligere regnet for en af fransk cykelsports største etapeløbstalenter. De store forventninger er dog aldrig blevet indfriet og han er nu at finde på det schweiziske mandskab, hvor han har en fri rolle, og således har lov at blande sig i udbrud, hvis muligheden byder sig.

 

Coppel forlod sit tidligere mandskab Cofidis, idet holdet valgte at hente den stærke sprinter Naser Bouhanni til holdet, og i højere grad satse på massespurterne. Der mente Coppel ikke, at han hørte til og skiftede derfor til det schweiziske mandskab. Det er dog ikke meningen, at Coppel selv skal køre klassement i Touren, men i stedet hjælpe særligt Mathias Frank, der har større klassementsforhåbninger.

 

Læs også
Optakt: Liege-Bastogne-Liege

 

Coppel er en fremragende enkeltstartsrytter, hvilket han ikke mindst beviste med en bronzemedalje ved sidste års VM. I år er det ligeledes denne disciplin, der har sikret de største resultater. Coppel indledte således sæsonen med sejr på enkeltstarten i Etoile de Bessèges, hvilket ligeledes resulterede i sejr i det samlede klassement.

 

 

Oliver Naesen - lovende belgier

Land: Belgien

Alder: 25

Professionel siden: 2015

Tidligere Tour-deltagelser: Ingen

Bedste Tour-præstation: Ingen

Sejre som professionel/sejre i år: 3/0

Største sejr: La Poly Normande, 2015.

 

Oliver Naesen er nok forholdsvis ukendt for de fleste, men den unge belgiske rytter fik et mindre gennembrud i efteråret 2015, hvor han vandt La Poly Normande og Gooikse Pijl samt kørte i top-10 i en lille håndfuld endagsløb. Derudover havde han også vist sig pænt fremme i etapeløb som Belgium Tour og Tour de Luxembourg.

 

Selvom der er tale om relativt lavt rangerede løb, så er det resultater, som har medført, at han forud for denne sæson er kommet højere op i hierarkiet på det schweiziske mandskab. Det har blandt andet betydet, at han var med i alle brostensklassikerne, hvor han gjorde det udmærket og endte som nummer 13 i Paris-Roubaix.

 

De seneste forberedelser til Tour de France var i Critérium du Dauphiné, hvor han endte som nummer 73 samt endagsløbet Halle Ingooigem, hvor han blev nummer 47.

 

 

Stef Clement - stærk etapeløbsrytter

Land: Holland

Alder: 33

Professionel siden: 2003

Tidligere Tour-deltagelser: 5

Bedste Tour-præstation: 59

Sejre som professionel/sejre i år:

Største sejr: 8. etape Critérium du Dauphiné Libéré, 2009

 

Stef Clement har gennem en årrække vist sig som en solid etapeløbsrytter, herunder i Tour de France. Han er nok bedst kendt for sine evner på enkeltstarterne, men har også hentet etapesejre med linjestart i fx Criterium du Dauphiné og Vuelta a Catalunya.

 

Læs også
Van der Poel tvivler ikke, men foretog sen ændring efter skuffelse

 

Han fik en stor del af foråret ødelagt af et slemt styrt i Amstel Gold Race, der resulterede i et brækket kraveben, der krævede operation. Han var således først tilbage i feltet i Critérium du Dauphiné, hvor han til gengæld gjorde udmærket og endte på løbets samlede 15. plads.

 

I Tour de France sammenhæng må det forventes, at han primært skal forsøge at hjælpe Mathias Frank til et godt samlet resultat, men han kan formentlig også få lov at forsøge noget selv, hvis muligheden viser sig.

 

 

Leigh Howard - hurtig australsk rytter

Land: Australien

Alder: 26

Professionel siden: 2009

Tidligere Tour-deltagelser: Ingen

Bedste Tour-præstation: Ingen

Sejre som professionel/sejre i år:

Største sejr: Clásica de Almería, 2016.

 

Leigh Howard skulle egentlig slet ikke have været til start i dette års Tour de France, men Dries Devenyns har måttet opgive at blive klar grundet en mavevirus. Derfor er den australske rytter kaldt ind som reserve.

 

Det er Howards Tour de France-debut, men derfor kan man godt forvente at se ham fremme på flere etaper. Han er nemlig en ganske habil sprinter, der fra tid til anden løber af med sejren, om end fortrinsvis i mindre løb.

 

Det er blevet til en enkelt sejr i år i Clásica de Almería samt yderligere et par top-3 placeringer. Vurderingen må dog alligevel være, at han får det svært i Tour de France. Han var til start i Giro d’Italia, hvor bedste placering var en 16. plads på løbets 7. etape. Han var efterfølgende til start i Ster ZLM Toer GP Jan van Heeswijk, hvor det blev til en 10. plads på løbets 2. etape.

 

 

Martin Elmiger - rutineret rytter

Land: Schweiz

Alder: 37

Professionel siden: 2001

Tidligere Tour-deltagelser: 6

Bedste Tour-præstation: 71

Sejre som professionel/sejre i år:

Største sejr: 4 Jours de Dunkerque, 2010.

 

Læs også
Skjelmose med stærk udmelding inden monument

 

37-årige Martin Elmiger er holdets mest rutinerede rytter, ligesom han er den der har været til start i Tour de France flest gange.

 

Elmiger har her sidst i karrieren udviklet sig til en glimrende rytter i brostensklassikerne. Desværre gik det galt i dette års Ronde van Vlaanderen, hvor han styrtede og brækkede håndledet. Han vendte tilbage i Baloise Belgium Tour, hvor han imponerede med en sjetteplads på prologen. I Tour de Suisse forbedrede han sig yderligere i kampen mod uret og blev fjerde bedst på den indledende prolog. Han kørte i det hele taget et ganske glimrende Tour de Suisse, hvor han på samtlige etaper sluttede i top-50 og i den sidste ende som nummer 24 i klassementet.

 

I Tour de France sammenhæng er der ingen prolog i år, men man skal nok komme til at se noget til den rutinerede rytter, der altid synes god for et par lange udbrud i de store etapeløb.

 

 

Reto Hollenstein - rutineret hjælperytter

Land: Schweiz

Alder: 30

Professionel siden: 2008

Tidligere Tour-deltagelser: 2

Bedste Tour-præstation: 75

Sejre som professionel/sejre i år: 0/0

Største sejr: Ingen

 

Det er Reto Hollensteins tredje Tour de France. De to foregående er kørt uden, at han har gjort særlig væsen af sig.

 

Hollenstein har dog kørt en flot forårssæson med andenpladsen - kun overgået af holdkammeraten Dries Devenyns - i Baloise Belgium Tour som højdepunktet. Men det er også blevet til pæne placeringer i Volta a la Comunitat Valenciana og Vuelta a Andalucia. Senest blev det til en samlet 75. plads i Tour de Suisse, hvilket vidner om, at der nok fortsat er et stykke op til de bedste i et løb som Tour de France.

 

Hollenstein er en sand all-rounder, der kan næsten alt på en cykel, og han kan ende med enten at komme i en masse udbrud, eller blive sendt til arbejde i fronten af feltet i al terræn når Touren.

 

Sondre Holst Enger - norsk danser…

Land: Norge

Alder: 22

Professionel siden: 2015

Tidligere Tour-deltagelser: Ingen

Bedste Tour-præstation: Ingen

Sejre som professionel/sejre i år: 2/1

Største sejr: 1. etape Tour of Austria, 2015.

 

Læs også
Formand for DCU trækker sig

 

Sondre Holst Enger blev en sand Facebook-plage, da han tog sig en ordentlig dans på podiet efter sejren på 6. etape af Tour of Croatia. Om det var dansen, der gjorde det, er ikke til at sige, men den norske rytter var i hvert fald i virkelig god form gennem maj, hvor det blev til en samlet anden- og tredjeplads i Tour de Picardie og Tour of Norway.

 

Enger er en solid rytter med en stærk spurt. Han prøvede sig selv af i Critérium du Dauphiné, hvor det blev til en 8. plads i spurten på løbets 1. etape. Der er således lidt op til de bedste, men med sin unge alder, så er der masser af tid til forbedring.

 

Det er blot Engers andet år som professionel og han har ikke tidligere kørt et tre uger langt etapeløb. Det må derfor også forventes, at dette års udgave mest skal bruges til at lære.

 

 

Jarlinson Pantano Gomez - opportunistisk bjergrytter

Land: Colombia

Alder: 27

Professionel siden: 2008

Tidligere Tour-deltagelser: 1

Bedste Tour-præstation: 19

Sejre som professionel/sejre i år: 1/1

Største sejr: 7. etape Tour de Suisse, 2016.

 

Der er ikke tvivl om, at det schweiziske mandskab i høj grad sætter sin lid til, at Mathias Frank kan køre med i det samlede klassement, men der er også ganske store forhåbninger Jarlinson Pantano. Det skyldes ikke mindst en flot etapesejr i Tour de Suisse, hvor han slog til på den afsluttende meget forkortede etape, der sluttede på toppen af Davos. Her viste han sig som den hurtigste i en lille gruppe, der havde revet sig løs fra de øvrige favoritter.

 

Pantano er en af de mange colombianere, der de seneste år har skiftet til europæisk cykelsport og slået i gennem som dygtige bjergryttere. Pantano skiftede således sidste år til IAM Cycling, hvor han også fik debut i Tour de France. Her gjorde han sig bemærket ved at sidde med i det udbrud, hvor Ruben Plaza i den sidste ende tog etapesejren og ved en samlet 19. plads i klassementet.

 

Pantano kører meget frisk til og er ofte i offensiven, hvis det går opad. Der skal uden tvivl også stigninger til, hvis han skal gøre sig bemærket i dette års Tour. Men det er god grund til at holde øje med ham, for han er som beskrevet i glimrende form. I Tour de Suisse blev det til en samlet fjerdeplads, og det vidner om, at det måske også kan blive til en klar forbedring af sidste års udmærkede klassement for 27-årige rytter.

 

 

DEL
INFO
Tour de France
Nyheder Profil Resultater
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Liège-Bastogne-Liège Fe...(1.WWT) 21/04

EPZ Omloop van Borsele(2.NCUPJW) 19/04-21/04

Liège-Bastogne-Liège(1.UWT) 21/04

Giro della Romagna(1.1) 21/04

Liège-Bastogne-Liège Fe...(1.WWT) 21/04

Liège-Bastogne-Liège(1.UWT) 21/04

Giro della Romagna(1.1) 21/04

Tour de Romandie(2.UWT) 23/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?