Rundt om Lampre-Meridas Tour-trup

Lad os bare være ærlige. Lampre har i mange år manglet et oplagt bud på en Tour de France-vinder. Nuvel, det hele så lyst ud i 2004 da en purung Damiano Cunego højst overraskende vandt Giro d’Italia. I 2006 leverede han endnu en stærk præstation, da han vandt den hvide trøje i Tour de France, og fremtiden så nu ud til at være sikret for de lyserøde krigere fra Lampre. Men siden da er det blot gået én vej for ”Den Lille Prins,” og Cunego er nu ikke en gang i det italienske holds Tour-trup.

Holdet tog sin oprindelse tilbage i 1991 under navnet Colnago-Lampre, og stålfabrikanten har sponsoreret holdet lige siden. I 2005 fusioneret holdet med dele af det tidligere Saeco-hold, hvor noget af strukturen bag det hold fulgte med.

Som tidligere nævnt står Damiano Cunegos Giro-sejr fra 2004 som et af holdets største resultater. Men også i 2001 og 2011 vandt holdet den italienske Grand Tour ved henholdsvis Gilberto Simoni og Michele Scarponi. Alle tre italienske helte, som med stolthed repræsenterede det italienske hold. Men da det de senere år har været småt med den slags ryttere i støvlelandet, hvor kun den nu suspenderede Diego Ulissi har præsteret, så valgte Lampre at investere kraftigt forud for denne sæson.

Læs også

Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation

Man hentede således den spritnye verdensmester Rui Costa, der var havnet på Movistars overskudslager. Portugiseren var udset til at blive holdets kaptajn i det forestående Tour de France. Som en sidste transferaktivitet sikrede mand sig dog også den 42-årige Vuelta vinder, Chris Horner. Hvor amerikaneren står nu er dog svært at sige.

Verdens bedste portugiser - Rui Costa
Rui Alberto Faria da Costa - ja, kært barn har mange navne, og dette er ingen undtagelse for den portugisiske verdensmester, der i daglig tale blot kaldes Rui Costa. I et land hvor cykling normalt står i skyggen af andre større sportsgrene, har Rui Costa i en årrække formået at springe i øjnene. Han startede sin professionelle karriere allerede som 21-årig på det hedengangne SL Benfica-hold. Herfra tog han i 2009 springet op på World Touren, da Caisse d’Epargne sikrede sig papir på det portugisiske talent.

Portugiseren er en populær herre i sit hjemland. Tydeligst er dette eksemplificeret ved, at han to år i træk er blevet kåret til årets portugisiske idrætsmand, blandt andet foran fodboldspilleren Cristiano Ronaldo.

Efter nogle gode år hos Movistar, som blandt andet bød på Tour-etapesejre og samlede sejre i Schweiz Rundt, meldte han i slutningen af sidste sæson ud, at han havde skrevet kontrakt med Lampre-Merida. Kort efter den udmeldelse vandt portugiseren højst overraskende verdensmesterskabet til stor jubel for de portugisiske fans.

Med skiftet til Lampre-Merida ville Rui Costa opnå status som egenrådig kaptajn i Tour de France, hvilket det italienske hold gerne ville tilbyde. Efter et forår med utallige podieplaceringer kom den forløsende sejr så, da Costa vandt en etape og den samlede sejr i Schweiz Rundt. Forvent at se Costa blande sig på mange af de mellemhårde etaper samt formegentlig i top-15 i klassementet.

Foto: Lampre-Merida

Ham den gamle - Chris Horner

Det er måske lidt flabet at omtale Chris Horner som ”ham den gamle”, men når fødselsattesten siger 42 år, og den professionelle karriere har stået på i 18 år, så er man ikke længere nogen ung vårhare. I sine unge år holdt han sig dog mest på det nordamerikanske kontinent, hvor han til gengæld var en dominerende faktor i en lang årrække. Fra 2000-2004, hvor han udelukkende repræsenterede mindre amerikanske hold, vandt han alt, hvad der er værd at vinde i USA. Kun Tour of California manglede, men det vandt han senere i 2011.

Da han i 2005 endelig tog springet til Europa, led karrieren et personligt knæk, da han ikke rigtig kunne finde sejrsrytmen. Først i 2010 fik han hul igennem med sejr i Baskerlandet Rundt. Siden blev det også til en flot sejr i Vuelta Espana i 2013.

Trods den sejr havde amerikaneren svært ved at finde sig et hold til denne sæson, og da panikken brød løs blev han rygtet til adskillige hold, heriblandt danske Christina Watches-Kuma. Som bekendt endte han hos Lampre-Merida. Her er det ikke rigtigt blevet til de store resultater, men omvendt minder optakten meget om den han fik inden sin Vuelta-sejr i fjor. Så hvem ved, måske tager gamle Horner fusen på alle.

Læs også

Optakt: 3. etape af Tour de Romandie

Foto: Sirotti

Sprinteren - Sacha Modolo

27 år og 36 professionelle sejre. Sådan lyder Sacha Modolos statistik, hvilket vel egentlig er ganske pænt for en sprinter, som aldrig rigtig har haft et ordentligt leadout-tog. I sine år på Colnago CSF-holdet var han primært overladt til sig selv. Til trods for det hentede han et hav af sejre, dog primært i de mindre løb.

Hans evne til at vinde cykelløb fik overbevist Lampre-Merida, der forud for denne sæson skrev kontrakt Modolo. Her har sæsonen budt på flotte sejre i løb som Tre Dage ved Panne og Schweiz Rundt. Han er det italienske holds bedste bud på topplaceringer i spurterne, men forvent ikke at se ham slå Cavendish og Kittel, dertil rækker hurtigheden ikke.

Foto: Sirotti

Det argentinske lyn - Maximilano Richeze

Det er sjældent, at argentinske ryttere skinner igennem på den internationale cykelscene. Men når de gør, så er de sædvanligvis ganske hurtige på stregen. Hvem husker ikke brødrene Juan Jose og Sebastian Haedo, der i en årrække var sprinterne hos CSC/Saxo Bank-holdet. Deres landsmand Maximiliano Richeze er samme type rytter. Han leverer ikke selv de store resultater, men med hans hurtighed er han en fremragende lead-out man for Sacha Modolo.

Skulle Modolo have mistimet sin form, så kan Richeze dog godt selv træde i karakter, og formegentlig køre en enkelt top-10 placering hjem, men skal Lampre-Merida have succes i spurterne, så bliver det med Richeze som lead-out man.

Talentet uden skyggen af sejr - Davide Cimolai

Det er nok de færreste danske cykelsportsentusiaster, som kender bare det mindste til Davide Cimolai. I sine unge år som juniorrytter og U23-rytter vandt han ellers sejre, som vi andre skifter undertøj, men siden han i 2010 blev professionel hos Liquigas, er det blot blevet til en sejr for Cimolai, som primært gør sig i spurterne.

Hans rolle under Tour de France bliver at aflevere førnævnte Richeze i front med 500 meter igen, inden argentineren så kan køre sit lead-out. Med stærke hold som Omega-Pharma QuickStep og Team Giant-Shimano til start kan det dog blive en svær opgave.

Den spanske klatrer - Rafael Valls

Det hele tegnede så lovende for dengang 23-årige Rafael Valls, da han i 2010 debuterede i Tour de France. På den hårde syvende etape, med mål på toppen af Station de Rousses, var han kørt alene væk fra den udbrydergruppe, som havde siddet foran feltet det meste af dagen. Den indtil da ukendte spanier fløj op ad bjerget og krængede de sidste kræfter ud i pedalerne. Det eneste der stod mellem ham og et karrieregennembrud var Sylvain Chavanel, der til sidst smuttede forbi Valls og ødelagde dennes endelige gennembrud.

Læs også

Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

Den præstation sikrede ham en kontrakt hos Vacansoleil-DCM fra 2012, men efter to mindre succesfulde år valgte den spanske klatrer at skifte til Lampre-Merida forud for denne sæson. Her har han indtil videre kørt en flot sæson som en trofast løjtnant for verdensmester Rui Costa, der heraf har kvitteret med en plads i Tour de France.

Kroatisk hjælper - Kristijan Durasek

Durasek har sine forcer på det flade terræn. Hans tempoegenskaber er ganske gode, hvorfor han også har vundet det kroatiske mesterskab i enkeltstart op til flere gange. Det er også primært de nationale mesterskaber, der fylder på kroatens palmares. Foruden de mange nationale titler, så er hans største sejr Tre Valli Varesini i 2013.

Men Durasek er heller ikke med i Tour de France for at vinde, han er her for at støtte holdets kaptajner, og til dette er han ganske dygtig. Hans tempoegenskaber gør ham i stand til at beskytte de mindre ryttere fra vinden, mens han også er ganske habil i det lidt hårdere terræn.

Overskægget - Jose Serpa

Først til det cykelmæssige: Jose Rodolfo Serpa Perez, som han så fint hedder, er endnu en af de mange colombianere i toppen af international cykelsport. Men hvor ryttere som Betancur og Quintana stadig er unge og på vej frem, så er Serpa i sin karrieres efterår. Men det hindrer ham ikke i at levere ganske solide præstationer i det kuperede terræn, og han bliver en god støtte for Rui Costa og Chris Horner.

Nu til det knap så cykelrelevante: hans overskæg. I mange år har cykelryttere været særdeles glatbarberede, både i ansigtet og på benene. Men den mode er ved at gå lidt i sig selv. I hvert fald med hensyn til ansigtsbehåringen, for flere og flere ryttere har anlagt sig mere eller mindre prægtige skæg. Og Serpa er en af dem, da han med sin moustache er feltets absolut flotteste overskæg.

Foto: Sirotti

Costas højre hånd - Nelson Oliveira

Lad det være sagt med det samme: Nelson Oliveira skal køre Tour de France af en årsag, Rui Costa. Op til denne sæson hentede Lampre-Merida nemlig den portugisiske verdensmester, som dog gerne ville have en landsmand med sig, og det fik han i tempostærke Nelson Oliveira. Hans primære funktion på holdet har også været klart defineret fra start: Han skal støtte Rui Costa både på og af cyklen, og skal sikre at verdensmesteren forbliver i mental stabilitet.

Når han en gang imellem får tid og lov til andet end at babysitte Costa, så kan han faktisk køre ganske stærk selv. Portugiseren kører nemlig en ganske habil enkeltstart selv, hvilket for nylig sikrede ham sin første professionelle sejr, da han vandt det portugisiske mesterskab i enkeltstart. Få dage senere to han den anden, da han vandt linjeløbet også og cementerede dermed sin gode form inden årets Tour de France.