Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Rundt om ORICA-BikeExchange's Tour-trup

Rundt om ORICA-BikeExchange's Tour-trup

29. juni 2016 08:00Foto: Sirotti

Et erfarent hold med et veritabelt hav af profiler skal forsøge at tage kraftig revanche oven på sidste års Tour, og det bliver med årets eneste danske Tour-debutant ombord.

Artiklen fortsætter efter videoen.

I vores gennemgang af de 22 hold er turen nu noget til at se nærmere på ORICA-BikeExchange, som det hedder fra dags dato.

 

Sidste års Tour de France startede katastrofalt for det australske mandskab. I tredje etapes voldsomme massestyrt var det australierne, der blev klart hårdest ramt, og det kostede den videre deltagelse for både Simon Gerrans og Daryl Impey, mens Michael Matthews blev hårdt såret, men på heroisk vis fortsatte og gennemførte løbet, hvilket var en af Tourens mest iøjnefaldende præstationer.

 

To dage senere brækkede Michael Albasini armen i et nyt styrt, og det betød, at man reelt kun havde fem mand til holdtidskørslen, der havde været et stort mål, men hvor man nu bare skulle nå inden for tidsgrænsen.

 

Læs også
To danskere indgår: Se Uno-X’s Tour de France-bruttotrup

 

I år er man sulten efter at revanchere sidste års løb, men optakten til årets løb har ikke været helt optimal. Simon Yates har fået en fire måneder lang karantæne, da hans holdlæge havde glemt at ansøge om en TUE på Yates’ vegne, så den astma-medicin, som den unge brite bruger, resulterede pludselig i en positiv dopingprøve, der ikke var søgt dispensation for.

 

Dermed misser han Touren, men det er ikke det eneste forhold, der giver anledning til bekymring. ORICA-BikeExchange er med sine backstage passes med afstand det hold, der lader fansene komme tættest på rytterne, og normalt er det den rene idyl, der præsenteres. Men der er opstået kurrer på tråden i forholdet mellem Matthews og Gerrans, der ikke vil løfte en finger for hinanden.

 

Riften opstod under VM, hvor Matthews oven på sin sølvmedalje brokkede sig over, at Gerrans ikke ville trække for ham og forsøge at køre Peter Sagan ind, og i Amstel Gold Race var det tydeligt, at man ikke havde fundet en løsning, da de to skulle køre hvert sit løb, hvilket endte med at se umanerligt dumt ud, da Enrico Gasparotto og Michael Valgren ikke blev jagtet, og Matthews og Gerrans endte med at blive nummer fem og 11.

 

Af mere glædelige nyheder skal det siges, at årets eneste danske Tour-debutant (men en af hele syv deltagere) kommer i ilden for det australske mandskab i form af Christopher Juul, der primært bliver hjælperytter på et hold, der skal jagte etapesejre, og hvor Adam Yates nok vil forsøge sig i klassementet, hvor der også er en ungdomstrøje relativt billigt til salg.

 

 

Adam Yates - ungt kæmpetalent

 

 

Land: Storbritannien

Alder: 23

Professionel siden: 2014

Tidligere Tour-deltagelser: 1 (2015)

Bedste Tour-præstation: Syvendeplads på etape, 50 samlet

Sejre som professionel/sejre i år: 4/0

Største sejr: Clásica San Sebastián (2015)

 

Adam Yates bliver på grund af sin tvillingebrors karantæne den eneste rytter, der kan gå efter klassementet på ORICA-BikeExchange. Men selvom holdet med Esteban Chaves var lige ved at vinde Giro d’Italia, er det for meget at forvente en lignende præstation fra den stadig meget unge Yates.

 

Læs også
Mexicansk kæmpetalent har fremtiden på plads: Skriver uhørt lang kontrakt

 

Han har dog vist glimrende kørsel i flere tilfælde, men han har valgt nogle meget uheldige løb som udstillingsvindue af sine kvaliteter til det store cykelpublikum. Da han vandt Clásica San Sebastián var de spanske producenter af uransagelige årsager ikke i stand til at transmittere andet end de sidste seks kilometer, der foregik på en nedkørsel, så man fik aldrig Yates’ angreb (eller Greg van Avermaets kollision med en motorcykel) at se.

 

En måneds tid senere gentog historien sig, da Yates brillerede i GP Cycliste de Montréal, men på grund af et voldsomt uvejr kunne der ikke laves tv fra andet end de stationære kameraer ved målstregen, så det eneste, vi så Yates bedrive, var at blive overspurtet af Tim Wellens i duellen om sejren.

 

Men de to resultater siger meget om, hvor talentfuld en rytter Adam Yates er, og han virker til at være en lille smule bedre end sin tvillingebror på nuværende tidspunkt. I det netop overståede Critérium du Dauphiné kørte Yates flot, men han kunne ikke være med de bedste på stigningerne og endte på en syvendeplads.

 

Så han er klar til Tour de France, hvor han nok vil prøve sig af i klassementet, særligt fordi han burde være i spil til ungdomstrøjen. Sidste år falmede han kun en smule undervejs i løbet, men der smed han bevidst masser af tid i den første uge. Men årets Tour er blot et skridt på vejen mod fremtiden, hvor der ikke er meget tvivl om, at Yates vil bedrive store ting. Lad os blot håbe, at vi kan få dem at se.

 

 

Michael Matthews - alsidig stjernerytter

 

 

Land: Australien

Alder: 25

Professionel siden: 2011

Tidligere Tour-deltagelser: 1 (2015)

Bedste Tour-præstation: Ottendeplads på etape, 152 samlet

Sejre som professionel/sejre i år: 25/3

Største sejr: Tre etaper i Vuelta a España (to i 2013, 2014), to etaper i Giro d’Italia (2014, 2015)

 

Som nævnt ovenfor er der ikke det bedste forhold mellem Simon Gerrans og Michael Matthews, men det bør alligevel være sidstnævnte, der kommer til at spille den største rolle af de to. Den unge australier har vundet etaper i fire af de fem Grand Tours, han har kørt. Undtagelsen var sidste års Tour, hvor han demonstrerede en beundringsværdig karakterstyrke ved at klare sig igennem trods voldsomme smerter.

 

Læs også
Starttider: Prolog til Romandiet Rundt 2024

 

I år har han haft et overordentligt sparsomt løbsprogram, så det er lidt svært at vide, hvor han står. I Paris-Nice var han god, men det må have gjort ondt på selvtilliden at blive kørt ud af hjulet af Peter Sagan på tredje etape af Schweiz Rundt, og slovakken kan vise sig som lidt af en hovedpine for Matthews, da han er en lille smule skarpere end australieren i stort set alle sportens facetter.

 

I de rene massespurter vil Matthews sandsynligvis ikke prøve at blande sig, baseret på tidligere observationer, men hvis han vil gå efter pointtrøjen, er han nødt til det. Det emne har han dog været lidt tvetydig omkring, men et svar på, hvorvidt det er et mål, får vi allerede på første etape. Han er dog næppe hurtig nok til for alvor at blande sig, så det bliver under alle omstændigheder svært.

 

Derfor må det være etaperne, der slutter med en lille stigning eller bare et stigende opløb, der er målet for Matthews, der på en måde slog Nacer Bouhanni på en sådan afslutning i Paris-Nice (Bouhanni blev deklasseret som følge af en karambolage de to imellem). Men for at vinde etaper i de afslutninger er han nødt til at finde et gear mere, end han havde i Schweiz.

 

 

Simon Gerrans - snu ræv

 

 

Land: Australien

Alder: 36

Professionel siden: 2005

Tidligere Tour-deltagelser: 10 (2005-2008, 2010-2015)

Bedste Tour-præstation: To etapesejre (2008, 2013), to dage i førertrøjen, 79 samlet (tre! gange)

Sejre som professionel/sejre i år: 33/3

Største sejr: Milano-Sanremo (2012) og Liège-Bastogne-Liège (2014)

 

Simon Gerrans er fast mand på Tour-holdet, men i år kommer det sandsynligvis ikke til at dreje sig om ham, da Matthews umiddelbart burde have overhalet ham i det interne hierarki. Man skal dog aldrig afskrive Gerrans, der er en meget klog, men også ekstremt defensiv, rytter, som har opnået større sejre, end hans fysiske talent umiddelbart indikerer, at han skulle være i stand til.

 

Den defensive stil kombineret med hans manglende anerkendelse af, at Matthews er en bedre cykelrytter end ham selv, har fået ham til at fremstå som lidt af en skurk, men på den anden side opnåede han nærmest heltestatus, da han i 2013 bevidst lod sig falde så langt tilbage i feltet, at holdkammeraten Daryl Impey kunne overtage hans gule førertrøje, da det kun var placeringssummen, der adskilte de to.

 

Læs også
Optakt: Tour de Romandie

 

Med to monumenter, etapesejre og førertrøjer i alle Grand Tours, adskillige samlede sejre i Tour Down Under og flere australske mesterskaber må man sige, at Gerrans har haft en imponerende karriere, men det virker alligevel til, at han er for nedadgående, selvom han var fyr og flamme i årets Tour Down Under, som han vandt for fjerde gang.

 

Kan han ramme den form igen til Touren, skal det ikke udelukkes, at han kan blande sig i kampen om etapesejre, men der er hurtigere ryttere end ham i feltet, der kan køre bedre opad end ham, så det ser ud til at blive svært.

 

 

Michael Albasini - schweizisk superetapejæger

 

 

Land: Schweiz

Alder: 35

Professionel siden: 2003

Tidligere Tour-deltagelser: 7 (2005-2007, 2012-2015)

Bedste Tour-præstation: Andenplads på etape, 59 samlet

Sejre som professionel/sejre i år: 25/1

Største sejr: Catalonien Rundt (2012), etapesejr i Vuelta a España (2011)

 

Michael Albasini er en rytter lidt i stil med Matthews og Gerrans, men han er lidt langsommere og lidt stærkere på selv meget stejle stigninger, hvilket to podieplaceringer i Flèche Wallonne vidner om.

 

Albasini er en yderst imponerende etapejæger, der har vundet etaper i Vuelta a España, Catalonien Rundt (som han endda har vundet samlet, da den store bjergetape blev aflyst på grund af sne), Schweiz Rundt, Romandiet Rundt, Baskerlandet Rundt og Paris-Nice, hvilket understreger hans kvaliteter med al ønskelig tydelighed.

 

Og på trods af de 35 år er schweizeren ikke for nedadgående. Faktisk virkede han i foråret stærkere end nogensinde før, og hvis han bare havde været lidt mere kølig i finalen af Liège-Bastogne-Liège kunne han have taget sit livs største sejr, men til sidst blev han lige akkurat overspurtet af Wout Poels. Den gode form udnyttede han i Romandiet Rundt til at tage endnu en etapesejr, og på tredje etape af Schweiz Rundt var det kun en uhørt magtdemonstration af Peter Sagan, der forhindrede ham i at gentage bedriften.

 

Læs også
Optakt: Prolog til Tour de Romandie

 

Det er spændende at se, om der bliver plads til Albasini på ORICA’s hold, men han er umiddelbart noget bedre til at gå i udbrud end Matthews og Gerrans, og deri består hans chance i også at tilføje Tour de France til den imponerende liste af WorldTour-etapeløb, hvori han har vundet etaper. Buddet herfra er, at det vil lykkes ham at vinde en etape.

 

 

Daryl Impey - hurtig hjælperytter

 

Land: Sydafrika

Alder: 31

Professionel siden: 2008

Tidligere Tour-deltagelser: 3 (2012, 2013, 2015)

Bedste Tour-præstation: Femteplads på etape, 74 samlet

Sejre som professionel/sejre i år: 15/1

Største sejr: To etapesejre i Baskerlandet Rundt (2012, 2013)

 

Daryl Impey er endnu en rytter, der er sammenlignelig med flere af sine holdkammerater, men på trods af to etapesejre i decimerede massespurter i Baskerlandet Rundt må man sige, at han er en noget mindre profil end Matthews, Gerrans og Albasini.

 

Og det er nok meget godt, for der er også brug for hjælperyttere på et hold, og den rolle kunne Impey meget vel komme til at befinde sig i, da han slet ikke er hurtig nok til at begå sig på egen hånd mod den modstand, der venter i Touren. Hvis Gerrans ikke gider, kan det meget vel være Impey, der skal agere leadout-mand for Matthews i spurterne på de hårdere dage.

 

 

Christopher Juul - stærk dansk Tour-debutant

 

 

Læs også
Første rytter fra nyt samarbejde: Visma sikrer talentfuld polak

 

Land: Danmark

Alder: 27

Professionel siden: 2012

Tidligere Tour-deltagelser: Ingen

Sejre som professionel/sejre i år: 2/0

Største sejr: Post Danmark Rundt (2015)

 

Midt i ORICA’s parade af etablerede profiler og verdensstjerner finder Christopher Juul sig. Danskeren, der er opvokset i Irland, kommer til at være hjælperytter, men på et hold, der primært jagter etapesejre og kun har som sekundært mål at køre lidt klassement, burde der være plads til at alle kan søge lykken, og hvis Juul er tilstrækkeligt stærk, bør han også få sine muligheder for at gå i udbrud, og han er i hvert fald ikke den dansker i Touren med den mest låste rolle.

 

Sidste år brød han mere eller mindre igennem med en flot Giro d’Italia, et dansk mesterskab i enkeltstart og den samlede sejr i Post Danmark Rundt som kronen på værket.

 

I år tog det lidt tid for den vittige dansker at komme i gang, men i maj måneds Tour de Yorkshire var han fremragende kørende og var den klart største hjælp til Adam Yates, der kørte klassement ved den lejlighed. Det blev fulgt op med Tour de Luxembourg, hvor kun Cofidis-rytteren Anthony Turgis stod imellem Juul og hans første udenlandske professionelle sejr på tredje etape, og han endte løbet som samlet femmer.

 

I det efterfølgende Schweiz Rundt imponerede han igen, da han sad med i den meget decimerede gruppe på tredje etape, og da de ramte de hårdere bjerge, forsøgte han sig endda med et angreb fra favoritterne, inden han gled lidt ind i anonymitetens skygge i slutningen af løbet. Ved DM i enkeltstart skuffede han med en beskeden ottendeplads, men i linjeløbet viste han sig stærk i hjælperrollen for Magnus Cort, og han virker klar til sit første bekendtskab med Tour de France.

 

 

Mathew Hayman - Paris-Roubax-vindende veteran

 

 

Land: Australien

Alder: 38

Professionel siden: 2000

Tidligere Tour-deltagelser: 1 (2014)

Bedste Tour-præstation: 12.-plads på etape, har ikke gennemført

Sejre som professionel/sejre i år: 4/1

Største sejr: Paris-Roubaix (2016)

 

Læs også
Pogacar øger - tronskifte hos kvinderne

 

Mathew Hayman stod for en af de bedste historier i cykelsporten i nyere tid. Mindre grandiost kan det ikke formuleres, for hans sejr i Paris-Roubaix var en fuldstændig fantastisk fortælling. Seks uger tidligere var han styrtet ud af Omloop Het Nieuwsblad med en brækket arm til følge, og på holdet opgav man at se ham igen i forårsklassikerne, som ellers er hans eneste mulighd i løbet af året for at køre sin egen chance.

 

Men Hayman ville det anderledes, og i de efterfølgende uger tilbragte han en masse tid på sin hometrainer i garagen, hvor han fik passet sin træning i håbet om at nå at blive klar til hans helt store cykelkærlighed, Paris-Roubaix. Ugen inden fik han lidt løbskilometer i benene i et par spanske endagsløb, men ingen eksperter tog notits af, at Haymans navn optrådte på startlisten, inden Paris-Roubaix blev sat i gang.

 

Men han tog i udbrud, hvor han holdt sig foran al balladen bagved, der kostede Peter Sagan og Fabian Cancellara chancen for sejr, og da finalen nærmede sig kom han endda tilbage, selvom han blev sat på Carrefour de l’Arbre. I den sindsoprivende indkørsel til velodromen var det kun en opofrelse af dimensioner fra Tom Boonen, der forhindrede Hayman i at køre alene væk, men alligevel formåede australieren at vinde spurten og dermed sportens største endagsløb i hans 15. forsøg.

 

Det var en gåsehudsfremkaldende præstation, og den er præsenteret ganske fornemt i holdet backstage pass. Men mens Hayman er en yderst erfaren cykelrytter, så er han nærmest grøn i Tour de France-sammenhæng, hvor han kun har deltaget en enkelt gang og aldrig gennemført. Og på trods af hans nyerhvervede kult- og stjernestatus, så må han forvente at skulle være hjælperytter i de tre uger i Frankrig.

 

 

Rubén Plaza - spansk klatrer

 

Land: Spanien

Alder: 36

Professionel siden: 2001

Tidligere Tour-deltagelser: 5 (2010, 2012-2015)

Bedste Tour-præstation: Etapesejr (2015), 12 samlet (2010)

Sejre som professionel/sejre i år: 25/0

Største sejr: Etapesejr i Tour de France (2015), to etapesejre i Vuelta a España (2005, 2015)

 

Sammen med Amets Txurruka er Rubén Plaza første spanier til at køre for ORICA-GreenEDGE, og i en meget underholdende fortælling, der anskueliggør, hvorfor det nu lige var, at Esteban Chaves hang lidt i bremsen på Giroens 16. etape, viser han, at han er blevet integreret meget godt på holdet.

 

Det er dog aldrig helt blevet til den karriere for Plaza, som lå i kortene, for i sine unge dage blev han sammen med Alejandro Valverde anset som Spaniens helt store fremtidssikrer, men i modsætning til Movistar-stjernen formåede Plaza aldrig at tage de sidste skridt mod verdenstoppen.

 

Til gengæld er han på trods af alderen så god som aldrig før (vel nærmest i lighed med Valverde), hvilket sidste år resulterede i etapesejre i både Tour de France og Vuelta a España, og særligt Vuelta-sejren var helt vanvittig, da den kom for enden af et 117 kilometer langt solotogt. I Touren kommer han nok til at spille en vigtig rolle for Yates i bjergene, men han kan også komme til at få sin egen chance for at tage endnu en stor etapesejr.

 

 

Luke Durbridge - tempostærk hjælperytter

 

Land: Australien

Alder: 25

Professionel siden: 2012

Tidligere Tour-deltagelser: 2 (2014, 2015)

Bedste Tour-præstation: 19.-plads på etape, 122 samlet

Sejre som professionel/sejre i år: 10/0

Største sejr: Etapesejr i Critérium du Dauphiné (2012), tre australske mesterskaber i enkeltstart (2011-2013), australsk mesterskab i linjeløb (2013)

 

Sidste mand på holdet er Luke Durbridge, der efter et par svære sæsoner for nyligt har givet indikationer på, at han nærmer sig det niveau, man havde forventet, han ville komme op på, da han som ung rytter gav den som ganske succesfuld banerytter, og senere, da han som blot 21-årig slog en stor del af verdenseliten på prologen i Critérium du Dauphiné.

 

Enkeltstartsevnerne er ikke så gode længere, men han ser ud til at have en fremtidig rolle at spille i brostensklassikerne, og hans kvaliteter som hjælperytter vægtes også højt hos det australske mandskab, da det er tredje gang i træk, han bliver udtaget til Touren. Hjælperytterrollen kommer han helt sikkert også til at besidde de næste tre uger i Frankrig.

DEL
INFO
Tour de France
Nyheder Profil Resultater
Team Jayco AlUla (Forkert)
Nyheder Profil Ryttere Resultater
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?