Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Rundt om Team LottoNL-Jumbos Tour-trup

Rundt om Team LottoNL-Jumbos Tour-trup

25. juni 2018 13:00Foto: A.S.O. / Alex Broadway

Tour de France nærmer sig med hastige skridt, og vi varmer op ved at analysere hvert af de 22 deltagende hold. I denne artikel er fokus på Team LottoNL-Jumbo.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Fra starten af sæsonen har det været planen, at Team LottoNL-Jumbo ville gå ind til Touren med et delt fokus. Klassement til Steven Kruijswijk og etapesejre til Dylan Groenewegen.

 

Tingenes udvikling i løbet af sæsonen har dog gjort det svært for holdet at klæbe sig alt for meget til den plan. Ganske vist har Groenewegen været særdeles fremragende kørende, og Kruijswijk har også kørt ganske udmærket for hans standarder i ikke-Grand Tours.

 

Men en tredje rytter har taget et spring så stort i år, at man skal tilbage til hans skihop-dage for at finde lignende springlængder. Primož Roglič har vundet tre etapeløb - heriblandt Romandiet og Baskerlandet Rundt - og har generelt været så suveræn, at man har været nødt til at give ham carte blanche i Touren.

 

Læs også
Tobias Lund vinder for anden dag i træk

 

Det har hele tiden været meningen, at han skulle med, men fra ikke at have nogen ambitioner i løbet i begyndelsen af sæsonen øjner han nu et klassement. Hans holdbarhed og kørsel i Tour-bjergene er en ubekendt, og Kruijswijk er måske et mere sikkert kort - hvis man kan bruge det ord om ham - mens Roglič er et af de mest interessante elementer i dette års Tour.

 

Begge har de potentialet til et stort klassement, men de hæmmes af at måtte nøjes med ganske lidt opbakning. Således er kun Robert Gesink og Antwan Tolhoek udtaget til at give støtte i bjergene, for som nævnt stiller holdet også til start med et fokus på massespurterne.

 

Det gør de, fordi Dylan Groenewegen har været ustoppelig i denne sæson, hvor han måske har etableret sig som verdens hurtigste sprinter. Og sådan en rytter er man jo nødt til også at give chancen for at bygge på sin hidtil ene etapesejr i Tour-sammenhæng.

 

Det betyder, at Team LottoNL-Jumbo stiller til start med et af de allermest spændende hold i årets Tour - de kan opnå ekstrem succes, men spørgsmålet er, om de satser på for mange tangenter?

 

HUSK AT SÆTTE DIT TOUR-MANAGERHOLD. PRÆMIER TIL DE 100 BEDSTE OG 21 ETAPEVINDERE

 

Primož Roglič - løbets helt store joker

 

Nation: Slovenien

Alder: 28 år

Professionel siden: 2016

Antal professionelle sejre: 21 (9 på WorldTour-niveau)

Historik i Touren: Anden deltagelse. Sidste år debuterede han med en etapesejr og en andenplads i bjergkonkurrencen.

Største meritter: Samlede sejre i Baskerlandet Rundt og Romandiet Rundt (2018), etapesejr i Giro d’Italia (2016) og Tour de France (2017), etapesejre i Baskerlandet Rundt (3), Romandiet Rundt og Tirreno-Adriatico, to samlede sejre i Slovenien Rundt (2015 og 2018).

Vejen til Touren: Slovenien Rundt (to etapesejre og samlet sejr).

 

 

Historien om Primož Roglič er en af de mest fascinerende i nyere tids cykelsport. Fra at have været juniorverdensmester i skihop er han blevet en af verdens bedste cykelryttere. Bortset fra eliteaspektet er der milevid forskel på præstationskravene i de to sportsgrene, hvor den ene er en af de mest eksplosive, der findes, mens den anden nærmest er kendt for det modsatte.

 

Læs også
Lund blev overrasket i trumfens stund: Hvad laver du her?

 

At kunne lave sådan et skifte er fuldkommen uhørt, og det gør Roglič til en karakter, man ikke kan undgå at være dybt imponeret over. Sloveneren har i denne sæson bygget på i forhold til tidligere, og han har været fuldkommen suveræn.

 

I Tirreno-Adriatico satte et styrt ham ud af klassementet, men på ekstremt imponerende vis vandt han en puncheur-afslutning på et tidligt angreb, der så dødsdømt ud. I Baskerlandet Rundt sloges han med Julian Alaphilippe, før denne måtte give fortabt, og trods et styrt på løbets afsluttende kongeetape lykkedes det en haltende Roglic at vinde øbet med over et minut til Mikel Landa.

 

I Romandiet Rundt var han den eneste, der kunne følge med Egan Bernal på stigningerne - i øvrigt er det kun Alejandro Valverde, der ellers har været i stand til det siden begryndelsen af februar - og dermed vandt han sit andet WorldTour-etapeløb. Som optakt til Touren kørte han hjemlandets etapeløb, Slovenien Rundt, hvori han med knusende overlegenhed vandt sit tredje etapeløb i træk.

 

At udbygge den stime til fire er trods alt nok at håbe for meget, men det er svært at vurdere, hvad Roglič kan drive det til i de kommende tre uger i Frankrig. Hvis det hele spiller, ligner top 5 ikke en umulighed, og er podiet måske endda inden for rækkevidde?

 

Logikken siger nej - han er trods alt for uprøvet i Grand Tour-sammenhæng, og der er vel stadig et par spørgsmålstegn i forhold til hans egenskaber i de høje bjerge, men han kan blive den helt store historie i Frankrig og få et endnu bedre løb end sidste år, hvor han vandt en bjergetape fra et udbrud. Omvendt kan han også igen ende som etapejæger, hvis træerne ikke vokser ind i himlen, og i det tilfælde vil han formentlig også skulle spille en støttende rolle i forhold til Steven Kruijswijk.

 

Foreløbig holder han fast i meldingen om at satse på etapesejre, men Gesink har i et interview indikeret, at klassementet er det virkelige mål. Nu udestår blot at finde ud af, hvor langt holdbarheden rækker.

 

 

Steven Kruijswijk - klassementsrytter med stort potentiale

 

Nation: Holland

Alder: 31 år

Professionel siden: 2010

Antal professionelle sejre: 2 (1 på WorldTour-niveau)

Historik i Touren: Fjerde deltagelse. Han har hidtil ikke fået sat et ordentligt klassement sammen i Touren, hvor det kun er blevet til en 15.-plads som det bedste. Han har enkelte etapeplaceringer i top 10, men har ikke været tæt på ene etapesejr.

Største meritter: Fjerdepladsen i Giroen i 2016 kom efter en sikker føring på tredjesidste etape, hvor et styrt ødelagde det hele for ham. Han har også en syvende- og en ottendeplads i Giroen og en niendeplads i Vueltaen på sit cv og har vundet en etape i Schweiz Rundt.

Vejen til Touren: Schweiz Rundt (samlet ottendeplads).

 

Læs også
Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

 

 

For to år siden havde Steven Kruijswijk Giro d’Italia i sin hule hånd. Gående ind til tredjesidste etape havde han et forspring på tre minutter til nummer to i klassementet, og man havde ikke set skyggen af svaghedstegn fra den bredskuldrede hollænder i løbet af de første 18 etaper.

 

Et styrt i et stresset øjeblik på en nedkørsel endte imidlertid med at blive fatalt, og Kruijswijk endte uden for podiet. Siden har han været langt fra Giro-formen, og sidste sæson var lige til skraldespanden, selvom han kørte en niendeplads hjem i Vuelta a España.

 

I 2018 har han vist fornuftigt niveau med top 10-placeringer i løb som Catalonien, Romandiet og Schweiz Rundt, og da han normalt er langt stærkere i Grand Tours end i ugelange etapeløb, er der et lille håb om, at Kruijswijk kan finde sit niveau fra Giroen 2016.

 

Og kan han det, kan han komme rigtig langt i den kommende Tour. Der er selvfølgelig spørgsmålstegn i forhold til lederskabet på holdet, men under alle forhold bør Kruijswijk have bedre støtte, end tilfældet var i daværende Giro.

 

Det bekommer ham vel, at det ikke vrimler med enkeltstartskilometer, og den brutale hårdhed af årets rute er også til gavn for ham. Til gengæld lyder brosten ikke ligefrem som noget, der rimer på Kruijswijk, og han imponerede i hvert fald ikke på det ujævne underlag i Touren i 2014 eller 2015.

 

Men kommer han helskindet igennem den første uge, og har han genfundet niveauet fra for to år siden, så er han en af de få ryttere, der har et højt nok topniveau til at kunne gøre sig forhåbninger om noget stort i årets Tour.

 

 

Dylan Groenewegen - den nye sprinterkonge?

 

Læs også
Optakt: 2. etape af Tour de Romandie

 

Nation: Holland

Alder: 25 år

Professionel siden: 2015

Antal professionelle sejre: 30 (4 på WorldTour-niveau)

Historik i Touren: Tredje deltagelse. I 2016 kom han ikke for alvor til sin ret og fik kun tre top 10-placeringer med en fjerdeplads som det bedste. Sidste år fik han 6 placeringer i top 6, og han afsluttede løbet med en fantastisk første etapesejr på Champs-Élysées.

Største meritter: Etapesejr i Tour de France (2017), Kuurne-Brussel-Kuurne (2018), etapesejr i Paris-Nice, Eneco Tour og Tour of Guangxi og hollandsk mester i 2016.

Vejen til Touren: Tour of Norway (tre etapesejre) og Slovenien Rundt (en etapesejr).

 

 

På de fleste hold ville to klassementskaptajner være en rigelig mængde af profiler, men Team LottoNL-Jumbo har også et meget stærkt kort at spille på løbets flade etaper. I år har Dylan Groenewegen etableret sig som det professionelle felts ukronede sprinterkonge, og selvom han ikke har haft et hav af dueller med de andre storsprintere, er det svært at se, at nogen i øjeblikket skulle være hollænderen overlegen i forhold til ren spurtstyrke.

 

Igennem hele sæsonen har han vundet et hav af løb (han har opnået 9 sejre), og særligt sejren i Kuurne-Brussel-Kuurne var opsigtsvækkende overlegen. Det samme var etapesejren i Slovenien Rundt, hvor blandt andet Mark Cavendish blev udstillet godt og grundigt.

 

Hele sæsonen har han fulgtes med Timo Roosen, Amund Grøndahl Jansen og Paul Martens, og de kommer også til at udgøre hans spurt-setup i Touren. De har efterhånden fundet ind i et rigtig fint samarbejde, og de skal nok kunne placere Groenewegen i fornuftige positioner. Og faktisk har hollænderen vist sig så hurtig i år, at man har fornemmelsen af, at han bare skal placeres fremme, ligesom tilfældet var det med Marcel Kittel sidste år, og så skal han nok kunne blande sig om etapesejrene.

 

Det er svært at forestille sig, at han kommer tomhændet fra Touren, og hvis han pludselig viser sig som den allerbedste og vinder flere etaper, har han også en mulighed for at deltage i kampen om pointtrøjen, hvor han dog handicappes af manglende evner i kuperet terræn.

 

Men under alle omstændigheder kan denne Tour blive Groenewegens endelige gennembrud, hvis man da kan sige om en rytter, der allerede har vundet på Champs-Élysées, at han ikke har fået det endnu.

 

 

Robert Gesink - det uforløste supertalent

 

Læs også
LIVE: Rytterne rammer finalebjerg i Romandiet

 

Nation: Holland

Alder: 32 år

Professionel siden: 2007

Antal professionelle sejre: 13 (4 på WorldTour-niveau)

Historik i Touren: Ottende deltagelse. I 2010 og 2015 blev han nummer 6. Han har ikke vundet en etape, men har 10 top 10-placeringer.

Største meritter: Sejr i GP Montréal (2010) og GP Québec (2013), etapesejr i Vuelta a España (2016), samlet sejr i Tour of California (2012), Tour of Oman (2011) og Giro dell’Emilia (2009). To samlede sjettepladser i Tour de France to samlede sjettepladser og en syvendeplads i Vuelta a España. Derudover har han en sjette- og en syvendeplads i Il Lombardia, en tredjeplads i Amstel Gold Race of en fjerdeplads i Flèche Wallonne.

Vejen til Touren: Efter Giroen har han deltaget i Hammer Limburg (holdet blev nummer tre).

 

 

Da Robert Gesink som blot 21-årig i sin første sæson som professionel kæmpede med om den samlede sejr i flere WorldTour-etapeløb, så det ud til, at hollænderen ville være en af fremtidens helt store stjerner. Nu er fremtiden kommet, og det er ikke lykkedes for Gesink at leve op til de forventninger, der i sin tid etableredes omkring ham.

 

En del af forklaringen skal findes i en række uheld, og en kort overgang satte Gesink endda karrieren på pause, fordi han havde hjerteproblemer, der heldigvis var mulige at få kontrol over.

 

Og det er ikke fordi Gesink nu er fuldstændig anonym (så sent som på næstsidste etape af Giro d’Italia blev han nummer 2), men han har ikke længere relevans i toppen af Grand Tour-klassementer.

 

Det kommer han heller ikke til i år, hvor holdet da også har rigeligt med andre strenge at spille på. Derimod kommer han til at støtte Roglič og Kruijswijk i bjergene, men han kommer sandsynligvis til at bijobbe, da det er lidt svært at se, hvem der ellers skulle være LottoNL-Jumbos repræsentant i front af feltet på de flade etaper, hvor Groenewegen skal køres for. Hans helt store drøm er dog at vinde en etape, som han gjorde det på kongeetapen i Vueltaen i 2016, og han har nu sat som sit karrieremål at vinde etaper i alle tre grand tours.

 

 

Antwan Tolhoek - klatretalent

 

Nation: Holland

Alder: 24 år

Professionel siden: 2016

Antal professionelle sejre: Ingen.

Historik i Touren: Første deltagelse.

Største meritter: Sejr i bjergkonkurrencen i Schweiz Rundt (2016). Samlet 11.-plads i Critérium du Dauphiné (2018) og 13.-plads i Tour of California (2018).

Vejen til Touren: Tour of California (nummer 13), Hammer Stavanger og Critérium du Dauphiné (nummer 11).

 

Læs også
Optakt: 1. etape af Tour de Romandie

 

Et af de større samtaleemner i løbet af off-season forud for i år var, at tre LottoNL-Jumbo-ryttere under en træningslejr havde taget sovemiddel, hvilket brød med holdets interne reglement. Juan José Lobato blev fyret, mens Pascal Eenkhoorn og Antwan Tolhoek fik lov at blive på holdet.

 

Sidstnævnte fik kun et løb i sæsonens første fire måneder, men med en tiendeplads på kongeetapen i Abu Dhabi Tour tiltrak han sig lidt positiv opmærksomhed. I Tour of California var han for alvor vågnet op, da han med en fjerdeplads på etapen til Gibraltar Road pludselig blandede sig med de helt lette fyre på en meget hård stigning.

 

I Critérium du Dauphiné viste han sig igen flot frem med en samlet 11.-plads, og den lille hollænder ser ud til at være helt klar til sin Tour de France-debut, hvor han kommer på arbejde for sine kaptajner i bjergene. Potentielt ville han være typen, der kunne gå i udbrud i bjergene og jage en etapesejr ad den vej, men som udgangspunkt har holdet nok at gøre med at tilfredsstille ønskerne for deres tre kaptajner, så Tolhoek kommer næppe på de helt store eventyr denne sommer.

 

 

Timo Roosen - lovende klassikerrytter

 

Nation: Holland

Alder: 25 år

Professionel siden: 2015

Antal professionelle sejre: 2 (ingen på WorldTour-niveau)

Historik i Touren: Tredje deltagelse. De to sidste år har han været med som hjælperytter for Dylan Groenewegen.

Største meritter: Sejr i Tacx Pro Classic (2017) og etapesejr i Tour des Fjords (2017), hvor han blev nummer tre samlet. I år kørte han i top 16 i Omloop Het Niewusblad, Dwars door Vlaanderen og Flandern Rundt.

Vejen til Touren: Tour of Norway, Tour des Fjords (top 11 på alle etaper, nummer 6 samlet) og Slovenien Rundt.

 

 

Det bliver tredje gang, Timo Roosen står på startstregen af Tour de France, når han igen trækker i arbejdstøjet for Dylan Groenewegen denne sommer. Hollænderen skal dog ikke kigge alt for meget på følgende statistik: Groenewegen har kørt 39 etaper med Roosen ved sin side i Touren uden at vinde, mens han har vundet en af blot 3 etaper, hvor Roosen ikke var med.

 

Roosen udgik nemlig af sidste års Tour på tredjesidste etape og var således ikke en del af Groenewegens triumf på Champs-Élysées to dage senere.

 

Læs også
Danskerduo udtaget til spansk etapeløb

 

I år har han dog været med Groenewegen hele sæsonen og har en stor andel i dennes triumfer, da han er en fast del af leadout-toget for sin lynhurtige landsmand og nu er den faste sidste mand i sprinterens tog. Den rolle kommer han igen til at udfylde, selvom han dog også efterhånden begynder at vise sig personligt frem oftere og oftere.

 

Blandt andet viste han sig fornemt frem i foråret, hvor han blandt andet blev nummer 14 i Flandern Rundt. Derfor kunne man tænke, at han ville have en personlig mulighed for at lave et eller andet på niende etape - dog var det efterfølgende Paris-Roubaix ikke nogen succes, da han ikke nåede i mål inden tidsgrænsen.

 

 

Paul Martens - rutineret tysker

 

Nation: Tyskland

Alder: 34 år

Professionel siden: 2006

Antal professionelle sejre: 8 (ingen på WorldTour-niveau)

Historik i Touren: Fjerde deltagelse. Han fik først sin debut i 2015 og deltager nu for fjerde gang i træk. I debuten blev det til en femteplads i puncheur-afslutningen i Rodez.

Største meritter: Samlet sejr i Tour de Luxembourg (2013), etapesejre i Belgien Rundt, Volta ao Algarve og Vuelta a Burgos, sejr i GP de Wallonie, tiendepladser i Amstel Gold Race og Flèche Wallonne.

Vejen til Touren: Tour of Norway og Slovenien Rundt.

 

 

Tyske Paul Martens har kørt for holdet, siden det hed Rabobank i 2008, og igennem årene har han opnået flere sejre takket være sin hurtighed i opadgående afslutninger.

 

Det har været hans helt store force, men efterhånden er Martens blevet ældre, og han er ikke længere i stand til at hjemkøre personlige resultater. I stedet kommer han til at spille en rolle for Groenewegen på de flade etaper, hvor han enten skal trække feltet tidligt eller være forreste mand i toget på de sidste kilometer.

 

 

Amund Grøndahl Jansen - hurtig nordmand

 

Nation: Norge

Alder: 24 år

Professionel siden: 2017

Antal professionelle sejre: Ingen.

Historik i Touren: Første deltagelse.

Største meritter: 16.-plads i Paris-Roubaix (2018), nummer 2 i Druivenkores Overijse, nummer 4 i Schaal Sels, nummer 5 i Binche-Chimay-Binche og samlet nummer 7 i Tour des Fjords.

Vejen til Touren: Tour of Norway, Tour des Fjords (top 5 på alle etaper, samlet nummer 7) og Slovenien Rundt.

 

 

Amund Grøndahl Jansen har ligesom Timo Roosen og Paul Martens fulgt Dylan Groenewegen i tykt og tyndt i hele denne sæson, og nordmanden har den vigtige rolle som næstsidste leadout-mand inden Roosen og Groenewegen i deres tog.

 

Det er dog svært at forestille sig det hollandske hold være i stand til at dominere finalerne, så Jansen må nok slå sig til tåls med at placere Groenewegen langt fremme i finalerne.

 

Da Jansen for en sjælden gangs skyld kørte et løb uden Groenewegen i Tour des Fjords, endte han med tre top 5-placeringer ud af tre, og dermed viste han, at han i fremtiden måske også har potentiale til selv at gå efter resultater. Men det bliver der ikke noget af i Touren.

DEL
INFO
Tour de France
Nyheder Profil Resultater
Optakter
Nyheder
Team Visma | Lease a Bike
Nyheder Profil Ryttere Resultater
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?