Sæsonevaluering: Hvordan klarede Dimension Data sig?

I denne artikel kaster vi et blik på Dimension Datas meritter i de seneste 10 måneder. Vær opmærksom på, at vi efter denne serie, hvor vi retter blikket bagud, vil følge op med en fremadrettet analyse af hvert af de 18 hold, hvor vi ser på udbyttet af deres transfersæson samt de forventninger, vi kan have til 2018-sæsonen.

Antal sejre: 25 (Edvald Boasson Hagen 10, Stephen Cummings 3, Ryan Gibbons 2, Serge Pauwels 2, Mekseb Debesay 2, Omar Fraile 1, Reinardt van Rensburg 1, Mark Cavendish 1, Ben O’Connor 1, Youecf Reguigui 1, Adrien Niyonshuti 1)

Sejre på WorldTouren: 3 (etapesejr til Edvald Boasson Hagen i Tour de France, etapesejr til Omar Fraile i Giro d’Italia, etapesejr til Mark Cavendish i Abu Dhabi Tour)

Læs også

Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet

Placering på WorldTour-ranglisten: Nr. 18 (holdet blev også nr. 18 i 2016)

Ryttere i top 100 på WorldTour-ranglisten: Nathan Haas (nr. 50), Edvald Boasson Hagen (nr. 74)

Rytter i top 100 på verdensranglisten: Edvald Boasson Hagen (nr. 46), Nathan Haas (nr. 69)

Hvordan klarede holdet sig i forårsklassikerne?

Dimension Data har aldrig været et af cykelsportens mest markante klassikermandskaber, og holdet har siden debuten på højeste niveau været afhængige af, at Edvald Boasson Hagen endelig kunne leve op til de store forventninger, der alle dage har været til den stærke nordmand. Femtepladsen i Paris-Roubaix i 2016 havde givet håb om, at 2017 var året, hvor tingene endelig ville falde i hak for Boasson Hagen, der var nærmest alene om at bære ansvaret for det sydafrikanske mandskab.

Desværre blev det heller ikke i år, at det skulle lykkes for Boasson Hagen. Det lykkedes slet ikke for nordmanden at finde formen, og i stedet endte året som et af de værste hidtil. En 22. plads i Flandern Rundt blev det bedste resultat på brostenene, og i stedet var det hans løjtnant, den stadigt bedre Scott Thwaites, der med en 16. plads i Flandern hjemførte holdets bedste resultat. Bedre blev det ikke af, at Mark Cavendish allerede i Milano-Sanremo viste de første tegn på den kyssesyge, der skulle ødelægge det meste af sæsonen for briten, og derfor aldrig kom til start i de letteste brostensløb, som han tidligere har gjort det godt i. Da Boasson Hagen samtidig kiksede spurten i Milano-Sanremo, endte det med, at Reinardt van Rensburgs 7. plads i massespurten i Scheldeprijs blev det bedste resultat i den første del af klassikersæsonen.

Bedre blev det i Ardennerne, hvor holdet efter i mange år at have været helt anonyme, havde store forhåbninger om, at Nathan Haas kunne videre sin flotte sæsonstart. Efter en skuffende start i Brabantse Pijl fik Haas endelig vist, at han har stort potentiale i de kuperede endagsløb, da han kun akkurat blev slået af Michael Albasini i spurten om tredjepladsen i Amstel Gold Race. Helt som forventet blev Fleche Wallonne og Liege-Bastogne-Liege dog lidt for svære for den stærke australier, og derfor endte fjerdepladsen i det hollandske løb som højdepunktet for Dimension Data i årets forårsklassikere.

Hvordan klarede holdet sig i Giro d’Italia?

Dimension Datas sidsteplads på WorldTour-ranglisten er i høj grad en afspejling af, at man er uden mange klassementsryttere, og derfor stillede til man også til start i Italien uden fokus på den samlede stilling. I stedet var målet at sikre en etapesejr med Ryan Gibbons eller Kristian Sbaragli i spurterne, med Nathan Haas på en kuperet etape eller med Igor Anton eller Omar Fraile, der også havde kig på bjergtrøjen, på en bjergetape.

Målet blev indfriet, og Giroen endte som en pæn succes for det sydafrikanske mandskab. Det skyldes først og fremmest Fraile, der efter en flot indsats i Tour de Yorkshire havde vist, at han var knivskarp til det italienske løb. Efter en aggressiv indsats kom kulminationen på den kuperede 11. etape, hvor han viste sig som den stærkeste i et forrygende godt besat udbrud og til sidst spurtede sig til karrierens hidtil største sejr. På det tidspunkt havde han også kurs mod en sejr i bjergkonkurrencen, men til hans uheld havde Mikel Landa på det tidspunkt mistet alle sine klassementsdrømme og var derfor gået på jagt efter den blå trøje. Da Fraile heller ikke kunne opretholde formen i den tredje uge, måtte han til sidst se sig henvist til tredjepladsen, og dermed kunne han ikke gentage sejren fra de to foregående udgaver af Vueltaen.

Giroen endte også som lidt af et gennembrud for unge Gibbons, der egentlig primært skulle have hjulpet Sbaragli i spurterne. Det viste sig imidlertid hurtigt, at den unge sydafrikaner var den hurtigste af de to, og da han udgik forud for den bjergrige sidste uge, havde han allerede sikret sig hele seks top 10-placeringer, herunder en femteplads, og dermed vist, at han kan begå sig i spurterne på grand tour-niveau.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

For resten af holdet blev løbet ikke den store succes. Haas blev syg og fik aldrig videreført det gode momentum fra den første del af sæsonen, og Anton fandt aldrig sine bedste ben. Uden at have vist det store blev Jacques van Rensburg som nummer 36 bedste mand i klassementet, men heldigvis havde FRaile allerede længe inden afslutningen i Milano sikret, at det overordnede mål var blevet indfriet.

Hvordan klarede holdet sig i de øvrige løb forud for Touren?

Dimension Data havde et forfærdeligt forår, hvor ikke meget lykkedes, men man lagde faktisk stærkt ud. Efter en tredjeplads ved de australske mesterskaber kørte en meget formstærkt Nathan Haas sig til en fjerdeplads i Tour Down Under efter undervejs at være blevet nummer 2 på kongeetapen, og bare få dage senere sikrede han endnu en top 10-placering i et WorldTour-løb ved Cadel Evans Great Ocean Road Race. Det momentum tog man med sig til Europa, hvor Merhawi Kudus leverede sit livs præstation på kongeetapen i Volta a la Comunitat Valenciana, hvor kun Nairo Quintana viste sig stærkere, og det var kun et svagt holdløb, der betød, at det ikke gav mere end en samlet 9. plads. Kudus fortsatte den succesrige start med en 4. plads i skrapt selskab i Tour of Oman, hvor man også havde Lachlan Morton og Haas i top 10, og Kristian Sbaragli spurtede sig til en andenplads på 1. etape. Asien var i det hele taget et succesrigt sted for sydafrikanerne, der for tredje gang i træk vandt Tour de Langkawi samlet, denne gang med nyprofessionelle Ryan Gibbons, der også vandt en massespurt undervejs, mens Mekseb Debesay sejrede på kongeetapen. Og samtidig fortsatte Reinardt van Rensburg den fine start ved at erobre det sydafrikanske mesterkab.

Også Mark Cavendish kom fint fra start. Efter en lidt svag åbning i Dubai, hvor han klart blev sat til vægs af Marcel Kittel - og hvor van Rensburg i øvrigt var meget tæt på en sejr med en andenplads - fik han det, der skulle vise sig at blive sæsonens eneste sejr, da fik ram på ærkerivalerne Kittel og Greipel i Abu Dhabi Tour, hvor han i øvrigt også reddede sig en anden- og en tredjeplads. Det blev imidlertid stort set det eneste, vi så til ham resten af året, da han bare få uger senere blev ramt af kyssesyge, og efter Milano-Sanremo først var tilbage i konkurrence i juni.

Cavendishs sygdom markerede starten på en meget lang og usædvanligt svær tid for det sydafrikanske mandskab. Ikke blot gik det meste af klassikerkampagnen som sagt i vasken, holdet var også næsten helt usynlige i de forårets mange europæiske WorldTour-etapeløb, hvor en tredjeplads til Sbaragli i en spurt i Catalonien og en fjerdeplads til Stephen Cummings på enkeltstart i Tirreno-Adriatico var højdepunkterne. Endnu værre blev det kun af at samme Cummings styrtede voldsomt i Baskerlandet, og også han var først tilbage i sadlen i juni.

Det hele vendte sidst i april, hvor Serge Pauwels og Omar Fraile sikrede en mindeværdig dobbeltsejr på kongeetapen i Tour de Yorkshire, og det gav anledning til samme udfald i den samlede stilling. Kort forinden havde Natnael Berhane med en fjerdeplads på en etape i Romandiet sikret sig et af sine bedste WorldTour-resultater, og man tog det gode momentum med sig til Giroen, hvor Fraile som sagt vandt en etape. Morton viste endelig sit potentiale i Tour of California, hvor kun uheld forhindrede ham i at ende højere end nr. 7, efter at han to gange havde kørt med om en etapesejr.

Det var i samme periode, at Edvald Boasson Hagen endelig kom i gang. I løbet af to succesfulde uger i sit hjemland vandt han to etaper samt samlet i Tour of Norway og tre etaper og den samlede sejr i det efterfølgende Tour des Fjords, hvormed han på ganske få dage øgede antallet af sejre fra 8 til 15. Efter at van Rensburg havde været tæt på en sejr i GP Gippingen fik man også Cavendish i gang igen, da han spurtede sig til en andenplads i Slovenien, og da man efterfølgende havde stor succes ved de nationale mesterskaber, hvor Boasson Hagne vandt enkeltstarten i Norge, Debesay og Adrien Niyonshuti sejrede på enkeltstarterne i henholdsvis Eritrea og Rwanda, og Cummings fik et overraskende godt comeback ved at lave the double i England, kunne man gå ind til Touren med en vis selvtillid og hele 20 sejre på kontoen.

Hvordan klarede holdet sig i Tour de France?

Som altid stillede Dimension Data til start uden de mindste klassementsambitioner, og målet var i stedet at vinde en etape med en af de tre kaptajner Edvald Boasson Hagen, Mark Cavendish og Stephen Cummings. De to sidstnævnte var som sagt netop kommet tilbage efter en længere pause og derfor langt fra topformen, men den gode afslutning på juni måned gav visse forhåbninger.

Cavendish fik en lovende start med en fjerdeplads i den første spurt, men bare to dage senere lå løbet nærmest i ruiner for det sydafrikanske mandskab, da briten styrtede voldsomt i løbets mest omtalte episode, der som bekendt førte til diskvalifikationen af Peter Sagan. Det betød, at det nu blev op til Boasson Hagen at jagte succes i spurterne, og det gav ikke umiddelbart anledning til den store optimisme. Nordmanden gjorde det imidlertid overraskende godt med hele to andenpladser og tre tredjepladser, der først og fremmest blev sikret via et fabelagtigt lead-out. Specielt det marginale nederlag til Kittel på 7. etape i det, der meget vel kan være historiens tætteste massespurt vil blive husket. Den eneste grund til ærgrelse var, at man kun kunne spekulere på, hvad det kunne være blevet til, hvis Cavendish havde været sidste mand i toget.

Serge Pauwels kørte aggressivt i bjergene, men da Cummings aldrig fandt formen og endte med at brække ryggen i den tredje uge, var belgieren en enmandshær for sydafrikanerne på de hårde etaper. Derfor så det ud til, at man skulle forlade løbet tomhændet, indtil den helt store forløsning kom på tredjesidste etape, da Boasson Hagen viste sig som stærkeste mand i et udbrud og efter at have sat Nikias Arndt fra hjul kørte sig til en solosejr, der reddede det sydafrikanske hold og sikrede, at man for tredje år i træk kunne tage hjem med en etapesejr i bagagen.

Læs også

Italiensk stjerne annoncerer comeback og Grand Tour-double

Hvordan klarede holdet sig i Vuelta a Espana?

Kun ét ord beskriver bedst årets Vuelta for Dimension Data: katastrofe! Sydafrikanerne stillede til start med store planer om at vinde en bjergetape med Omar Fraile, der også havde blik på et hattrick i bjergkonkurrencen, Igor Anton, Merhawi Kudus eller Serge Pauwels, men løbet endte i total frustration. Det hele startede ellers så godt, da Kudus sikrede sig en andenplads på løbets første målstigning allerede på 5. etape, og bare tre dage senere var også Serge Pauwels tæt på med en fjerdeplads på endnu en bjergetape. To dage senere var det så Jacques van Rensburg, der kørte sig til en fjerdeplads fra et udbrud, inden holdets stjerne, Fraile, kun måtte se sig slået af en brølstærk Tomasz Marczynski på 12. etape.

Allerede på det tidspunkt var holdet imidlertid reduceret til bare fire mand, efter at en slem mavevirus og et par styrt havde kostet deltagelsen for hele 5 ryttere, herunder både Kudus og Pauwels. Allerede dagen efter sin andenplads måtte også Fraile bukke under for sygdommen, og i resten af løbet kæmpede Anton, der ellers i starten havde lignet en klassementskandidat, hver dag for blot at overleve. Resultatet blev, at man var helt usynlige i løbets sidste halvdel, og da tre overlevende ryttere rullede ind i Madrid fik man endelig sat et punktum for et løb, der var endt som en stor fiasko.

Hvordan klarede holdet sig i de øvrige løb efter Touren?

Det var ikke kun Vueltaen, der var svær for Dimension Dara i årets anden halvdel, som generelt blev lidt af en lidelseshistorie for holdet. Det var ellers startet så godt i Østrig Rundt, hvor det unge stortalent Ben O’Connor vandt løbets kongeetape og sluttede på en samlet femteplads, efter at man også havde været på podiet undervejs med både Ryan Gibbons og Mekseb Debesay. Kort efter sikrede man sig sin 23. sejr, da Youcef Reguigui blev national mester i Algeriet, og et par top 10-placeirnger i Polen Rundt og hhv. en samlet sjette- og niendeplads til Anton og Kudus i det knaldhårde Vuelta a Burgos gav en vis grund til optimisme. Det blev kun bekræftet af den unge stagiaire Amanuel Gebreigzabhier, der blev en flot nr. 9 i Arctic Race of Norway.

Derefter gik det galt for holdet, og det blev igen et one-man show af Edvald Boasson Hagen. Efter en pause for at forberede sig til VM var nordmanden tilbage i aktion med en 7. plads i WorldTour-løbet Bretagne Classic, inden han skulle finpudse formen i Tour of Britain, hvor man gik efter en tredje sejr i træk. Desværre blev han diskvalificeret på 2. etape, hvor han ellers havde krydset stregen først, men han bekræftede dog de gode sprintertakter fra Touren med to andenpladser tidligt i løbet. Efter en skuffende enkeltstart var det dog på sidstedagen, at den store forløsning kom, da han med et smukt soloangreb i finalen sikrede sig en etapesejr, der samtidig sendte ham på den samlede andenplads. Efter et skuffende VM blev det imidlertid det sidste, vi så til holdets helt dominerende skikkelse.

Det betød også, at holdet var næsten usynligt i den resterende del af sæsonen, hvor Mark Cavendish efter sin skade i Touren gik fra skuffelse til skuffelse, og i relativt mange starter kun havde en 6. plads i Isbergues som sit eneste top 10-resultat. Bedre gik det for Cummings, der efter sin skade i Touren, tog holdets sidste sejr i år, da han ganske overraskende vandt første etape i Giro della Toscana efter at have sat efter Vincenzo Nibali og Egan Bernal på en nedkørsel. Resten af de italienske løb var en mindre katastrofe for Dimension Data, der dog sluttede et ellers skuffende efterår med lidt optimisme, da Mekseb Debesay i Tour of Gunagxi blev den første eritreer nogensinde til at slutte i top 10 i et etapeløb på WorldTouren.

Den endelige dom

Dimension Data er et hold uden klassementsryttere, og derfor skal det sydafrikanske mandskab måles på antallet af sejre - ikke mindst fordi man specielt fokuserer på massespurter med Mark Cavendish og i mindre omfang Edvald Boasson Hagen. Set i det lys er et samlet udkomme på bare 25 sejre, hvoraf hele syv er relativt små triumfer i nationale mesterskaber, et alt for sølle udkomme. Bedre bliver det ikke af, at næsten halvdelen af holdets triumfer er hjemført af bare én rytter, og man tør slet ikke tænke på, hvordan det var gået, hvis ikke Boasson Hagen havde haft sit bedste år længe.

Naturligvis kan holdets manglende succes i høj grad undskyldes af, at to af holdets tre kaptajner, Cavendish og Stephen Cummings, tilbragte mere tid i sygesengen end på cyklen, men det udstillede desværre holdets alt for store afhængighed af bare få ryttere. Selvom man undervejs så lovende takter fra talenter som Mekseb Debesay, Ben O’Connor og Ryan Gibbins, at Serge Pauwels endelig fik en velfortjent første professionel sejr, og at Omar Fraile endelig fik den grand tour-etapesejr, han havde fortjent, var det i for stor en del af sæsonen alene Boasson Hagen, der leverede resultaterne. Nathan Haas fik ganske vist en forrygende sæsonstart og et klassikergennembrud med fjerdepladsen i Amstel Gold Race, men han kunne slet ikke slå til i en lederrolle, da holdet manglede kaptajner senere på året.

Når vi alligevel ikke skraber bunden af karakterskalaen, skyldes det dels de uheldige omstændigheder bag holdets vanskeligheder, dels at holdet jo faktisk endte løbet med etapesejr i både Giroen og Touren. Det var bestemt ikke let at vinde etaper i årets tre uger lange etapeløb, hvor Quick-Step nærmest ryddede bordet, og i de største løb kan Dimension Data ikke være helt utilfredse med udkommet. Når man samtidig endelig fik Boasson Hagen i gang efter flere skuffende sæsoner, og Cavendish og Cummings er tilbage på cyklen, kan man trods alt se frem mod det kommende år med en vis optimisme.

Karakter

3/10