Feltet.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart.
ACCEPTÈR COOKIES » LÆS MERE »

« Forrige|Næste » Foto: Tinkoff

Sagan klar til at vinde på brostenene

Del på Twitter
Del på Facebook
Udskriv artikel

24.03.2016 kl. 14:37 af Tobias Munck Sørensen.

I morgen tages der hul på den alvorligere del af brostenssæsonen, da det første WorldTour-løb i Belgien, E3 Harelbeke, løber af stablen. Peter Sagan håber at få taget hul på sin sejrskonto for i år efter mange lige ved og næsten-oplevelser.

Siden Peter Sagan påbegyndte sin europæiske sæson i Omloop Het Nieuwsblad har kun marginaler holdt ham fra at tage en sejr. Efter 11 løbsdage er hans ringeste resultat en 12. plads som følge af Fernando Gavirias styrt i Milano-Sanremo, og særligt den samlede andenplads i Tirreno-Adriatico må have været en svær pille at sluge, da han blot tabte løbet med et enkelt sekund til Greg van Avermaet, der også henviste ham til andenpladsen på løbets sjette etape og i Omloop Het Nieuwsblad.

 

Nu kan det imidlertid være nok, og verdensmesteren har tænkt sig endelig at bryde sejrstørken i morgendagens E3 Harelbeke, som han vandt i 2014 i en spurt mellem fire ryttere.

 

”E3 Harelbeke er et fuldstændig anderledes løb end Milano-Sanremo, men jeg tror, at alt endelig vil gå min vej. Løbet er for hårdt for sprinterne, og profilen passer mig bedre, hvilket jeg beviste, da jeg vandt løbet i 2014,” fortæller Sagan, der også var med i det vindende fremstød sidste år sammen med Geraint Thomas og Zdenek Stybar. Da Thomas angreb fire kilometer før mål gik Sagan dog helt kold og blev hentet af feltet.

 

”Ud over en god form er et klogt hoved også vitalt i løbet. Konkurrencen er meget stor i løbet, og vi kan selvfølgelig ikke tillade os at undervurdere nogen som helst. Jeg ved dog, at jeg kan fæste lid til et stærkt hold omkring mig. Jeg ser frem til løbet,” lyder det afslutningsvist fra den regerende verdensmester.

 

Til at støtte sig i den flamske semiklassiker får han blandt andet sin storebror, Juraj Sagan, og Oscar Gatto, der har kørt flot foreløbigt i denne sæson. Resten af holdet udgøres af Jay McCarthy, Maciej Bodnar, Adam Blythe, Michael Gogl og Nikolay Trusov. Daniele Bennati er ikke med på grund af sit styrt i Milano-Sanremo, der afstedkom to brækkede ryghvirvler.

 

SENESTE

Vis valgte

FREDAG

Vis valgte

TORSDAG

Vis valgte

ONSDAG

Vis valgte

SENESTE: TOUR DE FRANCE

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: FELTET.DK HOLDNINGER

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM TINKOFF-SAXO

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: VUELTA A ESPAÑA

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM WORLD TOUR HOLD

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM DE DANSKE HOLD

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: MATERIALE OG UDSTYR

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM DE DANSKE PROFFER

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: FORÅRSKLASSIKERNE

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: GIRO D'ITALIA

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

Feltet.dk

Åsvinget 5

9800 Hjørring

Tlf. 5155 8966

info@feltet.dk