Sagan og Gilbert gjorde, hvad de kunne, men ...

Han blev af mange nævnt som storfavorit, men som følge af usikkerheden om, hvor hård VM-ruten i Firenze egentlig ville være, var der alligevel en smule usikkerhed. Og ruten var hård, viste det sig - og blev kun hårdere af det voldsomme uvejr, der prægede det meste af løbet og førte til mange styrt. Det kostede tilsyneladende også for Peter Sagan, for det er naturligvis ham vi har at gøre med her.

Årets mest vindende rytter mødte frem i storform, og udover ruten var det største spørgsmålstegn ved hans vinderchancer, om han havde distancen i benene. I sidste ende var det dog, ifølge ham selv, i høj grad uheld, som spolerede, at VM-drømmen gik i opfyldelse.

”Jeg var uheldig, men jeg er tilfreds med min sjetteplads. Jeg er endnu en erfaring rigere - den kan jeg bruge i fremtiden,” udtalte den slovakiske stjerne til VeloNews.com efter løbet, som han altså ikke kom til at spille den store rolle i.

Det var et styrt, netop som det italienske hold øgede farten, der kostede for Peter Sagan. ”Jeg var blot uheldig med at styrte på første omgang. Jeg rev min venstre side op og havde svært ved at komme tilbage. Italienerne lagde hårdt pres på de første to omgange, hvor de smadrede gruppen. Jeg var heldig at komme tilbage,” forklarede han, men lagde heller ikke skjul på, at det kostede mange og vigtige kræfter for ham at kæmpe sig tilbage i løbet.

”Efter 270 kilometer mærker man det. Okay, Nibali styrtede også, men jeg er ikke bjergrytter som ham og Rodríguez,” sagde han og kaldte, meget forståeligt, VM-løbet for et ”meget hårdt løb”.

Gilbert: Forventede italiensk offensiv
Den forsvarende verdensmester, belgiske Philippe Gilbert, hørte også til blandt favoritterne, om end ikke i helt forreste række. Men forventningerne var ikke desto mindre store til, at han kunne være med til at præge finalen. Som med Peter Sagan kom det dog ikke til at gå sådan, og selvom der blev arbejdet for ham af det belgiske mandskab, kom den nu tidligere verdensmester ikke med, da den afgørende udskillelse skete. I stedet blev det til en niendeplads.

”Jeg kan svare igen, hvis bjergrytterne kører en eller to gange, men da angrebet kom, kunne jeg intet gøre,” lød Philippe Gilberts analyse efterfølgende til Het Nieuwsblad - her slår han også fast, at da der var flere spaniere i frontgruppen, nyttede end ikke et ellers godt samarbejde i forfølgergruppen: man kunne ikke lukke hullet.

Det stod tidligt klart for ham - som for alle andre - at det ville blive en vanskelig og farlig dag, men overrasket over det hårde italienske udlæg på de første af de ti omgange i Firenze var han faktisk ikke.
 

”Jeg var forberedt på, at italienerne ville komme med en aggressiv taktik. Der var masser af styrt, selv langt fremme i feltet. Det var meget farligt, men heldigvis sad jeg hele tiden i baghjulet af en italiener, hvilket viste sig at være det klogeste valg.”

”Det [belgiske] hold var stærkt, og jeg kunne i starten af løbet gøre god brug af mine holdkammerater, og selv da de sagde til mig, at de var færdige, var de stadig i stand til at hjælpe. Det var en skam, at jeg var nødt til at bruge dem så tidligt i løbet,” lød det fra Philippe Gilbert. 
 

Læs også

Skjelmose med stærk udmelding inden monument