Feltet.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart.
ACCEPTÈR COOKIES » LÆS MERE »

Skelde kommer tilbage - fra 2017
22. January 2016 af Lukas KnöflerFoto: Steffan Bill

I december blev Michael Skelde fyret fra "sit" hold, da Stölting Cycling fritstillede ham efter at CULT havde trukket sit sponsorat tilbage. Men nu forlyder det, at horsensianeren kan være at finde indenfor cykelverdenen igen inden længe.

Efter flere år i spidsen for Danmarks nok bedste kontinentalhold tog Michael Skelde for et år siden skridtet til den professionelle scene, da CULT Energy Pro Cycling fik en prokontinental-licens. Alligevel var holdet aldrig helt sikret økonomisk efter en uheldig oplevelse med den luxembourger, der skulle have været holdmanager og havde lovet en medsponsor - som han bare aldrig dukkede op med.

 

Skelde fandt efter flere måneders arbejde endelig en medsponsor i tyske Stölting Group, og fusionen mellem CULT Energy og Team Stölting blev officielt i august. Igen blev der dog stillet spørgsmålstegn ved holdets økonomiske grundlag, da Brian Sørensen, chefen for CULT Energy, i starten af december overraskende stoppede sit sponsorat. Selvom holdet fortsætter - på en tysk licens og med Stölting som enesponsor -, var der konsekvenser for den forhenværende holdchef: Michael Skelde fik ikke lov til at fortsætte på det hold, han havde været med til at opbygge.

Comeback i 2017 i vente?
Efter sin fyring udtalte Skelde, at han stadigvæk godt kan lide at arbejde med talentudvikling. Og fra næste sæson kunne der være et comeback til ham: Horsens Folkeblad skriver i dag, at Michael Skelde er blevet ansat til at arbejde med at opbygge et nyt cykelhold med rod i Cycling Horsens, som også CULT Energy Pro Cycling opstod ud fra.

”Jeg vil gerne arbejde med talentudvikling og mennesker,” siger Michael Skelde til Horsens Folkeblad. ”I første omgang handler det om at skabe et økonomisk fundament, så vi ved, hvad vi har mulighed for.”

 

”Denne gang har vi gjort os så mange erfaringer, at vi ved, hvad vi gerne vil,” fortsætter Skelde med henvisning til hans tidligere hold. Og han mener, at det nok skal lykkes med at få et godt hold stablet på benene - endda i god tid: ”Jeg er ikke i tvivl om, at jeg kan finde både ryttere og ledere til et cykelhold, når vi har fået skabt fundamentet. Vi kommer ikke til at stå 1. december uden at vide, hvad der skal ske.”


Det forlyder endnu ikke, hvilket niveau dette nye hold skal køre på.

Luke Rowe: Jeg kommer igen
Landevej
18.08 2017
Test: Assos bibshorts og jersey
Udstyr og test
18.08 2017
Vuelta a Espana: Favoritten
Landevej
18.08 2017
Vuelta a Espana: Outsiderne
Landevej
18.08 2017
Transferliste 2017-2018
Landevej
18.08 2017

Cyclassics HamburgWT 20/08-20/08

Bretagne Classic - Ouest-FranceWTD 27/08-27/08

Brussels Cycling Classic1.HC 02/09-02/09

Tour de DMZ 20172.NCUP 02/09-05/09