Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Den 25-årige dansker kunne den 16. januar begynde sin tredje sæson som professionel cykelrytter, men det var ikke i den form, som han havde håbet på. Influenza har sat sit præg på resultatet i det argentinske løb, som Jesper Hansen alligevel er tilfreds med.
Annonce
Udbringning af vandflasker til holdkammerater og lidt hjælp i starten af de høje bjerge. Det var, hvad det blev til for Tinkoff-rytteren i Tour de San Luis.
Feltet.dk kunne inden løbet fortælle, at danskeren har været ramt af sygdom, som kunne få indflydelse på hans præstation i det argentinske løb. Han fortæller også, at det undervejs ikke kørte helt optimalt.
”Jeg kunne mærke, at jeg ikke var så godt kørende. Jeg var ikke oplagt og klar, som jeg gerne ville være. Jeg kunne mærke på de første etaper, at jeg lige skulle i gang. Det gik egentlig bedre dag for dag, men jeg var ikke helt på 100 procent,” siger han til Feltet.dk.
På trods af danskerens sygdom, så siger Hansen alligevel, at han er tilfreds med den indsats, som han var i stand til at udføre, da det hjalp holdet. Bjergrytteren fortæller, at han kan se fremgang hos sine holdkammerater forud for den kommende sæson. Der er især to holdkammerater, som han gerne vil fremhæve.
”Rafal Majka viser, at han er godt på vej i forbindelse med, at han skal køre Giroen. Peter Sagan var også helt fremme i nogle finaler. Jeg synes, at folk så ud til at være godt kørende. Det ser meget godt ud,” fortæller bjerggeden, og fortsætter.
”Sagan var dog ikke helt tilfreds efter anden etape. Han vil altid gerne vinde. En type som ham er sjældent tilfreds med en andenplads. Det er kun sejren, der tæller.”
Store styrt tog overskrifterne
Det var ikke kun sygdom, som fik indflydelse på danskerens præstation i løbet. Tour de San Luis var også præget af mange styrt, hvor Adriano Malori fra Movistar blev hårdest ramt. Italieneren blev lagt i koma efter et kæmpe styrt på femte etape. Jesper Hansen var også involveret i styrtet, men han var dog ikke nede.
”Der var generelt rimelig mange styrt i løbet. Der var i hvert fald to store styrt. Især styrtet med Malori, hvor jeg også selv var involveret. Jeg røg dog ikke ned. Det er lidt ærgerligt med så mange styrt, men det hører desværre med,” siger den 25-årige rytter.
Hansen fortæller, at der kan være flere grunde til de mange styrt. Det er det første løb på sæsonen, hvor folk lige skal i gang og måske ikke er helt i form endnu. En anden grund kunne være, at der deltog mange små hold i løbet. Mange nationalhold er ikke så vant til at køre store cykelløb, og derfor er de ofte lidt usikre i feltet, fortæller danskeren. Til sidst kan der måske findes en grund internt på holdene.
"Vi er også begyndt at køre med radioer i de mindre løb, hvor vi tidligere kun gjorde det i WorldTour-løbene. Det stresser også folk meget, da de får at vide, at de skal sidde fremme. Jeg synes godt, at jeg kan mærke, når vi ikke kører med radio. Der er det ikke er så stresset. Man skal selvfølgelig sidde fremme, men når der sidder en sportsdirektør og råber dig ind i hovedet, så kan det være svært,” afrunder han.
Det næste punkt på danskerens kalender er en træningslejr med Tinkoff-holdet fra den 5. til den 15. februar. Hansen vil bruge den til at komme oven på og få trænet godt. Herefter gælder det Tour de Langkawi fra den 24. februar til den 2. marts, hvor han udset til at få en nøglerolle.
Annonce
Annonce
La Route Adélie de VItré(1.1) 29/03
Volta Limburg Classic(1.1) 30/03
La Route Adélie de VItré(1.1) 29/03
Volta Limburg Classic(1.1) 30/03
Ronde van Vlaanderen(1.WWT) 31/03
Ronde van Vlaanderen(1.UWT) 31/03
Itzulia Basque Country(2.UWT) 01/04-06/04
Tour of Thailand(2.1) 01/04-06/04
Région Pays de la Loire ...(2.1) 02/04-05/04
Paris-Roubaix Femmes(1.WWT) 06/04
Paris-Roubaix(1.UWT) 07/04
Giro della Città Metropo...(1.1) 07/04
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce