Kommentar: Satsning bringer kvinderytterne frem… Aaarh hva’…

Måske tåler Team Danmark (TD) og Danmark Cykle Unions (DCU) selvros en anelse udfordring…

Der er skrevet og tales en del om TD og DCU’s store damesatsning i cykelsporten og jeg skal være den første til at rose et sådant initiativ, men måske er det, at tage munden lidt for fuld, når man omtaler egen satsning på kvindecykling som årsag til den store succes.

Som træner og coach for Cecilie Uttrup (nr. 39 på verdensranglisten og nr 1. i WorldTour for U23 ryttere), Marie Schousboe Vilmann (nr 96 på verdensranglisten), Julie Leth (VM deltager i 2016) og Annika Langvad (4 x verdensmester på mtb) som jeg har trænet indtil denne sæson, har jeg lidt vanskeligt ved opfattelsen af, at netop den ”nye” damesatsning har gjort en afgørende forskel.

Læs også

Vingegaard kommer med positive meldinger

Jeg kan se, at rytterne har god adgang til TD’s behandlerteam og det er værdifuldt for rytterne. Jeg kan også se, at DCU, som det vel må forventes af et specialforbund, tager rytterne med VM og EM (altså lige bortset fra Annika Langvad, der selv er taget til de tre gange maraton VM, som hun har vundet), men derudover er det småt med den såkaldte satsning og værdien af denne.

Jeg bemærkede omvendt, at det i 2016 var enten misforståelse af OL kvalifikations-systemet, eller mangel på dømmekraft, der gjorde, at Danmark ”kun” fik én kvinde med til landevejscykling ved OL i Rio, fordi man missede cuttet, for to ryttere, med mindst mulige margin.
Jeg bemærker også, at der ikke er samme økonomiske støtte til kvindelige cykelrytteres hverdag på samme vilkår, som der er for herre-rytterne.

Som professionel træner og coach har jeg for længst vænnet mig til, at det er atleternes succes, når det går godt og omvendt, at det er trænerens skyld når det går dårligt. Den præmis er jeg afklaret med, men jeg bliver lidt stødt på manchetterne, når TD og DCU tager æren for, at jeg og andre trænere, for den sags skyld, på hverdagsbasis, forholder mig til atleternes træning, kost, restitution, kropsvægt, mentale tilstand og forberedelse og deres øvrige velbefindende. Eller når deres professionelle teams sikrer dem udviklende løbsprogrammer, træningslejre, træningsfællesskaber, økonomisk fundament, ligesom der ofte er holdledere, der kan lære rytterne kunsten ”at køre cykelløb”…

Hvis TD og DCU skulle være i tvivl om succesen med deres kvindesatsning, kunne de jo med fordel spørge de kvinder der er del af ”projektet” eller de kunne spørge nogle af de aktører der også er omkring kvinderne på daglig basis. Om ikke andet kunne de og vi som minimum pege på områder med udviklingspotentiale.

Rune Larsen
AimHigh