Temauge om banecykling – opsamling

En banecykel er ikke ligesom en landevejscykel - det er en skrabet cykel, hvor alt det overflødige er væk.

Sådan skrev vi tidligere på ugen, da vi i en artikel gennemgik det særlige ved banecyklen, og forklarede hvordan og hvorfor eksempelvis aerodynamik er vigtigere end både vægt og komfort. Hele artiklen kan du læse her.

Med udgangspunkt i den nævnte artikel testede vi fire forskellige banecykler, alle i prislejet 8.000-13.000 kroner. Er man nybegynder på cykelbanen og har en realistisk ambitioner om, hvad man kan og skal drive det til på velodromen, er cykler i dette prisleje et fornuftigt sted at starte, og man kan anskaffe sig meget fornuftigt udstyr til de penge.

Vi har i denne omgang testet disse cykler (og følger op mere flere test):

- Canyon V-drome AL 9.0 (se test her)
- Giant Omnium (se test her)
- Specialized Langster Pro (se test her)
- Spectre Track (se test her)

Udover de meget tekniske artikler, har vi bragt et interview med den danske, dobbelte veteranverdensmester i sprint på banen, Bernhard Franzpötter om denne klassiske disciplin, og om hvordan man får flere ryttere til at prøve sig af i de eksplosive dueller på de skrå brædder. Læs interviewet her.

Endelig bød den danske banelegende og mangeårige leder af det københavnske 6-dagesløb, Henrik Elmgreen (af Politikens Mogens Jacobsen også kaldet det ’omvandrende cykelleksikon’), ind med en klumme, hvori han dels gav netop dansk succes i banesprint i starten af 1900-tallet æren for, at banecykling i dag er så populært i Danmark, men ikke i for eksempel Norge og Sverige. Dels fortalte Henrik Elmgreen om, hvordan udstyret på banen har påvirket landevejscyklingen. Læs klummen her.

Banedisciplinerne

Som afrunding på temaugen bringer vi her en oversigt over de banediscipliner, man typisk møder. For en vigtig del af banecyklingen er naturligvis de forskellige discipliner, der bliver afholdt ved konkurrencer - og hvortil det udstyr, man har tilegnet sig eller påtænker at investere i, skal anvendes.

Så skal man til en konkurrence, er det vigtigt, at man ved, hvilken disciplin man skal køre. Ellers ved man jo heller ikke, hvordan man vinder. 

Scratch

Denne er nok den mest simple disciplin på banen. Det er en form for linjeløb, hvor alle starter samtidig, og første mand over stregen ved den bestemte distance vinder.

Dette er også en disciplin, hvor det ikke kun er deciderede temporyttere, der kan deltage. Alle typer ryttere har en chance, sprintere såvel som temporyttere. Derfor leder det også til forskellige taktikker. Temporyttere kan prøve at gå i udbrud tidligt og eventuelt tage en omgang, mens sprintere kan blive ledt frem af holdkammerater som et lead-out tog.

Scratch er desuden ikke en olympisk disciplin.

Læs også

Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

Match Sprint

Først skal man kvalificere sig ved at køre en 200 meter på tid så hurtigt som muligt. Kvalificerer man sig videre, bliver det en ægte duel mand mod mand på typisk tre omgange.

Det er en typisk katten efter musen, hvor man presser og leger lidt med hinanden i starten for derefter at sætte fart på. En vigtig regel her er, at man på de sidste 200 meter skal holde sin bane, så hvis man er nede ved den sorte streg, må man ikke pludselig trække modstanderen op mod den blå streg.

1000 meter enkeltstart

Fire omgange så hurtigt som muligt. En meget krævende disciplin, hvor hver en muskel bliver ophobet med mælkesyre, da man skal være ekstremt eksplosiv, men samtidig holde farten, så det bliver én lang spurt.

Som regel bliver der brugt det samme udstyr som ved individuelt forfølgelsesløb, men nogle foretrækker at bruge normalt gedebukkestyr, da man gerne vil kunne spurte, mens man holder i hornene.

Team sprint

Denne disciplin bliver også kaldt Olympic Sprint og er en form for kombination af holdforfølgelsesløb og sprint. For mænd køres den som en tremands enkeltstart over tre omgange. For kvinder dog med to ryttere og over to omgange.

Det svære ved denne disciplin er først og fremmest samarbejdet mellem de tre (eller to) ryttere, men lige så meget, at den første rytter skal have rigtig meget eksplosivitet, mens den anden/tredje og sidste rytter også skal have en vis portion udholdenhed.

Keirin

6-8 ryttere starter efter en dernymaskine, der er en slags motorcykel, som stiller og roligt sætter farten op fra 25 km/t til op omkring 45 km/t. Det handler en hel del om position, da man helst vil ligge så langt fremme som muligt, men samtidig ikke have for meget vind på næsen, når dernyen trækker væk med 2 ½ omgang igen. Herefter er det ren sprint til målstregen.

Individuelt forfølgelsesløb

Disciplinen er typisk over fire kilometer for mænd og tre kilometer for kvinder. Disciplinen involverer to ryttere, der starter i hver deres ende af banen og herefter skal man køre distancen så hurtigt som muligt, mens man altså forfølger rytteren foran. Rytteren med hurtigste tid vinder eller kvalificerer sig videre, hvis dette er tilfældet. Indhenter man modstanderen, har man automatisk vundet.

Holdforfølgelsesløb

Foregår nogenlunde på samme måde som ved individuelt forfølgelsesløb. Her er man dog delt op i hold af fire mand (og tre kvinder) per hold. Sammenlignet med det individuelle forfølgelsesløb kræver holdforfølgelsesløb naturligvis et nøje indøvet samarbejde og er derfor en teknisk krævende disciplin.

Pointløb

Som navnet antyder, skal man skaffe så mange point som muligt. Dem skaffer man i spurterne. Hvornår man spurter, og hvor mange point man får, er lidt forskelligt.

Ved nogle pointløb  spurter man hver tiende omgang, mens det ved andre er hver tredje omgang - og det samme med antallet af point. Nogle gange får man 5-3-2-1 point og andre gange 3-2-1. Tager man en omgang på de andre, får man typisk 20 point.

Udskilningsløb

Her handler det ikke bare om at komme først, men mere om ikke at komme sidst. For ved hver anden omgang bliver sidste rytter elimineret - eller udskilt - og taget ud af løbet. Til sidst er der kun en rytter tilbage, som så har vundet.

Derny pace

Ligesom i keirin kører man her bag en dernymaskine, så man får læ. Dog har hver rytter sin egen 'pacer', som er føreren af dernymaskinen. Ellers er det ligesom i scratch, hvor det handler om at komme først over stregen. 

Læs også

Betryggende melding om Skjelmose efter kuldechok

Parløb

Bliver også kaldt madison på engelsk, da denne disciplin blev afholdt for første gang i Madison Square Garden i New York.
 

Disciplinen siger lidt sig selv. Man er delt op i par, men det er kun den ene rytter, der ’racer’, mens den anden er i hvileperiode. Den rytter der ’racer’, tager så en omgang på rytteren i hvileperiode, og når de to mødes igen, skal de skifte. Det gøres ved, at rytteren i hvileperiode accelerer lidt op i fart og kører ned omkring feltet og rækker hånden bagud, når makkeren nærmer sig. Makkeren i race griber hånden og trækker ryttere i hvile frem, så man kommer op i samme fart som feltet. Kendetegnene for parløb er teknikken, hvor især skiftene kan være udfordrende. 
 

For at vinde parløb skal man skaffe sig flest point ved spurterne eller ved at tage omgang på de andre ryttere. Parløb er også det, der i 6-dagesløb kaldes en ’jagt’.

Omnium

En turneringsdisciplin, hvor man skal kunne lidt af hvert. Ved de Olympiske Lege 2012 er omnium defineret af UCI ved at indeholde seks discipliner: Flyvende omgang på tid, pointløb, udskilningsløb, individuelt forfølgelsesløb, scratch og 1 kilometers enkeltstart (500 m. for kvinder).

Det var i denne disciplin, at Lasse Norman Hansen i London vandt OL-guld.

Andre

Der findes også nogle andre lidt mere ukendte discipliner som ”Barbardos pointløb” osv., men disse bliver ikke afholdt lige så ofte som ovenstående discipliner.