Test: Aerodynamiske hjelme
21. maj 2012 11:00 af Thomas Andersen

Der fremstilles aerodynamiske hjelme i mange forskellige former og farver, og mange af de nye hjelme har mange smarte detaljer. Feltet.dk har testet fem hjelme, som alle kan hjælpe til hurtigere tider på cyklen.

Introduktion:

Nu er det ved at være tid! Både enkeltstarter og triathlon konkurrencer er allerede fuld i gang, så det er ved at være tid, hvis man skal anskaffe sig en aerodynamisk hjelm.


Feltet.dk har testet en håndfuld aerodynamiske hjelme:
- Bell Javelin
- EKOï Chrono CXR 12
- Kask K31 Chrono
- Lazer Tardiz
- MET Pac VII

Sådan har vi testet:
Alle hjelme er testet på landevejen, men også indenfor på hometrainer så vi har fået en fornemmelse af, hvordan den enkelte hjelm er i varmen. Dernæst er alle hjelme også testet med og uden solbriller, da ikke alle modeller egner sig lige godt til at bære solbriller under hjelmen.

 

Vores bedømmelse tager udgangspunkt i parametrene pris, komfort, ventilation, design, spændings/justeringsmekaniske og noget, vi kalder ”X-faktor”, det vil sige helt særlige features for den enkelte hjelm.

 

Den enkelte hjelms brudstyrke er hverken testet i laboratoriet eller i praksis.

Læs også artiklen: Vind afgørende sekunder - sæt dråben på hovedet

 

BELL JAVELIN


Stillet til rådighed af:
Wiggle.co.uk

Særlige features:

- Aftagelig visir
- SeamFlex ear flaps
- Twin Axis GEAR (TAG-fastholdelsessystem)
- Channeled ventilation

 

Farver: sort/hvid, blå/hvid, mat titanium, rød/sort, hvid/magenta og hvid/sølv

Størrelser: small 51-55 cm, medium 55-59 cm, large 59-63 cm

Vægt opgivet/vægt målt: 380 gr. (small 51-55 cm) / 469 gr. (large 59-63 cm)
Medfølger: Pose til hjelm, manual og ekstra puder til hjelmen

 

Vejl. pris: Kr. 1.945 (hos Wiggle)

Bedømmelse: 

Test:
Javelin er det nyeste skud på stammen fra Bell, når det gælder aerodynamiske hjelme. Vægtes komfort og ventilation højt, er denne hjelm værd at overveje.

 

Vi fik stillet den rød/sorte model stillet til rådighed. Hjelmen er hvid på toppen og sort i siderne – et lidt kedeligt design. Det er dog peppet op med en rød/hvid stribet hale, hvilket gør hjelmen noget smartere. Bell Javelin ligger i den dyrere ende af de testede hjelme – dog ikke væsentlige dyrere end den billigste hjelm.

 

Hjelmen er nem og hurtig at få på, hvilket gør hjelmen ideel til triathlon, og med de meget fleksible flapper ved ørerne (SeamFlex ear flaps) er den behagelig at have på. Hjelmen sidder tæt til hovedet og har med feauteren 'Channeled ventilation' en god ventilation, hvor luften kommer ind af to huller i fronten af hjelmen, hvorefter den passerer gennem toppen af hjelmen og ud af hullet ved halen.

 

Det er muligt både at anvende hjelmen med og uden den let aftagelige visir (smoked glas). Vælger man at cykle uden visir men med solbriller, skal man være opmærksom på, at det kan være vanskeligt at få brillerne til at sidde på en måde, så stellet på brillen ikke trykket mod hovedet.

 

Med TAG-fastholdelsessystem er det enkelt at tilpasse hjelmen. Det runde hjul bagerst på hjelmens inderside drejes højre eller venstre afhængig af om man vil spænde eller løse hjelmen. Dette kan også let gøres under kørsel. Det er også muligt at højdejustere fastholdelsessystem, så det giver den mest komfortable position.

 

Konklusion:
Bell har formået at udvikle en hjelm med komfort i særklasse, god ventilation og gode justeringsmuligheder. Det er en hjelm, der klart kan anbefales. På grund af ’problemet’ med solbrillen og prisen får Bell Javelin ikke den højeste karakter.
 
Det bed vi særligt mærke i:
+ Komfort, ventilation, justeringsmuligheder, mange farvekombinationer
- Vanskeligt at bruge solbriller, når visiret ikke anvendes, pris
 

 

EKOï CHRONO CXR 12

Stillet til rådighed af:
Ekoi.dk

Særlige features:
- 15 lufthuller fordelt på hjelmens front, bagside og sider
- Vaskbare pudder i Coolmax-materiale
- Inmold konstruktion giver en stivere og mere holdbar hjelm

Farver: Hvid/sort

Størrelser: one size 55-60 cm

Vægt opgivet/vægt målt: 345 gr. / 372 gr. (one size 55-60 cm)

Medfølger: Pose til hjelm, manual


Vejl. pris: kr. 1.399

Bedømmelse: 

Test:

EKOï tilbyder to forskellige aerodynamiske hjelme, hvor vi har testet topmodellen Chrono CXR 12, som henvender sig til ryttere, der vægter design og pris højt.

 

Hjelmen er holdt i den klassiske sort/hvide farvekombination – dog er E’et i EKOï rødt. Designet er trods de traditionelle farver på ingen måde kedeligt - den ser både elegant og hurtig ud med de sorte fartstriber. Prisen ligger i den billigste i testen, hvilket er et stort plus, da hjelmen samtidig klarer sig godt på flere parametre.

 

Flapperne ved ørene er lidt stive, hvilket betyder, at det kræver lidt arbejde, at få hjelmen til at sidde, så den er behagelig ved ørerne. Chrono CXR 12 sidder tæt til hovedet, og hjælper derved til bedre aerodynamik. Vi kunne dog godt ønske, at der var bedre plads omkring ørerne, da det vil øge komforten.

 

De mange lufthuller virker rigtig godt – EKOï-hjelmen var ikke varmere end de andre hjelme i testen. Til trods for den tætsiddende hjelm, er det ikke noget problem at have solbriller indenunder. Der er overraskende god plads, så solbrillens stel ikke presses mod hovedet.

 

Remmen er utrolig nem at indstille, så den passer perfekt. Der er placeret en blød pude på remmen ved hagen – en fin detalje der gør hjelmen mere behagelig at have på. Man enten spænder eller løsner hjelmen ved at dreje på det runde hjul bageste på indvendig side af hjelmen.


Konklusion: 
Med EKOï Chrono CXR 12 får man meget hjelm for pengene. Design og ventilation er helt i top og den bløde puden ved hagen, er en god feature. Den nedsatte komfort omkring ørerne betyder, at hjelmen ikke score en af topkaraktererne.

 
Det bed vi særligt mærke i: 
+ Design, ventilation, pris, pude på remmen ved hagen
- Komfort omkring ørerne, fås kun i one size 55-60 cm

 

 

KASK K31 CHRONO

Stillet til rådighed af:
Wiggle.co.uk

Særlige features:
- Vaskbare pudder i Coolmax-materiale
- Eco-leather chinstrap
- Højdejustering af spændesystemet

Farver: Carbon/sort og carbon/sølv

Størrelser: one size 53-61 cm

Vægt opgivet/vægt målt: 350 gr. / 457 gr. (one size 53-61 cm)

Medfølger: Pose til hjelmen

Vejl. pris: kr. 2.040 (hos Wiggle)

Bedømmelse: 

Test:
K31 Chrono er en hjelm til den seriøse rytter, hvor design, komfort og pasform er af afgørende betydning – dog er hjelmen også testens dyreste.

 

Designmæssigt er hjelmen stilfuld. Hvad enten man vælger den sorte eller hvide model, kan man se carbonstrukturen i hjelmen – det giver en fedt look. På begge sider af hjelmen er Kask-logoet samt modelnavnet. På toppen af hjelmen er der to fartstriber.

 

Udformningen af hjelmen adskiller sig betydeligt fra de andre i testen. Det er en almindelig hjelm omgivet af et meget fleksibelt cover, der dækker hele hjelmen. Det betyder, at hjelmen er nemt og hurtig at få på, og det har en rigtig god pasform, hvor komforten er helt i top.

 

Den er lidt bredere end nogle af de andre modeller, men ikke noget af større betydning. Der er ti ventilationshuller på hjelmen – fordelt med tre forreste, tre små ved hver side og et stort bagerst. Det er med til at give en god ventilation.

 

Kask-hjelmen er solbrille-venlig – blandt andet på grund af de fleksible flapper omkring ørerne. Det er muligt at tilkøbe visir i fire forskellige varianter, hvis man ønsker det.

 

Det er nemt at indstille remmen - det gøres ved at løse spændemekanismen og derefter finde den korrekte længde på remmen. Der er læder på det område af remmen, som sidder omkring halsen/hagen – det øger komforten betydeligt.

 

Bagerst ved hjelmen sidder det hjul, hvor man enten spænder eller løsner hjelmen. Det er utrolig nemt at justere – også når hjelmen er placeret på hovedet. Man kan også justere højden af spændesystemet, så man kan opnå den mest komfortable position.


Konklusion:

Man får med Kask K31 Chrono en hjelm medrigtig god komfort og en pasform udover det sædvanlige. Hjelmen scorer ikke maksimum karakter på grund af den høje pris. Til den pris burde der medfølge et visir.
 
Det bed vi særligt mærke i:

+ Komfort, design, pasform
- pris


 

LAZER TARDIZ


Stillet til rådighed af:
HF Cykler A/S

Særlige features:
- Rollsys®
- Magnetisk spænde
- Aquavent

Farver: sort, sort/guld/hvid, sort/pink, gul, rød/hvid, blå/råd/hvid, hvid og verdensmester-farvet

Størrelser: small og large

Vægt opgivet/vægt målt: 410 gr. / 413 gr. (large)

Medfølger: Pose til hjelm og manual

Vejl. pris: Kr. 1.799

Bedømmelse: 

Test:
Lazer Tardiz er en hjelm med god komfort og pasform kombineret med en række spændende nytænkende tiltag.

 

Hjelmen fås i mange forskellige farvekombination, så der er lidt til enhver smag. På begge sider samt på fronten står modelnavnet på hjelmen. Halen af hjelmen er ikke glat som den resterende del af hjelmen. Her har der placeret mange små tætsiddende golfhuller, hvilket - ifølge producenten – gør hjelmen mere aerodynamisk.

 

Tardiz egner sig godt både til enkeltstart og triathlon, da den er hurtig og enkel at få på. Det skyldes blandt andet de fleksible flapper ved ørerne. Den sidder behageligt på hovedet og slutter forholdsvis tæt til siden af hovedet. Der er tre ventilationshuller forrest på hjelmen samt tre bagerst – ingen problemer med varmen ved denne hjelm. Det er muligt at tilkøbe et gennemsigtigt aerocover, hvis man vægter aerodynamisk højere end ventilation.

 

Det er også muligt at bære solbriller under hjelmen uden solbrillens stel trykkes mod hovedet.

 

Lazer-hjelmen er meget enkel og lettilgængelig at spænde/løse ved hjælp af Rollsys®. På toppen af hjelmen er en lille rulle, hvor man kan lave justeringer. Hvorvidt man har brug for denne justeringsmulighed under kørsel, er et individuel spørgsmål, og featuren er måske mest anvendelig for triathleter, der hurtigt skal have hjelmen på i skiftezonen, og derefter nemt kan spænde hjelmen på toppen. Vi har ikke haft mulighed for at teste, om denne detalje påvirker aerodynamikken.

 

Remmen er også nem at indstille. Det gøres ved at løse spændet på remmen og derefter justere remmen i passende længde. Hjelmen lukkes ikke på traditionel vis. Det gøres ved hjælp af en magnetisk spænde, hvilket virker rigtig godt. Det er hurtigere end en den traditionelle måde.

 

Det mest innovative ved Lazer Tardiz er ’Apuavent’. Det er et system, der gør det muligt at nedkøle hovedet under kørsel. Det gøres ved at tømme vand fra flasken ned i det hul, som er i toppen af hjelmen. Det virker overraskende godt, dog fordeles vandet ikke ud over hele hovedet, som ellers var hensigten. Størstedelen af vandet fra midten af hovedet og frem, men det giver en dejlig afkølende effekt.


Konklusion:
Lazer Tardiz er en hjelm i særklasse. Mange innovative tiltag som fungerer utrolig godt. Komforten er godt og hjelmen er nem at indstille. Det har ikke været mulighed at finde nogle kritikpunkter – det giver sig også til udtryk på karakteren.
 
Det bed vi særligt mærke i:

+ Komfort, rollsys®, magnetisk spænde, aquavent
- Umiddelbart ingen

 

 

MET PAC VII


Stillet til rådighed af:
C. Reinhardt


Særlige features:
- Vaskbare pudder i Coolmax-materiale
- Inmold konstruktion giver en stivere og mere holdbar hjelm

- Safe-T lite

Farver: hvid og sort

Størrelser: medium 53-56 cm, large 57-59 cm

Vægt opgivet/vægt målt: 385 gr. / 383 gr. (large 57-59 cm)
Medfølger: Pose til hjelm og manual

 

Vejl. pris: Kr. 1.499 kr

Bedømmelse: 

Test:

MET Pac VII er en hjelm med god komfort, enkelt design og er nem at indstille. Hvad enten man vælger den hvide eller sorte model er designet enkelt.

 

Hjelmen er ensfarvet på nær MET-logoerne, som er sort eller hvidt afhængig af hjelmens primære farve. På begge sider af hjelmen er et mønster, der på begge modeller er hvidt, hvilket specielt giver den sorte hjelm lidt mere liv.

 

Komforten er rigtig god. Hjelmen er nemt at få på og sidder godt ved ørerne på trods af, at flapperne omkring ørerne er helt stive. Der er to ventilationshuller på fronten af hjelmen, som giver en fornuftig udluftning.

 

PAC VII er bred i forhold til de andre hjelme i testen, hvilket betyder, at der er et luftrum mellem hjelmen og sider af hovedet, og det giver forøget vindmodstand. Det ekstra plads betyder dog, at der er god plads til solbrillerne, der kan sidde behageligt, uden de trykker på ansigtet.

 

Der anvendes Safe-T lite lukkesystem, hvilket til dels virker optimalt. Hjelmen er nem at spænde og løse så længe hjelmen ikke sidder på hovedet. Så snart den kommer på hovedet er det faktisk umuligt at spænde, hvilket gør, at man ikke kan få spændt hjelmen den tak mere, som vil give et bedre fit. Selve remmen er utrolig nem at justere – det sker ved blot åbne låsemekanismen, justere remmen i den passende længde og derefter lukke låsemekanismen igen.


Konklusion:
Med MET Pac VII får man en hjelm med god komfort og enkle indstillingsmuligheder af remmen. Hjelmen slutter ikke 100 % tæt ved siden af hovedet og den er svær at spænde, når hjelmen først er placeret på hovedet, hvilket har trukket ned i den samlede bedømmelse.

 
Det bed vi særligt mærke i: 

+ Komfort, solbrille-venlig, pris
- For bred, Safe-T lite lukkesystem



Læs også artiklen: Vind afgørende sekunder - sæt dråben på hovedet
 

VM(CM) 17/09-24/09

Omloop van het Houtland L...(1.1) 20/09-20/09

Tour of China II(2.1) 19/09-25/09

Duo Normand(1.1) 24/09-24/09

Giro della Toscana - Memo...(2.1) 26/09-27/09

Coppa Sabatini - Gran Pre...(1.1) 28/09-28/09

Giro dell'Emilia(1.HC ) 30/09-30/09

Giro dell'Emilia Internaz...(1.1) 30/09-30/09

Omloop Eurometropool(1.1) 30/09-30/09

AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Pro Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Merida

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

BMC Racing Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cannondale-Drapac Pro Cycling Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lotto Soudal

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

ORICA-Scott

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Quick-Step Floors

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Dimension Data

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Katusha Alpecin

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Lotto NL - Jumbo

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sky

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sunweb

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Trek - Segafredo

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »