Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Et professionelt valg til den kræsne rytter der vil have adgang til en overflod af data - både under og efter træning. Og så går Garmin forrest, når det kommer til helt nye online-muligheder.
Annonce
Stillet til rådighed af:
Særlige features ved produktet:
- Nye online-funktioner: Direkte sporing og deling via sociale medier
- ANT+-sensor
- Touchscreen
- Mulighed for GLONASS-satellitmodtagelse for hurtigere og bedre signal
- Mulighed for overførsel til Garmin Connect
Vægt opgivet/vægt målt:
80/81 gram (kun computer uden monteringsbeslag)
Vejl. pris:
Kr. 2.399
Introduktion:
Edge 510 fra Garmin er afløseren for Garmin Edge 500. Foruden en række opdaterede features har enheden fået et signifikant facelift, så den designmæssige røde tråd fra firmaets populære Edge 800 og 810-modeller videreføres med stilsikker hånd.
Edge 510 har mange af de samme funktioner som modellerne i 800-serien, og reelt set er den manglende mulighed for kortvisning den eneste reelle forskel.
Garmin opererer i den absolutte top, når det kommer til GPS-baserede træningsenheder. Det amerikanske firma giver alle de oplysninger om ens træning, som man har brug for - både under og efter.
510-modellen er hurtig blevet et populært valg for motionister såvel som seriøse ryttere.
I forhold til tidligere modeller så er 510’eren opdateret med GLONASS-satellitmodtagelse, som skulle give hurtigere modtagelse og endnu bedre fastlåsning af signalet under kørsel.
Yderligere giver enheden mulighed for at forbinde med trådløse enheder via bluetooth, så din Edge 510 er online. Det betyder, at man kan sende live-opdateringer til sociale medier under træning, hvis man medbringer ens smartphone.
Første indtryk:
Som tidligere nævnt ligner 510’erens nye design til forveksling designet fra Garmin Edge 800 og senere Edge 810.
I forhold til 500-modellen er den vokset en smule i størrelse, men er dog stadig signifikant mindre end eksempelvis 810’eren. Garmin har her ramt en rigtig fornuftig størrelse. Den er tilpas stor til, at skærmen tydeligt kan aflæses fra førersædet på cyklen. Samtidig er den ikke større end den passer på langt de fleste frempinde.
Den sorte finish er stilren og passer fint til alle cykler. Dermed skulle alle, der kan lide at lire, være dækket ind. Den hvide underdel kan til nøds gemmes væk i et cover fra Garmin, hvis man er fanatisk omkring farver eller blot vil beskytte sin nyerhvervede cykelcomputer.
Enheden leverer alt i alt et solidt kvalitetsindtryk. Kvaliteten af materialer synes i top, og den nye touchscreen er fintfølende uden at være overfølsom.
Test:
Inden 510-enheden tages i brug er det muligt at indstille en række parametre, som kan personliggøre computeren. Det giver i sidste ende nogen mere præcise data at forholde sig til.
Garmins menuer er forholdsvis lette at gå til, og der går ikke længe, før man hjemmevant navigerer imellem menuer, muligheder og opsætninger. Det hele er relativt intuitivt, og hvis man bruger lidt tid med manualen på sidelinjen, så mestrer man hurtigt det mest basale set-up.
Eneste ankepunkt er, at menuernes udseende kan virke en smule beta-agtige i deres grafik og layout. Når man tager i betragtning, hvor langt moderne smartphones er kommet i opsætning, så er dette et område, hvor man må undre sig over, at Garmin endnu ikke har udnyttet det forbedringspotentiale, som for alvor ville kunne løfte oplevelsen til næste niveau. Når funktionsniveauet er så højt og stabilt, så kan man med rette håbe og forvente, at det bliver et fokusområde for firmaet, i de år der kommer.
Aktivitetsprofiler
Garmin har introduceret begrebet ’Aktivitetsprofiler’. Her kan du indstille op til fem profiler, der kan vise forskellige informationer, alt efter om man træner, kører løb eller noget helt tredje.
I hver aktivitetsprofil kan man desuden indstille forskellige indikatorer, som man kan bruge aktivt. Et eksempel kan være en alarm pr. halve time, som man kan bruge som en reminder til at spise eller drikke. Det kan også være en alarm, der advarer en, hvis farten bliver for lav, eller ens power-output falder til et bestemt niveau (hvis man kører med wattmåler vel at mærke). Det er smart og kan bruges fornuftigt i både løbs- og træningsøjemed, så man kan koncentrere sig om at cykle.
Forbedret satellitmodtagelse
Den opdaterede GLONASS-satellitmodtagelse leverer et lynhurtigt og kraftigt signal, så det er slut med at spilde irriterende minutter på at afvente, at satellitmodtagelsen fanger. Her er tale om en væsentlig opgradering af produktet, som så absolut øger brugeroplevelsen betragteligt.
Fastholdelsen af signalet er ligeledes ekstremt god. Næsten uanset hvor man kører, så sikrer modtagelsen et stærkt signal. I denne test har enheden blandt andet været brugt i de franske alper, hvor enheden kun tabte signal i ganske få og meget lange bjergtunneller, men lynhurtigt fangede det igen, når cyklen igen trillede frem i dagslyset. Ej heller kunne dale eller slugter ødelægge signalet.
Let udskiftelige datafelter
Som altid har Garmin sørget for et kæmpe udvalg af datafelter til skærmen, så man undervejs kan få nøjagtig de informationer, man vil. Et elegant træk er, at det er let at skifte et datafelt ud undervejs, hvis man føler, at man mangler nogen bestemte informationer. Når man holder fingeren på et felt, så kan man kort tid efter scrolle igennem muligheder og vælge at skifte til det datafelt, der passer nu og her.
På den måde lever enheden op til det navn, som vi ofte bruger i flæng - nemlig cykelcomputer. Med Garmin Edge 510 får man en reel fornemmelse af, at ens værktøj er en computer, som rent faktisk kan bruges undervejs.
Live tracking
Som noget nyt har Garmin lanceret muligheden for, at man kan synkronisere træningsenheden med smartphonen. Hermed forsyner man i princippet ens Edge med en onlineforbindelse, som kan bruges til en række ting. Eksempelvis kan man dele ens træning eller løb live, så venner eller en træner kan følge med på et kort i realtid.
Fænomenet er vel bedst kendt fra især triatlonstævner, hvor man på arrangørens hjemmeside eller på atleternes sociale medier, kan hente fortløbende live-resultater og stillinger.
Om det nogensinde slår an for alvor, vil tiden vise, og det kan diskuteres, om det nogensinde for alvor bliver spændende at live-tracke nogens træning.
Omvendt kan synkroniseringen med sociale medier måske virke som en træningskatalysator for nogen. Vi lever trods alt i en tid, hvor vigtigheden af at dele sin træning for nogen er lige så stor, som vigtigheden i at træne i det hele taget.
Ligeledes giver den nye forbindelse mulighed for at synkronisere lynhurtigt med Garmin Connect efter endt brug. Garmin Connect er et online-redskab til at gemme og analysere både træning og løb. Det er både brugbart og brugervenligt, og kan give de nødvendige informationer til selv den mest detaljeorienterede træningsnørd.
Konklusion:
Garmins Edge 510 er et solidt valg til alle, der ønsker en stabil enhed i god kvalitet. Enheden præsterer upåklagelig i brug og har et hav af features, så den kan indstilles, lige som man kan lide det.
Den opdaterede GPS-modtagelse rydder effektivt alle negative aspekter ved en satellitbaseret enhed af vejen. Live-delen virker tiltrækkende for nogle, mens den for andre er irrelevant.
Med denne cykelcomputer får man ligeledes adgang til et detaljeret og overskueligt analyseredskab, der kan gemme og kortlægge din træning og præstationer.
Alt i alt en professionel løsning der, trods sin relativt høje pris, imponerer i test og brug.
Det bed vi særligt mærke i:
+ Opdateret GPS-modtagelse, uendelige muligheder for indstilling, nem upload af træningssessions til Garmin Connect, design
- Grafisk design i menuer
Feltet.dk's samlede vurdering:
Første indtryk:
Design:
Funktionalitet:
Kvalitet:
Pris:
Annonce
Annonce
Ronde van Vlaanderen(1.WWT) 31/03
Ronde van Vlaanderen(1.UWT) 31/03
La Route Adélie de VItré(1.1) 29/03
Volta Limburg Classic(1.1) 30/03
Volta Limburg Classic(1.1) 30/03
Ronde van Vlaanderen(1.WWT) 31/03
Ronde van Vlaanderen(1.UWT) 31/03
Itzulia Basque Country(2.UWT) 01/04-06/04
Tour of Thailand(2.1) 01/04-06/04
Région Pays de la Loire ...(2.1) 02/04-05/04
Paris-Roubaix Femmes(1.WWT) 06/04
Paris-Roubaix(1.UWT) 07/04
Giro della Città Metropo...(1.1) 07/04
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce