Seneste billedgalleri

Giro d'Italia 2012 - 15. etape

1

2

3

4

Klik for at søge på feltet.dk

« Forrige|Næste »14.02.2012 kl. 14:10 af Keen Frisk. Rettigheder til billedet tilhører Martin Paldan

TEST: GripGrab vinterprodukter

Del på Twitter
Del på Facebook
Udskriv artikel

Vinteren er over os, og dermed også en test af GripGrabs mere vinterprægede produkter.

Produktets navn:

Udvalgte produkter fra GripGrabs sortiment – efterår/forår

 

Venligst stillet til rådighed af:

www.gripgrab.dk
 

Generel info om produktet – herunder test af de enkelte produkter

 

Herunder lidt generel information fra producenten om komfortzonerne, der berøres senere i testen:

 

Komfortzone:

Temperaturangivelser på vinterhandsker er en risikabel affære da menneskers kuldetærskel er vidt forskellig. Nogle kan holde varmen i minus 10 grader i et par helt tynde handsker imens andre skal have de store luffer på så snart de første blade falder af træerne om efteråret.

Hos GripGrab tildeler vi alle vores vinterprodukter en komfortzone, som angiver det temperaturspænd, hvor vi selv har testet produktet og fundet det behageligt. Komfortzonen angiver et anbefalet temperaturinterval under en vis træningsintensivitet. Et par handsker, der er sat til at kunne klare -5 grader, vil sandsynligvis ikke kunne holde fingrene varme, hvis man søndag morgen triller af sted til bageren i -5 grader, men vil være fine hvis man f.eks. cykler i skoven på sin MTB med god intensitet under samme forhold.

 

Nordic:

3-fingret vinterhandske med i softshell og isolerende Thermore foer samt en masse lækre features. Velegnet til cykling i koldt vejr fra 0 til -10 grader.

Altid varme hænder! Det er målet for Nordic handsken, som er den varmeste vinterhandske i programmet fra GripGrab. Trefingersystemet sikrer, at varmen kan cirkulere omkring fingrene samtidig med at bremser og gearskifter kan betjenes. Den ekstra tykke isolering i Nordic skal sikre komforten på selv de koldeste vinterdage. 2011-versionen er med sin nye softshell overside blevet mere fleksibel og behagelig at have på. De indbyggede reflekser er med til at øge trafiksikkerheden.

Str.: S-XXL (8-12)

 

Vejl. Udsalgspris: 399 DKK

 

Test:

Luffer, fingerhandsker eller lobster-handsker. Meningerne om, hvad man skal vælge er mange. I min optik er luffer helt uegnede til cykelsport, da det er mere end besværligt at betjene både gear og bremser med dem på.

 

Derfor efterlader det kun fingerhandsker og lobsterhandsker. Sidstnævnte er – for dem der ikke kender dem – handsker, der er delt i tre; hhv. lille- og ringfinger, langemand og pegefinger, og så har tommelfingeren (sjovt nok) et rum for sig selv.

Denne udformning giver en øget varme til fingrene, da de ikke er adskilt i lige så høj grad som i fingerhandsker.

 

Lige præcis denne model gør sit arbejde mere end godt. Jeg har aldrig frosset om fingrene, og jeg har brugt handsken til såvel race som mtb, og på min daglige cykeltur til og fra arbejde. Sidstnævnte har været i morgentemperaturen på de rigtigt kolde dage vi har haft.

 

Da temperaturen nogle dage har været et stykke under de -10 grader, og jeg stadig ikke har frosset vil jeg sige, at handskerne udmærker sig ved at klare temperaturer et stykker under den komfortzone de er placeret i.

 

Handsken er meget blød at have på, og virker slet ikke klodset i brug. Bevares, den helt fine motorik går altså lidt fløjten, og jeg har haft det lidt svært med lynlåse og så videre. Jeg synes dog, at det er en ringe pris at betale, for at holde fingrene varme og tørre på de helt kolde ture.

 

Jeg kunne godt tænke mig, at der blev placeret noget (mere) skridsikkert materiale på den ”lomme” man bruger til pege- og langfinger, da jeg et par gange har oplevet mine fingre flytte sig lidt rundt på eksempelvis et bremsegreb på mtb.

 

Vi ender her på 4/5 logoer til en meget god vinterhandske, til en meget stærk pris.

 

RaceThermo:

Skoovertræk udviklet specielt til MTB med ekstra forstrækninger foran og justeringsmuligheder under foden.

Dette skoovertræk er et resultat af GripGrabs tætte samarbejde med nogle af Danmarks bedste cykelryttere. RaceThermo er udformet i aerodynamisk design og beskytter mod regn og kulde. Den nyudviklede model har fået yderligere Kevlar forstærkning ved snuden, hvilket giver bedre slidstyrke og samtidig sikrer, at skoovertrækket bliver siddende på skoen og ikke glider op over skosnuden. Er kompatibelt med alle pedalsystemer, så det kan bruges både til mtb og landevejscykling. Komfortzone: +10 til 0 grader.

Str.: S-XXL (38-47)

 

Vejl. udsalgspris: 299 DKK

 

Arctic:

En klassiker i vores sortiment. Hvis man vil være helt sikker på varme fødder i løbet af vinteren er GripGrabs Arctic skoovertræk det oplagte valg. Arctic lever til fulde op til sit navn, da det er det varmeste skoovertræk i programmet. Med 4 mm neopren og kraftigt hollow fiber foer er Arctic det optimale valg til varme fødder på selv de koldeste dage. Skoovertrækket er vind- og vandtæt og passer naturligvis til alle pedalsystemer. I 2011 modellen er pasformen blevet gjort endnu bedre, hvilket også gør skoovertrækket lidt nemmere at få på.

Str.: S-XXXL (38-49)

 

Vejl. udsalgspris: 399 DKK

 

Test – af begge skoovertræk:

 

Valget faldt på at samle testen af begge overtræk, da de – i funktion – minder meget om hinanden. Ligeledes er det de samme ting der sættes fingre på, ved begge overtræk.

 

Skoovertræk er en helt essentiel del af ekstraudstyret, der hører til vintertræning. Jeg bruger allerede (tynde) overtræk på regnvejrsdage om sommeren, lidt tykkere det meste af efteråret og ALTID overtræk om vinteren.

 

Fødderne er svære at holde varme, hvis man da ikke kører i deciderede vinterstøvler, da der er meget lidt bevægelse i selve foden.

Med overtræk holder man både på varmen indefra, men man holder også kulden og – ikke mindst – vandet, væk fra fødderne.

 

Begge overtræk er ret nemme at tage på, ARCTIC skal der arbejdes lidt ekstra med. Det er dog ikke noget der skaber problemer, man skal bare have lidt tålmodighed.

Overtrækkene sidder godt på foden, giver en god varme og holder fødderne helt tørre.

 

Arctic er så absolut beregnet til de helt kolde dage, og er dermed MEGET varme at have på. Jeg tror, at mange vil føle dem for varme på langt de fleste dage herhjemme. De virker helt efter hensigten, men man skal være meget kuldskær for at vælge dem som det eneste skoovertræk til vintertræningen

 

Skal man af cyklen og gå lidt, f.eks. i skoven, får man altså balladen. Jeg har oplevet at begge overtræk ryger op over skosnuden på mine sko.

Jeg har altså stadig til gode at finde et overtræk der ikke glider op, når man går i skoven…

 

Begge overtræk lander på 3.5/5 logoer – de gør deres arbejde godt, men der skal snart findes en løsning så de ikke glider op.

 

Winter sock:

Har du problemer med kolde fødder? Disse cykelsokker i Merinould vil hjælpe med at holde dine fødder varme i de kolde måneder. Ekstra isolering i sålen er med til at sikre yderligere beskyttelse mod kulde der, hvor man er mest udsat. Den elastiske svangstøtte giver en fremragende komfort under brug. For at opnå maksimal isolering anbefales det at kombinere dem med GripGrabs Arctic skoovertræk.

Str.: S/M & L/XL (38-42 & 43-46)

 

Vejl. Udsalgspris: 119 DKK

 

Test:

Her vil ordene ikke være så mange…

Dette er en virkeligt lækker sok: den er rigtigt varm, den sidder godt på foden og så er de egentligt også ret fede at se på.

 

Jeg har brugt disse sokker så meget som muligt, da de også er lækre at have på til daglig. Der er en god svedtransport i dem, så selv efter en arbejdsdag i sko har jeg haft friske fødder, der har haft varmen hele dagen.

 

Havde skaftet været en ganske lille smule højere på sokken, havde den virkeligt skilt sig ud. Jeg synes, at en lidt højere sok giver en helt fantastisk varme i underbenet, og den eliminerer den lidt kolde fornemmelse jeg godt kan føle lige over overtrækket.

 

4.5/5 logoer til en rigtigt god sok.

SENESTE

Vis valgte

SØNDAG

Vis valgte

SEKTION: GIRO D'ITALIA

Vis valgte

SEKTION: TOUR OF CALIFORNIA

Vis valgte

SEKTION: NYT OM TEAM SAXO BANK

Vis valgte

SEKTION: NYT OM WORLD TOUR HOLD

Vis valgte

SEKTION: NYT OM DE DANSKE PROFFER

Vis valgte

SEKTION: NYT OM DE DANSKE HOLD

Vis valgte

SEKTION: MATERIALE OG UDSTYR

Vis valgte

SEKTION: FORÅRSKLASSIKERNE

Vis valgte

SEKTION: TOUR DE FRANCE

Vis valgte

SEKTION: VUELTA A ESPAÑA

Vis valgte

12345678 Større




 

Feltet.dk

Åsvinget 5

9800 Hjørring

Tlf. 5155 8966

info@feltet.dk