Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Log ind Følg os Nyhedsbrev VELOMIO

Test: Pronghorn CX Carbon Disc – Apex 1x11
30. marts 2018 19:00 af Thomas Rosenquist

Vi har tæsket Pronghorns CX-cykel gennem regn, sne, slud, solskin og frost. En cykel med spræl i, som godt kan lide at blive udfordret og som egner sig bedst som Gravel-cykel.

Indledning:

Cross og Gravel er en af tidens mest populære cykelformer og ikke længere betinget af at være en aktivitet, som kun dyrkes, når landevejssæsonen ligger stille.

 

Danske Pronghorn rider med på bølgen og har skabt en ramme til de udfordrende underlag.

 

Fakta om cyklen

Cyklen vi har testet er Pronghorn’s ’billigste’ crosscykel (CX) med det mundrette navn CX Carbon Disc - Apex 1x11.

 

Cyklen er i fuld carbon og monteret med SRAM Apex inklusiv hydrauliske skivebremser. Hjulsættet er modellen 101 fra American Classic med en max ryttervægt på 125 kilo.
Dækkene som var monteret på cyklen er fra Ritchey -model Schield Tubeless ready str. 35 cc.

 

Pronghorn er som udgangspunkt relativ konservative i deres farvevalg på rammerne. Standardfarven er sort med sort med orange skrift på skrårøret og orange styrbånd. Det er dog muligt at få den i egne farver. Du skal blot bestille cyklen customized. Det koster 2.000 ekstra og har ca. seks ugers leveringstid.

 

Pronghorn beskriver selv cyklen som perfekt til både landevej og offroad (Gravel. Mud. Tarmac.)

 

 

Test

Førstehåndsindtrykket af cyklen var positivt. Jeg kan godt lide, at cyklen står enkel og skarp uden alt for meget farvelade. Kablerne er pænt pakket af vejen, så rammen kommer fint til sin ret.


Der er dog sikkert mange holdninger til farver, så det vil jeg ikke hænge mig for meget i. Men det er jo altid muligt at pimpe ens cykel hvis man mangler lidt ekstra spræl og personlighed, eller vælge en customized farveløsning.

 

Cyklen er let - den annoncers på Pronghorns hjemmeside til 8 kilo. Men virkeligheden målte vi cyklen til et par 100 g mere (str. L).

 

Der er sikkert lidt variation ift. de forskellige størrelser og Pronghorn har sikkert vejet den uden pedaler og med ’helium’ i ringene. På testcyklen var der kommet tubeless-væske i dækkene, som kan koste lidt på vægtkontoen.

 

Apex-gruppen fra SRAM er der ikke så meget at skrive om. Det er en fin gruppe, som leverer det, den skal.

 

Under testforløbet har gear og bremser bare fungeret perfekt - også selvom cyklen blev kastet igennem dyb og klisteret mudder, samt korte stejle bakker hvor skiftene i gearene har været kontante. Testen har dog ikke varet længe nok til at vurdere om denne gruppe slides hurtigere end SRAM’s andre dyrere grupper. Men sliddet afhænger jo også helt af hvad cyklen bliver udsat for. Alle gear og bremser lider under hvis man weekend efter weekend udfordrer sig selv og cyklen i mudder.

 

Endelig så har Pronghorn også meget bevidst valgt en GXP krankboks i forhold til eksempelvis BB30. Pronghorns erfaringer er, at GXP er lidt mindre følsom over for mudder, knirken i krankboksen og behov for hyppig service.

 

På den første tur syntes jeg at Pronghorn’en var væsentlige lettere at lave retningsskift på end den cykel, jeg normalt kører på (Canyon Inflite).


Tænke at akselafstanden måtte være mindre end min normale CX’er. Men da jeg sammenlignede var det meget tæt på de samme mål, men der faktisk kun 1,3 cm mindre end min normale cykel. Kronrørs vinklen var den samme som den cykel jeg normalt kører på (72,5°), hvilket er tæt på standard for CX’ere, som ligger på 72 - 72,5° for str. 56/58.

 

En forskel kunne være efterløbet - det vil sige afstanden mellem de to punkter målt på vejen fra en linje gennem kronrøret og en lodret linje gennem forakslen. Kort efterløb giver styrevillighed - på bekostning af retningsstabilitet. Her er forskellen også lille. Pronghorn’en har et lidt kortere efterløb- men sikkert nok til at forklare at den er lidt mere styrevillig.

 

 

Den første tur blev kørt i skov, både på store skovstier, men også på MTB-ruten i Geelsskov. Havde især en fest på MTB sporene. Utrolig god balance gennem sving og de lidt mere tekniske stykker.

 

Men at få cyklen på skulderen når der skulle løbes med den gav lidt problemer. Rammegeometrien passede ikke helt til mine skuldre. Hullet var simpelthen for lille til, at det var let at få cyklen på skulderen. Jeg prøvede en del gange, da det godt kunne være tilvænning der skulle til - men jeg blev aldrig helt dus med det. Nu har jeg så sidenhen set Wout Van Aert få det til at virke fint med en mindre ramme end den jeg kørte på, så det handler nok bare om lidt mere træning.

 

Når nu cyklen hedder Pronghorn, syntes jeg også det var passende, at cyklen blev luftet mellem artsfællerne i Dyrehaven. Her på de lange lige skovstier aka. ’tonserstykker’ syntes jeg dog at jeg skulle kæmpe lidt mere med at holde fart, end jeg ellers gør. Om det har noget på sig, andet end en fuldstændig subjektiv følelse og dårlige ben, skal dog ikke kunne afvises. 

 

Cyklen er meget responsiv for temposkift og man føler ikke der går meget energi spildt når der trædes an. De lidt større dæk påvirker naturligvis power-følelsen lidt, men til gengæld giver dækkene rigtig godt greb og komfort. Ville øjensynlig selv overveje at køre med denne dækbredde hvis jeg ikke lige skulle overholde UCI/DCU’s krav til 33 millimeter i konkurrence.

 

Der er også mulighed for at køre med endnu bredere dæk, end de 35 centimeter som cyklens leveres med. Pronghorn har testet med 38cc, og siger at der også er plads til 40 cc.

 

 

Cyklen, som jeg fik til låns fra BikeDream i Allerød, var også monteret med tubeless-dæk fra Ritchey, og der var ikke snydt. De var tubeless, og pænt monteret med den rette mængde tubeless væske (sealent). Desværre forhindrede det ikke en baghjulspunktering på min første tur.

 

Selvom hullet var lille blev det ikke stoppet af væsken. Det har jeg dog også oplevet på andre dæk, og ved ikke helt om det er kulden, som gør at væsken ikke virker optimalt.

 

De næste par ture blev kørt på mudderet underlag. Kørte med de samme dæk, som måske ikke var perfekte til mudder, men de fungerede okay.

 

Til gengæld fik jeg nu for første gang lagt mærke til den lille ’hylde’ bag krankboksen. Her lå der nu en temmelig stor klump mudder. ’Hylden’ bag krankboksen er med til at sikre større stivhed i krankboksen, men jeg har dog det det løst mere elegant end dette. Selvom mudder har det med at sætte sig alle steder, er der ingen grund til at invitere til mere end højst nødvendigt.

Og nu jeg er ved at undre mig over rammen, så undrede jeg mig over det ’øje’ som saddelstræberne har. Men det er faktisk meget bevidst fra Pronghorns side. Det er med til at skabe mere flex, og dermed større komfort.

 

Den sidste bemærkning jeg har på rammen er, at Pronghorn har valgt 15x100 Through Axle (TA) på forgaflen. Der er mange forskellige mål, når det kommer til brugen af aksler- bare man dog kunne blive enige om nogle standarder. De fleste hjulproducenter laver nu hjulaksler med 9x100, 12x100 eller 15x100. En lille undersøgelse af cross cykler viser dog, at de fleste laver cykler med 12x100 for aksel og 12x142 bagaksel.

 

Pronghorn og Rose har dog som de eneste valgt at bruge 15x100 foran. Så hvis du har mere end en cykel skal du ikke regne med at kunne bruge forhjulet uden et conversion kit til dit nav. Det er også noget du skal være opmærksom på når du bestiller et nyt hjulsæt til cyklen.

 

Nu er det ikke blevet til de lange landevejsture her i vinteren, så testen om hvorvidt cyklen både er en landevejs- og gravelcykel er nok ikke helt fuldstændig.

 

Har dog kørt til og fra arbejde nogle gange. Med de lidt større dæk giver det en lidt mere komfortabel cykel end med standardraceren. Cyklen kan nemt omskoles til racer med et andet dækvalg. På 101-fælgen siger American Classic siger god for dæk ned til 25 centimeter, hvilket vel snart er ved at være standard for de fleste, som kører på landevej.

 

 

Konklusion

Pronghorn lever en fin ramme, som er let og stiv. Cyklen har en god balance og utrolig gode styreegenskaber. Udstyrsvalget fungerer også helt fint til denne cykel.

 

Man får gode dele som ikke er nødvendige at opgradere lige med det samme.

 

Jeg syntes dog ikke, at det er en fuldblods CX’er: Dertil er der en række uhensigtsmæssigheder i rammen. Cyklen er i og for sig heller ikke annonceret som en fuldblods CX’er, men snarere som Road- / Gravel-cykel og her fungerer den upåklageligt. Så hvis du vil have en MPB (Multi Purpose Bicycle), så har Pronghorn her et rigtig godt bud.

 

Der er nogle enkelte skønhedsfejl på rammen, som dog ikke påvirker køreegenskaberne.

Sådan har vi testet

Cyklen er blevet testet gennem flere uger i den danske vinter; med mudder og til tider lidt frost. Er blevet brugt både til hårde intervaller og ture i skoven, men også som pendlercykel for at se hvordan cyklens alsidighed fungerer.

 

Endvidere er cyklen blevet testet på det lokale stadion med kørsel gennem kegler og sand, samt andre forhindringer som skulle simulere en CX-rute. Her blev der skiftet mellem Pronghorn-cyklen og en anden for at mærke forskelle i køreegenskaber. Fuldstændig uvidenskabeligt - men alligevel nok til at danne sig et indtryk af køreegenskaberne.


Kort om mærket
Pronghorn er et dansk firma som blev etableret i 2007. De har med udgangspunkt i MTB overført deres succes til også at favne både landevej og cross/gravel-disciplinerne.


Stillet til rådighed af

Pronghorn samt Bikedreams i Allerød (showroom for Pronghorn).

Feltet.dk's vurdering:

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:
/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Tour of Chongming Island(2.WWT) 26/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 27/04-29/04

Tour of Chongming Island(2.WWT) 26/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 27/04-29/04

Belgrade Banjaluka II(2.1) 28/04-29/04

La Coupe du President de ...(2.1) 28/04-01/05

Tour des Portes du Pays d...(2.1) 28/04-29/04

G.P. Sportivi Sovilla-La ...(1.1) 29/04

Rund um den Finanzplatz E...(1.UWT) 01/05

Tour de Yorkshire(2.1) 03/05-06/05

Course de la Paix Juniors(2.NCUP) 03/05-06/05

Campeonato Panamericano d...(CC) 03/05

Vuelta Ciclista Comunidad...(2.1) 04/05-06/05

Giro d'Italia(2.UWT) 05/05-27/05

AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Pro Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain-Merida

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

BMC Racing Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lotto Soudal

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Mitchelton-Scott

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Quick-Step Floors

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Dimension Data

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team EF Education First-Drapac

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Katusha Alpecin

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team LottoNL-Jumbo

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sky

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sunweb

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Trek-Segafredo

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »