Feltet.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart.
ACCEPTÈR COOKIES » LÆS MERE »

Test: Ride 100 % Speedcraft solbriller

Del på Twitter
Del på Facebook
Udskriv artikel

09.07.2017 kl. 09:00 af Morten Andersen.

Solbrillerne som kan få dig til at ligne en verdensmester og som får masser af opmærksomhed med sit markante design. Masser af spændende features og god performance.

Fakta
Farve: Sort / lyseblå 
Vejl. Pris:  Kr. 1369,-

 

Introduktion

Cykelfans verden over spærrede op til sidste sæson øjnene op, da der pludselig dukkede en række billeder op af verdensmesteren og ikonet Peter Sagan, hvor han var iført et, for mange, hidtil ikendt solbrillemærke.

 

De sociale medier var således i kog nogle dage, før mærket Ride100% officielt blev præsenteret som den karimatiske rytters nye sponsor. Ride100% har sine rødder i produktionen af googles til både motorsport og de mere ekstreme mountianbikediscipliner. Nu har de så taget teknologien og erfaringen og omsat den i en kollektion af briller til cykling kaldet ’Performance Eyewear’.

 

Siden har brandet vundet mange fans med sit anderledes og markante design, som tilmed fås i et hav af farvekombinationer.

 

Sagans foretrukne model hedder ’Speedcraft’ og netop dennehar vi haft lejlighed til at teste hen over sommeren.

 

 

Test

Som de fleste andre, havde vi også lagt mærke til Peter Sagans kollektion af briller, som designmæssigt skiller sig ud fra mængden med sit markante, oversize-look. Desuden de mange spændende farvekombinationer, som cyklingens rock-star synes at skifte imellem efter humør.

 

Derfor var vi også spændte på at få fingrene i Speedcraft-modellen og gennemteste den hen over sommeren.

 

Ride100%-brillerne ankommer standmæssigt i et robust, knaldrødt og iøjnefalende etui. Stilen er lagt - her har vi ikke at gøre med et mærke, som forsøger at gemme sig i mængden!

 

Etuiet indeholder natrurligvis brillerne, men det er også værd at bemærke æskens øvrige indhold.
Når man køber et par Speedcraft-briller, så får man nemlig en klar linse med som standard, ligesom der også er en ekstra næsebro med allerede fra start.

 

Brillerne er jo blevet kendte for deres markante, kantede design, som på billeder godt kan synes ret omfangsrigt. Med brillerne i hånden er de dog ikke meget større end mange andre solbrillebrands, så man behøver ikke frygte, at brillerne er for over-sized - det er i højere grad selve designet, som giver brillerne deres særpræg og den udstråling, som har fået så mange til at spærre øjnene op.

 

 

Masser af features

Men Ride100% er mere end blot design. Med erfaringen fra at producere performance googles, har firmaet nemlig fyldt en masse teknologi og omtanke i.

 

Linserne er lavet ekstra brede og er i siderne holdt fri for stellet for at skabe det optimale udsyn for rytteren. Desuden tjener de stor linser det formål, rytteren opnår en stor UV-beskyttelse, da øjnene er dækkede fra alle steder.

 

Næsebroen er lavet ef det bløde og fleksible materiale Megol, som desuden findes på indersiden af stængerne, der går bag øret, og skal sørge for optimal komfort.

 

Designet er desuden optimeret til cykling på en række punkter.


Først og fremmest er brillerne designet således, at der er en smule ekstra plads mellem linsen og ansigtet. Det betyder, at der er plads til en bedre luftstrøm, som er med til at holde linserne fri for dug.

 

 

Designet er også udført med øje for sikkerhed og komfort, forstået på den måde stængerne har en nærmest oval form for at give et tættere og mere sikkert fit rundt om hovedet. Ride100% kalder det for et ’wrap-ft’, som også har til formål at reducere brillernes bevægelighed under kørslen, så de ikke generer rytteren.

 

Som nævt kommer brillerne som standard med en klar linse til dage med dårligt eller sparsomt lys.

 

Dertil kan man vælge imellem hele 14 forskellige linsetyper, som hver især dækker et specifikt formål.

 

Alle linserne er 2 milimeter tykke og giver fuld UV-beskyttelse. De er også behandlet med en anti-reflektiv coating.

 

 

God performance

Hvordan performer brillerne så på cyklen? Desværre har de ikke givet os helt samme power som Sagan, men det har været et spændende bekendtskab, at triller rundt med verdensmesterens foretrukne briller.

 

Mange af de features som der er arbejdet aktivt med, kommer fint til udtryk i den virkelige verden også.

 

Først og fremmest giver Speedcraft-modellen rytteren et godt fit. De buede brillestænger smyger sig fint om hovedet og holder det hele på plads. Indersiden af stængerne er med sit Megol-materiale bløde og som en bonus virker det som om, at materialet har en anelse antislip, som bidrager til pasformen.

 

Pasformen er også værd at nævne, for allround sidder brillerne ret godt. Der er god komfort hen over næseryggen, mens de slutter godt til hen over panden, så der ikke kan løbe sved ned fra panden eller hjelmen.

 

Et andet højdepunkt er klart de store linser, som giver total dækning og beskyttelse. Linserne er helt frie i yderkanterne og det bidrager også til et godt udsyn, hvor der ikke er nogle stelkanter til at stjæle nogen vinkler.

 

Den let øgede afstand mellem ansigt og llinse bekommer os også fint. Vi har tidligere kæmpet lidt med briller, hvor øjenvipperne går på glasset, men her er der fin plads, hvilket også giver en fin køling. Vi har således ikke oplevet at brillerne dugger på noget tidspunkt, men om det skyldes airflowet eller linsekvcaliteten, skal vi lade være usagt, for nutidens topbriller kæmper sjældent med dugtendenser.

 

 

Linsekvaliteten synes også i top. Vi har testet en mørk linse, beregnet til direkte sol. Her får man masser af beskyttelse, så øjnene forbliver afslappede, selv i stærk sol, mens klarheden er i top.

 

Og så er der designet: Vi har bestemt oplevet en stor interesse for brillerne fra andre ryttere. Designet er markant, men ikke overdrevet, og det har fået en række positive kommentarer med på vejen.

 

Skal man sætte en finger på noget, så kan stellets materiale ved første indtryk virke en lille smule under den kvalitet, som man forventer af en topbrille. I hænderne har vi bestemt haft briller, som i finish og materialevalg scorer højere, men faktisk er vi positivt overraskede over performance, når først brillerne sidder hvor de skal - nemlig på øjnene. Og det er jo som bekendt det absolut vigtigste.

 

 

Konklusion

Vil du køre som Sagan, så er det nok bedst at komme i gang med noget træning, men hvis du vil rulle i samme stil som verdensmesteren, så giver Speedcraft-brillerne fra Ride100% et markant, designmæssigt særpræg, som skiller sig ud fra mængden.

 

Stellets kvalitet trækker ved første øjekast en smule ned, men i praksis spiller det hele knaldgodt. Ride100% har tænkt over tingene og det kommer til udtryk igennem fin performance. Især pasformen er god og de store linser giver masser af visibilitet.

 

Prisen er også godkendt, især når man får et sæt klare linser med som standard og altså ikke skal ud og investere heri efterfølgende. 

 

Sådan har vi testet:

Vi har testet i den danske sommer i blandet vejr - herunder en masse solskinsdage, for at sætte linsen på prøve for alvor.
 

Stillet til rådighed af: PSE Parts

Feltet.dk's vurdering:

TIRSDAG

Vis valgte

MANDAG

Vis valgte

SENESTE: OPTAKTER

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: GIRO D'ITALIA

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: FELTET.DK HOLDNINGER

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: TOUR DE FRANCE

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: VUELTA A ESPAÑA

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM DE DANSKE KONTI-HOLD

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM WORLD TOUR HOLD

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: MATERIALE OG UDSTYR

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM DE DANSKE PROFFER

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: FORÅRSKLASSIKERNE

Vis valgte | Se hele artikelarkivet




 

Der er pt. ingen aktive salgsannoncer i vores brugtmarked.

Feltet.dk

Åsvinget 5

9800 Hjørring

Tlf. 5155 8966

info@feltet.dk