Feltet.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart.
ACCEPTÈR COOKIES » LÆS MERE »

Test: Shimano Ultegra 6800 pedaler

Del på Twitter
Del på Facebook
Udskriv artikel

19.06.2014 kl. 10:00 af Joakim Lau.

En opdatering af Shimanos klassiske spd-sl pedaler, i en let carbon-version, der bare fungerer og placerer sig i toppen blandt de bedste pedaler.

Stillet til rådighed af:

Shimano Nordic Denmark

 

Specielle features:
- Holdbar og letvægts carbon komposit platform
- Ekstra bred platform for maksimal effektiv kraftoverførelse
- Rustfristål trædeflade der reducerer platformens flex og slid
- Justerbar ind- og udklikning

Vægt opgivet / vægt vejet:
260 gram / 262 gram

Ca. vejl. pris:

Kr. 899

 

Indledning:
I slutningen af 2013 kom Shimanos nye Ultegra 6800 gruppe på markedet. Den største nyhed ved gruppen var, at den var 11-speed - derudover var der lavet en række ændringer på de enkelte dele, hvor blandt andet pedalerne havde fået en overhaling. Feltet.dk har testet disse pedaler i løbet af foråret og i situationer - eksempelvis spurter og på brosten - hvor de er blevet presset til det yderste.


Første indtryk:
Pedalerne bliver leveret i en fin æske, hvor der også ligger et par af Shimanos gule klamper, som er dem med mest løsgang (6mm). Pedalerne har fået en bredere platform (den samme som der også sidder på Dura Ace versionen), og det nye design har gjort, at klampen sidder endnu tættere på akslen, hvilket skulle øge effektiviteten.


Test:
Monteringen på cyklen gik let og hurtigt, pedalerne monteres hurtigt med en unbrakonøgle. Man kan indstille spændingen på dem, så folk der er lidt tungere eller vil sidde godt fast har god mulighed for det. Selve pedalplatformen er blevet en lille smule bredere end tidligere modeller, men det er ikke noget, man lægger mærke til, når pedalen er klikket i.


Vægtfordelingen i pedalerne er stadig super og mere optimal end andre, da pedalen hænger i en fin vinkel til at klikke ind i. Hvilket også gør den god til nybegyndere, som ikke har brugt klikpedaler før.


Shimano har opdateret lukkebolten, så nu kan man med en almindelig tang trække pedalplatformen af og servicere lejrene uden specialværktøj, hvilket er rigtig fint - og klart mere brugervenligt end tidligere. Pedalen spinder også fint rundt og virker holdbar, hvilket en pedal også skal, da det er en af de mere udsatte komponenter på en racercykel.


I løbet af testen, blev det nødvendigt at pille pedalerne af en cykel og montere dem på en anden. Normalt er dette lige til, men da Shimano har fjernet muligheden for, at man kan bruge en pedalnøgle og kun kan anvende en unbrakonøgle til at aftage pedalerne, var det langt mere besværligt end forventet. Selvom gevindet var smurt ved påsætning, så havde det sat sig fast. Til dets forsvar skal det dog nævnes, at det blev tæsket godt rundt i motionsudgaven af Paris-Roubaix og af kom de dog (ved hjælp af lidt flere værktøjer).


Pedalerne vejer kun 12 gram mere end storebroren Dura Ace, og det er til cirka halvdelen af prisen. Her er derfor virkelig tale om et fornuftigt køb til prisen.
 

Konklusion:
Pedalerne gør, hvad de skal, de er lette, veldesignet og der følger klamper med. Eneste minus er, at der er droppet muligheden for at anvende en pedalnøgle, men det betyder også, at vægten kan holdes nede. Prisen for den samlede pakke er fin og serviceringsmulighederne gør, at de kan holde i lang tid. En klar anbefaling herfra.

Feltet.dk's samlede vurdering:

Første indtryk:

Design:

Funktionalitet:

Kvalitet:

Pris:


Se mere om Feltet.dk's test kriterier

 

SENESTE

Vis valgte

LØRDAG

Vis valgte

FREDAG

Vis valgte

SENESTE: TOUR DE FRANCE

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: FELTET.DK HOLDNINGER

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM TINKOFF-SAXO

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: VUELTA A ESPAÑA

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM WORLD TOUR HOLD

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM DE DANSKE HOLD

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: MATERIALE OG UDSTYR

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM DE DANSKE PROFFER

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: FORÅRSKLASSIKERNE

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: GIRO D'ITALIA

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

Feltet.dk

Åsvinget 5

9800 Hjørring

Tlf. 5155 8966

info@feltet.dk