Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Test: Summer Kits – Attaquer Race

Test: Summer Kits – Attaquer Race

18. juli 2017 07:30Foto: A.S.O.

Det er sommer, ferietid for de fleste og nu hvor der for alvor er tid til at komme ud på vejene og nyde træningen.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Når juli skal rulles i møde, så er det få ting som slår følelsen af et helt nyt, skarpt sæt tøj, som får dig til både at se og føle dig lirens. Sensommeren er jo som bekendt også oftest den tid, hvor cykelvejret er bedst, så det er det perfekte tidspunkt at opgradere cykelgarderoben.

 

Vi har testet fire fede sæt, så du kan få noget inspiration og en fornemmelse for, hvad fire spændende mærker har at byde på.

 

Tredje sæt i rækken er fra Attaquer

 

Læs også
Optakt: Liege-Bastogne-Liege

 

Introduktion:

Attaquer er endnu ikke så kendt i Danmark, men nyder allerede stor anerkendelse internationalt. Danske TheRichKit.dk har nu taget det australske brand til landet, som i den grad har været en af frontløberne i den udvikling der er sket med cykeltøj designmæssigt hen over de sidste 5 år.

 

Ideer, individualitet og frygtløst design er omdrejningspunkterne for mærket, som ikke lader sig styre eller diktere af de traditionelle designdyder, som ellers så længe har dikteret cykelsporten. Alene kranie-logoet og mottoet ’F*ck Yeah’ fortæller, at vi her har at gøre med et ikke-konventionelt cykelbrand.

 

Attaquer bryder alle reglerne og bruger i sin grænsesøgen innovative og tekniske materialer til at nå sit mål om at lave anderledes, kvalitetscykeltøj, til rytteren som ikke er bange for at skille sig ud fra mængden.

 

Vi har testet et sæt fra brandets Race-kollektion.

Race Jersey

Feltet.dk's vurdering:

Farve: Blå
Størrelser: S-XL
Vejl. pris: Kr. 1000,- (Fås nu på tilbud til kr. 699,-)

 

 

Test

Attaquer har lavet Race-kollektionen med ét formål for øje: At hjælpe dig med at vinde cykelløb. Alle produkterne er lavet til at få dig til at køre hurtigere ved hjælp af teknologi, design og materialer.

 

Race jerseyen er et sandt vidensbyrd herom. Materialerne er sammensat og brugt på intelligent vis for at fremelske maksimal performance hos den arbejdende rytter.

 

Således er forsiden tynd, fast og fyldt med 4-vejs stræk, så den sidder tæt.


Siderne er holdt i mesh for optimal udluftning, mens bagsiden er en mellemting, hvor stoffet har perforeringer, for maksimal åndbarhed.

Det viser sig at være en særdeles potent sammensætning, for trøjen er ikke mindre end genial. Ud over de performancemæssige fordele, sidder den nemlig noget nær perfekt:

 

Først og fremmest sidder det tynde stof foran behageligt tæt til kroppen, mens det samme gør sig gældende hen over skuldre og ryg også. Men den sande genistreg, som virkelig gør en forskel, er mesh’et i siden, som har masser af stretch - mere end vi oplever normalt – og derved trækker trøjen sammen på behagelig vis. Det giver et ultratæt fit, uden restriktioner eller noget der strammer nogen steder.

 

Absolut noget af det ypperste vi har prøvet på netop det punkt.

 

Ligeledes er der masser af elastik i livet, også mere end traditionelt, som holder trøjen godt på plads under kørsel og runder det hele af pasformsmæssigt.

 

Race jersey’en gør sig materialemæssigt bedst på en sommerdag eller på dage med høj intensitet. Her ånder den godt og er et særdeles behageligt bekendtskab.

 

Ærmerne er afsluttet med en flad søm, som nok holder den aerodynamiske profil, men som mangler en smule stretch i vores optik. Især hvis man skal køre med løse ærmer under.

 

Ellers er der styr på detaljerne. Kraven er blød og holder den designmæssige røde tråd, men sin lave og aerodynamiske profil. Baglommerne er påtrykt et reflekterende Attaquer-logo, som, passende på brandets identitet, er et kranie.

 

Alt i alt en topfed pakke!

 

 

Nøgledetaljer:

 

Materialesammensætning
Kombinationen af flere materialer holder max – både form pasform, performance og komfort.

 

Pasform
Pasformen er tæt, men alligevel en af de mest behagelige vi længe har prøvet.

 

Åndbarhed
Trøjen er ikke bare let, den ånder suverænt og egner sig perfekt til en sommerdag, race-mode eller sommerdage i bjergene sydpå.

Race Bibshorts

Feltet.dk's vurdering:

Farve: Sort/sort

Størrelser: S-XL
Vejl. pris: Kr. 1399,- (Fås nu på tilbud til kr. 979,-)

 

 

Test

Bibshorts’ene fra Race-kollektionen er ved første øjekast en ret traditionel størrelse til trods for Attaquers rebelske væsen.

 

De er opbygget af flere paneler, som man oftest ser på high-end bibshorts, men til forskel fra trenden, så benytter Attaquer det samme stof hele vejen rundt og ikke varierende materialkvaliteter på forskellige steder. Det kan de slippe afsted med, fordi stofkvaliteten er virkelig god!

 

Materialeblandingen er på én gang blød og lækker, så må glæder sig til at komme ud og prøve dem, når man for første gang får stukket dem i hånden.

 

Det bløde stof bidrager til en behagelig pasform, som også hjælpes godt på vej af egenskaberne i materialet. Det er nemlig forsynet med masser af bid i elasticiteten, så man får et par ultratætte shorts, som sidder godt overalt.

 

Rudt om lårene sidder det hele til med et godt fordelt tryk, mens steder som hofter og lænd også er godt afstemt.

 

Enderne på lårene er et elastikbånd i nogle centimeters bredde med silikone på indersiden. Igen må vi fremhæve materialekvaliteten, for der er fin bid i elastikken, så der lukkes tæt, men omvendt kan den strækkes så meget, at selv Cancellara-lår kan være der.

 

Indlægget er på højde med andre high-end bibshorts og både tykkelse og form gør, at de egner sig til de fleste discipliner.

 

Shortsene afrundes med seler i lækker og blød kvalitet, som understreger kvalitet og omtanke.

 

Designmæssigt er de ellers diskrete, sorte shorts påtrykt et par logoer og ’Attaguer’ i glimtende sort, ned langs det ene ben, så stilen holdes.

 

Fedt og frækt udført!

 

 

Nøgledetaljer:

 

Materiale
Blødt, god tykkelse og masser af pasform. En pakke som er behagelig og giver masser af performance.

 

Behagelig pasform trods fouks på performance
Shortsene er lavet til at køre stærkt, men alligevel er de yderst behagelige og kan sagtens anbefales til lange ture.

Race Vindvest

Feltet.dk's vurdering:

Farve: Sort

Størrelser: S-XL
Vejl. pris: Kr. 999,-

 

Test:

Ifølge Attaquer er Race vindvesten vind-og vandtæt, så du kan fokusere på at vinde i stedet for at bekymre dig om dit tøj.

 

Vesten er da ogå tro mod sit race-ophav og er derfor let og tynd. Materialet kaldes eVent og indeholder en membran, som lader kroppen ånde og sveden komme ud samtidig med, at den bibeholder sin vandtæthed.

 

Første indtryk er en vest, som er utrolig let. Det tynde eVent-materiale fylder stort set ingenting. Derfor er vesten let at pakke og uanset hvor skødesløst man måtte krølle den sammen, så passer den let ned i en jerseylomme. Det betyder også, at den sagtens kan bruges til race eller fællestræninger med høj fart, hvor der ikke er tid til at holde ind og pakke tingene sirligt ned i lommerne.

 

Stoffet strækker en smule, hvilket er med til at give et tæt fit. Således har vi ikke oplevet problemer med blafrende stof i vinden på noget tidspunkt.

 

På detaljefronten er der også et par ting at bemærke.

 

Kraven er lavet med et par centimeters højde, som giver god beskyttelse på kolde dage. Hullerne til armene er forsynet med en tynd elastikkant, som lukker godt til og er med til at sikre den fine pasform.

 

Endelig er vesten i lænden forsynet med adgang til lommerne, da stoffet er skåret på tværs. I vores øjne er det et kæmpe plus, da man har adgang til sine lommer, selv på dage hvor vesten er på store dele af tiden. Man er stadig beskyttet i tilfælde af regn, da hullet dækkes af en flap, som nøjagtigt går når ned over hullet.

 

Performancemæssigt holder Race-vindvesten det høje niveau. Den beskytter fremragende mod kølig vind. Åndbarheden er også fornuftig og vesten klarer at ventilere indenfor de temperaturer og intensiteter, som det kan forventes.

 

Alt i alt et funktionelt produkt i et fedt design.

 

 

Nøgledetaljer:

 

Race Fit
En vest til racere – lette materialer og tæt pasform.

 

Pakbarhed
Ryger i lommen så let som ingenting. Og ditto op igen.

 

Adgang til lommer
Den funktionelle kile hen over lænden og flappen som beskytter den i tilfælde af regn scorer højt på funktionalitetsskalaen.

 

DEL
INFO
Arkiv: Beklædning og beskyttelse
Nyheder
Materiale og udstyr
Nyheder
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Liège-Bastogne-Liège Fe...(1.WWT) 21/04

EPZ Omloop van Borsele(2.NCUPJW) 19/04-21/04

Liège-Bastogne-Liège(1.UWT) 21/04

Giro della Romagna(1.1) 21/04

Liège-Bastogne-Liège Fe...(1.WWT) 21/04

Liège-Bastogne-Liège(1.UWT) 21/04

Giro della Romagna(1.1) 21/04

Tour de Romandie(2.UWT) 23/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?