Thomas Dekker: Dynepo, kortison og blodposer

Thomas Dekker kørte for Rabobank og var blandt andet holdkammerat med bade Michael Boogerd og danske Michael Rasmussen. Han stoppede karrieren i 2015, men har nu skrevet en bog i samarbejde med den hollandske journalist Thijs Zonneveld, hvor han fortæller, at ligesom hos hans to ældre og erfarne holdkammerater, var doping en del af hverdagen hos den dengang unge rytter.

Thomas Dekker og Michael Boogerd var værelseskammerater under det skæbnesvangre Tour de France i 2007, hvor den dengang 22-årige Dekker kørte sin første Tour, mens Boogerd kørte sin sidste, og ifølge Dekker fortalte Boogerd ham, hvordan han havde benyttet Human Plasma blodbanken til bloddoping via sin manager, Stefan Matchiner, ligesom Boogerd ifølge Dekker også fik indsprøjtninger med Dynepo otte gange under Touren. Stoffet havde han skaffet gennem en slovensk rytter. Misbrug af UCI’s TUE-system var angiveligt også hverdagskost.

"Vi brugte kortison hver dag. Produktnavnet er Diprofos. Vi har en lægeerklæring," lyder det I borgen. "Med kortison kan vi gå dybere under løbene. Og desuden er jeg flot og tynd: Jeg vejer 68 kilo og er 1,88 høj - jeg har aldrig været så tynd før."

Læs også

Nyt hold bekræfter interesse i Asgreen og Alaphilippe

Året efter Operacion Puerto - alt ved det gamle

På trods af, at Operacion Puerto havde rystet cykelverdenen i 2006, var der øjensynligt ikke meget, der havde ændret sig det følgende år.

"Starten er i London. Vi er der en uge i forvejen. Torsdagen før starten er der dopingkontrol fra UCI. Min hæmatokrit er 45, Michaels er 50. Han sidder på det yderste af grenen. Han er i risikozonen - et point højere, og han ryger i nettet ved en dopingkontrol. Holdets læger foreslår at lave en indsprøjtning med vand hver dag klokken seks, inden dopingkontrollen kan banke på. Det får hæmatokritværdien til at falde to, tre point," lyder det i bogen, som AD.nl har bragt uddrag fra.

Dekker fortæller også om, hvordan han og Boogerd af kedsomhed og mens de sidder på hotelværelset og drikker vin beslutter at ringe efter et par escort-piger. De bliver dog skuffede over de to østeuropæiske prostituerede, som langt fra er så kønne som på billederne.

Rabobanks Tour-hold består udover Dekker og Boogerd af Denis Menchov, Óscar Freire, Pieter Weening, Juan Antonio Flecha, Grischa Niermann, Bram de Groot og Michael Rasmussen.

"Vi vidste ikke på det tidspunkt, at han havde løjet om sine whereabouts, eller at han var proppet med doping - selvom vi havde en mistanke om det. Vi vidste ikke, at holdlægerne gav ham injektioner med Dynepo fra vores lager. Det hørte vi først om lang tid efter Touren".

Michael Rasmussen i gult

Danskeren angreb langt ude fra og kørte sig som bekendt i den gule trøje på løbets første rigtige bjergetape, og da de andre ankommer til målet i Tignes, er der naturligvis glæde på holdet. Lige til det kommer frem, at Michael Rasmussen havde talt usandt om sine opholdssteder inden Touren.

"Vi spurgte ikke Rasmussen om noget. Faktisk har vi respekt for ham. Han gjorde det på en smart måde, ligesom Boogerd, tror jeg. Han havde udviklet sit eget system, og det virkede øjensynligt, for han kører i den gule trøje. Det er ret simpelt. Der er doping over alt. På vores hold, på andre hold. Dynepo, kortison, blodposer, drop og sovepiller - hvis man er omringet af absurditeter, så tror man med tiden på, at det er normalt."

Jublen får dog en brat ende, også selvom Michael Rasmussen har 3.10 ned til Alberto Contador efter den sidste bjergetape til Col d'Aubisque, for midt i snakken om om den kommende fejring i Paris får team manager Theo de Rooij en telefonopringning.

"Vi troede ikke på, at Mexico-sagen ville få alvorlige konsekvenser - før det tidspunkt, hvor Rasmussen banker på døren til Boogerds og mit værelse. Da han træder ind, kan vi se, at han har grædt. "Jeg er taget ud af Touren," siger han, og Boogerd siger: "Hvad? Hvordan det?" Rasmussen fremstammer: "Theo gjorde det. Theo tog mig ud af Touren."

Læs også

Optakt: 2. etape af Tour de Romandie

Ikke noget af fejre

I det hele taget forstår holdkammeraterne ikke, hvorfor Michael Rasmussen er taget ud.

"Rasmussen løj, og hvad så? Har vi ikke alle sammen gjort noget, der var ulovligt? Holdlægerne arbejder jo udelukkende med doping," lyder det, idet han forklarer, at han aldrig personligt har talt om doping med team manageren, men at De Rooij vel næppe kan forestille sig, at Michael Rasmussen kunne vinde Touren uden doping. "Den politik, han og Erik Breukink bedrev kan vel bedst betegnes som en slags tolerance. De krævede, at vi var gode i løbene, men de vidste ikke, hvordan vi blev det. De spurgte ikke, for så kendte de ikke de nøjagtige facts."

Efter ankomsten i Paris skulle der have været den helt store sejrsfest i Rabobanks hovedkvarter, hvortil de skulle være kørt i et tog, der var malet gult. I stedet bliver det til en lille fest i foyeren på et hotel i Paris.

"Der var ikke noget af fejre."

Uddraget fra bogen, ’Thomas Dekker - min kamp’, kan læses her (på hollandsk).