Feltet.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart.
ACCEPTÈR COOKIES » LÆS MERE »

Tilfredse danskere efter gode resultater i Kroatien
13. marts 2017 18:06:00 af Anton Kjøller AlexandersenFoto: Marcello Bergamo

I går blev det til flere gode danske resultater, da Team Giant-Castelli og Team VéloCONCEPT kørte Istrian Spring Trophy. 

Istrian Spring Trophy sluttede i går. Det blev til en dansk placering som nummer fem, da Rasmus Guldhammer blev 5’er i klassementet. Og det er det danske hold, Team VéloCONCEPT, glade for.

 

”Det ender med, at Rasmus bliver 5’er og Niklas Eg er også 12’er i klassementet. Det er fint, og vi er kommet godt i gang. Rasmus viser, at han er, hvor han skal være, og Niklas Eg har virkelig steppet op og kørt et superflot cykelløb - noget af det bedste han nogensinde har gjort tror jeg, og det er jo fantastisk,” siger Michael Skelde i en pressemeddelelse fra Team VéloCONCEPT.

 

Michael Skelde synes også, at holdet har brugt løbene i Kroatien til at finde forme og få en bedre indbyrdes forståelse på holdet.

 

”Jeg synes, at det har fungeret godt, og vi har fundet hinanden. Det er gået den rigtige vej. Vi har brugt meget tid på at snakke tingene godt igennem, og det har været vigtigt for os her tidligt i sæsonen. Men vi har lært hinandens måder at gøre tingene på, og vi har taget et godt skridt i den rigtige retning,” lyder det fra Skelde.

 

Team Giant-Castelli og Mikkel Bjerg viste sig også frem

Team Giant-Castelli havde unge Mikkel Bjerg i udbrud på sidste etape af Instrian Spring Trophy, og den talentfulde dansker nåede lige akkurat ikke at holde hjem, da han blev hentet med seks kilometer til målstregen, hvilket ærgrer Bjerg.

 

”Det var lidt ærgerligt, for jeg sad med en god følelse i benene. Jeg havde en god dag og følte egentlig, at det kunne være bleve til mere. Sådan har det lidt været her i Kroatien for vores hold, for vi mangler lige topresultatet, men hvis vi fortsætter med at køre på denne måde, skal der nok komme en sejr i løbet af sæsonen,” siger Mikkel Bjerg i en pressemeddelelse fra Team Giant-Castelli.

 

Mikkel Bjerg synes, at det danske hold har præsteret godt i det kroatiske løb, og de kan tage positive takter med hjem.

 

"Vi var blandt de fem bedste hold hernede, og vi var hele tiden med til at præge løbene. Men nogle gange tager man resultatløs hjem, og sådan er det nogle gange. Vi må leve med det og bruge det konstruktivt til resten af sæsonen, hvor vores hold virkelig kan levere noget stort,” afslutter Mikkel Bjerg.

 

Valverde på cyklen igen
Landevej
22.08 2017
AG2R forlænger med trio
Landevej
22.08 2017
Transferliste 2017-2018
Landevej
21.08 2017
Nibali: Det giver god moral
Landevej
21.08 2017

Druivenkoers - Overijse(1.1) 23/08-23/08

GP Stad Zottegem(1.1) 22/08-22/08

Commonwealth Cycling Clas...(2.1) 24/08-27/08

Tour du Poitou Charentes,...(2.1) 22/08-25/08

Druivenkoers - Overijse(1.1) 23/08-23/08

Commonwealth Cycling Clas...(2.1) 24/08-27/08

GP de Plouay - Lorient Ag...(1.WWT) 26/08-26/08

Ötztal Pro Classic(1.1) 26/08-26/08

Omloop Mandel-Leie-Scheld...(1.1) 26/08-26/08

Trofeo comune di Vertova ...(1.1) 26/08-26/08

Bretagne Classic - Ouest-...(1.UWT) 27/08-27/08

Schaal Sels(1.1) 27/08-27/08

Trofeo Emilio Paganessi(1.1) 27/08-27/08

Boels Rental Ladies Tour(2.WWT) 29/08-03/09

Tour of Alberta(2.1) 30/08-04/09

Grand Prix Rüebliland(2.1) 01/09-03/09