Tirreno-Adriatico-analyse: Kong Kittel tilbage på tronen

ENDELIG! Marcel Kittel er ikke bestemt ikke uvant med modgang - mange vil bl.a. huske, hvor forfærdelig en 2015-sæson, han havde, hvilket førte til bruddet med Sunweb - men alligevel er der ingen tvivl om, at den sidste måneds tid har været svær for tyskeren. Selvom han gang på gang har gentaget, at han ingen forventninger havde om at vinde tidligt, og at det ville tage tid at få lead-out-toget til at fungere, har det ikke været svært at se og høre, hvor frustreret supersprinteren har været.

Det er ikke uden grund. Det har nemlig været helt forkert, at han har forklaret de dårlige resultater med holdets indkøringsvanskeligheder. Katusha-toget har nemlig gjort det langt bedre, end man kunne have ventet, og på de fleste af etaperne i Dubai og Abu Dhabi, hvor Kittel plejer at være en sand sejrsmaskine, er han blevet afleveret i e fornuftig position, hvorfor han under normale omstændigheder let ville kunne gøre forskellen. Der har bare været noget helt galt med Kittels ben. Det blev særligt tydeligt i spurten på 1. etape i Abu Dhabi og på 5. etape i Dubai, hvor man var vidne til det helt usædvanlige syn, at den ene rytter efter den anden med lethed passeret den spurtende superstjerne.

Kittel har da også i interviews af og til indrømmet, at der var et eller andet galt med ham selv, og netop det forhold, at der var ham og ikke holdet, den var gal med, forklarer frustrationen. Tyskeren havde nemlig arbejdet målrettet på at starte sin første sæson hos sit nye hold som lyn og torden, og han har været pinligt bevidst om, at det ikke har været befordrende for holdets tillid, at han har ikke har kunnet betale dem tilbage med sejre tidligt på året.

Læs også

Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation

Vendepunktet kom på sidste sprinteretape i Abu Dhabi. Her var alt nemlig ved det gamle. Tyskeren var som så ofte før ude af position, da spurten blev åbnet, men lignede endelig sig selv, da han trådte an i den tekniske finale. Han fløj forbi de fleste af verdens supersprintere, og der manglede ikke mange centimeter for, at han var kommet forbi Phil Bauhaus og havde taget den første sejr.

Det gav ham tro på sig selv forud for Tirreno-Adriatico, som han i sidste øjeblik valgte at køre i stedet for det meget kuperede Paris-Nice. Det var en klog beslutning, for 2. etape kunne med dens afsluttende powerspurt ikke være bedre for den store tysker. Allerede i går på holdløbet så han stærk ud, og derfor var det indlysende, at han var klar til at gå efter sejren.

I dag gik det hele op i en højere enhed. Selvfølgelig var han hjulpet af det store styrt, der ødelagde togene for mange af rivalerne, herunder specielt Gaviria, men man må alligevel tage hatten af for Katusha. Selvom Tony Martin og Alex Dowsett tabte resten af holdet til sidst, lykkedes det Nathan Haas og til sidst Rick Zabel at aflevere Kittel i front. Ganske vist måtte Zabel slå ud en anelse for tidligt, hvilket skabte lidt tøven, men da først stjernen trådte an, viste han atter, at han er verdens klart hurtigste. Kittel er endelig tilbage!
 

I det hele taget var det på mange måder en helt klassisk spurt. Den altid snu Peter Sagan fik selvfølgelig det rigtige hjul i finalen og var velplaceret umiddelbart bag tyskeren. Han vidste naturligvis, at han aldrig ville kunne komme forbi tyskeren, der er langt hurtigere i en spurt som denne, men det var klassisk Sagan at maksimere sit pointudbytte på en etape, der var svær for ham at vinde. Pointtrøjen i Tirreno er ikke et stort mål, men Sagan har givet udtryk for, at han gerne vil vinde den igen, og med klassisk Sagan-kløgt fik han et godt udgangspunkt.

En anden vinder var Giacomo Nizzolo. Knæproblemer og overtræning lagde nærmest karrieren i ruiner sidste år, men nu er han tilbage. Det startede med sejren i San Juan, en lovende præstation på kongeetapen i Abu Dhabi samt et par gode spurter i Oman. I dag leverede Trek ikke blot et fremragende lead-out, Nizzolo kørte også en god spurt på en etape og i en finale, der bestemt ikke passede ham ideelt. Han er på rette vej frem mod endelig at få den forløsende første etapesejr i Giroen, hvor han allerede to gange har vundet pointtrøjen.

Det store mysterium i den første del af sæsonen har været, hvad der er sket med Caleb Ewan. Australieren har klatret helt fantastisk, men han har været en skygge af sig selv i spurterne. I dag gentog mønsteret sig desværre for ”The Pocket Rocket”, der slet ikke ligner sig selv. En dårlig position betød, at han måtte starte sin spurt for tidligt, men det er tankevækkende, at han ret hurtigt gik nærmest fuldstændig i stå. Listen over dårlige spurter bliver længere og længere. Man må håbe, at det skyldes et bevidst fokus på Tour-debuten og en langsom sæsonstart og ikke er udtryk for et mere grundlæggende problem.

Nedtur var der også for Fernando Gaviria, der blev lukket inde i finalen og derfor aldrig kunne åbne sin spurt. Det var ærgerligt, for i dag var første chance for at se ham i direkte duel med den tidligere holdkammerat Kittel. Quick-Step var imidlertid hårdt ramt af styrtet, der kostede ham Maximilano Richeze og stort set hele resten af toget. Alligevel lykkedes det ham at få Sagans hjul, men åbningen kom aldrig, og derfor blev vi berøvet muligheden for at se de to giganter dyste.

Styrtet betød desværre, at etapen var uventet dramatisk og vil få stor indflydelse på klassementet. Den helt store taber var naturligvis Adam Yates, der med et fik ødelagt det fantastiske udgangspunkt, han havde sikret sig i går. Briten var ikke selv i asfalten, men et tidstab på 1.13 er alt for meget i et løb, der afgøres på sekunder. Det er en kolossal skam for løbet, ikke mindst fordi Yates havde vist så fremragende form i Valencia og næppe nogensinde har haft en bedre rute med en stejl puncheurfinale og usædvanligt bjergrigt terræn.

Også Primoz Roglic blev sat tilbage og går dermed glip af muligheden for at fortsætte sin udvikling som en af de bedste i ugelange etapeløb, men for ham er ulykken måske knap så stor, da det dårlige holdløb allerede havde gjort betingelserne vanskelige. Derudover blev også Simon Spilak sat tilbage, hvormed det kun malurt i bægeret på en ellers god dag for Katusha. Endelig var også Ben Hermans en taber, men holdløbet gjorde, at belgieren aldrig reelt var en klassementskandidat i dette løb, hvor han primært skal jagte en etapesejr på 3. og 5. etape, der burde passe ham glimrende. De øvrige topkandidater slap alle sikkert igennem og er klar til det første store slag i morgen. Om 24 timer ved vi meget mere om, hvem der kan vinde årets udgave af Løbet Mellem de To Have.