Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
To af ORICA-GreenEDGEs største talenter hedder Caleb Ewan og Esteban Chaves, og de kommer begge to til Giro d'Italia.
Annonce
Esteban Chaves brød sidste år ud i offentligheden, da han imponerede med to etapesejre og en samlet femteplads i Vuelta a España. Det gav håb og tro på, at colombianeren også i fremtiden kan køre med om topplaceringerne i Grand Tours.
Det får han nu chancen for, når ORICA-GreenEDGE tager ham med til Giro d'Italia, der starter på fredag, og det bliver første gang nogensinde, at det australske hold stiller til start med klare ambitioner i klassementet.
"Det er første gang i holdets historie, at vi har et hold samlet omkring en rytter, som har reelle kvalifikationer til at gå efter klassementet. Estebans præstation i sidste års Vuelta a España har givet holdet endnu en kort at spille ud og at støtte ham vil være vores store fokus for løbet," fortæller sportsdirektør Matt White, der hiver Amets Txurruka og Rubén Plaza med som de erfarne støtter på de afgørende etaper.
Succes i Giro d'Italia er dog ikke fremmed for holdet, da holdet to gange har vundet den indledende holdtidskørsel, og Michael Matthews har vundet to linjeløbsetaper. Igen i år håber de også på succes i spurterne, da purunge Caleb Ewan kører sin anden Grand Tour i karrieren.
"Caleb er hurtig. Vi er godt klar over det, og det bliver en spændende mulighed for holdet at se ham tage skridtet op i sådan et løb. Han har udviklet sig meget over de sidste 12 måneder; jeg ser frem til at se, hvordan han vil klare sig mod de store kanoner i sprinterverdenen," siger White med henvisning til folk som Marcel Kittel og André Greipel, der begge stiller til start i Giroen. Andre hurtige folk som Arnaud Démare, Giacomo Nizzolo, Sacha Modolo og Matteo Pelucchi kommer også til at udfordre den klejne australier til det maksimale.
"Der bliver stor konkurrence, men vi vil gå efter at støtte Caleb på de etaper, der har mulighed for at ende i en massespurt."
Til den opgave er Luka Mezgec, Michael Hepburn, Sam Bewley og Svein Tuft udtaget til at yde støtte på de flade veje. 23-årige Damien Howson runder holdet af.
ORICA-GreenEDGEs hold til Giro d'Italia
Sam Bewley
Esteban Chaves
Caleb Ewan
Michael Hepburn
Damien Howson
Luka Mezgec
Ruben Plaza
Svein Tuft
Amets Txurruka
Bliver Chaves og Ewan nogle af de store pointslugere? Så kan det være, du skal smække dem på dit Giro-managerhold på feltet.dk/manager.
Annonce
Annonce
La Route Adélie de VItré(1.1) 29/03
Volta Limburg Classic(1.1) 30/03
La Route Adélie de VItré(1.1) 29/03
Volta Limburg Classic(1.1) 30/03
Ronde van Vlaanderen(1.WWT) 31/03
Ronde van Vlaanderen(1.UWT) 31/03
Itzulia Basque Country(2.UWT) 01/04-06/04
Tour of Thailand(2.1) 01/04-06/04
Région Pays de la Loire ...(2.1) 02/04-05/04
Paris-Roubaix Femmes(1.WWT) 06/04
Paris-Roubaix(1.UWT) 07/04
Giro della Città Metropo...(1.1) 07/04
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce