Feltet.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart.
ACCEPTÈR COOKIES » LÆS MERE »

« Forrige|Næste » Foto: Sirotti

Tom Boonen vil undgå massespurter i Touren

Del på Twitter
Del på Facebook
Udskriv artikel

03.05.2011 kl. 07:28 af Philip Tarning-Andersen.

Hvis alt går efter planen, så skal Tom Boonen til start i årets Tour de France. Belgieren regner dog ikke med at gå efter massespurter, som tidligere har givet ham seks etapesejre i løbet. Det er for farligt.

”Jeg vil gerne køre Touren, da jeg synes, at jeg har brug for det efter min knæskade sidste år. På grundt af den har jeg brug for et ekstra stort etapeløb for at komme i bedre form til Vueltaen, så jeg kan være i bedre form til VM. Jeg tror, at jeg vil gå efter en etapesejr, når jeg får muligheden,” siger Boonen til Feltet.dk.

 

Siden sin seneste etapesejr i Tour de France i 2007 har det franske løb dog kun budt på nederlag til belgieren. I 2008 blev han udelukket på grund af en sag om en positiv kokainprøve. Året efter var historien næsten den samme, da en ny kokainsag truede hans deltagelse, men til slut fik han lov at starte. Han kom dog aldrig rigtig i gang i løbet og udgik efter 14 etaper. Sidste år var det så en knæskade, der ødelagde hans mulighed for at køre løbet.

 

I år går forberedelserne dog, som de skal, men Quick Step rytteren har svært ved at vurdere, hvilket niveau han så vil være på i starten af løbet. ”Det må vi se. Det er også en stor overraskelse for mig. Jeg ved ikke, om jeg vil køre spurterne igen. Jeg har stadig muligheden for det. Jeg har kørt nogle gode spurter i de seneste uger og måneder. Men positionskampen skræmmer mig. Der synes jeg, at der sker for mange styrt,” fortæller han.

 

Efter Tour de France kører Tom Boonen endnu en Grand Tour, nemlig Vuelta a España, for at forberede sig til VM, hvor han ser gode muligheder for at lave et godt resultat. Vueltaen bruges af mange ryttere som optakt til VM. ”Det er fordi, det er den bedste forberedelse. Man får tre uger sammen med holdet, massage hver dag, hårdt cykelløb hver dag. Så det er det bedste,” mener Tom Boonen.

 

Du kan høre Feltet.dk's interviews med Tom Boonen og Philippe Gilbert i Feltet.dk Media Player. 

SENESTE

Vis valgte

ONSDAG

Vis valgte

Feltet.dk

Åsvinget 5

9800 Hjørring

Tlf. 5155 8966

info@feltet.dk

Luk

Giv os et like på Facebook, eller tilmeld dig vores nyhedsbreve - så går du ikke glip af noget!