25338
registrede brugere
« Forrige|Næste »09.10.2011 kl. 16:15 af Henriette Brandt. Foto: Sirotti
Tony Martin, føjede i dag endnu en etapeløbssejr til cv’et, da han sikrede sig den samlede sejr i det første WorldTour løb i Asien,
Det lykkedes Tony Martin med hjælp fra sine HTC-Highroad holdkammerater at forsvare sin 17 sekunders føring fra den indledende enkeltstart igennem hele den første udgave af Tour of Beijing, og i dag kunne han så lade sig kåre som samlet vinder af det kinesiske etapeløb.
Det har i det hele taget været et succesrigt år for den 26-årige tysker, som lagde ud med en samlet sejr i Volta ao Algarve og Paris-Nice i starten af sæsonen og igennem sæsonen viste, at han er en af verdens bedste enkeltstartsryttere, inden han på VM-enkeltstarten i København cementerede, at det ikke kun er i løbet af året, at han er hurtig i kampen mod uret, og nu har han så tilføjet sæsonens tredje samlede etapeløbssejr.
“Det har været et fantastisk år, og nu en fantastisk uge for mig. Det er virkeligt dejligt at tage sejren og det gør mig rigtig stolt at vinde det første løb her,” sagde han efter kåringen i Kina og takkede sine holdkammerater for støtten.
“Vi havde et virkelig stærkt hold, som arbejdede hele tiden, og jeg er nødt til at takke dem for sejren. Hele holdet var storartet.”
Han er også meget tilfreds med forløbet af sæsonen.
“Jeg tror, at jeg i øjeblikket kan vinde enhver enkeltstart, og hvis ikke bjergene er for hårde, så kan jeg sidde med de bedste. Jeg vil blive meget glad, hvis jeg kan køre de samme løb næste år som i år. Der var så mange drømme, der gik i opfyldelse i år. Jeg kan næsten ikke forestille mig, at det kan blive bedre, så jeg vil være glad for at kunne køre de samme løb.”
Han indrømmede dog, at der er et enkelt arrangement næste år, der også har hans bevågenhed. “De Olympiske Lege er også et stort mål,” lød det.
Tony Martin har et enkelt løb mere, inden han skal have sig en velfortjent vinterpause. Det er det franske Le Chrono Des Nations, og han vil meget gerne slutte af med en sejr der også.
| Løb dig slank flad mave og fast bagdel 149.00kr. | Reparation og vedligeholdelse af cykler 199.00kr. |
| Se flere gode tilbud i shoppen » | |
TV: Evaluering af de danske Giro-e...
LYD: Thor Hushovd
LYD: Taylor Phinney
TV: Dan Frost
TV: Anders Lund
LYD: Geraint Thomas
TV: Lars Bak
Feltet.dk
•
Åsvinget 5
•
9800 Hjørring
•
Tlf. 5155 8966
•
info@feltet.dk